Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Datid

Indeks Datid

Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.

Indholdsfortegnelse

  1. 40 relationer: Aflyd, Arabisk grammatik, Consecutio temporum, Dansk grammatik, Engelsk (sprog), Fortid, Grammatisk kategori, Hovedtid, Ikke-produktive former, Imperfektum, Indikativ, Indoeuropæiske sprog, Irrealis, Islandsk (sprog), Islandske tider, Islandske verber, Konjunktiv, Kontekst, Latinsk grammatik, Mediopassiv (islandsk), Norsk (sprog), Novial, Nysprog, Omlyd, Optativ, Ordstamme, Passiv (grammatik), Perfektum, Quenya, Retskrivningsreformen i 1948, Samiske sprog, Stærke verber, Stød (lingvistik), Svage verber, Tempus, Tysk (sprog), Udsagnsord, Ved Frokosten, Verners lov, 1948.

Aflyd

Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.

Se Datid og Aflyd

Arabisk grammatik

Arabisk grammatik er det arabiske sprogs grammatik, dvs.

Se Datid og Arabisk grammatik

Consecutio temporum

Consecutio temporum (latin: tidsfølge) er en fagbetegnelse inden for grammatikken for beskrivelsen af, hvilken tid (tempus) udsagnsordene står i i ledsætninger.

Se Datid og Consecutio temporum

Dansk grammatik

Dansk grammatik er det danske sprogs grammatik, dvs.

Se Datid og Dansk grammatik

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Datid og Engelsk (sprog)

Fortid

Fortid el.

Se Datid og Fortid

Grammatisk kategori

En grammatisk kategori eller grammatisk egenskab er en egenskab for genstande indenfor et sprogs grammatik.

Se Datid og Grammatisk kategori

Hovedtid

Hovedtider inden for grammatik er de vigtigste tidsformer eller bøjningsformer (hovedformer) af et verbum (udsagnsord), ud fra hvilke de øvrige former kan afledes.

Se Datid og Hovedtid

Ikke-produktive former

Ikke-produktive former kaldes i grammatik ordformer og bøjninger, der er overleveret fra tidligere sprogstadier, men som ikke danner grundlag for nydannelser i det nutidige sprog.

Se Datid og Ikke-produktive former

Imperfektum

Imperfektum (latin imperfectum tempus 'ufuldendt tid').

Se Datid og Imperfektum

Indikativ

Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.

Se Datid og Indikativ

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Datid og Indoeuropæiske sprog

Irrealis

Irrealis er en grammatisk form af verberne til gengivelse af noget uvirkeligt, der gengives ved konjunktiv i sprog, der har denne form, og ved en simpel datid i indikativ i visse andre sprog.

Se Datid og Irrealis

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Datid og Islandsk (sprog)

Islandske tider

Islandsk har to simple tider som andre germanske sprog, præsens og præteritum.

Se Datid og Islandske tider

Islandske verber

De islandske verbers grammatiske opførsel beskrives kort i det følgende.

Se Datid og Islandske verber

Konjunktiv

Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.

Se Datid og Konjunktiv

Kontekst

Kontekst betyder sammenhæng.

Se Datid og Kontekst

Latinsk grammatik

Latinsk grammatik beskriver de regler, som bruges til at fortolke og komponere latinske tekster.

Se Datid og Latinsk grammatik

Mediopassiv (islandsk)

På islandsk er mediopassiven en verbalform som er opstået ved, at det refleksive pronomen sik blev tilføjet verbalstammen.

Se Datid og Mediopassiv (islandsk)

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Datid og Norsk (sprog)

Novial

Novial (Nov(i), ny, + IAL, International Auxiliari Lingue, internationalt hjælpesprog) er et sprog konstrueret af den danske lingvist Otto Jespersen, og som mange andre kunstsprog var det beregnet til gnidningsfri kommunikation mellem folk fra forskellige nationaliteter.

Se Datid og Novial

Nysprog

Nysprog (fra engelsk Newspeak) er det opdigtede sprog i George Orwells roman 1984.

Se Datid og Nysprog

Omlyd

Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.

Se Datid og Omlyd

Optativ

Optativ eller ønskemåde er en modus, der angiver ønske eller håb.

Se Datid og Optativ

Ordstamme

Ordstammen er i grammatik betegnelsen for den del af et ord, der bærer den leksikalske betydning.

Se Datid og Ordstamme

Passiv (grammatik)

Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.

Se Datid og Passiv (grammatik)

Perfektum

Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').

Se Datid og Perfektum

Quenya

Digtet "Namárië" skrevet med tengwar. ''A Elbereth Gilthoniel'' skrevet med tengwar. Quenya er et sprog, der er opfundet af J.R.R. Tolkien.

Se Datid og Quenya

Retskrivningsreformen i 1948

Retskrivningsreformen i 1948 var en gennemgribende reform af retskrivningsreglerne for dansk.

Se Datid og Retskrivningsreformen i 1948

Samiske sprog

Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).

Se Datid og Samiske sprog

Stærke verber

Stærke verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved aflyd, nulendelse i præteritum og n-endelse i participiet.

Se Datid og Stærke verber

Stød (lingvistik)

Stødet i danske dialekter. I det lyserøde område forekommer stødet som på rigsdansk; i det grønne område er der musikalsk accent som på svensk og norsk; og i det blå område findes ingen af delene. Stødet (eller stødtonen) er en enhed i dansk fonologi.

Se Datid og Stød (lingvistik)

Svage verber

Svage verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved d- eller t-endelser i præteritum og participiet.

Se Datid og Svage verber

Tempus

thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).

Se Datid og Tempus

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Datid og Tysk (sprog)

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Se Datid og Udsagnsord

Ved Frokosten

''Frokosten'', Fritz Syberg, 1906. Ved Frokosten er et prosadigt af Johannes V. Jensen og et klassisk digt i dansk litteratur.

Se Datid og Ved Frokosten

Verners lov

Verners lov eller Vernersk veksel er en lydlov opdaget i 1876 af Karl Verner.

Se Datid og Verners lov

1948

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).

Se Datid og 1948

Også kendt som Præteritum.