Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Den beboelige zone

Indeks Den beboelige zone

Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Alfa Centauri, Astrobiologi, Økoregion, Biosfære, Exoplanet, Galactic habitable zone, Hydrosfære, Jordlignende planet, Kepler-186f, Kepler-22b, Kepler-452b, Kepler-rumteleskopet, Klippeplanet, Liv, Livszone, Proxima Centauri, Proxima Centauri b, Terraforming, Transiting Exoplanet Survey Satellite, Udenjordisk liv, Vandverden, Venus (planet).

Alfa Centauri

Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.

Se Den beboelige zone og Alfa Centauri

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Se Den beboelige zone og Astrobiologi

Økoregion

Placeringen af økoregionerne i Amazonregnskoven. Den gule linje indrammer de økoregioner, der er foreslået af WWF. En økoregion (økologisk region), ofte betegnet som bioregion, er et økologisk og geografisk defineret område, som er mindre end en økozone og større end et økosystem.

Se Den beboelige zone og Økoregion

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Se Den beboelige zone og Biosfære

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Den beboelige zone og Exoplanet

Galactic habitable zone

Galactic habitable zone (GHZ) er betegnelsen for det ringformede område i en galakse, hvor der er størst sandsynlighed for at livsformer kan opstå.

Se Den beboelige zone og Galactic habitable zone

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Se Den beboelige zone og Hydrosfære

Jordlignende planet

En kunstners illustration af Kepler-22b, en hypotetisk jordlignende planet i omløb om en sollignende stjerne, 600 lysår væk fra Jorden. En jordlignende planet er et himmellegeme (planet eller måne) som har naturforhold, der minder om Jordens og som dermed kan indebære en mulighed for at finde udenjordisk liv.

Se Den beboelige zone og Jordlignende planet

Kepler-186f

beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.

Se Den beboelige zone og Kepler-186f

Kepler-22b

En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.

Se Den beboelige zone og Kepler-22b

Kepler-452b

Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.

Se Den beboelige zone og Kepler-452b

Kepler-rumteleskopet

Tegning af Keplerteleskopet. Kepler-rumteleskopet er et NASA-rumteleskop og -fotometer, som i perioden 2009-18 bl.a blev anvendt til at lede efter exoplaneter, som ligner vor egen jord, med særlig fokus på dem, som ligger i en livsbetingende afstand fra moderstjernen (beboelig zone).

Se Den beboelige zone og Kepler-rumteleskopet

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Se Den beboelige zone og Klippeplanet

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Den beboelige zone og Liv

Livszone

Livszone er et udtryk, der mest bruges i geografien sideløbende med klimazone og plantebælte.

Se Den beboelige zone og Livszone

Proxima Centauri

Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.

Se Den beboelige zone og Proxima Centauri

Proxima Centauri b

Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.

Se Den beboelige zone og Proxima Centauri b

Terraforming

Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.

Se Den beboelige zone og Terraforming

Transiting Exoplanet Survey Satellite

TESS inden opsendelsen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) er et rumobservatorium, der indgår i NASA's Explorers program, der leder efter exoplaneter ved hjælp af transitmetoden i et område, der er 400 gange større end det område, der blev dækket af Kepler-rumteleskopet.

Se Den beboelige zone og Transiting Exoplanet Survey Satellite

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Se Den beboelige zone og Udenjordisk liv

Vandverden

Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.

Se Den beboelige zone og Vandverden

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Den beboelige zone og Venus (planet)

Også kendt som Beboelig zone, Beboelige zone, Guldlokzonen.