Indholdsfortegnelse
15 relationer: Deskriptiv, Filosofiens historie, Graham Harman, Historie, Historiker, Historisk metode, Kulturhistorie, Præskriptiv, Rationalitet, Richard Rorty, Socialkonstruktionisme, Sociologi, Sprog, Sprogfilosofi, Universalieproblemet.
Deskriptiv
Deskriptiv betyder beskrivende.
Se Den sproglige vending og Deskriptiv
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Den sproglige vending og Filosofiens historie
Graham Harman
Graham Harman (født d. 9. maj 1968) er en amerikansk filosof og forfatter.
Se Den sproglige vending og Graham Harman
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Den sproglige vending og Historie
Historiker
Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.
Se Den sproglige vending og Historiker
Historisk metode
Historisk metode er en disciplin i faget historie.
Se Den sproglige vending og Historisk metode
Kulturhistorie
Kulturhistorie har til hensigt at beskrive civilisationsprocessen og bevidsthedsudviklingen.
Se Den sproglige vending og Kulturhistorie
Præskriptiv
Præskriptiv betyder i henhold til forskrifter.
Se Den sproglige vending og Præskriptiv
Rationalitet
Rationalitet ("fornuftsmæssighed", af lat: ratio (fornuft)) benyttes både om individer og fællesskaber.
Se Den sproglige vending og Rationalitet
Richard Rorty
Richard McKay Rorty (født 4 oktober 1931 i New York City, New York, død 8 juni 2007 i Palo Alto, Californien) var en amerikansk filosof, kendt for sine teorier om postanalytisk filosofi.
Se Den sproglige vending og Richard Rorty
Socialkonstruktionisme
Socialkonstruktionisme er en retning inden for sociologien, som tager udgangspunkt i tesen om, at virkeligheden er en social konstruktion, hvor især sproget og måden vi taler sammen om verden og tingene, er det, som konstruerer virkeligheden.
Se Den sproglige vending og Socialkonstruktionisme
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Se Den sproglige vending og Sociologi
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Se Den sproglige vending og Sprog
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Se Den sproglige vending og Sprogfilosofi
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Den sproglige vending og Universalieproblemet
Også kendt som Linguistic turn, Lingvistiske drejning, Sproglige vendning, Vendingen mod sproget.