Indholdsfortegnelse
19 relationer: Anden tyrkiske belejring af Wien, Azovfelttogene, Charles Eugène de Croÿ, De russisk-tyrkiske krige, Den hellige liga (1684), Den polsk-litauiske realunion, Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700), Ernst Rüdiger von Starhemberg, Ferdinand Vilhelm af Württemberg-Neuenstadt, Johan Georg 3. af Sachsen, Karlowitztraktaten, Konstantinopeltraktaten (1700), Krimtatarer, Ludvig 14. af Frankrig, Ludvig Vilhelm af Baden-Baden, Palle Krag, Polsk-osmanniske krig (1672-1676), Sarajevo, Slaget ved Wien.
Anden tyrkiske belejring af Wien
Den anden tyrkiske belejring af Wien fandt sted fra 15. juli til 12. september 1683.
Se Den store tyrkiske krig og Anden tyrkiske belejring af Wien
Azovfelttogene
Azovfeltogene (Азо́вские похо́ды, Azovskiye Pokhody) var to russiske felttog i 1695 og 1696, der fandt sted under Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700) under Peter den Stores ledelse med det mål at indtage den osmanniske fæstning i Azov, hvilket ville give Rusland kontrol i området omkring floden Dons udmunding, hvilket igen ville give adgang til Azovhavet og derigennem adgang til Sortehavet.
Se Den store tyrkiske krig og Azovfelttogene
Charles Eugène de Croÿ
Charles Eugène, duc de Croÿ (født 1651, død 30. januar 1702 i Reval) var en nederlandsk officer i flere europæiske landes tjeneste.
Se Den store tyrkiske krig og Charles Eugène de Croÿ
De russisk-tyrkiske krige
De russisk-tyrkiske krige, også kaldet de osmannisk-russiske krige var en række af 12 krige, der blev udkæmpet mellem fra 1500-tallet til 1900-tallet.
Se Den store tyrkiske krig og De russisk-tyrkiske krige
Den hellige liga (1684)
Den hellige liga blev indgået den 5. marts 1684 på initiativ af pave Innocens XI mellem det Tysk-romerske rige, den Polsk-litauiske realunion, Republikken Venedig og fra 1686 også Zar-rusland som krigsalliance mod det Osmanniske Rige i Den store tyrkiske krig der stod på indtil Karlowitz-freden i 1699.
Se Den store tyrkiske krig og Den hellige liga (1684)
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Den store tyrkiske krig og Den polsk-litauiske realunion
Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Den russisk-tyrkiske krig 1686–1700 var en del af en fælles europæisk militær indsats mod Det Osmanniske Rige, kaldet Den store tyrkiske krig.
Se Den store tyrkiske krig og Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Ernst Rüdiger von Starhemberg
Starhemberg i 1683 Grev Ernst Rüdiger von Starhemberg (født 12. januar 1638 i Graz, død 4. januar 1701 i Vösendorf nær Mödling) var garnisonschef i Wien i løbet af den anden belejring af Wien i 1683, kejserlig general i det Tysk-romerske rige under den store tyrkiske krig og formand for Hofkriegsrat.
Se Den store tyrkiske krig og Ernst Rüdiger von Starhemberg
Ferdinand Vilhelm af Württemberg-Neuenstadt
Ferdinand Vilhelm, hertug af Württemberg-Neuenstadt (født 12. september 1659 i Neuenstadt an der Linde, død 7. juni 1701 i Sluis) var en tysk officer, broder til hertug Carl Rudolph af Württemberg-Neuenstadt.
Se Den store tyrkiske krig og Ferdinand Vilhelm af Württemberg-Neuenstadt
Johan Georg 3. af Sachsen
Johan Georg III af Sachsen (Johan Georg III.; 20. juni 1647 – 12. september 1691) var kurfyrste af Sachsen fra 1680 til 1691 Han tilhørte den albertinske linje af Huset Wettin.
Se Den store tyrkiske krig og Johan Georg 3. af Sachsen
Karlowitztraktaten
Forhandlinger om Karlowitztraktaten Fredskapellet), hvor forhandlingerne foregik Karlowitztraktaten blev undertegnet den 26.
Se Den store tyrkiske krig og Karlowitztraktaten
Konstantinopeltraktaten (1700)
Konstantinopeltraktaten var en fredstraktat, der blev indgået den 13. juli 1700 mellem Zar-Rusland og Det Osmanniske Rige.
Se Den store tyrkiske krig og Konstantinopeltraktaten (1700)
Krimtatarer
Krimtatarer (translit) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim.
Se Den store tyrkiske krig og Krimtatarer
Ludvig 14. af Frankrig
Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.
Se Den store tyrkiske krig og Ludvig 14. af Frankrig
Ludvig Vilhelm af Baden-Baden
Markgreve Ludwig Wilhelm von Baden-Baden, kaldet Türkenlouis (8. April 1655 - 4. Januar 1707), var regent i markgrevskabet Baden-Baden, bygherre på slottet i Rastatt, Generalløjtnant i den kejserlige armé og en succesfuld feltherre i krigene mod tyrkerne.
Se Den store tyrkiske krig og Ludvig Vilhelm af Baden-Baden
Palle Krag
Palle Krag (født 6. juli 1657, død 20. juli 1723 på Katholm) var en dansk officer, godsejer og stiftamtmand.
Se Den store tyrkiske krig og Palle Krag
Polsk-osmanniske krig (1672-1676)
Kort over de omstridte områder Den polsk-osmanniske krig (1672–1676) var en konflikt mellem Den polsk-litauiske realunion og Det Osmanniske Rige, der var forløberen for Den store tyrkiske krig.
Se Den store tyrkiske krig og Polsk-osmanniske krig (1672-1676)
Sarajevo
Sarajevo (kyrillisk: Сарајево) er hovedstaden og det største byområde i Bosnien og Hercegovina med indbyggere.
Se Den store tyrkiske krig og Sarajevo
Slaget ved Wien
Slaget ved Wien (Bitwa pod Wiedniem eller Odsiecz Wiedeńska, Schlacht am Kahlenberg, tyrkisk: İkinci Viyana Kuşatması) fandt sted den 11. og 12. september 1683, efter at Wien havde været belejret af det Osmanniske Rige i to måneder.