Indholdsfortegnelse
35 relationer: Anemoi, Christoph Willibald Gluck, De græske guders stamtræ, Den Grønne Ridder, Dionysos, Enkelados, Erinye, Filip 2. af Makedonien, Fredmans epistlar, Frygere, Grækenland, Græsk mytologi, Græske guder, Hedenskab, Hekatoncheirer, Hyperion (mytologi), Isidore Pils, Kreios, Kunst i Holstebro, Litochoro, Lykurgos af Sparta, Muse, Olympen (bjerg), Orfeus, Peleus, Polyteisme, Prometheus, Religionskritik i antikken, Sardinens begravelse, Silmarillion, Sokrates' forsvarstale, Themis, Theogonien, Titanernes kamp, Tyfon (græsk mytologi).
Anemoi
Anemoi på Vindenes Tårn i Athen: nordvinden Boreas til venstre, nordvestvinden Skiron til højre Anemoi (græsk Ἄνεμοι: vinde) var i græsk mytologi guder af vindene; hver af dem tilknyttet den verdensretning, vinden blæste fra, hver sin årstid eller måned, samt vejrfænomener.
Se De tolv olympiske guder og Anemoi
Christoph Willibald Gluck
Christoph Willibald Gluck (født 2. juli 1714 i Weidenwang (Erasbach) ved Berching i Oberpfalz, død 15. november 1787 i Wien) var en tysk komponist.
Se De tolv olympiske guder og Christoph Willibald Gluck
De græske guders stamtræ
De 12 olympiske guder er markeret med fed - og de fede bokse er de oprindelige tolv titaner.
Se De tolv olympiske guder og De græske guders stamtræ
Den Grønne Ridder
Gawain and the Green Knight''. Den Grønne Ridder sidder til hest og holder sit afhuggede hoved op med højre hånd. Den Grønne Ridder er en person i det engelske digt Sir Gawain and the Green Knight fra det 14.
Se De tolv olympiske guder og Den Grønne Ridder
Dionysos
Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.
Se De tolv olympiske guder og Dionysos
Enkelados
Enkelados i reduceret størrelse i Versailles' parkanlæg Enkelados (Ἐγκέλαδος) var en gigant i den græske mytologi.
Se De tolv olympiske guder og Enkelados
Erinye
Erinyerne forfølger Orestes, billede fra 1921. Erinyer (græsk: Ἐρῑνύες "de mørke") var i græsk mytologi de arrige, hævnlystne jordgudinder, der tog grusom hævn på mennesker, hvis de begik uret eller svor falsk ed.
Se De tolv olympiske guder og Erinye
Filip 2. af Makedonien
Filip 2. (græsk: Φίλιππος Β΄, 382 f.Kr. til 336 f.Kr.) var konge af Makedonien fra 359 f.Kr. til 336 f.Kr. Han var far til Alexander 3. den Store og Filip 3. af Makedonien.
Se De tolv olympiske guder og Filip 2. af Makedonien
Fredmans epistlar
Fredmans epistlar (da.: 'Fredmans epistler') er en samling på 82 digte sat til musik af Carl Michael Bellman (1740-95), en fremtrædende person i 1700-tallets svenske visesang.
Se De tolv olympiske guder og Fredmans epistlar
Frygere
Mand i frygisk dragt; terrakottaskulptur fra Cypern, ca. 300-100-tallet f.v.t (Louvre) Frygerne var et indoeuropæisk folk i oldtiden i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, som kom fra det sydlige Balkan.
Se De tolv olympiske guder og Frygere
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Se De tolv olympiske guder og Grækenland
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se De tolv olympiske guder og Græsk mytologi
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Se De tolv olympiske guder og Græske guder
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se De tolv olympiske guder og Hedenskab
Hekatoncheirer
Titanerne bryder sammen under hekatoncheirernes kampesten. ("''Der Sturz der Titanen''" af Peter Paul Rubens, 1637-1638, Musée Royaux des Beaux Arts, Bruxelles.) Hekatoncheirerne (på dansk: de hundredearmede) var tre uhyrer, der hed Briareios, Gyges og Kottos.
Se De tolv olympiske guder og Hekatoncheirer
Hyperion (mytologi)
Hyperion (græsk: Ὑπερίων) er en titan fra den græske mytologi.
Se De tolv olympiske guder og Hyperion (mytologi)
Isidore Pils
Isidore Alexandre Augustin Pils (født 19. juli 1813 eller 7. november 1815 i Paris, død 3. september eller 3. december 1875 i Douarnenez) var en fransk maler.
Se De tolv olympiske guder og Isidore Pils
Kreios
Kreios (græsk: Κριός) er en titan fra den græske mytologi.
Se De tolv olympiske guder og Kreios
Kunst i Holstebro
Kunst i Holstebro består bl.a. af en række skulpturer.
Se De tolv olympiske guder og Kunst i Holstebro
Litochoro
Litochoro (Litóchoro; Katharevousa: Λιτόχωρον) er en by og en tidligere kommune i den sydlige del af den regionale enhed Pieria i Grækenland.
Se De tolv olympiske guder og Litochoro
Lykurgos af Sparta
Buste af Lykurgos Lykurgos (også omtalt som Lykourgos eller Lykurg, fra (græsk: Λυκοῦργος, Lykoûrgos, som nærmest kan oversættes med "Ulve-arbejderen", med mulig underforstået tilknytning til Apollon, som havde "den ulvelignende" som et af sine tilnavne; dateres som regel til 600-tallet f.Kr.) var en legendarisk lovgiver i oldtidens Sparta, som organiserede den militære reform af det spartanske samfund og rådførte sig med Apollons orakel i Delfi.
Se De tolv olympiske guder og Lykurgos af Sparta
Muse
Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.
Se De tolv olympiske guder og Muse
Olympen (bjerg)
Olympen, set fra vest Olympen (græsk: Ὄλυμπος Ólympos) er med en højde på 2.917.73 moh.
Se De tolv olympiske guder og Olympen (bjerg)
Orfeus
Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.
Se De tolv olympiske guder og Orfeus
Peleus
Peleus (græsk: Πηλεύς) er en sagnhelt i græsk mytologi.
Se De tolv olympiske guder og Peleus
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Se De tolv olympiske guder og Polyteisme
Prometheus
''Prometheus bringer Ilden til menneskeslægten'', af Heinrich Füger, (1817). ''Prometheus lænket til klippen'', af Peter Paul Rubens (1577-1640) Prometheus (på græsk: Προμηθεύς) er i den græske mytologi en titan, født af Iapetus og Klymene, der er bedst kendt for at trodse de olympiske guder ved at stjæle ild fra dem og give den til menneskeheden i form af teknologi, viden og mere generelt, civilisation.
Se De tolv olympiske guder og Prometheus
Religionskritik i antikken
I religionskritikken i antikken forekommer nogle af historiens ældste kendte eksempler på af afvisning af religiøse forestillinger som menneskeskabte illusioner.
Se De tolv olympiske guder og Religionskritik i antikken
Sardinens begravelse
Sardinens begravelse (spansk: El entierro de la sardina) er titlen på et maleri af den spanske maler Francisco de Goya.
Se De tolv olympiske guder og Sardinens begravelse
Silmarillion
Silmarillion er en samling af J.R.R. Tolkiens mytisk-episke værker, der i 1977 blev redigeret og udgivet posthumt af hans søn, Christopher Tolkien med hjælp fra den canadiske fantasyforfatter Guy Gavriel Kay.
Se De tolv olympiske guder og Silmarillion
Sokrates' forsvarstale
Sokrates' forsvarstale, også kaldet Apologien (fra græsk: apologia, forsvarstale), er et skrift af den oldgræske filosof Platon, som vedrører retssagen mod og henrettelsen af Sokrates i 399 f.Kr., og særligt, som titlen antyder, dennes tale til eget forsvar.
Se De tolv olympiske guder og Sokrates' forsvarstale
Themis
Themis Titanen Themis valgte at kæmpe på Kronidernes side i titanomachien og er derfor ikke nedstyrtet til Tartaros.
Se De tolv olympiske guder og Themis
Theogonien
16th century manuscript of ''Theogeny'' Theogonien (Θεογονία, Theogonía) er et digt forfattet af den græske digter Hesiod i det 7. århundrede f.Kr..
Se De tolv olympiske guder og Theogonien
Titanernes kamp
Titanernes kamp (Clash of the Titans) er en amerikansk, højtbudgetteret fantasyfilm fra 1981, skrevet af Beverley Cross, instrueret af Desmond Davis og især berømt for Ray Harryhausens stop-motion-effekter.
Se De tolv olympiske guder og Titanernes kamp
Tyfon (græsk mytologi)
Zeus kæmper mod Tyfon Tyfon (også kendt som Tyfaon, Tyfoeus eller Tyfos) er et af Gaias børn i den græske mytologi.
Se De tolv olympiske guder og Tyfon (græsk mytologi)
Også kendt som 12 olympiske guder, Olympens tolv guder, Olympisk gud, Olympiske guder.