Indholdsfortegnelse
791 relationer: Aaron Avsjalomov, Abdur Rahman Khan, Adam Ludvig Moltke, Adel i Finland, Admiralitetet (Sankt Petersborg), Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp, Adolf Frederik af Sverige, Adrianopeltraktaten, Afghanistan, Afsharidriget, Agathon Nickolin, Aizsargi, Akim Tamiroff, Alaska, Aleksandr 1. af Rusland, Aleksandr 2. af Rusland, Aleksandr 3. af Rusland, Aleksandr Aleksandrovitj af Rusland, Aleksandr Blok, Aleksandr Friedmann, Aleksandr Kerenskij, Aleksandr Mikhailovitj Nikolskij, Aleksandr Tjerepnin, Aleksandr Vasiljevitj Samsonov, Aleksandras Stulginskis, Aleksej Antonov, Aleksej Brusilov, Aleksej Kosygin, Aleksej Matjavariani, Aleksej Nikolajevitj af Rusland, Aleksej Nikolajevitj Leontjev, Aleksej Rykov, Alexander af Württemberg (1804–1885), Alexandr Korsakov, Alexandre Koyré, Alfred Rosenberg, Alfred von Kiderlen-Waechter, Ali Aaltonen, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1889, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1890, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1898, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1899, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1903, Alytus, Amur oblast, Anastas Mikojan, Anastasija Mikhajlovna af Rusland, Anastasija Nikolajevna af Rusland, Anatole Litvak, Anden aliyah, ... Expand indeks (741 mere) »
Aaron Avsjalomov
Aaron Avsjalomov ((Аарон Авшаломов), født 11. november 1894 i Nikolajevsk ved Amur, Sibirien i Det Russiske Kejserrige, død 26. april 1965 i New York i USA) var en russisk/jødisk komponist og lærer.
Se Det Russiske Kejserrige og Aaron Avsjalomov
Abdur Rahman Khan
Abdur Rahman Khan (født 1844, død 1. oktober 1901) var emir af Afghanistan fra 1880 til 1901.
Se Det Russiske Kejserrige og Abdur Rahman Khan
Adam Ludvig Moltke
Adam Ludvig Moltke (6. december 1743 i Hessen-Kassel – 20. januar 1810 i København) var en dansk general.
Se Det Russiske Kejserrige og Adam Ludvig Moltke
Adel i Finland
I Finland var adelen en privilegeret samfundsklasse i perioden under Sverige og under det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Adel i Finland
Admiralitetet (Sankt Petersborg)
Alexanderhaven. Det er centralt i St. Petersborg, hvor tre avenuer mødes tæt ved. Admiralitetet (Адмиралтейство) eller Hovedadmiralitetets bygning (Зда́ние Гла́вного адмиралте́йства) er hovedkvarteret for Ruslands flåde, placeret i Sankt Petersborg.
Se Det Russiske Kejserrige og Admiralitetet (Sankt Petersborg)
Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp
Adolf, Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp (25. januar 1526 – 1. oktober 1586) var fra 1544 til 1586 hertug i de gottorpske dele af hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Se Det Russiske Kejserrige og Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp
Adolf Frederik af Sverige
Adolf Frederik (Adolf Fredrik, Adolf Friedrich; født 14. maj 1710, død 12. februar 1771) var fyrstbiskop i Lübeck fra 1727 og konge af Sverige fra 1751.
Se Det Russiske Kejserrige og Adolf Frederik af Sverige
Adrianopeltraktaten
Den russisk-tyrkiske krig 1828-29. 3141009198. Fredstraktaten i Adrianopel (også kaldet Edirnetraktaten, Adrianopeltraktaten, Adrianopelfreden) afsluttede Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829).
Se Det Russiske Kejserrige og Adrianopeltraktaten
Afghanistan
Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.
Se Det Russiske Kejserrige og Afghanistan
Afsharidriget
Afsharerne (افشاریان) var medlemmer af et Iransk dynasti af tyrkisk oprindelse, som regerede over Persien i det 18.
Se Det Russiske Kejserrige og Afsharidriget
Agathon Nickolin
Agathon Stenersen Nickolin (født 27. november 1826 i Store Heddinge, død 22. januar 1910 i København) var en dansk officer.
Se Det Russiske Kejserrige og Agathon Nickolin
Aizsargi
Aizsargi (vagter) eller formelt Aizsargu organizācija var en paramilitær organisation, eller milits, i mellemkrigstidens Letland.
Se Det Russiske Kejserrige og Aizsargi
Akim Tamiroff
Akim Mikhailovich Tamiroff (Armensk: Ակիմ Թամիրով, russisk: Аким Михайлович Тамиров; fødselsnavn `Hovakim, armensk: Հովակիմ; født 29. oktober 1899 i Tbilisi, Russiske Kejserrige, død 17. september 1972 i Palm Springs, Californien, USA) var en etnisk armensk skuespiller.
Se Det Russiske Kejserrige og Akim Tamiroff
Alaska
Alaska er USA's største delstat, har indbyggere og dækker et areal, der er mere end dobbelt så stort som Texas, USA's næststørste delstat.
Se Det Russiske Kejserrige og Alaska
Aleksandr 1. af Rusland
Aleksandr 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr 1. af Rusland
Aleksandr 2. af Rusland
Alexander 2. af Rusland Aleksandr 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr 2. af Rusland
Aleksandr 3. af Rusland
Aleksandr 3.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr 3. af Rusland
Aleksandr Aleksandrovitj af Rusland
Aleksandr Aleksandrovitj (Александр Александрович,; født 7. juni 1869, død 2. maj 1870), storfyrste af Rusland, søn af den senere kejser Aleksandr 3. af Rusland og Dagmar af Danmark.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr Aleksandrovitj af Rusland
Aleksandr Blok
Aleksandr Aleksandrovitj Blok (Александр Александрович Блок,; født 28. november 1880 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 7. august 1921 i Petrograd, Russiske SFSR) var en af de største lyriske digtere fra Rusland efter Aleksandr Pusjkin, og var en af de toneangivende forfattere under den russiske sølvalder.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr Blok
Aleksandr Friedmann
Aleksandr Aleksandrovitj Friedmann (Алекса́ндр Алекса́ндрович Фри́дман,; født 16. juni 1888 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 16. september 1925 i Leningrad, Sovjetunionen) var en sovjetisk kosmolog, fysiker og matematiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr Friedmann
Aleksandr Kerenskij
Aleksandr Fjodorovitj Kerenskij (Александр Фёдорович Керенский; født 4. maj 1881 i Simbirsk, Det Russiske Kejserrige, død 11. juni 1970 i New York, USA) var en russisk politiker og den sidste regeringsleder inden Oktoberrevolutionen i 1917.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr Kerenskij
Aleksandr Mikhailovitj Nikolskij
Aleksandr Mikhailovitj Nikolskij (Александр Михайлович Никольский,; født 18. februar 1858 i Astrakhan, Det Russiske Kejserrige, død 8. december 1942 i Kharkiv, Sovjetunionen), var en russisk zoolog.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr Mikhailovitj Nikolskij
Aleksandr Tjerepnin
Aleksandr Nikolajevitj Tjerepnin (Александр Николаевич Черепнин,; født 21. januar 1899 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 29. september 1977 i Paris, Frankrig) var en russisk komponist og pianist.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr Tjerepnin
Aleksandr Vasiljevitj Samsonov
Aleksandr Vasiljevitj Samsonov (Александр Васильевич Самсонов) (født 2. november 1859, død 29. eller 30. august 1914) var en russisk general af kavaleriet og chef for 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandr Vasiljevitj Samsonov
Aleksandras Stulginskis
Aleksandras Stulginskis (født 26. februar 1885 i Kutaliai, det russiske imperium, død 22. september 1969 i Kaunas) var en litauisk politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksandras Stulginskis
Aleksej Antonov
Aleksej Innokentjevitj Antonov (Алексей Иннокентьевич Антонов; født 9. september 1896 i Grodno, Russiske Kejserrige, død 16. juni 1962 i Moskva, Sovjetunionen) var en general i den sovjetiske hær, som blev tildelt sejrsordenen for sin indsats i 2. Verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksej Antonov
Aleksej Brusilov
Aleksej Aleksejevitj Brusilov (Алексей Алексеевич Брусилов,; født 19. august 1853 i Tbilisi, Georgien, Det Russiske Kejserrige, død 17. marts 1926 i Moskva) var en russisk general under 1. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksej Brusilov
Aleksej Kosygin
Aleksej Nikolajevitj Kosygin (Алексе́й Никола́евич Косы́гин,; født 20. februar 1904 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 18. december 1980 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk statsmand under den kolde krig.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksej Kosygin
Aleksej Matjavariani
Aleksej Davidovitj Matjavariani (Алексе́й Дави́дович Мачавариа́ни,, ალექსი დავითის ძე მაჭავარიანი; født 23. september 1913 i Gori Russiske Kejserrige, død 30. december 1995 i Tbilisi, Georgien) var en sovjetisk komponist, dirigent, lærer og professor.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksej Matjavariani
Aleksej Nikolajevitj af Rusland
Aleksej Nikolajevitj af Rusland (Алексей Николаевич Романов) (12. august 1904 — 17. juli 1918) var russisk tronfølger som søn af zar Nikolaj 2. og zarina Alexandra.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksej Nikolajevitj af Rusland
Aleksej Nikolajevitj Leontjev
Aleksej Nikolajevitj Leonjtev (Алексей Николаевич Леонтьев,; født 5. februar 1903 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 21. januar 1979 samme sted) var en sovjetisk psykolog, med stor indflydelse i vesten.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksej Nikolajevitj Leontjev
Aleksej Rykov
Aleksej Ivanovitj Rykov (Алексе́й Ива́нович Ры́ков,; født 25. februar 1881, død 15. marts 1938) var en russisk bolsjevik og en sovjetisk politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Aleksej Rykov
Alexander af Württemberg (1804–1885)
Titulær hertug Alexander af Württemberg (tysk: Alexander Paul Ludwig Konstantin von Württemberg) (født 9. september 1804, Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 4. juli 1885 i Laško/Tüffer i Slovenien, Østrig-Ungarn) var en tysk prins, der blev officer i den Østrig-ungarske hær.
Se Det Russiske Kejserrige og Alexander af Württemberg (1804–1885)
Alexandr Korsakov
Aleksandr Mikhajlovitj Rimskij-Korsakov (Александр Михайлович Римский-Корсаков,; født 24. august 1753 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 25. maj 1840 i Sankt Petersborg) var en russisk general, husket for at være den uheldige assistent for Aleksandr Suvorov ved dennes schweiziske felttog (1799-1800) Korsakov indgik tidligt i sit liv i militær tjeneste og kæmpede i den den russisk-tyrkiske krig i 1787 og 1789 og derefter i den russisk-svenske krig i 1788–1790.
Se Det Russiske Kejserrige og Alexandr Korsakov
Alexandre Koyré
Alexandre Koyré (Александр Владимирович Койра;; født 29. august 1892 i Taganrog, Det Russiske Kejserrige, død 28. April 1964 i Paris) var en fransk filosof og videnskabshistoriker af russisk oprindelse.
Se Det Russiske Kejserrige og Alexandre Koyré
Alfred Rosenberg
Alfred Rosenberg (født 12. januar 1893, død 16. oktober 1946) var en tyskbaltisk nazistisk politiker, medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP, nazistpartiet) 1919-1945, arkitekt og raceideolog.
Se Det Russiske Kejserrige og Alfred Rosenberg
Alfred von Kiderlen-Waechter
Alfred von Kiderlen-Waechter (født Alfred Kiderlen 10. juli 1852, død 30. december 1912) var en tysk diplomat og politiker, der fra den 27.
Se Det Russiske Kejserrige og Alfred von Kiderlen-Waechter
Ali Aaltonen
Lederen af de røde garder Ali Aaltonen Ali Aaltonen (1884 Jämsä – 1918 Lahti) var løjtnant i det russiske kejserriges hær, journalist og Finsk socialistleder.
Se Det Russiske Kejserrige og Ali Aaltonen
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1889
Russeren Aleksandr Pansjin vandt to af distancerne, men blev kun nr. 2 på den tredje distance. Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1889 var det første VM i hurtigløb på skøjter og blev afviklet den 8. - 10. januar 1889 på skøjtebanen Museumplein i Amsterdam, Holland med deltagelse af 22 løbere fra Holland, Storbritannien, Rusland og USA.
Se Det Russiske Kejserrige og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1889
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1890
Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1890 var det andet VM i hurtigløb på skøjter og blev afviklet den 3. - 5. januar 1890 på skøjtebanen Museumplein i Amsterdam, Holland med deltagelse af 17 løbere fra Holland, Norge, Storbritannien, Rusland og Tyskland.
Se Det Russiske Kejserrige og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1890
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1898
Mesterskabet blev afviklet på Eisstadion Davos. Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1898 var det niende VM i hurtigløb på skøjter for mænd.
Se Det Russiske Kejserrige og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1898
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1899
Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1899 var det tiende VM i hurtigløb på skøjter.
Se Det Russiske Kejserrige og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1899
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1903
Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1903 var det 14.
Se Det Russiske Kejserrige og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1903
Alytus
Alytus er en by i det sydlige Litauen på bredden af Nemunas med et indbyggertal på 63.651(2011).
Se Det Russiske Kejserrige og Alytus
Amur oblast
Amur oblast (Аму́рская о́бласть) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Amur oblast
Anastas Mikojan
Anastas Ivanovitj Mikojan (Անաստաս Հովհաննեսի Միկոյան, Anastas Hovhannesi Mikojan; Анаста́с Ива́нович Микоя́н; (født 25. november 1895, død 21. oktober 1978)) var en gammel bolsjevik og sovjetisk statsmand under Vladimir Lenin, Josef Stalin, Nikita Khrusjtjov og Leonid Bresjnev.
Se Det Russiske Kejserrige og Anastas Mikojan
Anastasija Mikhajlovna af Rusland
Anastasija Mikhajlovna af Rusland (Анастасия Михайловна Романова; (28. juli 1860 – 11. marts 1922), storfyrstinde af Rusland og gift storhertuginde af Mecklenburg-Schwerin. Anastasija var datter af Mikael Nikolajevitj af Rusland og Olga Fjodorovna af Baden og barnebarn af kejser Nikolaj 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Anastasija Mikhajlovna af Rusland
Anastasija Nikolajevna af Rusland
Anastasija Nikolajevna af Rusland (Анастасия Николаевна Романова) (18. juni 1901, Petergof – 17. juli 1918, Jekaterinburg) var en russisk storfyrstinde, der var den yngste datter af den sidste zar Nikolaj 2. af Rusland og zarina Aleksandra Fjodorovna.
Se Det Russiske Kejserrige og Anastasija Nikolajevna af Rusland
Anatole Litvak
Anatole Litvak (opr. Анатолий Михайлович Литвак; født 10. maj 1902 i Kyiv, Det Russiske Kejserrige, død 15. december 1974 i Neuilly-sur-Seine ved Paris, Frankrig) var en russisk - amerikansk filminstruktør.
Se Det Russiske Kejserrige og Anatole Litvak
Anden aliyah
Anden aliyah var muligvis den vigtigste og mest indflydelsesrige aliyah.
Se Det Russiske Kejserrige og Anden aliyah
Anden koalitionskrig
Anden koalitionskrig var en europæisk storkrig, der fandt sted fra 1798 til 1802.
Se Det Russiske Kejserrige og Anden koalitionskrig
Andreasordenen
Den nuværende udformning af ordenen Andreasordenen var den højeste russiske orden i det Russiske Kejserrige og var indstiftet i 1698 af Peter den Store.
Se Det Russiske Kejserrige og Andreasordenen
Andrej Gromyko
Andrej Andrejevitj Gromyko (Андре́й Андре́евич Громы́ко; Андрэй Андрэевіч Грамыка; født 18. juli 1909 i Staryja Hramyki, Gomel ujezd, Mogiljov guvernement (nu Mahiljow voblast), Det Russiske Kejserrige, død 2. juli 1989, Moskva) var en sovjetisk politiker, der var udenrigsminister fra 1957 til 1985 og som fra 1985 til 1988 var formand for Sovjetunionens øverste Sovjet.
Se Det Russiske Kejserrige og Andrej Gromyko
Andrej Myschetzky
Andrej fyrste Myschetzky (født 13. november 1917 i København, død 26. juni 2017, Gentofte) var en dansk psykiater, bror til Warwara Wahl og far til Peter Sand Myschetzky, Anne Myschetzky og Lene Myschetzky.
Se Det Russiske Kejserrige og Andrej Myschetzky
Andrej Nikolajevitj Tikhonov
Andrej Nikolajevitj Tikhonov (Андрей Николаевич Тихонов) (født 30. oktober 1906, Gsjatsk, død 8. november 1993, Moskva) var en russisk matematiker kendt for sine vigtige bidrag til topologi, funktionalanalyse og matematisk fysik.
Se Det Russiske Kejserrige og Andrej Nikolajevitj Tikhonov
Andrej Nikolajevitj Tupolev
Andrej Nikolajevitj Tupolev (Андрей Николаевич Туполев,; født 10. november 1888 i Pustomasovo nær Kortjeva i Kortjevskoj ujezd, Tver guvernement, død 23. december 1972 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjtisk ingeniør og designer af flyvemaskiner.
Se Det Russiske Kejserrige og Andrej Nikolajevitj Tupolev
Andrej Vysjinskij
Vysjinskij i 1950 Andrej Januarjevitsj Vysjinskij (Андре́й Януа́рьевич Выши́нский,; født 10. december (28. november) 1883 i Odessa, Det russiske kejserrige, død 22. november 1954 i USA) var en sovjetisk kommunist, jurist, diplomat og politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Andrej Vysjinskij
Andrusovo-traktaten
Andrusovo-traktaten (Rozejm w Andruszowie, Андрусовское перемирие (Andrusovskoje peremirie), Андрусівське перемир'я, (Andrusivske peremirja) var en våbenhvile på 13 og et halvt år, undertegnet i 1667 mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske Realunion som en afslutning på en krig, som havde pågået siden 1658 over områderne, som dækker dagens Ukraine og Hviderusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Andrusovo-traktaten
Anitjkovpaladset
Anitjkovpaladset Anitjkovpaladset (ru.: Аничков дворец; transl. Anitjkov dvorets) er et tidligere kejserligt palads fra det Russiske Kejserrige i Sankt Petersborg, Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Anitjkovpaladset
Anna af Rusland
Anna Ivanovna eller Anna Ioannovna (russisk: Анна Ивановна eller Анна Иоанновна) (7. februar 1693 – 28. oktober 1740) regerede som hertuginde af Kurland fra 1711 til 1730 og som kejserinde af Rusland fra 1730 til 1740.
Se Det Russiske Kejserrige og Anna af Rusland
Anna Akhmatova
Anna Andrejevna Akhmatova (А́нна Андре́евна Ахма́това,, også kendt som Анна Андреевна Го́ренко,, efter hendes første mand: Горенко-Гумилёва; født 23. juni 1889 i Odessa, Det Russiske Kejserrige, død 5. marts 1966 i Domodedovo, Moskva oblast, Sovjetunionen) var en russisk forfatterinde, der blev kendt for sin stærkt melankolske og politiske lyrik i slutningen af den russiske sølvalder (ca.
Se Det Russiske Kejserrige og Anna Akhmatova
Antanas Smetona
Antanas Smetona (født 10. august 1874 i Užulėnis, Litauen, død 9. januar 1944 i Cleveland, Ohio, USA) var en ledende litauisk politiker i det selvstændige Litauen i mellemkrigstiden mellem 1918 og 1940.
Se Det Russiske Kejserrige og Antanas Smetona
Anton Denikin
Anton Ivanovitj Denikin (Антон Иванович Деникин,; født 16. december 1872 i Włocławek, Warszawa guvernement, Det russiske kejserrige, død 8. august 1947 i Ann Arbor, Michigan, USA) var en russisk general og en af lederne i kontrarevolutionære hvide garde i den russiske borgerkrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Anton Denikin
Anton Tjekhov
Anton Pavlovitj Tjekhov (Антон Павлович Чехов,; født 17. januar 1860 i Taganrog, Jekaterinoslav guvernement (nu Rostov oblast), Det Russiske Kejserrige, død 2. juli 1904 i Badenweiler, Det Tyske Kejserrige) er en russisk forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Anton Tjekhov
Arkadij Filipenko
Arkadij Dmytrovytj Filipenko (Аркадій Дмитрович Філіпенко; Аркадий Дмитриевич Филиппенко; født 8. januar 1912 i Kyiv, Det Russiske Kejserrige, død 24. august 1983 i Kyiv, Ukrainske SSR, Sovjetunionen) var en sovjetisk ukrainsk komponist og guitarist.
Se Det Russiske Kejserrige og Arkadij Filipenko
Arkhangelsk guvernement
Våben. Russisk kort over guvernementet Arkhangelsk Byen Kem i guvernementet Archangelsk, fotograferet af Sergej Prokudin-Gorskij i 1916. Kvindelig hovedbeklædning "Nakolka" i Guvernementet Arkhangelsk, slutningen af 19. og begyndelsen af 20. århundrede. Arkhangelsk guvernement var det største og nordligste guvernement i det egentlige Rusland i Kejserriget Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Arkhangelsk guvernement
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Se Det Russiske Kejserrige og Armenien
Armeniens historie
Armeniens udstrækning gennem tiderne. Armeniens historie dækker et større område end nutidens Armenien.
Se Det Russiske Kejserrige og Armeniens historie
Armeniere
Armeniere er et indoeuropæisk folkeslag med oprindelse i Kaukasus og det armenske højland, hvor det en stor del af dem fortsat bor.
Se Det Russiske Kejserrige og Armeniere
Arnolds Spekke
Arnolds Spekke (også Arnolds Speke; 14. juni 1887 i Vecmuižas pagasts i Russiske Kejserrige — 27. juli 1972 i Washington D.C. i USA) var en lettisk diplomat og forfatter af faglitteratur om Letlands historie.
Se Det Russiske Kejserrige og Arnolds Spekke
Artemij Vedel
Artemij Vedel eller Artem Vedel (Арте́м Лук'янович (Ве́дельський) Ве́дель; Артемий Лукьянович Ведель; født i 1767 i Kijev, Russiske kejserrige og døde 14. juli 1808 samme sted) var en ukrainsk russisk komponist.
Se Det Russiske Kejserrige og Artemij Vedel
Arthur Adamov
Arthur Adamov (født den 23. august 1908 i Kislovodsk, Det Russiske Kejserrige, død 15. marts 1970 i Paris, Frankrig) var en russisk-fransk forfatter og skuespiller, der var en af de førende eksponenter for absurdteater.
Se Det Russiske Kejserrige og Arthur Adamov
Arthur Zimmermann
Arthur Zimmermann (5. oktober 1864 – 6. juni 1940) var det Tyske kejserriges udenrigsminister fra 22. november 1916 indtil sin afgang den 6. august 1917.
Se Det Russiske Kejserrige og Arthur Zimmermann
Artsakh
thumb Republikken Artsakh, (til 2017 Republikken Nagorno-Karabakh), er de facto en uafhængig republik beliggende i regionen Nagorno-Karabakh i Sydkaukasus.
Se Det Russiske Kejserrige og Artsakh
Artur Morengejm
Artur Pavlovitj Morengejm (russisk: Артур Павлович Моренгейм, tysk: Arthur von Mohrenheim) (født 8. juni 1824 i Moskva, død 19. oktober 1906 i Pau) var en russisk baron, diplomat og politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Artur Morengejm
Arvefølge
En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.
Se Det Russiske Kejserrige og Arvefølge
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien.
Se Det Russiske Kejserrige og Aserbajdsjan
Aspazija
Aspazija, et pseudonym for Elza Pliekšāne (født Elza Rozenberga den 16. marts 1865 i Zaļenieku pagasts i Guvernement Kurland, død 5. november 1943 i Riga i Reichskommissariat Ostland), var en lettisk digter og dramatiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Aspazija
Astrakhan guvernement
Våben. Russisk kort over Guvernementet Astrakhan. En kalmukisk ''churul'' i Tsagan-Aman, begyndelsen af 1900-tallet. Astrakhan guvernement var et guvernement i den østlige del af Kejserdømmet Rusland og Sovjetunionen 1717–1929.
Se Det Russiske Kejserrige og Astrakhan guvernement
August 2. af Polen
August 2. eller August den Stærke (August II der Starke, August II Mocny, Augustas II; 12. maj 1670 – 1. februar 1733) var kurfyrste af Sachsen under navnet Frederik August 1.
Se Det Russiske Kejserrige og August 2. af Polen
August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
August Philip, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (11. november 1612 – 6. maj 1675) var den første titulære hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1646 til 1675.
Se Det Russiske Kejserrige og August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Austin (bilmærke)
Austin var en britisk bilfabrikant, grundlagt i 1905 af Herbert Austin som The Austin Motor Company Limited i Longbridge nær Birmingham.
Se Det Russiske Kejserrige og Austin (bilmærke)
Avraham Stern
Avraham Stern (født 23. december 1907 Suwałki i Russiske Kejserrige (nu Polen), død 12. februar 1942 i Palæstina) var en militant zionist, der dannede terrorgruppen Lehi, også kendt som "Stern-gruppen", i 1940.
Se Det Russiske Kejserrige og Avraham Stern
Axel Edzard Ernest Danneskiold-Samsøe
Hans Excellence (H.E.) Axel Edzard Ernest greve Danneskiold-Samsøe (4. august 1871 på Ulriksholm – 7. december 1925) var en dansk officer og historiker, bror til Frederik Sophus Christian Ludvig Danneskiold-Samsøe.
Se Det Russiske Kejserrige og Axel Edzard Ernest Danneskiold-Samsøe
Ayn Rand
Ayn Rand (født 2. februar 1905 i Sankt Petersborg, død 6. marts 1982 i New York), født Alisa Sinovjevna Rosenbaum (russisk:Алиса Зиновьевна Розенбаум) var en russisk/amerikansk forfatter og filosof, bedst kendt for sin filosofi "objektivisme" og bøgerne Kun den stærke er fri (engelsk: The Fountainhead) og - og verden skælvede (engelsk: Atlas Shrugged).
Se Det Russiske Kejserrige og Ayn Rand
Šiauliai
Peter og Paul kirken i Šiauliai Šiauliai er den fjerdefolkerigeste by i Litauen med et indbyggertal på 120.934(2011) beliggende i det nordlige af landet.
Se Det Russiske Kejserrige og Šiauliai
Šiauliai bykommune
Šiauliai bykommune i Šiauliai apskritis i det nordlige Litauen omfatter byen Šiauliai og landsbyen Rėkyva.
Se Det Russiske Kejserrige og Šiauliai bykommune
Ķekava
Ķekava er officielt den største landsby med omtrent 5.747 indbyggere (2015) i det centrale Letland, og det administrative centrum for Ķekavas novads og Ķekavas pagasts.
Se Det Russiske Kejserrige og Ķekava
Ķemeri
Ķemeri er en bydel i byen Jūrmala i Letland omtrent 44 kilometer fra hovedstaden Riga.
Se Det Russiske Kejserrige og Ķemeri
Žemaitija
Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Se Det Russiske Kejserrige og Žemaitija
Øsel
Skandinavien (1219) Kommuner i Saaremaa amt Øsel (Saaremaa, Ösel) er med sine 2.710 km² den største estiske ø.
Se Det Russiske Kejserrige og Øsel
Østfronten under 1. verdenskrig
Krigsplaner og oversigt over 1914 Østfronten var under 1. verdenskrig den vigtigste front i kampene mellem Centralmagterne Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og Rusland på den anden.
Se Det Russiske Kejserrige og Østfronten under 1. verdenskrig
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Det Russiske Kejserrige og Østrig
Babrujsk
Babrujsk (Бабруйск,; Бобруйск) er en by i Mahiljow voblast i Hviderusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Babrujsk
Balkanforbundet
Balkan inden 1. Balkankrigs udbrud. Balkanforbundets medlemmer er fremhævede med farve. Balkanforbundet var en militær alliance, som blev dannet i 1912 af Kongeriget Serbien, Kongeriget Bulgarien, Kongeriget Grækenland og Kongeriget Montenegro.
Se Det Russiske Kejserrige og Balkanforbundet
Barysaw
Barysaw (officiel translitteration: Barysaŭ; Бары́саў,; Бори́сов), er en by i Minsk voblast i Hviderusland med (2015) indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Barysaw
Baselermissionen
Baselermissionens våben ved missionen i Press Baselermissionen, Basel Missionsselskab stiftedes i 1815 af en kreds protestantiske præster og lægmænd i Basel.
Se Det Russiske Kejserrige og Baselermissionen
Belejringen af Przemyśl
Belejringen af Przemyśl var en af de største belejringer under 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Belejringen af Przemyśl
Bender
Bender's våben Bender (russisk:Бендеры) også kendt som Bendery og Tighina (rumænsk:tiˈgina), er en by i den autonome republik Transnistrien (del af Moldova), med et indbyggertal (pr. 2004) på ca.
Se Det Russiske Kejserrige og Bender
Benjamin Siegel
Benjamin "Bugsy" Siegel (28. februar 1906 – 20. juni 1947) var en jødisk-amerikansk forbryder, der var kendt som en af de mest "berygtede og frygtede gangstere i sin tid". Med sit karismatiske og charmerende ydre, blev han en af de første gangstere, der blev behandlet som en kendis i medierne.
Se Det Russiske Kejserrige og Benjamin Siegel
Bessarabien
Våbenskjold i den Bessarabiske provins. 1878 Bessarabiens flag 1917-1918 Bessarabien er markeret med rødt Bessarabien er et geografisk område i Sydøsteuropa mellem floderne Prut og Dnestr på i alt ca.
Se Det Russiske Kejserrige og Bessarabien
Białystok
Białystok, også kendt under alternative navne, er den største by i det nordøstlige Polen.
Se Det Russiske Kejserrige og Białystok
Bikini-atollen
Marshalløernea, med Bikini som tredje atol fra nord. Atomprøvesprængning på Bikini-atollen 25. juli 1946 Bikini ("Pikinni") atollen;.
Se Det Russiske Kejserrige og Bikini-atollen
Bokseropstanden
Bokseropstanden (mandarin: 义和团起义; pinyin: Yìhétuán Qǐyì; "Det harmoniske og retfærdige samfund") er den i Europa gængse betegnelse for en national, fremmedfjendtlig bevægelse i Kina, der 1898-1899 opstod i provinserne Shandong og Zhili efter enkekejserinde Cixis reaktionære statskup i september 1898, og som iværksatte en opstand mod vestlig politisk og kommerciel indflydelse i Kina.
Se Det Russiske Kejserrige og Bokseropstanden
Boris Iofan
Boris Mikhajlovitj Iofan (Борис Михайлович Иофа́н,; født 28. april 1891 i Odessa, Kherson guvernement i Det Russiske Kejserrige, død 11. marts 1976 i Barvikha, Moskva oblast, Sovjetunionen) var en jødisk sovjetisk arkitekt.
Se Det Russiske Kejserrige og Boris Iofan
Boris Pasternak
Boris Leonidovitj Pasternak (Бори́с Леони́дович Пастерна́к,; født 10. februar 1890 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 30. maj 1960 i Peredelkino, Moskva oblast, Sovjetunionen) var en russisk forfatter, der er mest kendt for sit værk Dr. Sjivago fra 1957, der blev en verdenssucces i Vesten, og i 1965 filmatiseret af MGM som Doktor Zjivago med Omar Sharif i titelrollen.
Se Det Russiske Kejserrige og Boris Pasternak
Boris Podolskij
Boris Podolskij (Бори́с Подо́льский; født 29. juni 1896, død 28. november 1966) var en amerikansk fysiker af russisk-jødisk afstamning, der blev kendt for sit arbejde med Albert Einstein og Nathan Rosen om EPR-paradokset.
Se Det Russiske Kejserrige og Boris Podolskij
Boris Rabinowitsch
Boris Rabinowitsch (født 16. august 1925, død 13. august 2015 i Valby) var en dansk jazzkritiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Boris Rabinowitsch
Boris Savinkov
Boris Viktorovitj Savinkov (Борис Викторович Савинков; født 19. januar 1879 i Kharkiv i det nuværende Ukraine, død 7. maj 1925 i Moskva) var en russisk politiker, terrorist og forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Boris Savinkov
Borjomi (mineralvand)
Flaske med Borjomi mineralvand Borjomi (ბორჯომი) er et brand af naturligt mineralvand, tilsat kuldioxid (E290), fra kilder i Bordzjomikløften i det centrale Georgien.
Se Det Russiske Kejserrige og Borjomi (mineralvand)
Borsjtj
Borsjtj er en syrlig suppe, der er populær i flere østeuropæiske køkkener, heriblandt det ukrainske, russiske, polske, hviderussiske, litauiske, rumænske og Ashkenazi-jødiske.
Se Det Russiske Kejserrige og Borsjtj
Borys Ljatosjynskyj
Borys Mykolajovytj Ljatosjynskyj (Бори́с Ми́колайович Лятоши́нський,; født 3. januar 1895 i Zjytomyr, Det Russiske Kejserrige, død 15. april 1968 i Kijev, Ukrainske SSR, Sovjetunionen) var en ukrainsk komponist, dirigent og lærer.
Se Det Russiske Kejserrige og Borys Ljatosjynskyj
Bosnienkrisen
Bosnienkrisen i 1908-1909, også kaldet Anneksionskrisen, kom til offentlighedens kendskab, da Bulgarien den 5. oktober 1908 erklærede sig uafhængigt, og da Østrig-Ungarn den 6. oktober meddelte, at det annekterede Bosnien-Hercegovina.
Se Det Russiske Kejserrige og Bosnienkrisen
Bredspor
1.600 mm spor i Irland (Bray) Brest. Bredspor er jernbanespor anlagt med en sporvidde større end 1.435 mm (normalspor).
Se Det Russiske Kejserrige og Bredspor
Brest (Hviderusland)
Brest (tidligere også Brest ved Bug eller Brest-Litovsk; Брэст,; Брест,; Brześć nad Bugiem eller Brześć Litewski) er en by i Hviderusland med indbyggere ved grænsen til Polen modsat byen Terespol hvor floden Vestlige Bug løber sammen med Mukhavets.
Se Det Russiske Kejserrige og Brest (Hviderusland)
Brest-Litovsk-freden
De første to sider i fredstraktaten skrevet på fem forskellige sprog. Områder i Østeuropa, som kom under centralmagternes kontrol ved freden i Brest-Litovsk Freden ved Brest-Litovsk var den fredsaftale som blev indgået den 3. marts 1918 i byen Brest (nu Hviderusland) mellem den nydannede sovjetiske republik under Lenin og centralmagterne (tyske kejserrige, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien) under ledelse af det Tyske kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Brest-Litovsk-freden
Britiske Imperium
Det Britiske Imperium (engelsk: British Empire) var en kolonimagt, som på sit højeste var historiens største med kolonier på alle kontinenter.
Se Det Russiske Kejserrige og Britiske Imperium
Brylluppet mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson
Brylluppet mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson fandt sted den 14. maj 2004 i Københavns Domkirke.
Se Det Russiske Kejserrige og Brylluppet mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson
Bukarest
Bukarest (rumænsk: București) er Rumæniens hovedstad og industrielle og kommercielle centrum.
Se Det Russiske Kejserrige og Bukarest
Bukhara-Emiratet
Bukhara-emiratet (Аморати Бухоро) var en centralasiatisk stat, som eksisterede fra 1785 til 1920.
Se Det Russiske Kejserrige og Bukhara-Emiratet
Bulgarien
Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.
Se Det Russiske Kejserrige og Bulgarien
Bund (arbejderorganisation)
Medlemmer i Der Bund med tre døde kammerater i Odessa 1905. Algemeyner Yidisher Arbeterbund in Lite, Poyln un Rusland (Almene jødiske Arbejderforbund i Litauen, Polen og Rusland, hebraisk: אַלגמײַנער ײדישער אַרבײטערסבונד אין ליטע,פוילן און רוסלאַנד, russisk: Всеобщий еврейский рабочий союз в Литве, Польше и России, tysk: Allgemeiner jüdischer Arbeiterbund von Litauen, Polen und Russland, bedre kendt som Bund) var en jødisk, socialistisk arbejderorganisation, som blev oprettet i Vilnius i 1897; den oftest brugte forkortelse betyder på tysk og jiddisch "forbund".
Se Det Russiske Kejserrige og Bund (arbejderorganisation)
Burjatere
Burjat pige, fotografi 1900- Burjat shaman, fotografi 1904 Burjatere er et mongolsk folkeslag, der for størstedelen lever i det sydlige Sibirien, hvor de hovedsageligt er koncentreret omkring Bajkalsøen i Republikken Burjatia og i Ust-Orda Burjat autonome okrug indenfor Irkutsk oblast, hvilke gør dem til den nordligst boende mongolske folkegruppe.
Se Det Russiske Kejserrige og Burjatere
Canaletto
''Canale Grande, Venedig'', malet ca. 1730. Giovanni Antonio Canal (28. oktober 1697 – 19. april 1768Pedrocco, Filippo (1995) Canaletto "Giunti". 48 pages..) var en venetiansk maler, kendt som Canaletto, og berømt for sine prospekter eller veduter fra Venedig.
Se Det Russiske Kejserrige og Canaletto
Carl Andreas Koefoed
Carl Andreas Koefoed (Андре́й Андре́евич Кофо́д,; født 16. oktober 1855 i Skanderborg, død 7. februar 1948 i København) var en dansk agronom aktiv i Det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Carl Andreas Koefoed
Carl Fabergé
Peter Carl Fabergé (russisk: Карл Гу́ставович Фаберже́,; født 30. maj 1846, død 24. september 1920) var en russisk guldsmed og juvelér af fransk og dansk afstamning.
Se Det Russiske Kejserrige og Carl Fabergé
Carl Friedrich Glasenapp
Carl Friedrich Glasenapp (født 3. oktober 1847 i Riga, Russiske Kejserrige — 14. april 1915 samme sted) var en tyskbaltisk filolog.
Se Det Russiske Kejserrige og Carl Friedrich Glasenapp
Carl Gustaf Mannerheim
Baron Carl Gustaf Emil Mannerheim (født 4. juni 1867 i Askainen, Finland, død 27. januar 1951 i Lausanne, Schweiz) regnes for Finlands største officer og statsmand.
Se Det Russiske Kejserrige og Carl Gustaf Mannerheim
Carl Heinrich Stratz
Eksempel på figur fra Stratz' bog: ''Die Körperpflege der Frau'' fra 1907 Carl Heinrich Stratz (født 14. juni 1858 i Odessa, Det Russiske Kejserrige, død 21. april 1924, Haag, Holland) var en tysk gynækolog, der udgav en række videnskabelige og populærvidenskabelige bøger om medicinske og antropologiske emner.
Se Det Russiske Kejserrige og Carl Heinrich Stratz
Carl Hinrich von Saldern-Günderoth
Carl Hinrich lensgreve von Saldern-Günderoth (17. maj 1739 i Neumünster – 11. oktober 1788 på godset Schierensee) var en holstensk godsejer og amtmand.
Se Det Russiske Kejserrige og Carl Hinrich von Saldern-Günderoth
Carl Robert Jakobson
Carl Robert Jakobson på 500 kroon-sedlen Carl Robert Jakobson (født 26. juli 1841 i Tartu, død 19. marts 1882 i Kurgja, Estland) var en estisk forfatter, politiker og lærer.
Se Det Russiske Kejserrige og Carl Robert Jakobson
Carl von Clausewitz
Carl Philipp Gottlieb von Clausewitz (født 1. juli 1780 som Carl Philipp Gottlieb Claußwitz i Burg ved Magdeburg, død 16. november 1831 i Breslau) var en preussisk general, som var militærteoretiker og reformerede hæren.
Se Det Russiske Kejserrige og Carl von Clausewitz
Carol 1. af Rumænien
Carol 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Carol 1. af Rumænien
Catterino Cavos
Catterino Cavos (Катерино Альбертович Кавос; født 30. oktober 1775 i Venedig, Republikken Venedig, død 28. april 1840 i Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige) var en italiensk russisk operakomponist.
Se Det Russiske Kejserrige og Catterino Cavos
Chaim Arlosoroff
Vitaly Viktor Chaim Arlosoroff (også Arlozorov eller Arlozoroff, חיים ארלוזורוב; født 23. februar 1899 i Romny, Russiske Kejserrige, død 16. juni 1933 i Tel Aviv) var zionistleder i Palæstina under det britiske mandat og leder for den politiske afdeling af The Jewish Agency.
Se Det Russiske Kejserrige og Chaim Arlosoroff
Chaim Weizmann
Chaim Azriel Weizmann (Hebraisk: חיים עזריאל ויצמן, transskription: Chayyim Azri'el Vaytsman; Russisk: Хаим Евзорович Вейцман, transskription: Khaim Evzorovich Veytsman; født d. 27. november 1874 i Motal, Russiske Kejserrige, og død d. 9. november 1952 i Jerusalem, Israel) var en russiskfødt biokemiker og zionistisk leder, der fungerede som præsident for Verdens Zionistorganisation og senere blev Israels første præsident.
Se Det Russiske Kejserrige og Chaim Weizmann
Charlotte af Preussen
Charlotte af Preussen (Friederike Luise Charlotte Wilhelmine), i Rusland kaldet Aleksandra Fjodorovna (Александра Фёдоровна) (13. juli 1798 – 1. november 1860), prinsesse af Preussen, og gift kejserinde af Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Charlotte af Preussen
Chișinău
Chișinău er Moldovas hovedstad og har indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Chișinău
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Det Russiske Kejserrige og Christian 9.
Christian Frederik von Schalburg
Christian Frederik von Schalburg (Константи́н Фёдорович Ша́льбург; født 15. april 1906 i Smeinogorsk, Altaj kraj Russiske Kejserrige, død 2. juni 1942 i Bjakovo ved Demjansk, Novgorod oblast Sovjetunionen) var en dansk officer, som gjorde tjeneste på tysk side under 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Christian Frederik von Schalburg
Christian Georg von der Osten
Christian Georg von der Osten (1674 – 1735 i Mannheim) var en tysk-dansk officer.
Se Det Russiske Kejserrige og Christian Georg von der Osten
Christine af Hessen
Christine af Hessen (29. juni 1543 – 13. maj 1604) var en prinsesse fra Landgrevskabet Hessen, der var hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp fra 1564 til 1586.
Se Det Russiske Kejserrige og Christine af Hessen
Christophoros af Grækenland
Prins Christophoros af Grækenland og Danmark (Πρίγκιπας Χριστόφορος της Ελλάδας και της Δανίας) (10.
Se Det Russiske Kejserrige og Christophoros af Grækenland
Conrad Christian von Gyldenskiold
Conrad Christian von Gyldenskiold (født 26. november 1761 i Rendsborg, død 1. september 1809) var en dansk, senere russisk officer.
Se Det Russiske Kejserrige og Conrad Christian von Gyldenskiold
Curzonlinjen
Tyske områder, der efter 2. verdenskrig blev overført til Polen.'''Gråt område''': Tidligere russiske områder, øst for Curzonlinjen, indtaget af Polen i 1920. Ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig overdraget til Sovjetunionen. Nu dele af Litauen, Hviderusland og Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Curzonlinjen
Dagmar (kejserinde af Rusland)
| Kejserindens våben | Marie Sophie Frederikke Dagmar, i Rusland kaldet Marija Fjodorovna (Мария Фёдоровна) (26. november 1847 – 13. oktober 1928) var en dansk prinsesse, datter af kong Christian 9. og russisk kejserinde, gift med Kejser Aleksandr 3. Dagmar blev moder til Ruslands sidste kejser, Nikolaj II, der blev myrdet efter den russiske revolution i 1917.
Se Det Russiske Kejserrige og Dagmar (kejserinde af Rusland)
Daniel af Moskva
Daniel Aleksandrovitj (Даниил Александрович) (1261-1303) var en russisk middelalderfyrste, som blev stamfar til storfyrsterne af Moskva, der kom til at danne grundlag for det senere russiske kejserdømme.
Se Det Russiske Kejserrige og Daniel af Moskva
Daniel Jacob Wilster
Daniel Jacob Wilster (9. december 1669 i København – 21. juli 1732 i Sankt Petersborg) var en dansk/svensk/russisk søofficer, bror til Peter Jacob, Joachim Jacob og Martin Jacob Wilster samt far til Jørgen Fogh-Wilster.
Se Det Russiske Kejserrige og Daniel Jacob Wilster
Daniel Myschetzky
Daniel Petrovitj fyrste Myschetzky (11. april (juliansk: 29. marts) 1891 i Sankt Petersborg – 29. august 1981 i København) var en russisk adelsmand og diplomat, far til Andrej Myschetzky og Warwara Wahl.
Se Det Russiske Kejserrige og Daniel Myschetzky
Danmarks historie (1660-1814)
Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660 Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie.
Se Det Russiske Kejserrige og Danmarks historie (1660-1814)
Danske monarkers titler
Danske monarkers titler er en gammel tradition, der oprindelig fortalte hvilke landområder regenten var herre over.
Se Det Russiske Kejserrige og Danske monarkers titler
Daugavpils Station
Daugavpils Station (Daugavpils Pasažieru parks) er den største jernbanestation i Daugavpils på Riga – Daugavpils jernbanen i Letland.
Se Det Russiske Kejserrige og Daugavpils Station
David Ben-Gurion
David Ben-Gurion (født 16. oktober 1886, død 1. december 1973, hebraisk: דָּוִד בֶּן-גּוּרִיּוֹן) var zionistisk leder og Israels første og tredje premierminister.
Se Det Russiske Kejserrige og David Ben-Gurion
David Ojstrakh
David Fedorovitj Ojstrakh (Давид Фeдорович Ойстрах; født 30. september 1908 i Odessa, Russiske Kejserrige, død 24. oktober 1974 i Amsterdam, Holland), var en sovjetisk violinist.
Se Det Russiske Kejserrige og David Ojstrakh
De 21 krav
De 21 krav var en liste med krav, som den japanske regering fremsatte til den kinesiske regeringen for at legitimere Japans landvindinger i Kina under 1. verdenskrigs tidlige fase.
Se Det Russiske Kejserrige og De 21 krav
De hundrede dage
De hundrede dage var perioden fra Napoleons tilbagevenden fra Elba til han blev deporteret til Skt. Helena.
Se Det Russiske Kejserrige og De hundrede dage
De hvide (Finland)
Hvide styrker i Oulu De hvide (Finsk: Valkoiset) udgjorde den ene stridende part under den finske borgerkrig.
Se Det Russiske Kejserrige og De hvide (Finland)
Demokratiske republik Georgien
Den Demokratiske republik Georgiens grænser Den demokratiske republik Georgien (საქართველოს დემოკრატიული რესპუბლიკა, Sakartvelos Demokratiuli Respublika) var en kortvarig statsdannelse, der blev oprettet den 26. maj 1918 og ophørte i februar 1921 og var den første dannelse af en georgisk republik.
Se Det Russiske Kejserrige og Demokratiske republik Georgien
Den Blodige Søndag
Demonstrerende arbejdere marcherer til Vinterpaladset. Den Blodige Søndag eller Den Røde Søndag var en begivenhed, som fandt sted d. 22. januar 1905 i Sankt Petersborg i Det Russiske Kejserrige, hvor ubevæbnede demonstranter – ledet af fader Georgij Gapon – blev beskudt af soldater fra den kejserlige garde, da de marcherede mod Vinterpaladset for at overlevere en petition (et bønskrift) til zar Nikolaj 2..
Se Det Russiske Kejserrige og Den Blodige Søndag
Den estiske selvstændighedskrig
Den estiske selvstændighedskrigs område. Den estiske selvstændighedskrig (estisk: Vabadussõda; frihedskrigen, russisk: Эстонская война за независимость) var en forsvarskrig, hvor den estiske folkehær kæmpede mod sovjetiske styrker under den sovjetiske vestoffensiv og baltisktyske landeswehr-offensiver i 1919 i Letland i forbindelse med den russiske borgerkrig og som del af eftervirkningerne af 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Den estiske selvstændighedskrig
Den finske borgerkrig
Den finske borgerkrig (Suomen sisällissota, kansalaissota; Finska inbördeskriget) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af 1. verdenskrig (1914–1918) i Europa.
Se Det Russiske Kejserrige og Den finske borgerkrig
Den finske krig
Den finske krig blev udkæmpet mellem Sverige-Finland og det Russiske Kejserrige fra februar 1808 til september 1809.
Se Det Russiske Kejserrige og Den finske krig
Den permanente revolution
Den permanente revolution – også kendt som "teorien om den permanente revolution".
Se Det Russiske Kejserrige og Den permanente revolution
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Det Russiske Kejserrige og Den polsk-litauiske realunion
Den rumænske selvstændighedskrig
Fra slaget ved Pleven. Den rumænske selvstændighedskrig blev udkæmpet i 1877 mod Det osmanniske rige.
Se Det Russiske Kejserrige og Den rumænske selvstændighedskrig
Den russisk-svenske krig
Den russisk-svenske krig kan henvise til flere krige mellem Sverige og Kejserriget Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Den russisk-svenske krig
Den russisk-svenske krig (1788-1790)
Johan Tietrich Schoultz: Maleri af slaget ved Svensksund. Den russisk-svenske krig, også kendt som Gustav 3.s russiske krig i Sverige og som Katarina 2.s svenske krig i Rusland, blev udkæmpet mellem Sverige og Rusland fra juni 1788 til august 1790.
Se Det Russiske Kejserrige og Den russisk-svenske krig (1788-1790)
Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)
Den russisk-tyrkiske krig var en krig mellem Det Russiske Kejserrige og Det Osmanniske Rige i perioden 1768–1774, som endte med, at Rusland sikrede sig indflydelse over det sydlige Ukraine, det nordlige Kaukasus og Krim.
Se Det Russiske Kejserrige og Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)
Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)
Territoriale ændringer som følge af krigen Den russisk-tyrkiske krig 1787-1792 var en af flere konflikter mellem Det osmanniske rige og Det Russiske Kejserrige fra 1676 frem til 1. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)
Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829)
Belejringen af Kars i 1828, maleri af January Suchodolskij. Den russisk-tyrkiske krig i 1828–1829 blev udløst af Den græske uafhængighedskrig og brød ud, da den osmanniske sultan Abdülmecid lukkede Dardanellerne for russiske skibe efter, at Det russiske kejserrige i en alliance med Storbritannien og Frankrig havde besejret den osmanniske flåde under slaget ved Navarino den 20.
Se Det Russiske Kejserrige og Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829)
Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)
Den russisk-tyrkiske krig 1877-78 havde baggrund i det Russiske Kejserriges ønske om adgang til Middelhavet og erobre Balkanhalvøen fra det Osmanniske Rige.
Se Det Russiske Kejserrige og Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)
Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1917 til 1922.
Se Det Russiske Kejserrige og Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Føderations Luftvåben
Den Russiske Føderations Luftvåben (Военно-воздушные силы Российской Федерации,; fork. V.V.S.) er Den Russiske Føderations luftvåben.
Se Det Russiske Kejserrige og Den Russiske Føderations Luftvåben
Den Russiske Revolution 1905
Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.
Se Det Russiske Kejserrige og Den Russiske Revolution 1905
Den Russiske Revolution 1917
Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russiske Kejserrige, som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Den Russiske Revolution 1917
Den stille Sejm
Den stille Sejm (også Den døvstumme Sejm eller Den stumme Sejm, Sejm Niemy, Nebylusis Seimas, Нямы сойм) er et møde i sejmen (parlamentet) i den polsk-litauiske realunion afholdt den 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Den stille Sejm
Den Store Nordiske Krig
Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.
Se Det Russiske Kejserrige og Den Store Nordiske Krig
Den store sejm
Den store sejmen, også kendt som Fireårs-sejmen (Sejm Wielki og Sejm Czteroletni, Didysis Seimas og Ketverių metų Seimas, Вялікі Сойм og Чатырохгадовы Сойм) var en sejm i den polsk-litauiske realunion, der blev afholdt i Warszawa fra 1788.
Se Det Russiske Kejserrige og Den store sejm
Den svenske forfatning af 1772
Gustav 3. på et maleri af Lorens Pasch d.y. fra 1777 Den svenske forfatning af 1772, også kaldet Den gustavianske forfatning er den grundlov (svensk: regjeringsform), som Gustav 3. af Sverige fremlagde og fik vedtaget af riksdagen den 21. august 1772 efter hans statskup to dage tidligere.
Se Det Russiske Kejserrige og Den svenske forfatning af 1772
Den tynde røde linje (1854)
Den tynde røde linje. 93. Highlanders stopper det russiske kavaleri. Maleri fra 1881 af Robert Gibb Den tynde røde linje (en:The Thin Red Line) er et berømt sammenstød mellem 93.
Se Det Russiske Kejserrige og Den tynde røde linje (1854)
Derbent
Derbent (Дербе́нт,; Dərbənd; Дербент,; Дербенд,; دربند,, ~ Lukkede porte) er en by i den sydrussiske republik Dagestan med indbyggere ved det Kaspiske hav i den sydlige del af Dagestan tæt på grænsen til Azerbajdjan og ca.
Se Det Russiske Kejserrige og Derbent
Det amerikanske koloniimperium
Kort over det amerikanske koloniimperium i sin videste udstrækning. Det amerikanske koloniimperium omfatter de besiddelser, som USA har udvidet sit område med siden slutningen af 1700-tallet efter den Amerikanske uafhængighedskrigs afslutning i 1783.
Se Det Russiske Kejserrige og Det amerikanske koloniimperium
Det engelsk-tyske flådekapløb
HMS Dreadnought var det første i en ny klasse af langt overlegne krigsskibe, som både Det Britiske Imperium og Det Tyske Kejserrige producerede langt flere af end de andre europæiske stormagter. Det engelsk-tyske flådekapløb var en bemærkelsesværdig og skelsættende oprustning af de engelske og tyske flåder i perioden fra 1898 til 1914, da oprustningen kulminerede i 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Det engelsk-tyske flådekapløb
Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland
Kort over ''Pale of Settlement'' Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland (Russisk: Черта оседлости — Tsjerta osedlosti) var en vestlig grænseregion i Zar-Rusland, hvor permanent bosættelse for jøder var tilladt.
Se Det Russiske Kejserrige og Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Det Russiske Kejserrige og Det Osmanniske Rige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Det Russiske Kejserrige og Det tysk-romerske Rige
Det væbnede neutralitetsforbund
Første side af den indgåede konvention om neutralitetsforbundet Det væbnede neutralitetsforbund var et forbund mellem sømagterne Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Det Russiske Kejserrige, der blev oprettet i 1800 under Napoleonskrigene.
Se Det Russiske Kejserrige og Det væbnede neutralitetsforbund
Dmitrij Bortnjanskij
Dmitrij Stepanovitj Bortnjanskij (født Дмитро́ Степа́нович Бортня́нський, Дми́трий Степа́нович Бортня́нский, den 28. oktober 1751 i Glukhov, Det kosakkiske hetmanat (nu Hlukhiv, Sumy oblast) i Det Russiske Kejserrige, død 10.
Se Det Russiske Kejserrige og Dmitrij Bortnjanskij
Dmitrij Laptev
Dmitrij Jakovlevitj Laptev (Дмитрий Яковлевич Лаптев,; født 1701 i Velikolukskij ujezd, Pskov guvernement (nu Pskov oblast), Det Russiske Kejserrige, død 31. januar 1771, samme sted) var en russisk polarforsker og viceadmiral (fra 1762).
Se Det Russiske Kejserrige og Dmitrij Laptev
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Det Russiske Kejserrige og Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ustinov
Dmitrij Fjodorovitj Ustinov (Дми́трий Фёдорович Усти́нов,; født 30. oktober 1908 i Samara, Det Russiske Kejserrige, død 20. december 1984 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk marskal, politiker og forsvarsminister for Sovjetunionen fra 1976 og frem til sin død i 1984.
Se Det Russiske Kejserrige og Dmitrij Ustinov
Dobbeltørn
Konya. Madrasen blev bygget i 1264. Emblem med dobbeltørn, Istanbul, baseret på det Det byzantinske riges insignier. Det venstre (vestre) hoved symboliserer Rom, det højre (østlige) Konstantinopel. Korset og globusen i kløerne symboliserer henholdsvis den åndelige og verdslige autoritet.
Se Det Russiske Kejserrige og Dobbeltørn
Dobele
Dobele (Doblen) er en by i landsdelen Zemgale i Letland beliggende nær centrum af Letland ved floden Bērze, 77 km sydvest for letlands hovedstad Riga.
Se Det Russiske Kejserrige og Dobele
Donetsk
Donetsk (Донецьк,, Донецк,,; tidligere navne: Aleksandrovka, Yuzovka, Stalino).
Se Det Russiske Kejserrige og Donetsk
Dubăsari
Dubăsari (russisk:Дубоссары), (ukrainsk:Дубоссари) og undertiden benævnt Dubossary, er en by i den autonome republik Transnistrien (del af Moldova), med et indbyggertal (pr. 2004) på ca.
Se Det Russiske Kejserrige og Dubăsari
Dubysa
Dubysa er med en længde af på 131 km den 15.
Se Det Russiske Kejserrige og Dubysa
Duefotografering
Due med et tysk minikamera, formodentlig taget under første verdenskrig. Duefotografering er en luftfototeknik opfundet i 1907 af den tyske apoteker Julius Neubronner, som også brugte duer til at bringe medicin ud.
Se Det Russiske Kejserrige og Duefotografering
Eduard Ivanovitj Totleben
Eduard Ivanovitj Totleben, (Эдуа́рд Ива́нович Тотле́бен, nogle gange translittereret som Todleben; 20. maj 1818 i Mitau i Guvernement Kurland – 1. juli 1884 i Bad Soden i Tyske Kejserrige) var en tyskbaltisk greve og russisk ingeniørgeneral.
Se Det Russiske Kejserrige og Eduard Ivanovitj Totleben
Eduard Tubin
Eduard Tubin (født 18. juni 1905 i Torila, Det Russiske Kejserrige, død 17. november 1982 i Sverige) var en estisk komponist og dirigent.
Se Det Russiske Kejserrige og Eduard Tubin
Eduard von Gebhardt
Karl Franz Eduard von Gebhardt (født 13. juni 1838 i St. Johannis, Estland, Russiske Kejserrige, død 3. februar 1925 i Düsseldorf) var en tyskbaltisk kunstmaler.
Se Det Russiske Kejserrige og Eduard von Gebhardt
Efim Bogoljubov
Efim Dmitrijevitj Bogoljubov (også kendt som Bogoljubow/Bogolyubov; Ефим Дмитриевич Боголюбов,; født 14. april 1889 i Stanislavtjyk ved Kijev, Russiske Kejserrige, død 18. juni 1952 i Triberg im Schwarzwald, Tyskland) var en skakstormester, der var blandt verdens stærkeste skakspillere i 1920'erne.
Se Det Russiske Kejserrige og Efim Bogoljubov
Eliezer Ben-Yehuda
Eliezer Ben‑Yehuda (født 7. januar 1858, død 16. december 1922) var en russisk-jødisk aktivist og en nøglefigur i genoplivelsen af det hebraiske sprog.
Se Det Russiske Kejserrige og Eliezer Ben-Yehuda
Elisabeth af Grækenland og Danmark
Prinsesse Elisabeth af Grækenland og Danmark (Πριγκίπισσα Ελισάβετ της Ελλάδας και Δανίας; født 24.
Se Det Russiske Kejserrige og Elisabeth af Grækenland og Danmark
Elisabeth af Rusland
Kejserinde Elisabeth af Rusland (Елизаве́та Петро́вна;; født 29. december 1709, død 5. januar 1762) regerede Rusland fra 1741 til 1762.
Se Det Russiske Kejserrige og Elisabeth af Rusland
Elisabeth Mikhailovna af Rusland
Elisabeth Mikhailovna (Елизавета Михайловна) (26. maj 1826–28. januar 1845) var en russisk storfyrstinde, der var hertuginde af Nassau i Tyskland fra 1844 til 1845 som ægtefælle til Hertug Adolf 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Elisabeth Mikhailovna af Rusland
Elza Radziņa
Elza Radziņa (rigtige navn Elza Šalkone; 10. februar 1917 i Kharkiv i Russiske Kejserrige – 18. august 2005 i Riga i Letland) var en lettisk skuespillerinde.
Se Det Russiske Kejserrige og Elza Radziņa
EM i bandy 1913
Europamesterskabet i bandy 1913 var det første og hidtil eneste europamesterskab i bandy, og mesterskabet blev spillet på Eisstadion Davos i Davos, Schweiz i februar 1913 med deltagelse af otte hold.
Se Det Russiske Kejserrige og EM i bandy 1913
EM i hurtigløb på skøjter 1898
Europamesterskabet i hurtigløb på skøjter 1898 var det ottende EM i hurtigløb på skøjter, og mesterskabet blev afviklet den 19. - 20. februar 1898 i Helsinkis nordhavn, Pohjoissatama, i Finland med deltagelse af ni løbere fra Finland, Rusland og Norge.
Se Det Russiske Kejserrige og EM i hurtigløb på skøjter 1898
Emīls Dārziņš
Emīls Dārziņš (født 22. oktober 1875 i Jaunpiebalga, Livland guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 17. august 1910 i Riga, Det Russiske Kejserrige) var en russisk/lettisk komponist, dirigent og musikkritiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Emīls Dārziņš
Emil Gilels
Emil Grigorjevitj Gilels (født 19. oktober 1916 i Odessa, Det Russiske Kejserrige, død 14. oktober 1985 i Moskva, Sovjetunionen; Эми́ль Григо́рьевич Ги́лельс) var en russisk koncertpianist.
Se Det Russiske Kejserrige og Emil Gilels
Emma Goldman
Emma Goldman (født 27. juni 1869 i Kovno i det Russiske Kejserrige (nu Kaunas, Litauen), død 14. maj 1940 i Canada) var en russisk-amerikansk anarkist og kvinderetsforkæmper.
Se Det Russiske Kejserrige og Emma Goldman
Emmanuel Levinas
Emmanuel Levinas (født 12. januar 1906 i Kovno, Litauen (dav. Russiske Kejserrige), død 25. december 1995 i Paris, Frankrig) var en fransk filosof og Talmud-tolker.
Se Det Russiske Kejserrige og Emmanuel Levinas
Entente
Den tyske kejser vender demonstrativt ryggen til, mens "John Bull" (England) fører den yndige "Marianne" (Frankrig) bort i en ''entente cordiale''. Tegning fra 1904, da den hjertelige forståelse mellem England og Frankrig blev indgået. Entente (rettelig: entente-cordiale, af fransk: hjertelig forståelse) bruges i det diplomatiske sprog om forholdet mellem to eller flere stater, som er indstillet på at følge samme politik i forskellige, vigtige anliggender, og som først vil foretage sig noget i sagen efter gensidig rådførsel.
Se Det Russiske Kejserrige og Entente
Ernst Peymann
Hinrich Ernst Peymann (født 22. maj 1737 (måske 1735) i Rotenburg, Hannover, død 28. januar 1823 i Rendsborg) var en dansk officer og militærarkitekt, øverstkommanderende under Københavns bombardement i 1807.
Se Det Russiske Kejserrige og Ernst Peymann
Estland guvernement
Våben. Guvernementet Estland 1820. Estland guvernement var et guvernement i Kejserdømmet Rusland 1721–1917.
Se Det Russiske Kejserrige og Estland guvernement
Estlands bank
Estlands Banks segl Estlands bank (estisk: Eesti Pank) er centralbanken i Estland.
Se Det Russiske Kejserrige og Estlands bank
Estlands historie
Estlands historie startede i 10.000 f.Kr. hvor man har fundet det første tegn på bosættelse, nemlig Kundakulturen, hvor man fandt stenaldermidler i Pulli nær Pärnu.
Se Det Russiske Kejserrige og Estlands historie
Eugen Onegin
Hovedpersonen Eugen Onegin tegnet af Pusjkin selv. Eugen Onegin eller Jevgenij Onegin (Евгений Онегин) er en roman i otte kapitler skrevet på vers af Aleksandr Pusjkin og udgivet successivt i 1823–1832 og i samlet form i 1833.
Se Det Russiske Kejserrige og Eugen Onegin
F.L. Torp
Franz Louis Torp (20. december 1818 i Jørgensby ved Flensborg – 20. juni 1894 i Reinbek ved Hamborg) var en dansk officer og hippolog, far til Carl Torp.
Se Det Russiske Kejserrige og F.L. Torp
Försvarets radioanstalt
Försvarets radioanstalt (FRA) er en svensk civil efterretningstjeneste som sorterer under Försvarsdepartementet.
Se Det Russiske Kejserrige og Försvarets radioanstalt
Fødselskatedralen i Riga
Paul Bischoff Fødselskatedralen (egentlig: Kristi Fødselskatedral) i den lettiske hovedstad, Riga, er en domkirke tilhørende Den lettisk-ortodokse kirke.
Se Det Russiske Kejserrige og Fødselskatedralen i Riga
Første franske kejserrige
Det første franske kejserrige (1804-1814) og (marts-juli 1815) var en dominerende magt i det kontinentale Europa i begyndelsen af det 19. århundrede.
Se Det Russiske Kejserrige og Første franske kejserrige
Første italiensk-abessinske krig
Side i den franske avis "Le Petit Journal" afbilder Ras Mekonnen ved slaget om Amba Alage. Den første italiensk-abessinske krig eller den første italiensk-etiopiske krig var en krig udkæmpet i Etiopien mellem Kongeriget Italien og Kejserriget Abessinien i 1895 og 1896.
Se Det Russiske Kejserrige og Første italiensk-abessinske krig
Februarrevolutionen (Rusland)
Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra d. 23.
Se Det Russiske Kejserrige og Februarrevolutionen (Rusland)
Feliks Dsjersjinskij
Feliks Edmundovitj Dsjersjinskij (Feliks Dzierżyński, Феликс Эдмундович Дзержинский, Фелікс Эдмундавіч Дзяржынскі; født 11. september 1877 på herregården Dsjersjinovo i Vilnius Oblast, Russiske Kejserrige, nær Minsk i det nuværende Hviderusland, død 20.
Se Det Russiske Kejserrige og Feliks Dsjersjinskij
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Det Russiske Kejserrige og Finland
Finlands fodboldlandshold
Finlands fodboldlandshold (Suomen jalkapallomaajoukkue) er det nationale fodboldhold i Finland.
Se Det Russiske Kejserrige og Finlands fodboldlandshold
Finlands historie
ImageSize.
Se Det Russiske Kejserrige og Finlands historie
Finlands Olympiske Komité
Finlands Olympiske Komité er den nationale olympiske komité i Finland, der er ansvarlig for repræsentation ved den Internationale Olympiske Komité (IOC).
Se Det Russiske Kejserrige og Finlands Olympiske Komité
Finlands statsminister
Finlands statsminister (Suomen pääministeri; Finlands statsminister) er Republikken Finlands regeringsleder.
Se Det Russiske Kejserrige og Finlands statsminister
Finlands uafhængighedserklæring
Finlands uafhængighedserklæring blev vedtaget af Finlands parlament 6. december 1917.
Se Det Russiske Kejserrige og Finlands uafhængighedserklæring
Finn Rudaizky
Finn Rudaizky (født 18. marts 1942 på Rigshospitalet i København) er en dansk politiker, medlem af Dansk Folkeparti, som har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 1994 på nær i perioden maj 2017 – januar 2018, hvor han var erklæret ikke-valgbar af Valgbarhedsnævnet.
Se Det Russiske Kejserrige og Finn Rudaizky
Fjerde koalitionskrig
Den fjerde koalitionskrig var en krig mellem Den fjerde koalition (bestående af Preussen, Rusland, Sachsen, Sverige og Storbritannien) og Napoleons Første franske kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Fjerde koalitionskrig
Fjernøstlige Republik
Den Fjernøstlige Republik (russisk: Дальневосто́чная Респу́блика, ДВР, – Dalnevostotsjnaja Respublika, DVR), undertiden benævnt Tjita-republikken, var en nominelt uafhængig stat oprettet i Blagovesjtjensk den 6. april 1920 og omfattende det tidligere Russisk fjernøsten og Sibirien øst for Bajkalsøen.
Se Det Russiske Kejserrige og Fjernøstlige Republik
Fjodor Dostojevskij
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (Фёдор Миха́йлович Достое́вский,; født 11. november 1821 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 9. februar 1881 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige) var en russisk forfatter, bedst kendt for sine hovedværker Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov.
Se Det Russiske Kejserrige og Fjodor Dostojevskij
Fjodor Sergejev
Fjodor Andrejevitj Sergejev (Фёдор Андре́евич Серге́ев, født 7. marts(jul.)/19. marts 1883(greg.), død 24. juli 1921), bedre kendt som Kammerat Artjom (товарищ Артём), var en russisk revolutionær født i landsbyen Glebovo i Kursk guvernement i Det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Fjodor Sergejev
Fjodor Tjuttjev
Fjodor Tjuttjev (Фё́дор Ива́нович Тю́тчев,; født 5. december 1803 i Ovstug, Orjol guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 27. juli 1873 i Tsarskoje Selo, Sankt Petersborg guvernement, Det Russiske Kejserrige) var en russisk digter og diplomat.
Se Det Russiske Kejserrige og Fjodor Tjuttjev
Flora Danica
Farveplanche fra Flora Danica. Flora Danica er navnet på et af verdens største planteværker, som blev udgivet 1761-1883 med smukt kolorerede tavler af hele Danmark-Norges, (senere Skandinaviens) flora.
Se Det Russiske Kejserrige og Flora Danica
Flora Danica (porcelæn)
Flora Danica er et håndmalet pragtstel af porcelæn dekoreret med billeder af danske planter hentet fra farveplancherne i det botaniske billedværk Flora Danica.
Se Det Russiske Kejserrige og Flora Danica (porcelæn)
Folkerepublikken Tuva
Folkerepublikken Tuva (eller Tannu Tuva; Tьвa Arat Respuвlik; 1921–1944) var en satelitstat på det territorium, der tidligere udgjorde protaktoratet Tuva under det Russiske Kejserrige (dog en del af Qing-dynastiet indtil dets kollaps i 1911), også kendt som Urjankhaiskij Kraj (Урянхайский край).
Se Det Russiske Kejserrige og Folkerepublikken Tuva
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Det Russiske Kejserrige og Frankrigs historie
Frankrigs væbnede styrker
Frankrigs væbnede styrker (fransk: Forces armées françaises) består af hæren, flåden, luftvåbnet og gendarmeriet.
Se Det Russiske Kejserrige og Frankrigs væbnede styrker
Franz Conrad von Hötzendorf
Grev Franz Xaver Joseph Conrad von Hötzendorf (Franz Xaver Josef Graf Conrad von Hötzendorf – familienavnet er Conrad) (11. november 1852 i Wien – 25. august 1925 i Bad Mergentheim) var en østrigsk officer og generalstabschef for den østrig-ungarske hær og flåde under julikrisen i 1914 som førte til udbruddet af 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Franz Conrad von Hötzendorf
Freden i Fredrikshamn
Freden i Fredrikshamn (Haminan rauha) var en fredsaftale mellem Sverige og Det russiske kejserdømme, undertegnet den 17. september 1809.
Se Det Russiske Kejserrige og Freden i Fredrikshamn
Freden i Nystad
Sverige-Finland vist med gult og Rusland med grønt. Sveriges landafståelser til Rusland er det gul-grønt-stribede område. Freden i Nystad (Freden i Nystad, Ништадтский мир, Uudenkaupungin rauha) er betegnelsen på den fred, der blev indgået mellem Rusland og Sverige 30.
Se Det Russiske Kejserrige og Freden i Nystad
Freden i Paris (1814)
Medalje udstedt i anledning af Freden i Paris Freden i Paris (1814) blev undertegnet den 30. maj 1814 og afsluttede den Sjette koalitionskrig mellem på den ene side Frankrig og på den anden Sverige, Storbritannien, Rusland, Preussen og Østrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Freden i Paris (1814)
Freden i Shimonoseki
Den kinesiske og japanske forhandlingsdelegation under fredsforhandlingerne Her blev fredstraktaten undertegnet Freden i Shimonoseki (kinesisk: 马关条约.
Se Det Russiske Kejserrige og Freden i Shimonoseki
Freden i Tilsit
Mødet mellem Napoleon og zar Alexander I på pontonbåden på Memel Freden i Tilsit afsluttede den fjerde koalitionskrig under Napoleonskrigene, og betegner to aftaler som blev indgået i Tilsit i Østpreussen 7. og 9. juli 1807 mellem kejser Napoleon Bonaparte, zar Aleksandr 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Freden i Tilsit
Frederik 5.
Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.
Se Det Russiske Kejserrige og Frederik 5.
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Det Russiske Kejserrige og Frederik 6.
Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884)
Frederik Vilhelm Georg Adolf, prins af Hessen-Kassel (26. november 1820 i København – 14. oktober 1884 i Frankfurt am Main) var tronarving til Danmark og Hessen-Kassel.
Se Det Russiske Kejserrige og Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884)
Frederik August 2. af Sachsen
Frederik August 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Frederik August 2. af Sachsen
Frederik Danneskiold-Samsøe
Frederik greve Danneskiold-Samsøe (1. november 1703 på Assendrup – 18. juli 1770 på Marselisborg) var en dansk greve, statsmand, gehejmeråd, marineminister, generaladmiral-løjtnant og chef for den danske marine.
Se Det Russiske Kejserrige og Frederik Danneskiold-Samsøe
Frederikke Amalie af Danmark
Frederikke Amalie af Danmark og Norge (11. april 1649 – død 30. oktober 1704) var en dansk prinsesse, der var hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp fra 1667 til 1695.
Se Det Russiske Kejserrige og Frederikke Amalie af Danmark
Friedrich Melchior Grimm
Friedrich Melchior Grimm (født 25. december 1723 i Regensburg, død 19. december 1807 i Gotha) var en tyskfødt fransk skribent og kritiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Friedrich Melchior Grimm
Friedrich Zander
Friedrich Zander egtl.
Se Det Russiske Kejserrige og Friedrich Zander
Fristaden Kraków
Fristaden Kraków (Wolne Miasto Kraków, formelt Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem)) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.
Se Det Russiske Kejserrige og Fristaden Kraków
Fritz Oxholm
Fritz Johan Georg O'Neill Oxholm (født 23. april 1850 i Ballinhede i Irland, død 3. eller 4. februar 1878) var en dansk militærperson i russisk tjeneste, bror til Carl O'Neill Oxholm.
Se Det Russiske Kejserrige og Fritz Oxholm
G.I. Gurdsjijev
Georgij Ivanovitj Gurdsjijev (Георгий Иванович Гурджиев; Գեորգի Իվանի Գյուրջիև; Γεώργιος Γκουρτζίεφ; født 14. januar 1866 i Aleksandropol, Russiske Kejserrige, død 29.
Se Det Russiske Kejserrige og G.I. Gurdsjijev
Garlieb Merkel
Garlieb Helwig Merkel (31. oktober 1769 i Lēdurga i Guvernement Livland – 9. maj 1850 i Riga i Guvernement Livland) var en tyskbaltisk forfatter og aktivist, og en tidlig estofil og lettofil.
Se Det Russiske Kejserrige og Garlieb Merkel
Gavriil Popov
Gavriil Nikolajevitj Popov (Гавриил Николаевич Попо́в,, født 12. september 1904 i Novotjerkassk, Det Russiske Kejserrige, død 17. februar 1972 i Repino, Russiske SFSR) var en sovjet-russisk komponist.
Se Det Russiske Kejserrige og Gavriil Popov
Gavrilo Princip
Gavrilo Princip (25. juli 1894 – 28. april 1918) var bosnisk-serbisk oprører og en del af oprørsorganisationen "Den sorte hånd".
Se Det Russiske Kejserrige og Gavrilo Princip
Gennadij Olonkin
Gennadij Nikititj Olonkin (Геннадий Никитич Олонкин) (født 1898 i Arkhangelsk oblast, Det Russiske Kejserrige, død 1960 i Tromsø, Norge) var en russisk-norsk polarforsker og radiooperatør.
Se Det Russiske Kejserrige og Gennadij Olonkin
Georg af Oldenburg
Peter Frederik Georg af Oldenburg (tysk: Peter Friedrich Georg) (født 9. maj 1784, død 27. december 1812) var en tysk fyrstelig, greve og senere prins i Oldenburg, og formelt en kort overgang guvernør for det russiske Guvernementet Estland i årene 1808-1809.
Se Det Russiske Kejserrige og Georg af Oldenburg
Georg Kuphaldt
Georg Friedrich Ferdinand Kuphaldt (født 6. juni 1853 i Plön i Holsten, død 14. april 1938 i Berlin i Tyskland) var en indflydelsesrig tysk landskabsarkitekt, gartner og dendrolog i det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Georg Kuphaldt
George Armitstead
George Armitstead (født 27. oktober 1847 i Riga, Russiske Kejserrige, død 17. november 1912 sammesteds) var en ingeniør, iværksætter og Rigas fjerde borgmester.
Se Det Russiske Kejserrige og George Armitstead
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Se Det Russiske Kejserrige og George Gamow
George Hamilton-Gordon, 4. jarl af Aberdeen
George Hamilton-Gordon, 4.
Se Det Russiske Kejserrige og George Hamilton-Gordon, 4. jarl af Aberdeen
George Mountbatten, 2. markis af Milford Haven
Captain (oberst) i Royal Navy George Louis Victor Henry Serge Mountbatten, 2.
Se Det Russiske Kejserrige og George Mountbatten, 2. markis af Milford Haven
Georgien
Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.
Se Det Russiske Kejserrige og Georgien
Georgij Aleksandrovitj af Rusland
Georgij Aleksandrovitj Romanov, (Георгий Александрович Романов. (født 9. maj 1871 i Tsarskoje Selo, død 9. august 1899 i Likani, Georgien), storfyrste af Rusland, tronfølger 1894-1899. Georgij var søn af kejser Alexander 3. af Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Georgij Aleksandrovitj af Rusland
Georgij Lvov
Fyrst Georgij Jevgenevitj Lvov (Георгий Евгеньевич Львов; født 2. november 1861 i Dresden, Kongeriget Sachsen, død 7. marts 1925 i Paris, Frankrig) var en russisk politiker, som virkede før og under den russiske revolution.
Se Det Russiske Kejserrige og Georgij Lvov
Georgij Malenkov
Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Georgij Malenkov
Georgij Sjukov
Georgij Konstantinovitj Sjukov (Гео́ргий Константи́нович Жу́ков,; født 1. december 1896 i landsbyen Strelkovka, Kaluga guvernement (nu Kaluga oblast), Det Russiske Kejserrige, død 18. juni 1974 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk marskal, der var internationalt kendt for sin ledelse under slaget om Moskva (1941) og slaget om Berlin (1945).
Se Det Russiske Kejserrige og Georgij Sjukov
Georgij Sviridov
Georgij Vasiljevitj Sviridov (Гео́ргий Васи́льевич Свири́дов,; født 16. december 1915 i Fatezj, Det Russiske Kejserrige, død 5. januar 1998 i Moskva, Den Russiske Føderation) var en russisk komponist og pianist.
Se Det Russiske Kejserrige og Georgij Sviridov
Georgiske jøder
Ældre georgiske jøder fra Tbilisi, omkring 1880'erne. Georgiske jøder stammer fra landet Georgien i Transkaukasus og kan spore deres indvandring til landet tilbage til tiden for det babylonske fangenskab i 500-tallet f.Kr.
Se Det Russiske Kejserrige og Georgiske jøder
Golda Meïr
Golda Meïr (גּוֹלְדָּה מֵאִיר (fødselsnavn: Голда Мабович.); født 3. maj 1898 i Kyiv, Russiske Kejserrige, død 8. december 1978 i Jerusalem, Israel) var en israelsk politiker og en af staten Israels grundlæggere i 1948 og blev senere premierminister 1969-1974.
Se Det Russiske Kejserrige og Golda Meïr
Grænsekonventionen af 1826
Grænseområdet mellem Norge og Rusland i 1825 Grænsekonventionen af 1826 mellem Norge og Rusland blev undertegnet den 14. maj 1826 og regulerede for anden gang den norsk-russiske grænse.
Se Det Russiske Kejserrige og Grænsekonventionen af 1826
Gregorianske kalender
Den gregorianske kalender følges i bl.a. Danmark Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.
Se Det Russiske Kejserrige og Gregorianske kalender
Greve Karl Robert von Nesselrode
Greve Karl Robert von Nesselrode (Граф Карл Васи́льевич Нессельро́де, Karl Robert Reichsgraf von Nesselrode-Ehreshoven; født 14. december1780 i Lissabon, Portugal død 23. marts1862 i Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige) var en russisk diplomat og politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Greve Karl Robert von Nesselrode
Grevskabet Oldenborg
Grevskabet Oldenborg (Grafschaft Oldenburg) var et grevskab i den nordvestlige del af Det Tysk-Romerske Rige, der eksisterede fra begyndelsen af 1100-tallet til 1774.
Se Det Russiske Kejserrige og Grevskabet Oldenborg
Grzegorz Fitelberg
Grzegorz Fitelberg (18. oktober 1879 i Daugavpils i Guvernement Vitebsk – 10. juni 1953 i Katowice i Polen) var en polsk violinist, dirigent og komponist med jødisk baggrund.
Se Det Russiske Kejserrige og Grzegorz Fitelberg
Gustav Gustavsson af Wasa
Gustav Gustavsson af Wasa (født 9. november 1799 i Stockholm, død 5. august 1877 i Pillnitz ved Dresden) var en svensk-finsk kronprins, der levede i landflygtighed i størstedelen af sit liv.
Se Det Russiske Kejserrige og Gustav Gustavsson af Wasa
Gustavs Zemgals
Gustavs Zemgals (12. august 1871 – 6. januar 1939) var en lettisk advokat, politiker og den anden lettiske præsident.
Se Det Russiske Kejserrige og Gustavs Zemgals
Guvernement
Et guvernement er en subnational enhed, som regel den højeste grad af landets administrative opdeling, og ledes af en guvernør.
Se Det Russiske Kejserrige og Guvernement
Gyldenskiold
von Gyldenskiold er en uddød dansk adelsslægt tilhørende lav- og sværdadelen.
Se Det Russiske Kejserrige og Gyldenskiold
Hadforbrydelse
Russiske Kejserrige) i 1906. Hadforbrydelse eller hate crime er en ikke-juridisk betegnelse for forbrydelser, hvor motivet hænger sammen med offerets etnicitet, race, hudfarve, religion, seksuelle orientering etc.
Se Det Russiske Kejserrige og Hadforbrydelse
Helena Petrovna Blavatsky
H. P. Blavatsky som ung, 1877 i New York Helena Petrovna Blavatsky (også kaldt Madame Blavatsky, H. P. Blavatsky, forkortelsen HPB og flere andre navne, Елена Петровна Блаватская,; født Helena von Hahn; 12. august 1831 i Jekaterinoslav, Det Russiske Kejserrige, død 8.
Se Det Russiske Kejserrige og Helena Petrovna Blavatsky
Helmuth Johannes Ludwig von Moltke
Helmuth Johannes Ludwig von Moltke (tysk udtale: Parentesˈhɛlmuːt fɔn ˈmɔltkəParentes fra den 25. maj 1848 til den 18. juni 1916, oftest omtalt som Helmuth von Moltke eller Moltke den Yngre) var en tysk general og stabschef for den tyske generalstab i årene 1906 til 1914, German Military Commander, fra Encyclopædia Britannica.
Se Det Russiske Kejserrige og Helmuth Johannes Ludwig von Moltke
Henri Troyat
Henri Troyat (Fødselsnavn Лев Асланович Тарасов, Թորոսյան Լևոն Ասլանի; født 1. november 1911 i Moskva, Russiske Kejserrige, død 2. marts 2007 i Paris, Frankrig) var en fransk forfatter, født i Moskva og af armensk afstamning.
Se Det Russiske Kejserrige og Henri Troyat
Heorhij Majboroda
Heorhij Majboroda (Георгій Іларіонович Майборода,; født 1. december 1913 i Pelekhivsjtsjyna, Poltava guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 6. december 1992 i Kyiv, Ukraine) var en ukrainsk sovjetisk komponist og lærer.
Se Det Russiske Kejserrige og Heorhij Majboroda
Hertugdømmet Kurland og Semgallen
Hertugdømmet Kurland og Semgallen er navnet på et hertugdømme i Baltikum, der eksisterede fra 1562 til 1569 som en vasalstat af Storfyrstendømmet Litauen og fra 1569 af Den polsk-litauiske realunion, men den 28.
Se Det Russiske Kejserrige og Hertugdømmet Kurland og Semgallen
Hertugdømmet Kurland og Semgallen (1918)
Hertugdømmet Kurland og Semgallen var et forslået klientkongedømme af det Tyske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Hertugdømmet Kurland og Semgallen (1918)
Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
Hertugdømmet Oldenborg (Herzogtum Oldenburg) var en stat i den nordvestlige del af det nuværende Tyskland, der eksisterede fra 1777 til 1815.
Se Det Russiske Kejserrige og Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
Hogs of war
Hogs of war er et amerikansk turbaseret strategi-computerspil udviklet af Infogrames Studios og udgivet af Infogrames Europe og udkommet til Sony PlayStation og PC i 2000 i Europa og USA.
Se Det Russiske Kejserrige og Hogs of war
Hovhannes Tumanyan
Hovhannes Tumanyan (Հովհաննես Թադևոսի Թումանյան; født 19. februar 1869 i Dsegh, Guvernementet Tiflis, Russiske Kejserrige, død 23. marts 1923 i Moskva, USSR) var en armensk forfatter og aktivist.
Se Det Russiske Kejserrige og Hovhannes Tumanyan
Hrodna
Billede af Hrodna i 1500-tallet. Det nye Hrodna slot.Hrodna slot var sommerresidens for den polsk-litauiske realunions monarker. Hrodna (også kendt som Grodno; Гродна,; Гродно,; Gardinas; גראָדנע; Grodno, Grodna eller Grodnae), er en by i Hviderusland ved floden Nemunas, tæt på grænsen af Polen (ca 20 km) og Litauen (ca 30 km).
Se Det Russiske Kejserrige og Hrodna
Huset Askanien
Huset Askanien, også kaldet Huset Anhalt efter dets længst holdt besiddelse, er et tysk fyrstehus, der fra 1000-tallet til 1918 herskede over forskellige områder i det Tysk-romerske rige.
Se Det Russiske Kejserrige og Huset Askanien
Huset Romanov
Nikolai II, Ruslands sidste kejser Huset Romanov var Ruslands sidste tsar- og senere kejser-dynasti.
Se Det Russiske Kejserrige og Huset Romanov
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Se Det Russiske Kejserrige og Hviderusland
Hvideruslands historie
Kort over Hviderusland siden 1945. Hvideruslands historie strækker sig lige så langt tilbage i tid som andre østslaviske folk.
Se Det Russiske Kejserrige og Hvideruslands historie
Hviderussere
Hviderussere (беларусы, белору́сы) er et slavisk folkeslag, der for størstedelen bor i Hviderusland, men med store mindretal i nabolandene Rusland, Ukraine, Polen og Litauen samt spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Se Det Russiske Kejserrige og Hviderussere
Ida Kamińska
Ida Kamińska (født 18. september 1899, død 21. maj 1980) var en polsk teater-, filmskuespiller og instruktør.
Se Det Russiske Kejserrige og Ida Kamińska
Igor Sikorsky
Igor Ivanovitj Sikorskij (Игорь Иванович Сикорский,; født 25. maj 1889 i Kyiv, Det Russiske Kejserrige, død 26. oktober 1972 i Connecticut, USA) var en russiskfødt ingeniør, der udvandrede til USA i 1919.
Se Det Russiske Kejserrige og Igor Sikorsky
Igor Stravinskij
Igor Fjodorovitj Stravinskij (født 17. juni 1882 i Oranienbaum, Rusland, død 6. april 1971 i New York, USA) var en russiskfødt komponist, pianist og dirigent, som senere opnåede fransk og amerikansk statsborgerskab.
Se Det Russiske Kejserrige og Igor Stravinskij
Ilja Ivanovitj Ivanov
Ilja Ivanovitj Ivanov (Илья Иванович Иванов) (1. august 1870 – 20. marts 1932) var en russisk og sovjetisk biolog som specialiserede sig i kunstig insemination og krydsning af forskellige arter.
Se Det Russiske Kejserrige og Ilja Ivanovitj Ivanov
Ilja Metjnikov
Ilja Ilitj Metjnikov (Илья Ильич Мечников,; født 15. maj 1845 i Kharkov, Det Russiske Kejserrige (nu Kharkiv oblast, Ukraine), død 15. juli 1916 i Paris, Frankrig) var en russisk mikrobiolog, kendt for sin pionerforskning indenfor immunsystemet.
Se Det Russiske Kejserrige og Ilja Metjnikov
Ilja Repin
Ilja Jefimovitj Repin (Илья́ Ефи́мович Ре́пин) (født 5. august 1844 i Tjuguiv i Det Russiske Kejserrige, død 29. september 1930 i Kuokkala, Finland (nu Repino opkaldt efter Repin, Sankt Petersborg)) var en russisk/sovjetisk maler.
Se Det Russiske Kejserrige og Ilja Repin
Ilya Prigogine
Ilya Romanovich Prigogine (fødselsnavn Илья́ Рома́нович Приго́жин; født 25. januar 1917 i Moskva, Russiske Kejserrige, død 28. maj 2003 i Bruxelles, Belgien) var en belgisk kemiker og nobelpristager, kendt for sit arbejde med dissipative strukturer, komplekse systemer og irreversibilitet.
Se Det Russiske Kejserrige og Ilya Prigogine
Imperialisme
''The Rhodes Colossus'' - en karikaturtegning i "''Punch''" af Edward Linley Sambourne, der viser imperialisten Cecil Rhodes og hans tanker om et britisk koloniimperium fra syd til nord i Afrika samlet med en jernbane hele vejen fra Sydafrika til Ægypten.
Se Det Russiske Kejserrige og Imperialisme
Indenrigspas
Et indenrigspas er et dokument til legitimation brugt i nogle lande til at kontrollere statsborgeres bevægelse inden for landets grænser.
Se Det Russiske Kejserrige og Indenrigspas
Ioannis Kapodistrias
Grev Ioannis Kapodistrias (græsk: Ιωάννης Καποδίστριας; født 11. februar 1776, død 9. oktober 1831) var en græsk diplomat fra Russiske Kejserrige, der siden blev udnævnt som det første statsoverhovede for det selvstændige Grækenland.
Se Det Russiske Kejserrige og Ioannis Kapodistrias
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Se Det Russiske Kejserrige og Iran
Irène Némirovsky
Irène Némirovsky (fødselsnavn Ирина Леоновна Немировская; født 11. februar 1903 – 17. august 1942) var en fransk forfatterinde.
Se Det Russiske Kejserrige og Irène Némirovsky
Irving Berlin
Irving Berlin (født Израиль Исидор Бейлин, den 11. maj 1888 i Tjumen, Sibirien, Det Russiske Kejserrige, død 22. september 1989 i New York City) var en amerikansk komponist og forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Irving Berlin
Isaak Brodskij
Isaak Izrailevitj Brodskij (Исаа́к Изра́илевич Бро́дский,; født 6. januar 1884 i Sofijevka i nærheden af Berdjansk i det nuværende Ukraine, død 14. august 1939 i Leningrad) var en russisk kunstner, der er kendt som en af Sovjetunionens førende malere.
Se Det Russiske Kejserrige og Isaak Brodskij
Isaiah Berlin
Isaiah Berlin (født 6. juni 1909, død 5. november 1997) var en politisk filosof og idéhistoriker.
Se Det Russiske Kejserrige og Isaiah Berlin
Israels historie
Israel med Vestbredden, Gazastriben og Golanhøjderne Staten Israel (hebraisk מדינת ישראל, Medinat Yisrael) blev oprettet i 1948 efter, at jøderne havde været spredt i tusindvis af år.
Se Det Russiske Kejserrige og Israels historie
Ivan Bunin
Ivan Aleksejevitj Bunin (Ива́н Алексе́евич Бу́нин,; født 22. oktober 1870 i Voronesj, Det Russiske Kejserrige, død 8. november 1953 i Paris, Frankrig) var en russisk forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Ivan Bunin
Ivan Gontjarov
Ivan Aleksandrovitj Gontjarov (Ива́н Алекса́ндрович Гончаро́в,; født 18. juni 1812 i Simbirsk (nu Uljanovsk), Det Russiske Kejserrige, død 27. september 1891 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige) var en russisk romanforfatter fra russisk litteraturs store tid i årtierne efter Pusjkin.
Se Det Russiske Kejserrige og Ivan Gontjarov
Ivan Konev
Ivan Stepanovitj Konev (Ива́н Степа́нович Ко́нев,; født 28. december 1897 i Nikolskij ujezd, Vologda guvernement (nu Vologda oblast), Det Russiske Kejserrige, død 21. maj 1973 Moskva, Sovjetunionen) var en russisk officer og general før, under og efter 2. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Ivan Konev
Ivan Kotljarevskyj
Ukrainsk frimærke med Ivan P. Kotljarevskyj Ivan P. Kotljarevskyj (Іван Петрович Котляревський,; født 9. september 1769 i Poltava, død 10. oktober 1838 i Poltava, Det Russiske Kejserrige) var en ukrainsk forfatter, bedst kendt for sine "Enejida", "Natalka-Poltavka".
Se Det Russiske Kejserrige og Ivan Kotljarevskyj
Ivan Majskij
Ivan Mikhajlovitj Majskij (Иван Михайлович Майский,; født 19. januar 1884, Kirillov, Novgorod guvernement (nu Vologda oblast), Det Russiske Kejserrige, død 3. september 1975, Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk politiker, diplomat og historiker, i de nordiske land mest kendt for at have været Sovjetunionens ambassadør i Finland før 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Ivan Majskij
Ivan Pavlov
Ivan Petrovitj Pavlov (Ива́н Петро́вич Па́влов,; født 14. september 1849 i Rjasan, Det Russiske Kejserrige, død 27. februar 1936 i Leningrad, Sovjetunionen) var en russisk videnskabsmand og psykolog, der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks.
Se Det Russiske Kejserrige og Ivan Pavlov
Ivan Sjisjkin
Ivan Ivanovitj Sjisjkin (Ива́н Ива́нович Ши́шкин,; født 13. januar 1831 i Jelabuga i Vjatka guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 20. marts 1898 i Sankt Petersborg) var en russisk maler.
Se Det Russiske Kejserrige og Ivan Sjisjkin
Ivangorod
Ivangorod (Ивангород,; Jaanilinn) er en by i Leningrad oblast i Rusland med indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Ivangorod
Jack Warner
Jack Leonard "J.
Se Det Russiske Kejserrige og Jack Warner
Jakob Michael Reinhold Lenz
Jakob Michael Reinhold Lenz (født 23. januar 1751 i Sesswegen i Hertugdømmet Livland, død 4. juni 1792 i Moskva i Russiske Kejserrige) var en tyskbaltisk forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Jakob Michael Reinhold Lenz
Janka Kupala
Janka Kupala (Янка Купала), født 7. juli 1882 i Vjazynka, Minsk guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 28. juni 1942, Moskva, Sovjetunionen) pseudonym for Ivan Daminikavitj Lutsevitj (Іван Дамінікавіч Луцэвіч), var en hviderussisk forfatter, der sammen med Jakub Kolas formede det moderne hviderussiske litteratursprog.
Se Det Russiske Kejserrige og Janka Kupala
Jaroslavl
Jaroslavl (Ярославль) er en by i Jaroslavl oblast i Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Jaroslavl
Jascha Heifetz
Jascha Heifetz 1917 Jascha Heifetz (fødselsnavn Iosif Ruvimovitj Khejfets Ио́сиф Руви́мович Хе́йфец; født 2. februar 1901 Vilnius, Russiske Kejserrige (nuv. Litauen), død 10. december 1987) blev født i en jødisk russisk familie og kendt som musikalsk vidunderbarn som violinist.
Se Det Russiske Kejserrige og Jascha Heifetz
Jānis Čakste
Jānis Čakste (født 14. september 1859, død 14. marts 1927) var en lettisk advokat, politiker og den første lettiske præsident.
Se Det Russiske Kejserrige og Jānis Čakste
Jānis Ivanovs
Jānis Ivanovs (født 9. oktober 1906 i Preiļi, Vitebsk guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 27. marts 1983 i Riga, Lettiske SSR, Sovjetunionen) var en lettisk-sovjetisk komponist med russisk baggrund.
Se Det Russiske Kejserrige og Jānis Ivanovs
Jörg Baberowski
Jörg Baberowski (født 24. marts 1961 i Radolfzell) er en tysk historiker og professor i østeuropæisk historie ved Humboldt-Universität zu Berlin.
Se Det Russiske Kejserrige og Jörg Baberowski
Jegisje Tjarents
Jegisje Tjarents (armensk: Եղիշե Չարենց; født 13. marts 1897 i Kars, Russiske Kejserrige, død 27. november 1937 i Jerevan, Armenske SSR) var en armensk digter, forfatter og aktivist.
Se Det Russiske Kejserrige og Jegisje Tjarents
Jelgava
Jelgava (Mitau) er en by i det centrale Letland.
Se Det Russiske Kejserrige og Jelgava
Jelgava Gymnasium
Jelgava Gymnasium eller Academia Petrina (Jelgavas akadēmiskā ģimnāzija) er den ældste uddannelsesinstitution i Letland indenfor højere uddannelser.
Se Det Russiske Kejserrige og Jelgava Gymnasium
Jelgava Palads
Paladset set fra den anden side af Lielupe-floden Jelgava Palads' indergård Jelgava Palads (Jelgavas pils) eller tidligere Mitau Palads er det største barokke palads i Baltikum.
Se Det Russiske Kejserrige og Jelgava Palads
Jelisaveta Gerdt
Jelisaveta Pavlovna Gerdt (Елизавета Павловна Гердт,; født 29. januar 1891 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, 6. november 1975 i Moskva, Sovjetunionen), datter af Paul Gerdt, var en russisk ballerina og balletlærer, der havde stor betydning for både den russiske og sovjetiske balletverden.
Se Det Russiske Kejserrige og Jelisaveta Gerdt
Jever
Jever er administrationsby (Kreisstadt) i Landkreis Friesland i den tyske delstat Niedersachsen, og er statsanerkendt rekreatrionsby.
Se Det Russiske Kejserrige og Jever
Johan Kemp
Johan Valdemar Kemp (født 1. juli 1881 i Helsinki, død 20. oktober 1941 i Lahti) var en finsk idrætsmand, som deltog i OL 1908 i London.
Se Det Russiske Kejserrige og Johan Kemp
Johann Christoph von Urbich
Johann Christoph baron von Urbich (25. april 1653 i Creuzburg – 17. oktober 1715 sammesteds) var en tysk og russisk gehejmeråd, dansk gesandt og ven til Gottfried Wilhelm Leibniz.
Se Det Russiske Kejserrige og Johann Christoph von Urbich
Johann Ernst Glück
Huset hvor Glück arbejdede i det 17. århundrede er i dag et museum Johann Ernst Glück (10. november 1652 i Wettin i Sachsen-Anhalt – 5. maj 1705 i Moskva i Det Russiske Kejserrige) var en tyskfødt oversætter og luthersk teolog, der var aktiv i Livland, på den tid en del af Det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Johann Ernst Glück
Johann Heinrich von Mädler
Johann Heinrich von Mädler (født 29. maj 1794 i Berlin, død 14. marts 1874 i Hannover) var en tysk astronom.
Se Det Russiske Kejserrige og Johann Heinrich von Mädler
Jorģis Zemitāns
Jorģis Zemitāns (23. februar 1873 i Skrīveri novads – 16. Januar 1928 i Riga) var en lettisk oberst og øverstkommanderende af den Lettiske Nordlige Brigade under den lettiske krig for uafhængighed.
Se Det Russiske Kejserrige og Jorģis Zemitāns
Joseph Conrad
Joseph Conrad (egl. Józef Teodor Konrad Korzeniowski; født 3. december 1857, død 3. august 1924) var en polsk forfatter, der af mange kritikere anses for en af de største engelsksprogede forfattere – hvilket er bemærkelsesværdigt, da han ikke lærte at tale engelsk flydende, før han var i tyverne (og da altid med polsk accent).
Se Det Russiske Kejserrige og Joseph Conrad
Josip Broz Tito
Josip Broz Tito (kyrillisk: Јосип Броз Тито,; født Josip Broz; 7. maj 1892 – 4. maj 1980) var en jugoslavisk revolutionær og statsmand, der besad flere politiske embeder fra 1943 og til sin død i 1980.
Se Det Russiske Kejserrige og Josip Broz Tito
Jukums Vācietis
Jukums Vācietis (Иоаким Иоакимович Вацетис; 11. november 1873 i Jaunmuiža, Jaunlutriņu pagasts i Guvernement Kurland – 28. juli 1938 i Moskva i Sovjetunionen) var en lettisk sovjetisk militær øverstbefalende.
Se Det Russiske Kejserrige og Jukums Vācietis
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (4. september 1729 – 10. oktober 1796) var dronning af Danmark og Norge fra 1752 til 1766 som ægtefælle til kong Frederik 5. Juliane Marie var datter af hertug Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel og Antoinette Amalie af Braunschweig.
Se Det Russiske Kejserrige og Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Julij Martov
Julij Osipovitj Martov (Юлий Осипович Мартов, født Tsederbaum, Цедербаум; født 24. november 1873 i Konstantinopel, død 4. april 1923), russisk marxist og venstre-socialdemokratisk politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Julij Martov
Jurij Andropov
Jurij Vladimirovitj Andropov (Ю́рий Влади́мирович Андро́пов,; født 15. juni 1914 i Nagutskoje, Stavropol guvernement, Det Russiske Kejserrige (nu Stavropol kraj), død 9. februar 1984 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk politiker og generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti fra 12.
Se Det Russiske Kejserrige og Jurij Andropov
Jurij Sjaporin
Jurij Aleksandrovitj Sjaporin (Юрий Александрович Шапорин,; født 27. oktober 1887 i Hlukhiv Det Russiske Kejserrige, 9. december 1966 i Moskva Sovjetunionen) var en russisk/sovjetisk komponist og dirigent.
Se Det Russiske Kejserrige og Jurij Sjaporin
Kadriorg Slot
Billede af slottets interiør Kadriorg Slot (Kadrioru loss; Schloss Katharinental; дворец Екатериненталь) er et slot i bydelen Kadriorg i Estlands hovedstad Tallinn.
Se Det Russiske Kejserrige og Kadriorg Slot
Kalevipoeg
Oskar Kallis: ''Kalevipoeg i underverdenen'' (1915) Kalevipoeg (estisk for Kalevs søn) er det store estiske nationalepos.
Se Det Russiske Kejserrige og Kalevipoeg
Kamjanets-Podilskyj
Kamjanets-Podilskyj (Кам'янець-Подільський,, Каменец-Подольский) er en by i Khmelnytskyj oblast i Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Kamjanets-Podilskyj
Kampene i Kaukasus
Russere i Erzurum med erobrede flag. Kampene i Kaukasus under 1. verdenskrig stod hovedsagelig mellem Det osmanniske rige og Det russiske kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Kampene i Kaukasus
Karelske næs
Det karelske næs (fremhævet med lysegrønt) i forhold til statsgrænser. Vuoksa-søen nær Kexholm Det karelske næs (russisk Карельский перешеек, finsk Karjalankannas, svensk Gränskarelen og Karelska näset) betegner landområdet mellem Ladogasøen og Finske Bugt.
Se Det Russiske Kejserrige og Karelske næs
Karl Davydov
Karl Juljevitj Davydov (født Карл Юльевич Давыдов, den 15. marts 1838 i Kuldīga, Kurland guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 26. februar 1889 i Moskva, Det Russiske Kejserrige) var en russisk cellist, der på sin tid havde stor berømmelse og er beskrevet af Pjotr Iljitj Tjajkovskij som "zar af cellister".
Se Det Russiske Kejserrige og Karl Davydov
Karl Ernst von Baer
Karl Ernst von Baer (født 17. februar 1792, død 28. november 1876) var en tyskbaltisk zoolog.
Se Det Russiske Kejserrige og Karl Ernst von Baer
Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Karl Ludvig af Slesvig-Holstein-Sønderborg-Beck (18. september 1690 – 22. september 1774) var den syvende titulære hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1757 til 1774.
Se Det Russiske Kejserrige og Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Kasakhstan
Kasakhstan (Қазақстан,, Казахстан), officielt Republikken Kasakhstan (Қазақстан Республикасы,; Республика Казахстан) er et land i både Europa og Centralasien.
Se Det Russiske Kejserrige og Kasakhstan
Kasan guvernement
Våben. Ruslands guvernementer 1708. Kasan med lyseblåt. Kasan guvernement var et guvernement i Kejserdømmet Rusland, 1708-1902.
Se Det Russiske Kejserrige og Kasan guvernement
Kasimir Malevitj
Kasimir Severinovitj Malevitj (Казими́р Севери́нович Мале́вич,, Kazimierz Malewicz, Казимир Северинович Малевич; født 23. februar 1879 i Kijev, Det Russiske Kejserrige, død 15. maj 1935 i Leningrad, USSR) var en sovjetisk avantgardekunstner.
Se Det Russiske Kejserrige og Kasimir Malevitj
Katarina 1. af Rusland
Katarina 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Katarina 1. af Rusland
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Katarina 2. af Rusland
Katharina 2.'s bibliotek
Katharina 2.'s bibliotek (Библиотека Екатерины II) var en berømt samling af bøger, tryksager og manuskripter samlet af Katharina 2. under hendes tid som zarina af Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Katharina 2.'s bibliotek
Kaukasien
Satellitbillede af Kaukasien Landskab i Georgien Kaukasien er landområdet ved grænsen mellem Europa og Asien beliggende mellem det Asovske Hav og Sortehavet i vest og det Kaspiske Hav i øst.
Se Det Russiske Kejserrige og Kaukasien
Kārlis Ulmanis
Kārlis Augusts Vilhelms Ulmanis (født 4. september 1877 i Bērze i Letland (Det Russiske Kejserrige), død 20. september 1942 i Krasnovodsk, Turkmenske SSR, Sovjetunionen) var en lettisk politiker, medlem af Den Letiske Bondeunion (LZS).
Se Det Russiske Kejserrige og Kārlis Ulmanis
Købet af Alaska
Købet af Alaska er USAs køb af Rusland af det 1,6 millioner km² store område, der senere (med vedtagelsen af Alaska Statehood Act) skulle blive den amerikanske stat Alaska.
Se Det Russiske Kejserrige og Købet af Alaska
Küçük Kaynarca-traktaten
striped.
Se Det Russiske Kejserrige og Küçük Kaynarca-traktaten
Kejserlige japanske hær
Den Kejserlige japanske hær (Kyūjitai: 大日本帝國陸軍 Shinjitai: 大日本帝国陸軍, Romaji: Dai-Nippon Teikoku Rikugun eller bogstavligt Hæren for det store japanske imperium; Imperial Japanese Army, forkortet IJA) var den officielle landbaserede væbnede styrke for Kejserriget Japan fra 1871 indtil 1945.
Se Det Russiske Kejserrige og Kejserlige japanske hær
Kejserriget Korea
Kejserriget Korea (hangul:, hanja:, revideret romanisering af koreansk: Daehan-jeguk, mr: Taehan Cheguk, direkte oversat Det store koreanske kejserrige, officielt engelsk navn: The Corean Empire) var et koreansk monarki, som efterfulgte det koreanske kongerige Joseon.
Se Det Russiske Kejserrige og Kejserriget Korea
Ketere
Ketisk shaman, 1914. Husbåde blandt Ketere, 1914. Foto fra 1914 taget af Fridtjof Nansen. En gruppe Ketere omkring et lejrbål. Folkene i baggrunden med hatte er russere. Ketere (Кеты) er et folk i Sibirien, der taler ketisk.
Se Det Russiske Kejserrige og Ketere
Kharkiv
Kharkiv (Харків,; Харьков) er den næststørste by i Ukraine med indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Kharkiv
Kherson
Kherson (Херсон,; Херсон) er en by i det sydlige Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Kherson
Khiva-khanatet
Khiva-khanatet var indtil den russiske revolution et khanat og en russisk vasalstat i Turan syd for Aralsøen, 60.000 km2 med ca.
Se Det Russiske Kejserrige og Khiva-khanatet
Khmelnytskyj
Khmelnytskyj (Хмельницкий,; Хмельницкий,; indtil 1954 hed byen Proskurov, Проскурів, Płoskirów, Проску́ров) er en by i det vestlige Ukraine i den historiske region Podolien.
Se Det Russiske Kejserrige og Khmelnytskyj
Kiachta-traktaten
Kiachta-traktaten (russisk: Кяхтинский договор; kinesisk: 布連斯奇條約/恰克圖條約; pinyin: Bùliánsīqí/Qiàkètú tiáoyuē) var en traktat, som blev indgået i 1727 mellem Det russiske kejserrige under zar Peter den store og Kinas Qing-keiserdømme under Yongzheng-kejseren.
Se Det Russiske Kejserrige og Kiachta-traktaten
Kielce
Kielce (udtale) er en by i den sydlige del af Polen med 204.891(juni 2009) indbyggere, hovedstad i voivodskabet świętokrzyskie (Święty Krzyż (~Helligkors)).
Se Det Russiske Kejserrige og Kielce
Kinesiske Østjernbane
Den transsibiriske jernbane (øverst på kortet) og Kinesiske Østjernbane Den Kinesiske Østjernbane (Китайско-Восточная железная дорога, КВЖД,, fra august 1945 kaldt Den kinesiske Changchun-jernbane, og fra 1953 Harbin-jernbane) er en jernbanelinje i det nordøstlige Kina.
Se Det Russiske Kejserrige og Kinesiske Østjernbane
Kirill Meretskov
Kirill Afanasevitj Meretskov (Кири́лл Афана́сьевич Мерецко́в,; 7. juni 1897 — 30. december 1968) var en sovjetisk general.
Se Det Russiske Kejserrige og Kirill Meretskov
Kirill Vladimirovitj af Rusland
Kirill Vladimirovitj af Rusland (Кири́лл Влади́мирович,; født 12. oktober 1876 i Tsarskoje Selo, Det Russiske Kejserrige, død 12. oktober 1938 i Neuilly-sur-Seine, Frankrig) var storfyrste af Rusland og medlem af den russiske zarfamilie, Huset Romanov.
Se Det Russiske Kejserrige og Kirill Vladimirovitj af Rusland
Kliment Vorosjilov
Kliment Jefremovitj Vorosjilov (Климе́нт Ефре́мович Вороши́лов,, populært kendt som Klim Vorosjilov, født 4. februar 1881 i Verkhneje i Jekaterinoslav guvernement (nær Lisitjansk i det nuværende Lugansk oblast) i Det Russiske Kejserrige, død 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Kliment Vorosjilov
Knagenhielm
Knagenhielm (nyere stavning Knagenhjelm og anglificeret Knagenhelm) er en dansk og norsk adelsslægt, som tilhører lav- og brevadelen.
Se Det Russiske Kejserrige og Knagenhielm
Knjaz
Knjaz (eller kniaz; fra кънѧѕь,; ~ fyrste) er den oprindelige almindeligt anvendte betegnelse for en hersker i de slaviske områder.
Se Det Russiske Kejserrige og Knjaz
Knud Marstrand
Knud Marstrand (20. oktober 1886 i København – formentlig 18. august 1918 i Rusland) var en dansk arkitekt, bror til Vilhelm og Paul Marstrand.
Se Det Russiske Kejserrige og Knud Marstrand
Knudåge Riisager
Knudåge Riisager (født 6. marts 1897 i Kunda (nuværende Estland), død 26. december 1974 på Frederiksberg) var en dansk komponist.
Se Det Russiske Kejserrige og Knudåge Riisager
Kokand-khanatet
Kokand-khanatets flag Kokand-khanatets område ca. 1850 Kokand-khanatet (خانات خوقند; Qo'qon Xonligi) var en stat i Centralasien, der eksisterede fra 1709 til 1876 og var beliggende i det senere Kirgizistan, østlige Uzbekistan og Tajikistan samt sydøstlige Kazakhstan.
Se Det Russiske Kejserrige og Kokand-khanatet
Kondominat
Et kondominat er i international ret et politisk landområde, som to eller flere suveræne stater formelt er enige om at dele magten over uden at opdele det i 'nationale' zoner.
Se Det Russiske Kejserrige og Kondominat
Kongeriget Finland
Den finske kongekrone Kongeriget Finland (finsk: Suomen kuningaskunta; svensk: Konungariket Finland) var et kortvarigt, aldrig realiseret, forsøg på at oprette et monarki med Frederik Karl af Hessen som monark efter Finlands selvstændighed fra kejserdømmet Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Kongeriget Finland
Kongeriget Grækenland
Den territorielle udvikling for det græske kongedømme 1832-1947. Kongeriget Grækenland (Βασίλειον τῆς Ἑλλάδος) var et monarki på Balkanhalvøen, der eksisterede fra 1832 til 1924 og igen fra 1935 til 1973/1974.
Se Det Russiske Kejserrige og Kongeriget Grækenland
Kongeriget Polen
"Kongeriget Polen" (Królestwo Polskie, Regnum Poloniae) var navnet på Polen under en række monarkiske regeringer, fra ca.
Se Det Russiske Kejserrige og Kongeriget Polen
Konstantin Ivanov
Konstantin Konstantinovitj Ivanov (Константи́н Константи́нович Ивано́в,; født 8. maj 1907 i Jefremov, Tula guvernement (nu Tula oblast), Det Russiske Kejserrige, død 15. april 1984 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk dirigent og komponist.
Se Det Russiske Kejserrige og Konstantin Ivanov
Konstantin Päts
Konstantin Päts (født 23. februar 1874 i Tahkuranna i Det Russiske Kejserrige, død 18. januar 1956 i Kalinin oblast, Sovjetunionen) var en estisk avismand, jurist, forretningsmand og politiker for det estiske bondeforbund.
Se Det Russiske Kejserrige og Konstantin Päts
Konstantin Rokossovskij
Konstantin Rokossovskij (Константин Константинович Рокоссовский, Konstanty Rokossowski; født 21. december 1896 i Warszawa, Kongrespolen, Det Russiske Kejserrige, død 3. august 1968 i Moskva, Sovjetunionen) var en polsk sovjetisk officer af adelig herkomst.
Se Det Russiske Kejserrige og Konstantin Rokossovskij
Konstantin Stanislavskij
Konstantin Sergejevitj Stanislavskij (Константин Сергеевич Станиславский,; født 17. januar 1863 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 7. august 1938 samme sted i Sovjetunionen) var en russisk skuespiller, instruktør, pædagog og fornyer af teaterkunsten.
Se Det Russiske Kejserrige og Konstantin Stanislavskij
Konstantin Tsiolkovskij
Konstantin Eduardovitj Tsiolkovskij (Константи́н Эдуа́рдович Циолко́вский,; født 5. september 1857 Isjevskoje, Rjasan guvernement (nu Rjasan oblast) Det Russiske Kejserrige, død 19. september 1935 i Kaluga, Sovjetunionen) var en russisk raketforsker og en pionér inden for rumforskningen.
Se Det Russiske Kejserrige og Konstantin Tsiolkovskij
Konstantin Umanskij
Umanskijs tidligere bolig i Washington D.C. Konstantin Aleksandrovitj Umanskij (Константин Александрович Уманский,; født 14. maj 1902 i Nikolajev, Det Russiske Kejserrige, død 25. januar 1945 i Mexico City, Mexico) var en sovjetisk diplomat, redaktør, journalist og kunster.
Se Det Russiske Kejserrige og Konstantin Umanskij
Korshøjen
Korshøjen Pave Johannes Paul 2. afholder den historiske messe på Korshøjen 1993. Korshøjen (Kryžių kalnas) er et nationalt katolsk pilgrimssted omkring 12 km nord for industribyen Šiauliai i det nordlige Litauen.
Se Det Russiske Kejserrige og Korshøjen
Kosakker
Kosakker er en folkegruppe, der stammer fra Ruslands sydlige egne og Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Kosakker
Krasnodar
Krasnodar (Краснодар,, frem til 1920 Екатеринода́р) er en by i Krasnodar kraj i den sydlige del af Den Russiske Føderation ved floden Kuban ca.
Se Det Russiske Kejserrige og Krasnodar
Krasnojarsk
Krasnojarsk (Красноярск) er en by i Krasnojarsk kraj i Den Russiske Føderation ved floden Jenisej.
Se Det Russiske Kejserrige og Krasnojarsk
Krišjānis Valdemārs
Krišjānis Valdemārs (i ældre tyske kilder også Christian Waldemar; 2. december 1825 ved Vecjunkuri i Ārlavas pagasts i Guvernement Kurland – 7. december 1891 i Moskva i Russiske Kejserrige) var en lettisk forfatter, redaktør, pædagog, politiker, leksikograf, folklorist og økonom, og den åndelige leder af den første Lettiske Nationale Opvågning og det mest prominente medlem af Unge Letter-bevægelsen.
Se Det Russiske Kejserrige og Krišjānis Valdemārs
Krigen i 1700
Karl XII går i land på Sjælland den 25. juli 1700. Invasionen af Danmark i 1700 var en del af indledningen til den store nordiske krig.
Se Det Russiske Kejserrige og Krigen i 1700
Krigen i Georgien 2008
Krigen i Georgien 2008 var en krig mellem Georgien på den ene side og Rusland og de russisk-støttede selverklærede republikker Sydossetien og Abkhasien på den anden side.
Se Det Russiske Kejserrige og Krigen i Georgien 2008
Krim
Krims beliggenhed i Europa. Krims placering i forhold til Ukraine Krimhalvøen er opdelt i Republikken Krim (gul), og den føderale by Sevastopol (lyserød) Krim (Крым,; Qırım, Къырым; Крим) er en halvø ved den nordlige bred af Sortehavet.
Se Det Russiske Kejserrige og Krim
Krimkrigen
Krimkrigen 1853-1856 var en krig mellem på den ene side Rusland – og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Kongeriget Sardinien og Osmannerriget på den anden.
Se Det Russiske Kejserrige og Krimkrigen
Ksenija Aleksandrovna af Rusland
Ksenija Aleksandrovna af Rusland (Ксения Александровна,; født 6. april 1875, død 20. april 1960) var en russisk storfyrstinde, der var den ældste datter af kejser Aleksandr 3. af Rusland og Dagmar af Danmark samt søster til Nikolaj 2. af Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Ksenija Aleksandrovna af Rusland
Kulak
Plakat fra 1930:''Kulakkerne fra kolkhozerne'' Kulakker (кулак,; kуркуль,; ~ knytnæve allegorisk påholdende eller opkøber, udbytter, storbonde) var relativt velhavende bønder i det sene Russiske Kejserrige, Russiske SFSR, og tidlige Sovjetunionen.
Se Det Russiske Kejserrige og Kulak
Kumyker
Kumykers bosættelsesområde i Kaukasien Kumyker er et tyrkisk folk i det nordlige Kaukasus i Republikken Dagestan i Den russiske føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Kumyker
Kuppet i Litauen i 1926
Antanas Smetona og hans parti Litauens nationale union var de store vindere ved kuppet Kuppet i Litauen i 1926 (1926-ųjų perversmas) var et kup, der fjernede den demokratisk valgte regering og i stedet indsatte et konservativt autoritært styre ledet af Antanas Smetona.
Se Det Russiske Kejserrige og Kuppet i Litauen i 1926
Kurland
Den nuværende region i Letland Baltiske stammer omkring 1200 Kurland (Kurzeme; Curonia; Kurland; Kuršas; Курляндия) er en af de historisk-kulturelle regioner i Letland.
Se Det Russiske Kejserrige og Kurland
Kurland guvernement
Kurland guvernement var et af de tre baltiske guvernementer, der indgik i det Russiske Kejserrige, og hvis territorie i dag er en del af Letland.
Se Det Russiske Kejserrige og Kurland guvernement
Kutaisi
Kutaisi (ქუთაისი kutaisi), tidligere også kendt under navnene Aea/Aia og Kutatisi, er Georgiens næststørste by med indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Kutaisi
Lavr Kornilov
Lavrentij "Lavr" Georgijevitj Kornilov (Лавр Георгиевич Корнилов; født 18. august 1870 i Ust-Kamenogórsk i Ust-Kamenogorskij ujezd, Semipalatinskaja oblast, Det Russiske Kejserrige (nu Kasakhstan), død 13. april 1918 i Jekaterinodar i Kubanskaja oblast (nu Krasnodar kraj)) var en russisk general og en af lederne i kontrarevolutionære hvide garde i den russiske borgerkrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Lavr Kornilov
Lentvaris
Lentvaris (Landwarów) er en by i det østlige Litauen med et indbyggertal på 11.277(2011).
Se Det Russiske Kejserrige og Lentvaris
Letlands deltagelse i Olympiske lege
Letlands deltagelse i de Olympiske lege fandt første gang sted ved Vinter-OL i 1924 i Chamonix.
Se Det Russiske Kejserrige og Letlands deltagelse i Olympiske lege
Lettisk Sang- og Dansefestival
24. Lettisk Sang- og 14. Dansefestival afholdt i 2008 7. Lettiske Sangfestival i 1931 Lettisk Sang- og Dansefestival (Vispārējie latviešu Dziesmu un Deju svētki) er en traditionel lettisk kulturbegivenhed.
Se Det Russiske Kejserrige og Lettisk Sang- og Dansefestival
Lev Tolstoj
Lev Tolstoj, malet af Ilja Repin i 1887 Leo Tolstoys stemme. Lev Nikolajevitj Tolstoj (Лев Никола́евич Толсто́й,,, i Vesten også kaldet Leo Tolstoj; født 9. september 1828 i Jasnaja Poljana, Tula guvernement (nu Tula oblast), Det Russiske Kejserrige, død 20. november 1910 i Astapovo, Rjasan guvernement (nu Lipetsk oblast), Det Russiske Kejserrige) var en russisk forfatter og politisk tænker, der er verdensberømt for sine romaner Krig og fred fra 1869 og Anna Karenina fra 1877.
Se Det Russiske Kejserrige og Lev Tolstoj
Lev Trotskij
Lev Davidovitj Trotskij (Лев Дави́дович Тро́цкий,, på engelsk Leo(n) Trotsky; født 7. november 1879, død 21. august 1940; oprindeligt Lev Davidovitj Bronstein var en russisk revolutionær, politisk tænker og politiker. Han var en af lederne af oktoberrevolutionen og regnes for dens næstkommanderende efter Lenin.
Se Det Russiske Kejserrige og Lev Trotskij
Lev Vygotskij
Lev Semojnovitj Vygotskij (den engelske transliteration: Lev Semyonovich Vygotsky ses også anvendt i Danmark; født 5. november 1896 i Orsja, Det Russiske Kejserrige, død 11. juni 1934 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk psykolog som også i dag har stor betydning for udviklingspsykologi og pædagogik.
Se Det Russiske Kejserrige og Lev Vygotskij
Lewis maskingevær
Lewis maskingeværet (eller Lewis automatic machine gun) er et let maskingevær fra tiden omkring 1. Verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Lewis maskingevær
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Se Det Russiske Kejserrige og Litauen
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Se Det Russiske Kejserrige og Litauere
Livland guvernement
Livland guvernement var et af de tre baltiske guvernementer, der indgik i det Russiske Kejserrige, og hvis territorium i dag er delt mellem Estland og Letland.
Se Det Russiske Kejserrige og Livland guvernement
Londonprotokollerne
Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.
Se Det Russiske Kejserrige og Londonprotokollerne
Lorentz Fjelderup Lassen
Lorentz Fjelderup Lassen Lorentz Fjelderup Lassen (28. november 1756 i København – 27. juli 1837 sammesteds) var en dansk søofficer, der deltog i Slaget på Reden.
Se Det Russiske Kejserrige og Lorentz Fjelderup Lassen
Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin
Louise Charlotte (Luise Charlotte) (19 november 1779–4. januar 1801) var en tysk prinsesse af Mecklenburg-Schwerin, der var arveprinsesse af Sachsen-Gotha-Altenburg fra 1797 til sin død i 1801.
Se Det Russiske Kejserrige og Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin
Lublin
Lublin (Liublinas, לובלין,, Люблін) er med indbyggere den niendestørste by i Polen og hovedstaden i voivodskabet lubelskie med en befolkning på 350.392(2009).
Se Det Russiske Kejserrige og Lublin
Lublinunionen
Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.
Se Det Russiske Kejserrige og Lublinunionen
Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Storhertug Ludvig 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Ludwig Bohnstedt
Ludwig Bohnstedt (27. oktober 1822 i Sankt Petersborg i Russiske Kejserrige – 3. januar 1885 i Gotha i Sachsen-Coburg og Gotha) var en tysk arkitekt.
Se Det Russiske Kejserrige og Ludwig Bohnstedt
Lutsk
Lutsk (Луцьк,; Łuck; Луцк) er en by i den historiske region Volhynien i den nordvestlige del af Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Lutsk
Lynchning
hængt ved samme lejlighed.http://www.nps.gov/nero/greatplaces/Shaped%20by%20Site-Kathleen%20Hulser.htm «Shaped by Site: Three Communities' Dialogues on the Legacies of Lynching». ''National Park Service''. Lynchning (fra engelsk lynching) er en udførelse af ulovlig selvtægt, som regel en offentlig henrettelse udført af en gruppe eller større folkemasse.
Se Det Russiske Kejserrige og Lynchning
Magdalene Bärens
Magdalene Margrete Bärens (30. september 1737 i København – 6. juni 1808) var en dansk blomstermalerinde, mor til Johan Hendrich Bärens.
Se Det Russiske Kejserrige og Magdalene Bärens
Magnetanomalien ved Kursk
Udvinding af jernmalm mellem Gubkin og Staryj Oskol. Magnetanomalien ved Kursk (Курская магнитная аномалия) findes i et område rigt på jernmalm i Kursk, Belgorod og Voronezj oblast i Rusland og udgør en vigtig del af Den centrale sortjordsregion.
Se Det Russiske Kejserrige og Magnetanomalien ved Kursk
Mahiljow
Udsigt over Magiljou Mahiljow (Магілёў,; Могилёв) er en by i det østlige Hviderusland, med (2015) indbyggere er Mahiljow den tredje største by i Hviderusland, efter Minsk og Homel, og hovedstad i Mahiljow voblast.
Se Det Russiske Kejserrige og Mahiljow
Maksim Gorkij
Maksim Gorkij (pseudonym for Aleksej Maksimovitj Pesjkov, Алексе́й Макси́мович Пешко́в,; født 28. marts 1868 i Nisjnij Novgorod, Det Russiske Kejserrige, død 18. juni 1936 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Maksim Gorkij
Maksim Litvinov
Maksim Maksimovitj Litvinov (Макси́м Макси́мович Литви́нов,; født Meir Henoch Mojszewicz Wallach-Finkelstein (forkortet til Max Wallach, Макс Ва́ллах); 17. juli 1876 – 31. december 1951) var en russisk revolutionær og en fremtrædende diplomat i Sovjetunionen.
Se Det Russiske Kejserrige og Maksim Litvinov
Mangazeja
Fund fra arkæologiske udgravninger i Mangazeya (Statslige Historiske Museum, Moskva). Mangazeja (russisk: Мангазе́я) var en handelskoloni i det nordvestlige Sibirien og senere en by i 1600-tallet.
Se Det Russiske Kejserrige og Mangazeja
Marc Chagall
Marc Chagall (hviderussisk og russisk: Марк Шага́л, מאַרק שאַגאַל; hans oprindelige navn var Моисей (Мовша) Хацкелевич Шагал, Мойша Захаравіч Шагалаў; født 7. juli 1887 nær Vitebsk, Russiske Kejserrige, død 28.
Se Det Russiske Kejserrige og Marc Chagall
Margarita Stāraste-Bordevīka
Margarita Stāraste-Bordevīka (født som Margarita Barvika; 2. februar 1914 i Vladimir i Russiske Kejserrige - 18. februar 2014) var en lettisk forfatterinde, som hovedsagelig skrev skønlitteratur for børn.
Se Det Russiske Kejserrige og Margarita Stāraste-Bordevīka
Maria Alexandrovna af Rusland
Maria Aleksandrovna af Rusland (Мария Александровна; – 24. oktober 1920) var en russisk storfyrstinde, der var prinsesse af Storbritannien, hertuginde af Edinburgh og senere hertuginde af det tyske dobbelthertugdømme Sachsen-Coburg-Gotha som ægtefælle til Prins Alfred af Storbritannien.
Se Det Russiske Kejserrige og Maria Alexandrovna af Rusland
Maria Ouspenskaya
Maria Ouspenskaya (Мария Алексеевна Успенская,, født 29. juli 1879 i Tula, Russiske Kejserrige, død 3. december 1949 i Los Angeles, USA) var en russisk og amerikansk skuespiller og underviser.
Se Det Russiske Kejserrige og Maria Ouspenskaya
Maria Theresia af Østrig
Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780.
Se Det Russiske Kejserrige og Maria Theresia af Østrig
Maria Vladimirovna af Rusland
Storfyrstinde Maria Vladimirovna af Rusland (født 23. december 1953) er en af tronprætendenterne til den russiske trone.
Se Det Russiske Kejserrige og Maria Vladimirovna af Rusland
Marie af Hessen og ved Rhinen
Marie af Hessen og ved Rhinen (Maximiliane Wilhelmine Auguste Sophie Marie), i Rusland kaldet Maria Aleksandrovna (Мария Александровна), (8. august 1824 i Darmstadt, død 8. juni 1880 i Sankt Petersborg), var en prinsesse af Storhertugdømmet Hessen, der var kejserinde af Rusland fra 1855 til 1880 som ægtefælle til kejser Aleksandr 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Marie af Hessen og ved Rhinen
Marie Curie
Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Marie Curie
Marie-Antoinette
Marie-Antoinette-Josèphe-Jeanne d'Autriche-Lorraine (født Maria Antonia Josepha Johanna 2. november 1755 i Wien, død 16. oktober 1793 i Paris) var en østrigsk ærkehertuginde, der fra 1774 til 1792 som ægtefælle til kong Ludvig 16. af Frankrig var den sidste dronning af Frankrig før den franske revolution.
Se Det Russiske Kejserrige og Marie-Antoinette
Mariinskij Slot
Mariinskij Slot er den officielle ceremonielle residens for Ukraines præsident i Kyiv.
Se Det Russiske Kejserrige og Mariinskij Slot
Marija Gimbutas
Marija Gimbutas (litauisk Marija Gimbutienė; født 23. januar 1921 i Vilnius, død 2. februar 1994 i Los Angeles) var en litauisk-amerikansk arkæolog, som primært er kendt for sin forskning i neolitiske og bronzealderens kulturer i ’’Gamle Europa’’, et begreb hun selv indførte.
Se Det Russiske Kejserrige og Marija Gimbutas
Marijampolė
Marijampolė (også kendt under flere andre navne) er en industriby i det sydlige Litauen med et indbyggertal på cirka 65.000(2012) og er den syvendestørste by i Litauen.
Se Det Russiske Kejserrige og Marijampolė
Marina af Grækenland og Danmark
Prinsesse Marina af Grækenland og Danmark (Πριγκίπισσα Μαρίνα της Ελλάδας και της Δανίας; senere Prinsesse Marina, hertuginde af Kent) (30.
Se Det Russiske Kejserrige og Marina af Grækenland og Danmark
Marki
Marki er en by i voivodskabet Masovien i det centrale Polen, en forstad nord-øst for den polske hovedstad Warszawa med 29.395(2014) indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Marki
Maximilian Kolbe
Maximilian Maria Kolbe (født 7. eller 8. januar 1894 i Zduńska Wola, Polen, død 14. august 1941 i Auschwitz) var en polsk franciskanermunk, martyr og helgen (1982).
Se Det Russiske Kejserrige og Maximilian Kolbe
Melvin Calvin
Melvin Ellis Calvin (født 8. april 1911, død 8. januar 1997) var en amerikansk biokemiker, der er mest berømt for at have opdaget Calvin-cyklussen sammen med Andrew Benson og James Bassham, som han hvilket han modtog nobelprisen i kemi i 1961.
Se Det Russiske Kejserrige og Melvin Calvin
Mendele Mojkher Sforim
Mendele Mojkher Sforim (מענדעלע מוכר ספרים, oprindeligt, født 2. januar 1836 i Kapyl, Minsk guvernement, Russiske Kejserrige, død 25. november 1917 i Odessa) var en forfatter af jødisk herkomst fra Rusland, kendt under sit pseudonym Mendele Moicher Sforim.
Se Det Russiske Kejserrige og Mendele Mojkher Sforim
Mieczysław Niedziałkowski
Mieczysław Niedziałkowski´s grav Mieczysław Niedziałkowski (født 19. september 1893 i Vilnius, Russiske Kejserrige, død 21. juni 1940 i Palmiry) var en polsk politiker og forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Mieczysław Niedziałkowski
Mikhail Bakunin
Mikhail Bakunin (Михаи́л Алекса́ндрович Баку́нин,; født 30. maj 1814 i Prjamukhino i Novotorsjskij ujesd, Tver guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 1. juli 1876 i Bern, Schweiz) var en russisk agitator og revolutionær og en af anarkismens hovedskikkelser.
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail Bakunin
Mikhail Bulgakov
Russisk frimærke fra 1991 til minde om ''Mesteren og Margarita''. Mikhail Afanasjevitj Bulgakov (Михаи́л Афана́сьевич Булга́ков,; født 15. maj 1891 i Kyiv, Det Russiske Kejserrige, død 10. marts 1940 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail Bulgakov
Mikhail J. Lermontov
Mikhail Lermontov Mikhail Jurjevitj Lermontov (Михаи́л Ю́рьевич Ле́рмонтов,; født 1814 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 1841 i Pjatigorsk) var en russisk forfatter, digter og maler.
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail J. Lermontov
Mikhail Kirponos
Mikhail Petrovitj Kirponos (Михаил Петрович Кирпонос, Михайло Петрович Кирпонос, Mykhajlo Petrovytj Kyrponos; født 12. januar 1892 i Vertijivka Russiske Kejserrige, død 20. september 1941 i Lokhvytsja, Ukrainske SSR).
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail Kirponos
Mikhail Mikhailovitj af Rusland
Storfyrste Mikhail Mikhailovitj af Rusland (Михаил Михайлович Рома́нов) (født 4. oktober/16. oktober 1861 på slottet i Peterhof, død 26. april 1929 i London) var et medlem af det russiske kejserhus Holsten-Gottorp-Romanov.
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail Mikhailovitj af Rusland
Mikhail Nikolajevitj af Rusland
Mikhail Nikolajevitj af Rusland, (Михаил Николаевич,; født 13. oktober/25. oktober 1832 på på slottet i Peterhof, død 5. december/18. december 1909 i Cannes) var storfyrste og søn af Nikolaj 1. af Rusland og kejserinde Aleksandra Fjodorovna (født Charlotte af Preussen).
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail Nikolajevitj af Rusland
Mikhail Sjolokhov
Mikhail Aleksandrovitj Sjolokhov (Михаи́л Алекса́ндрович Шо́лохов,, født 24. maj 1905 i Krusjilinskij, Donetsk okrug (nu Rostov oblast), Vojska Donskogo oblast, Det Russiske Kejserrige, død 21. februar 1984 i Vjosjenskaja, Rostov oblast, Sovjetunionen) var en sovjetisk romanforfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail Sjolokhov
Mikhail Tukhatjevskij
Mikhail Nikolajevitj Tukhatjevskij (Михаи́л Никола́евич Тухаче́вский,; født 16. februar 1893 i landsbyen Slednevo, Smolensk guvernement (nu Smolensk oblast), død 12. juni 1937, Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk general, chef for Den Røde Hær i perioden 1925–1928.
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail Tukhatjevskij
Mikhail Vrubel
Mikhail Aleksandrovitj Vrubel (Михаил Александрович Врубель,; født 17. marts 1856 i Omsk, Kigiriske Sibirien (nu Omsk oblast) i Det Russiske Kejserrige, død 14. april 1910 i Sankt Petersborg) var en russisk maler, født i en russisk militær advokatfamilie.
Se Det Russiske Kejserrige og Mikhail Vrubel
Milij Balakirev
Milij Aleksejevitj Balakirev Milij Aleksejevitj Balakirev (Милий Алексеевич Балакирев,; født 2. januar 1837 i Nisjnij Novgorod, Det Russiske Kejserrige, død 29. maj 1910 i Sankt Petersborg) var en russisk pianist, dirigent og komponist.
Se Det Russiske Kejserrige og Milij Balakirev
Miliza Korjus
Miliza Korjus (født 18. august 1909, død 26. august 1980) var en polsk/estlandsk skuespiller og operasanger.
Se Det Russiske Kejserrige og Miliza Korjus
Minsk
Minsk (Мiнск, Минск, Minskas, מינסק) er hovedstad og største by i Hviderusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Minsk
Minsk voblast
Minsk voblast (Мі́нская во́бласць,,; Минская о́бласть) er en af Hvideruslands seks voblaster.
Se Det Russiske Kejserrige og Minsk voblast
Mordechai Nurock
Rabbiner Dr.
Se Det Russiske Kejserrige og Mordechai Nurock
Morgengryets Port
Morgengryets Port set fra syd Morgengryets Port (Aušros Vartai, Ostra Brama, hviderussisk Вострая Брама) blev bygget mellem 1503 og 1522 som en del af bymuren om Vilnius, hovedstaden i Storfyrstendømmet Litauen.
Se Det Russiske Kejserrige og Morgengryets Port
Mosfilm
Postkort med Mosfilms logo Mosfilm (russisk: Мосфильм) er et filmstudie, i Moskva, Rusland, der ofte beskrives som et af de største i Rusland og i Europa.
Se Det Russiske Kejserrige og Mosfilm
Moshe Sharett
Moshe Sharett (født Moshe Shertok, den 15. oktober 1894 i Kherson i Det Russiske Kejserrige, død 7. juli 1965 i Jerusalem, Israel) var Israels anden premierminister i knap to år (1953–1955) mellem David Ben-Gurions to regeringsperioder.
Se Det Russiske Kejserrige og Moshe Sharett
Mosjtjena
Mosjtjena (Мощена,, Moszczana) er en landsby i Volyn oblast i det vestlige Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Mosjtjena
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Moskva
Moskvas metro
Moskvas Metro, som dækker det meste af Moskva, er et af verdens mest benyttede metrosystemer.
Se Det Russiske Kejserrige og Moskvas metro
Mykolajiv
Mykolajiv (Миколаїв,, Николаев) er en havneby i det sydlige Ukraine med indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Mykolajiv
Nachrichtenstelle für den Orient
Nachrichtenstelle für den Orient (forkortet: NfO) var en tysk propaganda- og efterretningsvirksomhed, som blev etableret af den tyske generalstab og udenrigsministeriet i fællesskab og som under 1. verdenskrig var aktiv i Mellemøsten og Britisk Indien.
Se Det Russiske Kejserrige og Nachrichtenstelle für den Orient
Naltjik
Naltjik (На́льчик,; kabardinsk: Налшык, balkarisk: Нальчик) er hovedstaden i Republikken Kabardino-Balkarien i Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Naltjik
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Det Russiske Kejserrige og Napoleonskrigene
Nasib Sjiganov
Nasib Gajasovitj Sjiganov (Нәҗип Гаяз улы Җиһанов lat. Nəcip Ğayaz uğlı Cihanov; Нази́б Гая́зович Жига́нов,; født 15. januar 1911 i Oral, Orenburg guvernement (nu Orenburg oblast), Det Russiske Kejserrige, død 2. juni 1988 i Kasan, Tatariske ASSR, Sovjetunionen) var en sovjetisk/tatarisk komponist og lærer.
Se Det Russiske Kejserrige og Nasib Sjiganov
Nertjinsktraktaten
Kort over området omkring Argun og Amur med bifloder. Det var grænsedragningen i bl.a. dette område, som traktaten regulerede Nertjinsktraktaten (russisk: Нерчинский договор) var den første traktat mellem Zar-Rusland og Qing-Kina.
Se Det Russiske Kejserrige og Nertjinsktraktaten
Nestor Makhno
Néstor Ivanovitj Makhno (Не́стор Ива́нович Махно́,; født 7. november 1888 i Aleksandrov ujezd (nu Zaporizjzja oblast), Jekaterinoslav guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 6. juli 1934 i Paris, Frankrig) var en ukrainsk anarkistisk bonde og guerillaleder.
Se Det Russiske Kejserrige og Nestor Makhno
Nice
Nice (Nizza på Provençal eller Niça på Niçois) er en fransk by placeret i det sydøstlige hjørne af Frankrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Nice
Nikita Bitjurin
Bitjurins kort over Lhasa. Bitjurins grav i Sankt Petersburg Nikita Jakovlevitj Bitjurin (Никита Яковлевич Бичурин) (29. august 1777 – 11. maj 1853), bedre kendt ved sit munkenavn Iakinf (Иакинф), Iakinf Bitjurin, var en vigtig tidlig sinolog.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikita Bitjurin
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikita Khrusjtjov
Nikolai Stepulov
Nikolai Stepulov Nikolai Stepulov (20. marts 1913 i Narva, Russiske Kejserrige – 2. januar 1968) var en estisk bokser som deltog i de olympiske lege 1936 i Berlin.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolai Stepulov
Nikolaj 2. af Rusland
Nikolaj 2. (født 18. maj 1868, død 17. juli 1918) var Ruslands sidste zar fra 1894 til 1917.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj 2. af Rusland
Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland
Storfyrst Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland (Николай Александрович Романов) (født 20. september 1843, død 24. april 1865) var en russisk storfyrste, der var tronfølger i Det Russiske Kejserrige fra 1855 til 1865.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland
Nikolaj Bogoljubov
Nikolaj Nikolajevitj Bogoljubov (Никола́й Никола́евич Боголю́бов,; født 21. august 1909 i Nisjnij Novgorod, Det Russiske Kejserrige, død 13. februar 1992 i Moskva, Den russiske føderation) var en sovjetisk matematiker og teoretisk fysiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Bogoljubov
Nikolaj Bukharin
Nikolaj Ivanovitj Bukharin (Никола́й Ива́нович Буха́рин,; født 9. oktober 1888 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 13. marts 1938 i Kommunarka, Leninskij rajon, Moskva oblast, Sovjetunionen) var en russisk kommunist og sovjetisk politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Bukharin
Nikolaj Gogol
Nikolaj Vasiljevitj Gogol (Николай Васильевич Гоголь, Микола Васильович Гоголь; født 31. marts 1809 i Velikije Sorotjintsy, Poltava guvernement, Det russiske kejserrige (nu Poltava oblast, Ukraine), død 4. marts 1852 i Moskva) var en russisk/ukrainsk forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Gogol
Nikolaj Golitsyn
Nikolaj Dmitrijevitj Golitsyn (russisk: Николай Дмитриевич Голицын) (født 12. april 1850, død 2. juli 1925) var den sidste ministerpræsident i Det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Golitsyn
Nikolaj Iudovitj Ivanov
Nikolaj Iudovitj Ivanov (Никола́й Иу́дович Ивано́в,, 3. august 1851 i Mosalsk, Kaluga guvernement, død 27. januar 1919 i Novotjerkassk) var en russisk general under 1. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Iudovitj Ivanov
Nikolaj Mjaskovskij
Nikolaj Mjaskovskij (Николай Яковлевич Мясковский; født 20. april 1881 i Modlinfortet, Det Russiske Kejserrige (nu Polen), død 8. august 1950 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk komponist.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Mjaskovskij
Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1831-1891)
Storfyrst Nikolaj Nikolajevitj Senior og storfyrstinde Alexandra Petrovna Nikolaj Nikolajevitj (Николай Николаевич) (27. juli 1831, Tsarskoje Selo -13. april 1891, Alupka), storfyrste af Rusland, tredje søn af kejser Nikolaj 1. af Rusland, og russisk Feltmarskal.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1831-1891)
Nikolaj Pavlovitj von Nicolay
Nicolaus "Nikolaj" Armand Mikael Pavlovitj von Nicolay (født 16. december 1818 i København, død 7. juli 1869) var en russisk baron og diplomat.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Pavlovitj von Nicolay
Nikolaj Pejko
Nikolaj Ivanovitj Pejko (Никола́й Ива́нович Пейко́,, født 25. marts 1916 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 1. juli 1995 samme sted, Den Russiske Føderation) var en russisk komponist og professor i komposition.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Pejko
Nikolaj Podgornyj
Nikolaj Viktorovitj Podgornyj (Никола́й Ви́кторович Подго́рный,; født 5. februar 1903 i Karlovka, (Ukraine), Det Russiske Kejserrige, død 11. januar 1983 i Moskva, Sovjetunionen) var sovjetisk politiker og præsident for Sovjetunionens øverste sovjets præsidium fra 1965 til 1977.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Podgornyj
Nikolaj Rakov
Nikolaj Petrovitj Rakov (Никола́й Петро́вич Ра́ков,; født 14. marts 1908 i Kaluga, Det Russiske Kejserrige, død 3. november 1990 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk komponist, violinist, dirigent, lærer og professor.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Rakov
Nikolaj Rerikh
Nikolaj Konstantinovitj Rerikh (Никола́й Константи́нович Ре́рих,; også kendt som Nicholas K. Roerich; født 9. oktober 1874 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 13. december 1947 i landsbyen Naggar, Himachal Pradesh, Indien) var en russisk kunstmaler, videnskabsmand og opdagelsesrejsende, søn af Konstantin Fjodorovitj Roerich, af svensk/lettisk slægt og Marija Vasiljevna Kalasjnikova.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Rerikh
Nikolaj Semjonov
Nikolaj Nikolajevitj Semjonov ForMemRS (Николай Николаевич Семёнов,; født 15. april 1896 i Saratov i Det Russiske Kejserrige, død 25. september 1986 i Moskva, Sovjetunionen) var en russiske/sovjetisk fysiker og kemiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Semjonov
Nikolaj Vatutin
Nikolaj Fjodorovitj Vatutin (født 16. december 1901 i Voronesj, død 14. april 1944 i Kijev) var en sovjetisk armegeneral under 2. verdenskrig, kendt for sin indsats i forbindelse med offensiven mod de tyske styrker i slaget om Stalingrad og Kursk.
Se Det Russiske Kejserrige og Nikolaj Vatutin
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Det Russiske Kejserrige og Nordens historie
Norrland
Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.
Se Det Russiske Kejserrige og Norrland
Novorossijsk
Novorossijsk (Новороссийск) er en havneby ved Sortehavet i det sydlige Rusland administrativt center for Novorossijsk okrug i Krasnodar kraj.
Se Det Russiske Kejserrige og Novorossijsk
Novosibirsk
Spartak Stadion i Novosibirsk Den Transsibiriske Jernbane krydser floden Ob Novosibirsk (Новосибирск) er med sine indbyggere den tredjestørste by i Rusland efter Moskva og Sankt Petersborg.
Se Det Russiske Kejserrige og Novosibirsk
Oświęcim
Oświęcim (tysk navn: Auschwitz, tjekkisk Osvětim) er en by 50 km.
Se Det Russiske Kejserrige og Oświęcim
Ober Ost
Ober Ost er en forkortelse for Oberbefehlshaber der gesamten Deutschen Streitkräfte im Osten, som er et tysk begreb der betyder "Øverstkommanderende for alle tyske styrker i øst" under 1. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Ober Ost
Odessa
| | Odessa (Одеса,, oprindeligt ukrainsk og stadigt Одесса) er en storby i den sydvestlige del af Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Odessa
Ole Sohn
Ole Christian Liep Sohn (født 12. september 1954) er en dansk politiker (Socialdemokratiet) og forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Ole Sohn
Olga af Grækenland og Danmark
Prinsesse Olga af Grækenland og Danmark (Πριγκίπισσα Όλγα της Ελλάδας και της Δανίας), senere Prinsesse Olga Karadjordjević (кнегиња Олга Карађорђевић/Kneginja Olga Karađorđević), (11.
Se Det Russiske Kejserrige og Olga af Grækenland og Danmark
Olga Aleksandrovna af Rusland
Olga Aleksandrovna af Rusland (О́льга Алекса́ндровна Романова,; født 13. juni 1882 i Peterhof, Det Russiske Kejserrige, død 24. november 1960 i Cooksville i Canada) var en russisk storfyrstinde og maler, der var datter af kejser Aleksandr 3. af Rusland og Dagmar af Danmark samt søster til Nikolaj 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Olga Aleksandrovna af Rusland
Olonets guvernement
Våben. Kort over guvernementet Olonets fra den russiske version af Brockhaus, ca 1900. Olonets med dets 1792-grænser Olonets guvernement (russisk: Олонецкая губернiя) var et guvernement i den nordlige del af Rusland og RSFSR, 1801–1922.
Se Det Russiske Kejserrige og Olonets guvernement
Olympisk medaljetabel
Denne olympiske medaljetabel indeholder resultater fra alle tidligere olympiske lege fra Sommer-OL 1896 og frem til Vinter-OL 2010.
Se Det Russiske Kejserrige og Olympisk medaljetabel
Orenburg
Orenburg (Оренбу́рг) er en by og det administrative center i Orenburg oblast i Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Orenburg
Orenburg guvernement
Våben. Russisk kort over Orenburg guvernement, 1897. Orenburg guvernement var et guvernement i det østlige Rusland på grænsen til Sibirien, 1744-1928.
Se Det Russiske Kejserrige og Orenburg guvernement
Orsja
Orsja (hviderussisk og О́рша,; Orsza) er en by i Vitebsk voblast i Hviderusland med (2016) indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Orsja
Orsk
Orsk (Орск) er en by i Orenburg oblast i Den Russiske Føderation, der ligger på steppen omkring 100 km syd for den sydligste udløber af Uralbjergene.
Se Det Russiske Kejserrige og Orsk
Osip Mandelsjtam
Osip Emiljevitj Mandelsjtam (О́сип Эми́льевич Мандельшта́м,; født 15. januar 1891 i Warszawa, Kongrespolen, Det Russiske Kejserrige, død 27. december 1938 i Vladivostok, Russiske SFSR, Sovjetunionen) var en russisk digter og essayist.
Se Det Russiske Kejserrige og Osip Mandelsjtam
Oskar Backlund
Johan Oskar Backlund (født 28. april 1846, død 29. august 1916 i Pulkova i Rusland) var en svensk astronom.
Se Det Russiske Kejserrige og Oskar Backlund
Ossetere
250px Ossetisk pige (fotografi fra 1883) Ossetere (også Ossetiere; ossetisk: ирæттæ, "irættæ", russisk: осети́ны, "osetini") er et folkeslag, der taler ossetisk, et østiransk sprog.
Se Det Russiske Kejserrige og Ossetere
Otto Rantzau (diplomat)
Otto Carl Josias rigsgreve Rantzau (1. juni 1809 på Ziegenhain – 3. maj 1864 i Dresden) var en holstensk diplomat i dansk og preussisk tjeneste, bror til Ernst Rantzau.
Se Det Russiske Kejserrige og Otto Rantzau (diplomat)
Otto von Kotzebue
Otto von Kotzebue (Отто Евстафьевич Коцебу,; født 30. december 1787 i Reval, Russiske Kejserrige, nuværende Tallinn, Estland; død 15. februar 1846 i Reval) var en tyskbaltisk søfarer og opdagelsesrejsende i russisk tjeneste.
Se Det Russiske Kejserrige og Otto von Kotzebue
Parlamentarisk republik
konstitutionelle monarkier med rød farve. En parlamentarisk republik er en form for republik, der styres af en regering underlagt et parlamentarisk system, hvilket vil sige, at der ikke er nogen klar magtadskillelse mellem den udøvende og den lovgivende magt.
Se Det Russiske Kejserrige og Parlamentarisk republik
Paul 1. af Rusland
Paul I af Rusland (Па́вел I Петро́вич,; født 1. oktober 1754, død 23. marts 1801) var zar af Rusland mellem 1796 og 1801.
Se Det Russiske Kejserrige og Paul 1. af Rusland
Paul Marstrand
Paul Marstrand (født 26. april 1895 på Frederiksberg, død 24. april 1965 i Birkerød) var en dansk arkitekt, bror til Vilhelm og Knud Marstrand.
Se Det Russiske Kejserrige og Paul Marstrand
Paul von Nicolay
Pavel "Paul" Andrejevitj von Nicolay (født 17. juni 1777 i Sankt Petersborg, død 28. april 1866 på Monrepos ved Viborg, Storhertugdømmet Finland) var en russisk baron og diplomat, far til Nikolaj Pavlovitj von Nicolay.
Se Det Russiske Kejserrige og Paul von Nicolay
Paul von Rennenkampf
Paul von Rennenkampf (eller Pavel Karlovitj Rennekampf Павел Карлович Реннекампф) (født 17. april 1854 i Konuvere (Estland guvernement) i det Russiske Kejserrige, død 1. april 1918 i Taganrog, Russiske Kejserrige) var en tyskbaltisk general i russisk tjeneste.
Se Det Russiske Kejserrige og Paul von Rennenkampf
Paul Walden
Paul Walden (født 26. juli 1863, død 22. januar 1957) var en tyskbaltisk kemiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Paul Walden
Pavel Bermondt-Avalov
Pavel Rafailovitj Bermondt-Avalov (Павел Рафалович Бермондт-Авалов,; Avalov er russisk for det georgiske Avalishvili; født 4. marts 1877 i Tbilisi i Det Russiske Kejserrige, død 27. januar 1974 i New York City i USA) var en russisk ussuri-kosak og krigsherre.
Se Det Russiske Kejserrige og Pavel Bermondt-Avalov
Pavel Sukhoj
Pavel Osipovitj Sukhoj (Па́вел О́сипович Сухо́й,; Па́вел Во́сіпавіч Сухі́) (født den 22. juli 1895 i Hlybokaje nær Vitebsk i Det Russiske Kejserrige, død den 15. september 1975 i Moskva i Sovjetunionen) var en sovjetisk ingeniør med speciale i flykonstruktion.
Se Det Russiske Kejserrige og Pavel Sukhoj
Pavel Tretjakov
Pavel Mikhajlovitj Tretjakov (Па́вел Миха́йлович Третьяко́в,; født 27. december 1832 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 16. december 1898, samme sted) var en russisk forretningsmand, kunstelsker, kunstsamler og filantrop.
Se Det Russiske Kejserrige og Pavel Tretjakov
Pawiak
Fængslet Pawiak i 1939 Pawiak var et fængsel i Warszawa i Polen.
Se Det Russiske Kejserrige og Pawiak
Pärnu
Pärnu (Pernau) er en by i det sydvestlige Estland.
Se Det Russiske Kejserrige og Pärnu
Płock
Płock er en by ved floden Wisła i voivodskabet Masovien i det centrale Polen.
Se Det Russiske Kejserrige og Płock
Pehr Evind Svinhufvud
Pehr Evind Svinhufvud af Qvalstad (15. december 1861 – 29. februar 1944) var en finsk statsmand, der var Finlands tredje præsident fra 1931 til 1937.
Se Det Russiske Kejserrige og Pehr Evind Svinhufvud
Pekingkonventionen
Pekingkonventionen Pekingkonventionen af 18. oktober 1860 var en tillægsaftale til Tianjintraktaten, hvor de fremmede magter efter anden opiumskrig pålagde Kina yderligere forpligtelser.
Se Det Russiske Kejserrige og Pekingkonventionen
Perm guvernement
Våben. Kort over guvernementet Perm, 1890—1907. Perm. Samtidigt farvefoto af Sergej Prokudin-Gorskij, 1909-1915. Guvernementet Perm var et guvernement i østlige Rusland, på begge sider af Uralbjergene 1781–1923.
Se Det Russiske Kejserrige og Perm guvernement
Peter 2. af Rusland
Peter II (Пётр II Алексеевич) (23. oktober 1715 – 29. januar 1730) var zar af Rusland fra 1727 til sin død i 1730.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter 2. af Rusland
Peter 3. af Rusland
Peter 3. (Пётр III Федорович,; født Karl Peter Ulrik, 21. februar 1728, død 17. juli 1762) var zar af Rusland i et halvt år i 1762.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter 3. af Rusland
Peter August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Peter August Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (7. december 1696 – 22. marts 1775) var en sønderjysk fyrstelig, der var den ottende titulære hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1774 til 1775.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Peter Bornholdt
Niels Peter Anton Bornholdt (3. april 1842 i Hjørring – 17. maj 1924 i Riga) var en dansk handelsagent og godsejer, far til Vera Creagh-Bornholdt og Magnus de Creagh-Bornholdt.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter Bornholdt
Peter Christian Schumacher
Peter Christian Schumacher (26. januar 1743 i København – 8. maj 1817 på Beyerholm, Ollerup Sogn) var en dansk diplomat og amtmand, bror til Jens Reimert Schumacher.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter Christian Schumacher
Peter den Store
Peter den Store (Пётр Вели́кий), Peter 1. (Пётр I) eller Peter Aleksejevitj (Пётр Алексе́евич; 9. juni 1672 – 8. februar 1725) var zar af Rusland fra 1682 til 1725.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter den Store
Peter Nikolajevitj af Rusland
Peter Nikolajevitj (russisk: Пётр Николаевич; født 10. januar 1864 i Skt. Petersborg, død 17. januar 1931 i Antibes) var storfyrste af Rusland og tilhørte slægten Romanov.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter Nikolajevitj af Rusland
Peter von Biron
Peter von Biron (født 15. februar 1724, død 13. januar 1800) var den sidste Hertug af Kurland fra 1769 til 1795.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter von Biron
Peter Willemoes
Peter Willemoes (11. maj 1783 i Assens – 22. marts 1808 ved Sjællands Odde) var dansk søofficer.
Se Det Russiske Kejserrige og Peter Willemoes
Petropavlovsk (1911)
Petropavlovsk (Петропавловск) var et russisk slagskib.
Se Det Russiske Kejserrige og Petropavlovsk (1911)
Philip Ditlev Trampe
Philip Ditlev Trampe Philip Ditlev (Detlev) greve Trampe (12. juli 1678 på Tenzerow i Pommern – 24. november 1750 i Sønderborg) var en dansk officer og godsejer.
Se Det Russiske Kejserrige og Philip Ditlev Trampe
Pierre Peschier
Pierre Peschier (1. november 1739 i Genève – 16. januar 1812 i København) var en dansk handelsmand.
Se Det Russiske Kejserrige og Pierre Peschier
Pierre Poumeau
Pierre Poumeau (1697 i København (døbt 12. september) – 15. maj 1791 sammesteds) var en dansk-norsk officer.
Se Det Russiske Kejserrige og Pierre Poumeau
Pikkelhue
Otto von Bismarck iført tysk pickelhue Pikkelhue eller pikkelhjelm er en bestemt type af lakeret læderhjelm med en karakteristisk pig på toppen.
Se Det Russiske Kejserrige og Pikkelhue
Pinsk
Pinsk (Пінск,; Пинск,; Pińsk) er en by i Brest voblast i det sydvestlige Hviderusland med indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Pinsk
Pisk
Christus piskes før korsfæstelsen. Maleri af William-Adolphe Bouguereau 1880. Pisk er et ord, der fra slavisk (polsk, tjekkisk bič) via tysk (pietsche) er kommet ind i det danske sprog.
Se Det Russiske Kejserrige og Pisk
Pjotr Ilitj Tjajkovskij
Pjotr Ilítj Tjajkovskij (Пётр Ильи́ч Чайко́вский,, født 7. maj 1840, Votkinsk (Воткинск), død 6. november 1893, Sankt Petersborg) var en russisk, nationalromantisk komponist.
Se Det Russiske Kejserrige og Pjotr Ilitj Tjajkovskij
Pjotr Lesjtjenko
Pjotr Konstantinovitj Lesjtjenko (Пётр Константи́нович Ле́щенко,; Petre Leșcenco; født i 2. juni 1898 i Isaivska, Kherson guvernement, Det Russiske Kejserrige (nu Odessa oblast, Ukraine), død 16. juli 1954 i Târgu Ocna, Socialistiske Republik Rumænien) var en russisk/sovjetisk sanger, der blev betragtet som kongen af russisk tango.
Se Det Russiske Kejserrige og Pjotr Lesjtjenko
Pjotr Myschetzky
Pjotr (Peter) Nikolajevitj fyrste Myschetzky (Пётр Николаевич Мышецкий, 8. juni (juliansk: 27. maj) 1858) i Novgorod – 6. maj 1925 i København) var en russisk officer og godsejer, far til Daniel Myschetzky. Han var søn af fyrst Nikolaj Jevgrafovitj Mysjetskij (Николай Евграфович Мышецкий), var godsejer i Pskov og gjorde militær karriere.
Se Det Russiske Kejserrige og Pjotr Myschetzky
Pjotr Wrangel
Pjotr Nikolajevitj Wrangel (Пётр Николаевич Врангель,; også kendt som Den sorte baron; født 15. august 1878 i Zarasai, Kovno guvernement, Det russiske kejserrige (nu Litauen), død 25. april 1928 i Bruxelles, Belgien) var en tyskbaltisk baron, kavalerigeneral og russisk kontrarevolutionær i den hvide garde i den russiske borgerkrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Pjotr Wrangel
Podolien
Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.
Se Det Russiske Kejserrige og Podolien
Pogrom
Foto af jødiske børn dræbt i en pogrom i 1905 i Jekaterinoslav, nu Dnipro. En pogrom (russ.: погром, ødelæggelse) betegner en organiseret, voldelig forfølgelse af et religiøst eller etnisk mindretal.
Se Det Russiske Kejserrige og Pogrom
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Det Russiske Kejserrige og Polen
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Det Russiske Kejserrige og Polens tre delinger
Polotsk
Polotsk vigtigste plads med Hotel Dzvina Polotsk (По́лацк,; Полоцк,; Polockas; Połock) er en historisk by i Hviderusland, beliggende ved floden Daugava floden.
Se Det Russiske Kejserrige og Polotsk
Poltava
Poltava (ukrainsk og Полтава, Połtawa) er en by i det centrale Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Poltava
Pontisk-kaspiske slette
tempererede løvskov og taigaen i nord. Den pontisk-kaspiske steppe er navnet på et vidtstrakt steppelandskab, der dækker hovedparten af området nord for Sortehavet så langt mod øst som til det Kaspiske hav, det indbefatter de centrale regioner af Ukraine, det sydvestlige Rusland, det vestlige Kasakhstan, samt dele af Moldova.
Se Det Russiske Kejserrige og Pontisk-kaspiske slette
Portsmouth-traktaten
Sato. Det store konferencebord er i dag udstillet på museet Meiji Mura i Inuyama, Aichi præfektur, Japan. Portsmouth-traktaten endte formelt den russisk-japanske krig (1904-05).
Se Det Russiske Kejserrige og Portsmouth-traktaten
Poul Harboe-Christensen
Poul Søltoft Harboe-Christensen, (16. januar 1879 i Odense - 26. marts 1907 i Manhattan County, New York) var en dansk forfatter og atlet, løber.
Se Det Russiske Kejserrige og Poul Harboe-Christensen
Pramdragernes sang ved Volga
Ilja Repins maleri ''Pramdragerne ved Volga'' Pramdragernes sang ved Volga (Эй, ухнем!) er en velkendt traditionel russisk sang samlet af Milij Balakirev, og udgivet 1866 i hans bog bestående af folkesange.
Se Det Russiske Kejserrige og Pramdragernes sang ved Volga
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Det Russiske Kejserrige og Preussen
Pskov oblast
Pskov oblast (Псковская область) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Pskov oblast
Qing-dynastiet
Qing-dynastiet (kaldes også manchu-dynastiet) var et kinesisk dynasti, der regerede fra 1644 til 1912.
Se Det Russiske Kejserrige og Qing-dynastiet
Raadvad Mølle
Raadvad Mølle i 1872, maleri af Anders Andersen-Lundby Raadvad fabrikker ved Mølleåen Gården ved fabrikkerne Fileværket Raadvad Mølle er en vandmølle ved Mølleåen.
Se Det Russiske Kejserrige og Raadvad Mølle
Rasmus Æreboe
Rasmus Æreboe (26. april 1685 i Svendborg – 24. oktober 1744 i København) var en dansk embedsmand, oversætter og forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Rasmus Æreboe
Reinhold Gliere
Reingold Moritsevitj Glier født Reinhold Ernest Glier senere ændret til Glière (Рейнгольд Морицевич Глиэр, Reinhold Moritzewitsch Glière, født 11. januar 1875 i Kyiv, Russiske Kejserrige, død 23. juni 1956 i Moskva, Russiske SFSR) var en russisk og sovjetisk komponist med ukrainske, tyske og polske rødder.
Se Det Russiske Kejserrige og Reinhold Gliere
Republikken Dagestan
7 Tjetjenien Republikken Dagestan (Респу́блика Дагеста́н,; avarisk: Дагъистан,; lezginsk: Дагъустандин Республика,; Dağıstan) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Republikken Dagestan
Republikken Ingusjetien
7 Tjetjenien Republikken Ingusjetien (også kendt som Ingusjien; ГIалгIай Мохк,; Респу́блика Ингуше́тия) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Republikken Ingusjetien
Republikken Krim
Republikken Krim (Къырым Джумхуриети) er ifølge den russiske lovgivning en føderal enhed i Den Russiske Føderation, som de facto kontrollerer det meste af Krim-halvøen.
Se Det Russiske Kejserrige og Republikken Krim
Republikken Tjetjenien
6 Stavropol kraj7 Tjetjenien Republikken Tjetjenien (Чеченская Республика) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Republikken Tjetjenien
Revolutionskrigene
Revolutionskrigene eller De Franske Revolutionskrige er betegnelsen for de europæiske storkrige 1792-1803, og som skyldtes reaktionerne på den Franske Revolution.
Se Det Russiske Kejserrige og Revolutionskrigene
Richard von Kühlmann
Richard von Kühlmann (født 3. maj 1873 i Konstantinopel, død 16. februar 1948) var en tysk diplomat og industrimand.
Se Det Russiske Kejserrige og Richard von Kühlmann
Ridder- og fortjenstordener, hæderstegn og medaljer
Dette er en liste over verdens ridder-, fortjenstordener, hæderstegn og medaljer og er forsynet med de forkortelser, som er gængse på dansk, fx i Kongelig Dansk Hof- og Statskalender, Kraks Blå Bog og i Danmarks Adels Aarbog.
Se Det Russiske Kejserrige og Ridder- og fortjenstordener, hæderstegn og medaljer
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.
Se Det Russiske Kejserrige og Riga
Riga Centralstation
Riga Centralstation (Rīgas centrālā dzelzceļa stacija), officielt Riga Passagerstation (Rīgas Pasažieru stacija) er den største og primære jernbanestation i Letlands hovedstad Riga.
Se Det Russiske Kejserrige og Riga Centralstation
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Se Det Russiske Kejserrige og Rigsråd
Rihards Zariņš
Rihards Zariņš (i ældre tyske kilder også Richard Sarrinsch; født 27. juni 1869 i Kocēni i Guvernement Livland, død 21. april 1939 i Riga i Letland) var en prominent lettisk grafisk designer, som designede både frimærker, mønter og pengesedler samt Letlands nationalvåben.
Se Det Russiske Kejserrige og Rihards Zariņš
Rivne
Rivne (Рівне,; Równe; Ровно) er en historisk by i det vestlige Ukraine i den historiske region Volhynien.
Se Det Russiske Kejserrige og Rivne
Rodion Jakovlevitj Malinovskij
Rodion Jakovlevitj Malinovskij (Родио́н Я́ковлевич Малино́вский,; født 23. november 1898 i Odessa, Det Russiske Kejserrige, død 31. marts 1967, Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk marskal, arméchef og forsvarsminister.
Se Det Russiske Kejserrige og Rodion Jakovlevitj Malinovskij
Rokiškis
Rokiškis er en by i det centrale Litauen med et indbyggertal på 14.947(2011).
Se Det Russiske Kejserrige og Rokiškis
Roman Jakobson
Roman Osipovitj Jakobson (Рома́н О́сипович Якобсо́н,; født 11. oktober 1896 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 18. juli 1982 i Boston, USA) var en russisk-amerikansk-tjekkisk sprog- og litteraturforsker.
Se Det Russiske Kejserrige og Roman Jakobson
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Det Russiske Kejserrige og Romerriget
Royal Navys historie
Slaget ved Trafalgar. Royal Navys historie går tilbage til det 9. århundrede.
Se Det Russiske Kejserrige og Royal Navys historie
Rundāle Palads
Rundāle Palads Rundāle Palads (Rundāles pils) er et af to store barokpaladser bygget i det 18.
Se Det Russiske Kejserrige og Rundāle Palads
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Se Det Russiske Kejserrige og Rurikslægten
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Det Russiske Kejserrige og Rusland
Rusland (flertydig)
Rusland henviser til forskellige artikler.
Se Det Russiske Kejserrige og Rusland (flertydig)
Rusland ved OL
Rusland har deltaget i de olympiske lege i flere forskellige konstellationer.
Se Det Russiske Kejserrige og Rusland ved OL
Ruslands autonome okruger
Rusland har siden 2008 4 autonome okruger med et vist selvstyre.
Se Det Russiske Kejserrige og Ruslands autonome okruger
Ruslands historie
''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.
Se Det Russiske Kejserrige og Ruslands historie
Ruslands krajer
Rusland er opdelt i 85 føderale enheder (субъе́кт(ы), subyekty), af hvilke ni har betegnelsen kraj ("region").
Se Det Russiske Kejserrige og Ruslands krajer
Ruslands nationalsang
Den Russiske Føderations Statshymne (Госуда́рственный гимн Росси́йской Федера́ции,; IPA) er Den Russiske Føderations nationalsang.
Se Det Russiske Kejserrige og Ruslands nationalsang
Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti
Valgplakat for РСДРП i 1917 med teksten "Alle bevidste borgere i Den Russiske Republik stemmer for РСДРП" Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP) (russisk: Росси́йская социа́л-демократи́ческая рабо́чая па́ртия, РСДРП) eller Ruslands Socialdemokratiske Parti var et russisk socialdemokratiskt parti, som stiftedes 1898 i Minsk i Det Russiske Kejserrige og var aktivt under zarens sidste år.
Se Det Russiske Kejserrige og Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Se Det Russiske Kejserrige og Russere
Russificeringen af Finland
Edvard Isto's maleri ''Angreb'' (1899) symboliserer den finske modstand mod den følte russificering. Politikken om russificering af Finland (1899–1905 og 1908–1917, blev kaldt sortokaudet/sortovuodet (undertrykkelsestiden/årene) på finsk og förtrycksperioderna på svensk) var en regeringsstyret politik i det russiske kejserrige, der havde til formål at indskrænke Storfyrstendømmet Finlands særstatus og muligvis afskaffe dens politiske autonomi og kulturelle særpræg.
Se Det Russiske Kejserrige og Russificeringen af Finland
Russisk litteratur
Tolstoj i 1901 Russisk litteratur er den litteratur, der er skrevet på russisk i Rusland eller af russiske emigranter, og russisksproget litteratur i flere uafhængige nationer, der tidligere var en del af det historiske Rusland eller det tidligere Sovjetunionen.
Se Det Russiske Kejserrige og Russisk litteratur
Russisk sporvidde
Sr2-lokomotiv fra finske VR-gruppen kører på 1.524 mm-spor. Billedet er taget i Åbo. Russisk sporvidde er en sporvidde på mellem 1.520 mm og 1.524 mm, som benyttes i de fleste lande, som hørte til det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Russisk sporvidde
Russisk-japanske krig
Den russisk-japanske krig var en konflikt mellem Rusland og Japan om de to landes imperialistiske ambitioner i Asien.
Se Det Russiske Kejserrige og Russisk-japanske krig
Russiske rubler
Rublen eller rubelen er møntenheden i Rusland og de to delvist anerkendte republikker Abkhasien og Sydossetien.
Se Det Russiske Kejserrige og Russiske rubler
Rutenere
Rutenere (Русины, Русини, Руські, Русіны, rusinsk: Русины, latin: Ruthenia) er et undertiden forældet exonym om befolkningen i Rus: Primært i det middelalderlige kongerige Kijevriget, der omfatter dele af det nuværende Rusland, Hviderusland, Polen, Slovakiet og Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Rutenere
Rutensk
Rutensk (se andre navne) var et østslavisk sprog, der taltes i Storfyrstendømmet Litauen og senere i de østslaviske områder i den polsk-litauiske realunion.
Se Det Russiske Kejserrige og Rutensk
Rutulere
Rutulere (rutulsk: Myhabyr/Мыхабыр) er en indfødt etnisk gruppe i Nordkaukasus.
Se Det Russiske Kejserrige og Rutulere
Rybinsk
Rybinsk (Ры́бинск) er den næst største by i Jaroslavl oblast i den Centrale føderale distrikt af Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Rybinsk
Samara guvernement
Våben. Russisk kort over Samara, ca. 1890-1907. Udsigt over Buguruslan, begyndelsen af 1900-tallet. Samara guvernement var et guvernement i Kejserdømmet Rusland og Sovjetunionen 1851–1928.
Se Det Russiske Kejserrige og Samara guvernement
Sankt Petersborg guvernement
Våben. Russisk kort over guvernementet Sankt Petersborg, ca 1900. Tømmerflådning i Volga-Østersøkanalen ved Schlüsselburg. Samtidigt farvefoto af Sergej Prokudin-Gorskij, 1909. Sankt Petersborg guvernement, senere Petrograd guvernement og senere igen Leningrad guvernement, var et guvernement i kejserdømmet Rusland og RSFSR, 1708–1927.
Se Det Russiske Kejserrige og Sankt Petersborg guvernement
Saratov (dampskib)
Saratov var et dampskib bygget på Burmeister & Wain i København i 1888 som et godsskib med tre dæk.
Se Det Russiske Kejserrige og Saratov (dampskib)
Schlieffenplanen
Kort over gennemførelse af Schlieffenplanen Schlieffen-planen var en plan, som dannede grundlag for de tyske militære operationer ved udbruddet af 1. verdenskrig, udarbejdet af Alfred Graf von Schlieffen (1833-1913).
Se Det Russiske Kejserrige og Schlieffenplanen
Sejm
Sejmen i Republikken Polen (Sejm Rzeczypospolitej Polskiej) er underhuset i det polske parlament. Sejmen består af 460 deputerede, (Poseł ~ udsending). Sejmen vælges ved almindelig afstemning, og ledes af "marskal af Sejmen" (Marszalek Sejmu). I Kongeriget Polen henviste Sejm til det samlede tre-kammer parlament i Polen, der omfattede underhuset (Forsamlingen af udsendinge, Izba Poselska), overhuset (Senatet, Senat) og kongen.
Se Det Russiske Kejserrige og Sejm
Seret
Seret (Серет) er en venstre biflod til Dnestr som løber gennem Lviv og Ternopil oblast i Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Seret
Sergej Eisenstein
Sergej Mikhajlovitj Eisenstein (russisk: Сергей Михайлович Эйзенштейн, lettisk: Sergejs Eizenšteins) (23. januar 1898, Riga, Letland – 11. februar 1948) var en russisk teater- og filminstruktør samt filmteoretiker i det daværende Sovjetunionen.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Eisenstein
Sergej Jesenin
Sergej Aleksandrovitj Jesenin (undertiden stavet som Esenin; Сергей Александрович Есенин,, født 3. oktober (Julianske kalender: 21. september) 1895 i Konstantinovo, Rjasan ujesd, Rjasan guvernement (nu Rjasan oblast), Det Russiske Kejserrige død 27. december 1925 i Leningrad, Sovjetunionen) var en russisk lyrisk digter.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Jesenin
Sergej Koroljov
Sergej Pavlovitj Koroljov (ukrainsk: Корольов Сергій Павлович, Серге́й Па́влович Королёв,; født 12. januar 1907, Zjytomyr, Det Russiske Kejserrige, død 14. januar 1966, Moskva, Russiske SFSR, Sovjetunionen) var den ledende sovjetiske raketingeniør og -udvikler under rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1950'erne og 60'erne.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Koroljov
Sergej Ljapunov
Sergej Mikhajlovitj Ljapunov (Серге́й Миха́йлович Ляпуно́в,; født 30. november 1859 i Jaroslavl, Det Russiske Kejserrige, død 8. november 1924 i Paris, Frankrig) var en russisk komponist og pianist.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Ljapunov
Sergej Mikhalkov
Sergej Vladimirovitj Mikhalkov (Сергей Владимирович Михалков; født 13. marts 1913, død 27. august 2009) var en russisk forfatter af børnebøger.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Mikhalkov
Sergej Nikolskij
Sergej Mikhailovitj Nikolskij (Сергей Михайлович Никольский født 30. april 1905, død 9. november 2012) var en russisk matematiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Nikolskij
Sergej Prokofjev
Frimærke fra Sovjetunionen udgivet i anledning af 100-årsdagen for Prokofjevs fødsel (1991) Sergej Sergejevitj Prokofjev (Серге́й Серге́евич Проко́фьев,; født 27. april 1891, død 5. marts 1953) var en ukrainskfødt russisk komponist af klassisk musik, desuden pianist og dirigent.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Prokofjev
Sergej Rakhmaninov
Sergej Rakhmaninov, omkring 1910. Optagelse fra 1919, hvor Sergej Rakhmaninov fremfører Franz Liszts Ungarsk Rapsodi nr. 2. Sergej Vasiljevitj Rachmaninov (Сергей Васильевич Рахманинов, Sergei Rachmaninoff; blev født 1. april 1873 på herregården "Semjonovo", Starorusskije ujesd, Russiske Kejserrige og døde den 28.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Rakhmaninov
Sergej Vasilenko
Sergej Nikiforovitj Vasilenko (Серге́й Ники́форович Василе́нко,; født 30. marts 1872 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 11. marts 1956 samme sted, Sovjetunionen) var en russisk komponist, lærer og professor.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Vasilenko
Sergej Vinogradskij
Sergej Nikolajevitj Vinogradskij (eller Winogradsky;,; født 1. september 1856, død 25. februar 1953) var en ukrainsk-russiske mikrobiolog, økolog og forsker i jordbundslære, der formulerede det banebrydende koncept om stofkredsløb.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Vinogradskij
Sergej Vitte
Greve Sergej Juljevitj Vitte (Сергей Юльевич Витте,; født 29. juni 1849 i Tbilisi, død 13. marts 1915 i Skt. Petersborg), også kendt som Sergius Witte var en russisk politiker, der stod i spidsen for den omfattende industrialisering af Det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Vitte
Sergej Vladimirovitj Iljusjin
Sergej Vladimirovitj Iljusjin (Серге́й Влади́мирович Илью́шин,; født 30. marts 1894 i landsbyen Diljalevo, Vologda guvernement (nu Vologda oblast) i Det Russiske Kejserrige, død 10. februar 1977 i Moskva i Sovjetunionen) var en sovjetisk flykonstruktør.
Se Det Russiske Kejserrige og Sergej Vladimirovitj Iljusjin
Sheik Mansur
Sheik al-Mansur (1732 – 1794) var en tjetjensk leder, der førte an i modstanden mod den russiske kejserinde Katarina den Stores ekspansion i Kaukasus i slutningen af 1700-tallet.
Se Det Russiske Kejserrige og Sheik Mansur
Sikorsky Ilja Muromets
Sikorsky Ilja Muromets Sikorsky Ilja Muromets (Сикорский Илья Муромец) var en serie af store russiske firmotorerede passagerfly udviklet og bygget før første verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Sikorsky Ilja Muromets
Sjamil
Imam Sjamil (ШейхШамил; Şeyh Şamil; Имам Шамиль; الشيخ شامل; også stavet Shamyl, Schamil, Schamyl og Shameel; født 26. juni 1797, død 4. februar 1871) var en avarisk politisk og religiøs leder af de muslimske stammer i det Nordlige Kaukasien.
Se Det Russiske Kejserrige og Sjamil
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Se Det Russiske Kejserrige og Skandinaviens historie
Slaget ved Alma
Slaget ved Alma er et slag under Krimkrigen.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Alma
Slaget ved Balaklava
Slaget ved Balaklava er et slag i Krimkrigen.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Balaklava
Slaget ved Borodino
Slaget ved Borodino eller Slaget om Moskva stod 7. september 1812 og var det største og blodigste éndagsslag under Napoleonskrigene.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Borodino
Slaget ved Gallipoli
George Lamberts maleri viser landsætningen på Anzac. Slaget ved Gallipoli fandt sted på den tyrkiske halvø Gallipoli i 1915 under 1. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Gallipoli
Slaget ved Leipzig
Oversigt over slagmarken''Illustration i anledning af 50-året for slaget fra Die Gartenlaube, oktober 1863.''http://de.wikisource.org/wiki/Vogelansicht_des_Schlachtfeldes_von_Leipzig Bildlegende Karl Philipp Fürst zu Schwarzenberg meddeler de allierede monarker sejren i slaget ved Leipzig.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Leipzig
Slaget ved Poltava
Slaget ved Poltava blev et vendepunkt i den store nordiske krig.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Poltava
Slaget ved Sehested
Slaget ved Sehested var et slag under Napoleonskrigene, som fandt sted den 10. december 1813 omkring byen Sehested (tysk: Sehestedt) i Hertugdømmet Slesvig.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Sehested
Slaget ved Sinope
Slaget ved Sinope (eller Sinop) var et søslag under Krimkrigen.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Sinope
Slaget ved Warszawa
Slaget ved Warszawa var et slag under den polsk-sovjetiske krig.
Se Det Russiske Kejserrige og Slaget ved Warszawa
Slavofil
En slavofil (andet led af græsk φίλος (fílos): elsket, venskabelig; ven) er en person som interesserer sig for eller vil fremme slavisk sprog og kultur.
Se Det Russiske Kejserrige og Slavofil
Slesvig-Holsten-Gottorp
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele Gottorp Slot i Slesvig Slesvig-Holsten-Gottorp, Holsten-Gottorp eller den gottorpske hertuglinie var et fyrstehus i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Se Det Russiske Kejserrige og Slesvig-Holsten-Gottorp
Slovjansk
Slovjansk (Словянськ, Славянск) er en by i det østlige Ukraine og administrativt centrum for den Slavjansk rajon i Donetsk oblast.
Se Det Russiske Kejserrige og Slovjansk
Slushko palæet
Den bedst bevarede østlige facade af slottet Slushko Slot (Sluškų rūmai, Pałac Słuszków) i Senamiestis, Vilnius, Litauen er et barokslot beliggende på venstre bred af Neris.
Se Det Russiske Kejserrige og Slushko palæet
Sofja Kjoler
Sofja Vasiljevna Kjoler (gift Putilova/Putilina) (Софья Васильевна Кёлер,; pseudonym: Евгений Лунский,; født 17. april 1829 i Sankt Petersborg, død 1907 eller senere) var en russisk forfatter.
Se Det Russiske Kejserrige og Sofja Kjoler
Sofja Kovalevskaja
Sofja Kovalevskaja (Со́фья Васи́льевна Ковале́вская.; født 15. januar 1850 i Moskva, død 10. februar 1891 i Stockholm) var en russisk matematiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Sofja Kovalevskaja
Solms (tysk adelsslægt)
våben Solms er tysk adelsslægt fra den nuværende delstat Hessen.
Se Det Russiske Kejserrige og Solms (tysk adelsslægt)
Sonia Delaunay
Sonia Delaunay (14. november 1885, Hradyzk, Poltava provinsen (nu Ukraine), Det russiske kejserdømme – 5. december 1979, Paris) var en Russisk-jødisk-fransk kunstner som sammen med sin mand, Robert Delaunay og andre, var med til at grundlægge den såkaldte Orphisme bevægelse, en art kubisme med stærke farver.
Se Det Russiske Kejserrige og Sonia Delaunay
Sophie Dorothea af Württemberg
Sophie Dorothea af Württemberg (Sophie Marie Dorothee Auguste Luise), i Rusland kaldet Maria Fjodorovna (Мари́я Фёдоровна), (født 25. oktober 1759 i Stettin, Preussen, død 5. november 1828 i Pavlovsk, Rusland) var en tysk prinsesse, der var tsarina af Rusland fra 1796 til 1801 som ægtefælle til tsar Paul 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Sophie Dorothea af Württemberg
Sophie Magdalene af Danmark
Sophie Magdalene af Danmark (Sofia Magdalena) (3. juli 1746 på Charlottenborg Slot, København – 21. august 1813 på Ulriksdal Slot nær Stockholm) var en dansk prinsesse, der var dronning af Sverige fra 1771 til 1792.
Se Det Russiske Kejserrige og Sophie Magdalene af Danmark
Sophus Bergsøe
Sophus Andreas Bergsøe (26. september 1838 i København – 7. september 1896 sammesteds) var en dansk landmand, præst og numismatiker, bror til Johan Friderich Bergsøe og Vilhelm Bergsøe.
Se Det Russiske Kejserrige og Sophus Bergsøe
Sosj
Sosj (russisk, hviderussisk og Сож) er en flod i Smolensk oblast i Rusland, i Mahiljow voblast og Homel voblast i Hviderusland samt Tjernihiv oblast i Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Sosj
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Det Russiske Kejserrige og Sovjetunionen
Sovjetunionens flåde
Sovjetunionens flåde (Военно-морской флот СССР, Vojenno-morskoj flot SSSR) var den maritime gren af Sovjetunionens militær.
Se Det Russiske Kejserrige og Sovjetunionens flåde
Spencer Perceval
Spencer Perceval (født 1. november 1762, død 11. maj 1812) var britisk premierminister fra oktober 1809 og til sin død i maj 1812.
Se Det Russiske Kejserrige og Spencer Perceval
Stalinisme
Kinesiske kommunister fejrer Stalins fødselsdag i 1949. Stalinisme er betegnelsen for den politiske og økonomiske teori Josef Stalin var fader til i sin tid som statsleder af Sovjetunionen.
Se Det Russiske Kejserrige og Stalinisme
Stanislav Poniatovski af Polen
Stanislaus Augustus (født Stanisław Antoni Poniatowski; 17. januar 1732 i Wołczyn, Polen, død 12. februar 1798 i St. Petersborg, Rusland).
Se Det Russiske Kejserrige og Stanislav Poniatovski af Polen
Statsdumaen (flertydig)
Statsdumaen kan henvise til flere emner.
Se Det Russiske Kejserrige og Statsdumaen (flertydig)
Statsdumaen (Russiske Kejserrige)
Zar Nikolaj 2. af Rusland taler ved åbningen af den første statsduma 27. april 1906 Statsdumaen (eller blot Dumaen; дума) er en russisk palamentarisk forsamling med rådgivende eller lovgivningsmæssige funktioner.
Se Det Russiske Kejserrige og Statsdumaen (Russiske Kejserrige)
Stavka
Stavka (Ставка Верховного Главнокомандующего) var betegnelsen på generalstaben i det Russiske Kejserrige under første verdenskrig og tilsvarende i Sovjetunionen under anden verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Stavka
Stavropol
Stavropol, (Ставрополь,, fra 1935-1943 hed byen Vorosjilovsk Den Hvide Hær) er en by i Rusland i det Nordkaukasiske føderale distrikt med indbyggere.
Se Det Russiske Kejserrige og Stavropol
Stepan Razin
Stepan Timofeevitj Razin (Степа́н Тимофе́евич Ра́зин,; kendt som Stenka Razin, Сте́нька Разин´,; født 1630, død 6. junijul./ 16. junigreg 1671 i Moskva) var en kosakleder, der ledte et oprør mod adelen og zaren i den sydlige del af Det Russiske Kejserrige.
Se Det Russiske Kejserrige og Stepan Razin
Stockholm-aftalen
Stockholm-aftalen blev forhandlet på plads af Frederik 1. af Sverige, efter at hans forgænger Karl 12. af Sveriges pludselige død i 1718 gjorde det klart, at Store Nordiske Krig måtte slutte.
Se Det Russiske Kejserrige og Stockholm-aftalen
Storfyrstendømmet Finland
Storfyrstendømmet Finland (Suomen suuriruhtinaskunta, Storfurstendömet Finland, Великое княжество Финляндское) var forgængeren for det moderne Finland.
Se Det Russiske Kejserrige og Storfyrstendømmet Finland
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Se Det Russiske Kejserrige og Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Moskva
Storfyrstendømmet Moskva (Fyrstendømmet Moskva, княжество Московское til Storfyrstendømmet Moskva, Великое Княжество Московское til Det russiske zardømme, Царство Русское) er et traditionelt vestligt navn for den russiske stat, der eksisterede fra 1300-tallet til 1721.
Se Det Russiske Kejserrige og Storfyrstendømmet Moskva
Storhertugdømme
Cosimo I, den første fyrste med titlen storhertug Storhertug Henri af Luxembourg, den eneste nuværende storhertug Et storhertugdømme er et land, hvor monarken har titel af storhertug eller storhertuginde.
Se Det Russiske Kejserrige og Storhertugdømme
Storhertugdømmet Oldenborg
Storhertugdømmet Oldenborg var en stat i den nordlige del af det nuværende Tyskland, der eksisterede fra 1815 til 1918.
Se Det Russiske Kejserrige og Storhertugdømmet Oldenborg
Struves meridianbue
Kort over Struves meridianbue. De røde prikker er stederne for verdensarven Struves meridianbue er en triangelkæde, der strækker sig fra Hammerfest i Norge i nord til Ukraines kyst ved Sortehavet i syd, gennem ti lande og med en længde på godt 2.820 km.
Se Det Russiske Kejserrige og Struves meridianbue
Sumy
Sumy (Суми) er en by i det nordøstlige Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Sumy
Svecomanske bevægelse
Den Svecomanske bevægelse var en nationalistisk svensk bevægelse, som opstod i Storfyrstendømmet Finland i slutningen af 1800-tallet som reaktion på den fennomanske bevægelses ihærdige krav om øget brug af det finske sprog.
Se Det Russiske Kejserrige og Svecomanske bevægelse
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Det Russiske Kejserrige og Sverige
Syvårskrigen (1756–1763)
Syvårskrigen(i) blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og indbefattede Preussiske Syvårskrig og den franske og indianske krig.
Se Det Russiske Kejserrige og Syvårskrigen (1756–1763)
Szlachta
Polske ''szlachta'' (adel) til møde under undertegnelsen af "Lublinunionen" (1569). Malet af Jan Matejko, 1869, Slotsmuseet i Lublin. Szlachta (szlachta ~adel) var en privilegeret samfundsklasse i Kongeriget Polen.
Se Det Russiske Kejserrige og Szlachta
Tadeusz Kościuszko
Tadeusz Kościuszko Andrzej Tadeusz Bonawentura Kościuszko (født 4. februar 1746 i Mereszowszczyzna, Polen, i dag i Hviderusland, død 15. oktober 1817 i Solothurn, Schweiz) var en polsk nationalhelt, general og anfører for den såkaldte Kościuszko-opstand mod Rusland og Preussen i 1794.
Se Det Russiske Kejserrige og Tadeusz Kościuszko
Tadsjikistan
Tadsjikistan (officielt: Republikken Tadsjikistan; Тоҷикистон,; tidligere kendt som den Tadsjikiske Sovjetiske Socialistiske Republik) er et bjergrigt land i Centralasien.
Se Det Russiske Kejserrige og Tadsjikistan
Taganrog
Taganrog (Таганрог) er en havneby og den næststørste by i Rostov oblast i Den Russiske Føderation.
Se Det Russiske Kejserrige og Taganrog
Tamara de Lempicka
Tamara de Lempicka (født Maria Gorska 16. maj 1898, formentlig i Warszawa, i Det Russiske Kejserrige, nu Polen, død 18. marts 1980 i Cuernavaca, Mexico) var en polsk maler og den mest kendte repræsentant for art deco-periodens maleri.
Se Det Russiske Kejserrige og Tamara de Lempicka
Taras Sjevtjenko
Taras Hryhorovytj Sjevtjenko (Тарас Григорович Шевченко; født 9. marts 1814 i landsbyen Morintsy, Zvenigorodskij ujezd (nu Tjerkasy oblast), Kijev guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 10. marts 1861 i Sankt Petersburg) var en ukrainsk digter, kunstner og humanist.
Se Det Russiske Kejserrige og Taras Sjevtjenko
Tauragė
Tauragė er en industriby i det vestlige Litauen med et indbyggertal på 26.444(2011).
Se Det Russiske Kejserrige og Tauragė
Ternopil
Ternopil (Тернопіль,; polsk og Tarnopol; Тернополь,; טערנאָפּיל) er en af de større byer i det vestlige Ukraine, der ligger på bredden af floden Seret og den historiske region Galicien.
Se Det Russiske Kejserrige og Ternopil
The Great Game
Storpersien ved starten på the Great Game i 1814 Centralasien, ca. 1848. Emir Sher Ali med sine "venner" den russiske bjørn og den britiske løve (1878). The Great Game – det store spil – er en betegnelse, som bruges om den strategiske rivalisering mellem det Britiske imperium og Det Russiske Kejserrige om herredømmet i Centralasien.
Se Det Russiske Kejserrige og The Great Game
Theodor Gudman Rohde
Theodor Gudman Rohde (23. juni 1835 i København – 15. maj 1924) var en dansk officer.
Se Det Russiske Kejserrige og Theodor Gudman Rohde
Theodora Krarup
Theodora Krarup, ''Portræt af Rasputin'', 1915 Theodora Krarup, ''Portræt af Rasputin'', 1916 Anna Theodora Ferdinanda Alexandra Krarup (21. september 1862 på Scheelenborg – 23. april 1941 i København) var en dansk maler.
Se Det Russiske Kejserrige og Theodora Krarup
Theodosius Dobzhansky
Theodosius Grygorovych Dobzhansky (født den 25 januar 1900 i Det Russiske Kejserrige i det nuværende Ukraine, død den 18. december 1975 i USA) var en russisk-amerikansk genetiker og evolutionsbiolog.
Se Det Russiske Kejserrige og Theodosius Dobzhansky
Thor Lange (digter)
Thor Næve Lange (født 9. april 1851 i København, død 22. februar 1915 på Napadivka godset i Napadivka i guvernementet Podolsk i Det Russiske Kejserrige, nu Vinnitsja oblast i Ukraine) var en dansk digter, oversætter, konsul, statsråd og professor.
Se Det Russiske Kejserrige og Thor Lange (digter)
Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede
ImageSize.
Se Det Russiske Kejserrige og Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede
Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede
ImageSize.
Se Det Russiske Kejserrige og Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede
Tikhon Khrennikov
Tikhon Nikolajevitj Khrennikov (Тихон Николаевич Хренников, født 10. juni 1913 i Jelets, Det Russiske Kejserrige, død 14. august 2007 i Moskva, Rusland) var en russisk komponist og pianist.
Se Det Russiske Kejserrige og Tikhon Khrennikov
Tjerkasy
Tjerkasy (Черкаси,; Черкассы) er en by med indbyggere i det centrale Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Tjerkasy
Tjetjenere
Tjetjener i 1892 Tjetjenerne (tjetjensk: Hохчи/Noxçi) udgør den største indfødte etniske gruppe i Nordkaukasus.
Se Det Russiske Kejserrige og Tjetjenere
Tobolsk guvernement
Våben. Kort over guvernementet Tobolsk fra den russiske udgave af Brockhaus, 1825. Udsigt over byen Tobolsk. Farvefoto af Sergej Prokudin-Gorskij fra 1912. Guvernementet Tobolsk var et russisk guvernement i det vestlige Sibirien 1796-1919.
Se Det Russiske Kejserrige og Tobolsk guvernement
Tommaso Traetta
Tommaso Michele Francesco Saverio Traetta (født 30. marts 1727 i Bitonto ved Bari, død 6. april 1779 i Venezia) var en italiensk komponist af den napolitanske skole.
Se Det Russiske Kejserrige og Tommaso Traetta
Tomsk guvernement
Våben. Russisk kort over guvernementet Tomsk, 1910. Barnaul, 1910-erne. Tomsk guvernementet var et russisk guvernement i det vestlige Sibirien, 1804-1925.
Se Det Russiske Kejserrige og Tomsk guvernement
Torne älv
Kukkolaforsen Torne älv (på nordsamisk Duortnoseatnu, finsk Tornionjoki, meänkieli Tornionväylä) er den største elv i Norrbotten i Sverige, med en længde på 521,6 kilometer.
Se Det Russiske Kejserrige og Torne älv
Trakai
thumb Trakai er en by i Litauen, beliggende i Vilnius apskritis, 28 km vest for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.
Se Det Russiske Kejserrige og Trakai
Transbajkal
Byen Tjita i Transbajkal Transbajkal (Забайкалье) eller Daurien (Даурия) er et bjergområde øst for Bajkalsøen i det sydøstlige Sibirien i Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Transbajkal
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Treårskrigen
Tredje koalitionskrig
Den tredje koalition under Napoleonskrigene var en alliance mellem Storbritannien, Kejserriget Østrig, Kejserriget Rusland, Kongeriget Napoli og Sverige mod s Frankrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Tredje koalitionskrig
Tripelententen
Europæiske militærealliancer forud for 1. verdenskrig. Tripelententen (fra fransk entente, "aftale") var en løs aftale mellem Storbritannien, Frankrig og Rusland efter underskrivelsen af den Britisk-russiske Entente i 1907.
Se Det Russiske Kejserrige og Tripelententen
Tukums
Tukums er beliggende i Tukums distrikt i det centrale Letland og fik byrettigheder i 1795.
Se Det Russiske Kejserrige og Tukums
Turkmenistan
Turkmenistan er et land i Centralasien, som grænser op mod nordvest til Kasakhstan, mod nordøst til Usbekistan, mod sydøst til Afghanistan og mod sydvest til Iran.
Se Det Russiske Kejserrige og Turkmenistan
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Det Russiske Kejserrige og Tysk (sprog)
Tyskbaltere
Tyskbalternes flag Tyskbaltere (Deutsch-Balten, eller Baltendeutsche) var et tysk mindretal af indbyggere på Østersøens østkyst, som i dag udgøres af landene Estland og Letland.
Se Det Russiske Kejserrige og Tyskbaltere
Ujezd
Ujezd (уезд) var en administrativ underopdeling af det middelalderlige Rus', Storfyrstendømmet Moskva og Det Russiske Kejserrige og det tidlige Russiske SFSR, der blev benyttet fra 1100-tallet, og oprindeligt beskriver en samling af bebyggelser omkring byer eller landsbyer.
Se Det Russiske Kejserrige og Ujezd
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Se Det Russiske Kejserrige og Ukraine
Ukraines flag
Det ukrainske flag i størrelsesforholdet 2:3 Kherson Oblast. Flaget siges at afspejle himmelen over modne kornmarkerUkraines orlogsflag, størrelsesforhold: 2:3 Ukraines flag består af to lige store horisontale bånd, hvor det øverste er blåt, og det nederste er gult.
Se Det Russiske Kejserrige og Ukraines flag
Ukraines historie
Det er blevet hævdet, at kosakkerne var begyndelsen på Ukraine. Maleriet ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880-91) af Ilja Repin viser de ukrainske Zaporizjzja-kosakkers (zaporog-kosakkers) ataman Ivan Sirko, som i 1676 skrev et hånfuldt brev som svar på Mehmed 4.'s krav om, at de skulle underkaste sig Det osmanniske rige.
Se Det Russiske Kejserrige og Ukraines historie
Ukrainske SSR
Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik ofte blot Ukraine eller Sovjetukraine (Ukrainske SSR; ukrainsk: Українська Радянська Соціалістична Республіка, Українська РСР; russisk: Украинская Советская Социалистическая Республика, Украинская ССР; se "navne" afsnit nedenfor) var en suveræn socialistisk sovjetrepublik og en af de 15 konstituerede republikker i Sovjetunionen fra dens dannelse i 1922 til dens opløsning i 1991.
Se Det Russiske Kejserrige og Ukrainske SSR
Uldis Ģērmanis
Uldis Ģērmanis (4. oktober 1915 i Novaja Ladoga i Russiske Kejserrige — 19. december 1997 i Stockholm i Sverige) var en lettisk historiker, forfatter og publicist, hvis far var Jānis Ģermanis, og hvis familie vendte hjem til et nyligt uafhængigt Letland i 1919.
Se Det Russiske Kejserrige og Uldis Ģērmanis
Ulrik Christian Heide
Ulrik Christian Heide (født ca. 1711, død 11. januar 1785 på Heides Hytte) var en dansk-norsk officer.
Se Det Russiske Kejserrige og Ulrik Christian Heide
Ulysses S. Grant
Ulysses S. Grant (født Hiram Ulysses Grant), (27. april 1822 – 23. juli 1885) var en amerikansk general og USA's 18.
Se Det Russiske Kejserrige og Ulysses S. Grant
Usbekistan
Kort over Usbekistan Usbekistan (officielt: Republikken Usbekistan, Ўзбекистон Республикаси/ئوزبېكىستان رېسپۇبلىكەسى) er et land i Centralasien.
Se Det Russiske Kejserrige og Usbekistan
Vaasa
Vaasa (på svensk: Vasa) er en by med 67.465 indbyggere (ca. 120.000 i byområdet) pr.
Se Det Russiske Kejserrige og Vaasa
Vadim Salmanov
Vadim Nikolaevitj Salmanov (Вади́м Никола́евич Салма́нов,; født 4 november 1912 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 27 februar 1978 i Leningrad, Sovjetunionen) var en russisk komponist og lærer.
Se Det Russiske Kejserrige og Vadim Salmanov
Varniai
Varniai (žemaitisk: Varnē, Wornie) er en by i Telšiai apskritis i det vestlige Litauen.
Se Det Russiske Kejserrige og Varniai
Vasilij Kandinskij
Vasilij Vasiljevitj Kandinskij (Василий Васильевич Кандинский,; født 16. december 1866 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 13. december 1944 i Neuilly-sur-Seine, Frankrig) var en russisk maler og kunstteoretiker opvokset i Odessa.
Se Det Russiske Kejserrige og Vasilij Kandinskij
Vasilij Prontjisjtjev
Vasilij Vasiljevitj Prontjisjtjev (Василий Васильевич Прончищев,; født 9. september 1702 i Bogimovo, Kaluga guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 29. august 1736 på Tajmyrhalvøen, Det Russiske Kejserrige) var en russisk opdagelsesrejsende.
Se Det Russiske Kejserrige og Vasilij Prontjisjtjev
Vasilij Sajtsev
Vasilij Grigorjevitj Sajtsev (Васи́лий Григо́рьевич За́йцев,; født 23. marts 1915 i Jeleninka, Orenburg guvernement (nu Tjeljabinsk oblast), Det Russiske Kejserrige, død 15. november 1991 i Kijev, Ukrainske SSR (nu Ukraine)) var en sovjetisk snigskytte, der under 2.
Se Det Russiske Kejserrige og Vasilij Sajtsev
Vasilij Veresjtjagin
Vasilij Vasiljevitj Veresjtjagin (Васи́лий Васи́льевич Вереща́гин,; født 14. oktober 1842 i Tjerepovets, Novgorod guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 31. marts 1904 i Ljujsjunkou, Det Russiske Kejserrige) var en russisk slagmaler.
Se Det Russiske Kejserrige og Vasilij Veresjtjagin
Vatslav Nisjinskij
Vatslav Nisjinskij i Le Pavillon d’Armide 1909 Vatslav Nisjinskijs grav i Paris med en skulptur af ham som Petrusjka Vatslav Fomitj Nisjinskij (Ва́цлав Фоми́ч Нижи́нский, Wacław Niżyński; født 12. marts 1890 i Kyiv, Det Russiske Kejserrige, død 8. april 1950 i London, Storbritannien) var en russisk balletdanser og koreograf af polsk herkomst og aktiv inden for balletkunsten i årene kort før og under første verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Vatslav Nisjinskij
Våbenhvilen i Erzincan
Våbenhvilen i Erzincan var en aftale om at indstille fjendtlighederne, som under 1. verdenskrig blev indgået mellem det Osmanniske Rige og det Transkaukasiske kommissariat.
Se Det Russiske Kejserrige og Våbenhvilen i Erzincan
Veli Mukhatov
Veli "Velimuhammed" Mukhatov (Вели́ (Велимухаме́д) Муха́тов, Weli (Welimuhammet) Muhatow; født 5. maj 1916 i Asjkhabad, Det Russiske Kejserrige (i dag Turkmenistan), død 6. januar 2005) var en russisk komponist og pianist.
Se Det Russiske Kejserrige og Veli Mukhatov
Vera Sasulitj
Vera Ivanovna Sasulitj (Вера Ивановна Засулич) (født 8. august 1849, død 8. maj 1919) var en russisk marxistisk forfatter og revolutionær.
Se Det Russiske Kejserrige og Vera Sasulitj
Versailles-freden
''The Signing of the Peace Treaty of Versailles'' Fra venstre mod højre: Premierminister David Lloyd George fra Storbritannien, Vittorio Orlando fra Italien, Premierminister Georges Clemenceau fra Frankrig, og Præsident Woodrow Wilson fra Amerikas Forenede Stater Versailles-freden blev underskrevet den 28.
Se Det Russiske Kejserrige og Versailles-freden
Vest-Kasakhstan oblast
Vest-Kasakhstan oblasts placering i Kasakhstan Vest-Kazakhstan (Батыс Қазақстан облысы, Западно-Казахстанская область) er en oblast, som dækker Kazakhstans nordvestligste hjørne.
Se Det Russiske Kejserrige og Vest-Kasakhstan oblast
Vesteuropa
En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.
Se Det Russiske Kejserrige og Vesteuropa
Vestfronten i 1. verdenskrig
Vestfronten i 1. verdenskrig åbnedes ved krigsudbruddet i 1914, da den tyske hær invaderede Luxembourg og Belgien og fik kontrol over vigtige industriområder i Frankrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Vestfronten i 1. verdenskrig
Vestrussiske Frivilligehær
Den Vestrussiske Frivilligehærs flag General Bermondt-Avalov med officerer fra den Vestrussiske Frivilligehær Den Vestrussiske Frivilligehær eller Bermondthæren var en hær i de baltiske provinser af det tidligere Russiske Kejserrige under Den Russiske Borgerkrig fra 1918 til 1920.
Se Det Russiske Kejserrige og Vestrussiske Frivilligehær
Vicekonge
Vicekonge er en titel, der i perioder er blevet anvendt om en monarks øverste repræsentant i et område.
Se Det Russiske Kejserrige og Vicekonge
Vidkun Quisling
Vidkun Abraham Lauritz Jonssøn Quisling (født 18. juli 1887 i Fyresdal i Telemark, død 24. oktober 1945 i Oslo) var norsk officer, diplomat og politiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Vidkun Quisling
Viktor Vasnetsov
Viktor Mikhajlovitj Vasnetsov (Ви́ктор Миха́йлович Васнецо́в,; født 15. maj 1848 i Kirov, Det Russiske Kejserrige, død 23. juli 1926 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk maler.
Se Det Russiske Kejserrige og Viktor Vasnetsov
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Hertug Vilhelm til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (Frederik Vilhelm Paul Leopold; Friedrich Wilhelm Paul Leopold; 4. januar 1785 – 17. februar 1831) var en dansk–tysk prins og officer, der var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1816 til 1825 og herefter hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1825 til 1831.
Se Det Russiske Kejserrige og Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Vilhelmine af Hessen-Darmstadt
Vilhelmine af Hessen-Darmstadt (Wilhelmine Luise), i Rusland kaldet Natalja Aleksejevna (Наталья Алексеевна), (født 25. juni 1755 i Prenzlau i Brandenburg, død 15. april 1776 i Sankt Petersborg i Rusland) var en tysk prinsesse af Hessen-Darmstadt, der blev gift med Storfyrsttronfølger Paul Petrovitj af Rusland (den senere Paul 1.
Se Det Russiske Kejserrige og Vilhelmine af Hessen-Darmstadt
Vilhelms Purvītis
Vilhelms Purvītis (3. marts 1872 i Zaube i Guvernement Livland – 14. januar 1945 i Bad Nauheim i Tyskland) var en lettisk maler af landskabsmalerier og pædagog, som etablerede Letlands Kunstakademi og var dets rektor fra 1919 til 1934.
Se Det Russiske Kejserrige og Vilhelms Purvītis
Vinterkrigen
Vinterkrigen (også kaldet den russisk-finske krig eller den sovjetisk-finske krig) brød ud, da Sovjetunionen under ledelse af Josef Stalin angreb Finland den 30. november 1939, tre måneder efter udbruddet af 2. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Vinterkrigen
Vissarion Dsjugasjvili
Vissarion Ivanovitj Dsjugasjvili (eller Besarion Djughasjvili; ბესარიონ ჯუღაშვილი; Виссарион Иванович Джугашвили,; født ca. 1850 i Didi-Lilo, Tbilisi guvernement, død 25. august 1909 i Tbilisi) var far til Sovjetunionens leder Josef Stalin.
Se Det Russiske Kejserrige og Vissarion Dsjugasjvili
Vissarion Sjebalin
Vissarion Jakovlevitj Sjebalin (Виссарио́н Я́ковлевич Шебали́н,; født 11. juni 1902 i Omsk, Akmolinsk oblast, Sibirien (nu Omsk oblast), Det Russiske Kejserrige, død 28. maj 1963 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk komponist og professor.
Se Det Russiske Kejserrige og Vissarion Sjebalin
Vitebsk
Vitebsk (Віцебск,; Витебск) er en by i det nordøstlige Hviderusland tæt på grænsen til Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Vitebsk
Vjatjeslav Grigorjevitj Sjvarts
Vjatjeslav Grigorjevitj Sjvarts (Вячесла́в Григо́рьевич Шварц,; født 4. oktober 1838 i Kursk, Det Russiske Kejserrige, død 10. april 1869, samme sted) var en russisk maler.
Se Det Russiske Kejserrige og Vjatjeslav Grigorjevitj Sjvarts
Vjatjeslav Molotov
Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov.
Se Det Russiske Kejserrige og Vjatjeslav Molotov
Vladimir Aleksandrovitj af Rusland
Vladimir Aleksandrovitj (Влади́мир Александрович,; født 22. april 1847 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 17. februar 1909 samme sted) var storfyrste af Rusland og søn af kejser Aleksandr 2. af Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Vladimir Aleksandrovitj af Rusland
Vladimir Köppen
Vladimir Peter Köppen (Влади́мир Петро́вич Кёппен,; født 25. september 1846 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 22. juni 1940 i Graz, Østrig) var en tysk-russisk meteorolog, klimatolog og botaniker, søn af Peter von Köppen.
Se Det Russiske Kejserrige og Vladimir Köppen
Vladimir Kirillovitj af Rusland
Vladimir Kirillovitj (Vladimir Kirillovich Romanov, Kyrillisk: Влад́имир Кир́иллович Ром́анов; født 30. august 1917, død 21. april 1992), storfyrste af Rusland, var overhoved for den kejserlige Romanov familie fra Rusland og titulær kejser af Hele Rusland (De historiske områder som udgjorde zar-Rusland og som i dag udgør Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kazakhstan, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen) fra 1938 og til hans død.
Se Det Russiske Kejserrige og Vladimir Kirillovitj af Rusland
Vladimir Majakovskij
Vladimir Vladimirovitj Majakovskij (Влади́мир Влади́мирович Маяко́вский,; født 19. juli 1893 i Kutaisi guvernement (nu Georgien), Det Russiske Kejserrige, død 14. april 1930 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk/sovjetisk digter, forfatter og dramatiker, der var blandt de fremmeste repræsentanter for den russiske futurisme.
Se Det Russiske Kejserrige og Vladimir Majakovskij
Vladimir Nabokov
Vladimir Vladimirovitj Nabokov (Влади́мир Влади́мирович Набо́ков,; født 22. april 1899 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 2. juli 1977 i Montreux, Schweiz) var en russiskfødt amerikansk forfatter, sommerfuglsekspert, litteraturprofessor og oversætter.
Se Det Russiske Kejserrige og Vladimir Nabokov
Vladimir Sjukhov
Vladimir Grigorjevitj Sjukhov (Владимир Григорьевич Шухов,; født 16. august/28. august 1853 i Grajvoron, Belgorod ujesd, Kursk guvernement (nu Kursk oblast), Det Russiske Kejserrige, død 2. februar 1939 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk ingeniør, som ofte sammenlignes med Edison og Eiffel for sit innovative arbejde med metalliske strukturer (GUM).
Se Det Russiske Kejserrige og Vladimir Sjukhov
Volhynien
Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien.
Se Det Russiske Kejserrige og Volhynien
Volodymyr (by)
Volodymyr (Володимир; Włodzimierz) (fra 1944 til 2021: Volodymyr-Volynskyj) er en by i det historiske landskab Volhynien i det nordvestlige Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Volodymyr (by)
Vologda guvernement
Våben Kort over Guvernementet Vologda. Pige på landet i Vologda, farvefoto af Sergej Prokudin-Gorskij fra 1909. Vologda guvernement var et guvernement i det nordøstlige Rusland og senere RSFSR, 1796-1929.
Se Det Russiske Kejserrige og Vologda guvernement
Vsevolod Pudovkin
Vsevolod Illarionovitj Pudovkin (Всеволод Илларионович Пудовкин,; født 16. februar 1893 i Pensa i Det Russiske Kejserrige, død 20. juni 1953 i Riga) var en sovjetisk filminstruktør og filmteoretiker.
Se Det Russiske Kejserrige og Vsevolod Pudovkin
Vyborg
Vyborg (Вы́борг,; Viipuri; Viborg; Wiburg) er en by i Leningrad oblast, Rusland, i en del af det område som Finland måtte afstå til Sovjetunionen efter 2. verdenskrig.
Se Det Russiske Kejserrige og Vyborg
Walter Zapp
Den oprindelige Riga-Minox Begrænset udgave af Minox CLX, med Walter Zapps autograf Walter Zapp (4. september 1905 – 17. juli 2003) var en tyskbaltisk opfinder, hvis største opfindelse var miniaturekameraet (Minox).
Se Det Russiske Kejserrige og Walter Zapp
Warszawa
Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.
Se Det Russiske Kejserrige og Warszawa
Warwara Wahl
Warwara "Wawa" Wahl, født prinsesse Myschetsky (17. december 1920 i København – 10. april 2006) var en dansk hofdame, søster til Andrej Myschetzky og gift med Mogens Wahl.
Se Det Russiske Kejserrige og Warwara Wahl
Władysław Horodecki
Leszek Władysław Dezidery Horodecki (Лєшек Дезидерій Владислав Городецький, Vladyslav Horodets’kyi; Leszek Władysław Horodecki) (født 4. juni 1863 i Sholudky, Gubernija Podolien, død 3. januar 1930 i Teheran, Iran) var en arkitekt og storvildtjæger bedst kendt for sine Art Nouveau-bygninger, især Hus med Kimærer, St.
Se Det Russiske Kejserrige og Władysław Horodecki
Wenzel Anton von Kaunitz
Portræt af Wenzel Anton malet af Jean-Étienne Liotard. Wenzel Anton, Prince af Kaunitz-Rietberg (født 2. februar 1711, død 27. juni 1794) var en diplomat og statsmand i Det tysk-romerske Rige.
Se Det Russiske Kejserrige og Wenzel Anton von Kaunitz
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Det Russiske Kejserrige og Wienerkongressen
Wilhelm Ostwald
Wilhelm Ostwald (Vilhelms Ostvalds, født 2. september 1853 i Riga i Russiske Kejserrige, død 4. april 1932 i Leipzig i Tyskland) var en tyskbaltisk kemiker og Nobelprismodtager (1909), samt opfinderen af Ostwalds fortyndingslov.
Se Det Russiske Kejserrige og Wilhelm Ostwald
Witold Pilecki
Witold Pilecki (13. maj 1901 – 25. maj 1948), polsk udtale:; kendt under følgende dæknavne: Roman Jezierski, Tomasz Serafiński, Druh, Witold, var en polsk officer og modstandsmand.
Se Det Russiske Kejserrige og Witold Pilecki
Woldemar Løvendal (rigsgreve)
Ulrik Frederik (Ulrich Friedrich) Woldemar (Valdemar) rigsgreve Løvendal (6. april 1700 i Hamborg – 27. maj 1755 på Palais du Luxembourg i Paris) var en europæisk feltherre af dansk herkomst, som tjente i flere landes hære.
Se Det Russiske Kejserrige og Woldemar Løvendal (rigsgreve)
Zaporogkosakker
Ilja Repin: ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880, Det russiske museum, Sankt Petersburg) Zaporogkosakkerne (også Zaporizjakosakkerne, eller blot zaporozjaer; Запорожці,, Kozacy zaporoscy) var ukrainske kosakker, der boede "på anden side" af Dnepr i området, som blev kaldt de store enge i det centrale Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Zaporogkosakker
Zar-Rusland
Zar-Rusland (Русское царство) var den russiske stat i tiden fra Ivan IV tog titlen zar (kejser) i 1547 til Peter den store grundlagde Det russiske kejserrige i 1721.
Se Det Russiske Kejserrige og Zar-Rusland
Zelenogorsk
Zelenogorsk (Зеленого́рск, Terijoki Terijoki; før 1948 Terijoki) er en by i Kurortnyj rajon, der ligger i Sankt Petersborg i Rusland.
Se Det Russiske Kejserrige og Zelenogorsk
Zemgales priekšpilsēta
Zemgales priekšpilsēta Zemgales priekšpilsēta (Semgallens forstad; tidligere Jelgavas priekšpilsēta og Rīgas Ļeņina rajons) er én af Rigas, hovedstaden i Letlands, seks territoriale administrative enheder.
Se Det Russiske Kejserrige og Zemgales priekšpilsēta
Zemstvo
Forordning om provins- og distrikts zemstvo institutioner fra 1. januar 1864 Zemstvo (russisk: Зе́мствo) var de lokale herredsråd på landet i Det Russiske Kejserrige mellem 1864 og 17. oktober 1917.
Se Det Russiske Kejserrige og Zemstvo
Zjytomyr
Zjytomyr (Житомир,; Житомир) er en by i det nordvestlige Ukraine.
Se Det Russiske Kejserrige og Zjytomyr
1. verdenskrig
1.
Se Det Russiske Kejserrige og 1. verdenskrig
1. verdenskrig i Mellemøsten
1.
Se Det Russiske Kejserrige og 1. verdenskrig i Mellemøsten
1721
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1721 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1721
1759
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1759 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1759
1762
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1762 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1762
1788
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1788 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1788
1795
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1795
1800
Året 1800 startede på en onsdag.
Se Det Russiske Kejserrige og 1800
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
Se Det Russiske Kejserrige og 1807
1812
Året 1812 startede på en onsdag.
Se Det Russiske Kejserrige og 1812
1829
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1829 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1829
1854
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1854 (tal) Overlevende fra angrebet, fotograferet i oktober 1854.
Se Det Russiske Kejserrige og 1854
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1855
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1867
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1898
1901
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1901 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1901
1911
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1911 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1911
1914
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1914 (tal).
Se Det Russiske Kejserrige og 1914
2. Slesvigske Krig
2.
Se Det Russiske Kejserrige og 2. Slesvigske Krig
Også kendt som Det russiske imperium, Det russiske kejserdømme, Det russiske zardømme, Kejserdømmet Rusland, Kejserriget Rusland, Russiske Emperium, Russiske Kejserdømme, Russiske Kejserrige, Russiske Rige, Russiske imperium.
, Anden koalitionskrig, Andreasordenen, Andrej Gromyko, Andrej Myschetzky, Andrej Nikolajevitj Tikhonov, Andrej Nikolajevitj Tupolev, Andrej Vysjinskij, Andrusovo-traktaten, Anitjkovpaladset, Anna af Rusland, Anna Akhmatova, Antanas Smetona, Anton Denikin, Anton Tjekhov, Arkadij Filipenko, Arkhangelsk guvernement, Armenien, Armeniens historie, Armeniere, Arnolds Spekke, Artemij Vedel, Arthur Adamov, Arthur Zimmermann, Artsakh, Artur Morengejm, Arvefølge, Aserbajdsjan, Aspazija, Astrakhan guvernement, August 2. af Polen, August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, Austin (bilmærke), Avraham Stern, Axel Edzard Ernest Danneskiold-Samsøe, Ayn Rand, Šiauliai, Šiauliai bykommune, Ķekava, Ķemeri, Žemaitija, Øsel, Østfronten under 1. verdenskrig, Østrig, Babrujsk, Balkanforbundet, Barysaw, Baselermissionen, Belejringen af Przemyśl, Bender, Benjamin Siegel, Bessarabien, Białystok, Bikini-atollen, Bokseropstanden, Boris Iofan, Boris Pasternak, Boris Podolskij, Boris Rabinowitsch, Boris Savinkov, Borjomi (mineralvand), Borsjtj, Borys Ljatosjynskyj, Bosnienkrisen, Bredspor, Brest (Hviderusland), Brest-Litovsk-freden, Britiske Imperium, Brylluppet mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson, Bukarest, Bukhara-Emiratet, Bulgarien, Bund (arbejderorganisation), Burjatere, Canaletto, Carl Andreas Koefoed, Carl Fabergé, Carl Friedrich Glasenapp, Carl Gustaf Mannerheim, Carl Heinrich Stratz, Carl Hinrich von Saldern-Günderoth, Carl Robert Jakobson, Carl von Clausewitz, Carol 1. af Rumænien, Catterino Cavos, Chaim Arlosoroff, Chaim Weizmann, Charlotte af Preussen, Chișinău, Christian 9., Christian Frederik von Schalburg, Christian Georg von der Osten, Christine af Hessen, Christophoros af Grækenland, Conrad Christian von Gyldenskiold, Curzonlinjen, Dagmar (kejserinde af Rusland), Daniel af Moskva, Daniel Jacob Wilster, Daniel Myschetzky, Danmarks historie (1660-1814), Danske monarkers titler, Daugavpils Station, David Ben-Gurion, David Ojstrakh, De 21 krav, De hundrede dage, De hvide (Finland), Demokratiske republik Georgien, Den Blodige Søndag, Den estiske selvstændighedskrig, Den finske borgerkrig, Den finske krig, Den permanente revolution, Den polsk-litauiske realunion, Den rumænske selvstændighedskrig, Den russisk-svenske krig, Den russisk-svenske krig (1788-1790), Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774), Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792), Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829), Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), Den Russiske Borgerkrig, Den Russiske Føderations Luftvåben, Den Russiske Revolution 1905, Den Russiske Revolution 1917, Den stille Sejm, Den Store Nordiske Krig, Den store sejm, Den svenske forfatning af 1772, Den tynde røde linje (1854), Derbent, Det amerikanske koloniimperium, Det engelsk-tyske flådekapløb, Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland, Det Osmanniske Rige, Det tysk-romerske Rige, Det væbnede neutralitetsforbund, Dmitrij Bortnjanskij, Dmitrij Laptev, Dmitrij Mendelejev, Dmitrij Ustinov, Dobbeltørn, Dobele, Donetsk, Dubăsari, Dubysa, Duefotografering, Eduard Ivanovitj Totleben, Eduard Tubin, Eduard von Gebhardt, Efim Bogoljubov, Eliezer Ben-Yehuda, Elisabeth af Grækenland og Danmark, Elisabeth af Rusland, Elisabeth Mikhailovna af Rusland, Elza Radziņa, EM i bandy 1913, EM i hurtigløb på skøjter 1898, Emīls Dārziņš, Emil Gilels, Emma Goldman, Emmanuel Levinas, Entente, Ernst Peymann, Estland guvernement, Estlands bank, Estlands historie, Eugen Onegin, F.L. Torp, Försvarets radioanstalt, Fødselskatedralen i Riga, Første franske kejserrige, Første italiensk-abessinske krig, Februarrevolutionen (Rusland), Feliks Dsjersjinskij, Finland, Finlands fodboldlandshold, Finlands historie, Finlands Olympiske Komité, Finlands statsminister, Finlands uafhængighedserklæring, Finn Rudaizky, Fjerde koalitionskrig, Fjernøstlige Republik, Fjodor Dostojevskij, Fjodor Sergejev, Fjodor Tjuttjev, Flora Danica, Flora Danica (porcelæn), Folkerepublikken Tuva, Frankrigs historie, Frankrigs væbnede styrker, Franz Conrad von Hötzendorf, Freden i Fredrikshamn, Freden i Nystad, Freden i Paris (1814), Freden i Shimonoseki, Freden i Tilsit, Frederik 5., Frederik 6., Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884), Frederik August 2. af Sachsen, Frederik Danneskiold-Samsøe, Frederikke Amalie af Danmark, Friedrich Melchior Grimm, Friedrich Zander, Fristaden Kraków, Fritz Oxholm, G.I. Gurdsjijev, Garlieb Merkel, Gavriil Popov, Gavrilo Princip, Gennadij Olonkin, Georg af Oldenburg, Georg Kuphaldt, George Armitstead, George Gamow, George Hamilton-Gordon, 4. jarl af Aberdeen, George Mountbatten, 2. markis af Milford Haven, Georgien, Georgij Aleksandrovitj af Rusland, Georgij Lvov, Georgij Malenkov, Georgij Sjukov, Georgij Sviridov, Georgiske jøder, Golda Meïr, Grænsekonventionen af 1826, Gregorianske kalender, Greve Karl Robert von Nesselrode, Grevskabet Oldenborg, Grzegorz Fitelberg, Gustav Gustavsson af Wasa, Gustavs Zemgals, Guvernement, Gyldenskiold, Hadforbrydelse, Helena Petrovna Blavatsky, Helmuth Johannes Ludwig von Moltke, Henri Troyat, Heorhij Majboroda, Hertugdømmet Kurland og Semgallen, Hertugdømmet Kurland og Semgallen (1918), Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815), Hogs of war, Hovhannes Tumanyan, Hrodna, Huset Askanien, Huset Romanov, Hviderusland, Hvideruslands historie, Hviderussere, Ida Kamińska, Igor Sikorsky, Igor Stravinskij, Ilja Ivanovitj Ivanov, Ilja Metjnikov, Ilja Repin, Ilya Prigogine, Imperialisme, Indenrigspas, Ioannis Kapodistrias, Iran, Irène Némirovsky, Irving Berlin, Isaak Brodskij, Isaiah Berlin, Israels historie, Ivan Bunin, Ivan Gontjarov, Ivan Konev, Ivan Kotljarevskyj, Ivan Majskij, Ivan Pavlov, Ivan Sjisjkin, Ivangorod, Jack Warner, Jakob Michael Reinhold Lenz, Janka Kupala, Jaroslavl, Jascha Heifetz, Jānis Čakste, Jānis Ivanovs, Jörg Baberowski, Jegisje Tjarents, Jelgava, Jelgava Gymnasium, Jelgava Palads, Jelisaveta Gerdt, Jever, Johan Kemp, Johann Christoph von Urbich, Johann Ernst Glück, Johann Heinrich von Mädler, Jorģis Zemitāns, Joseph Conrad, Josip Broz Tito, Jukums Vācietis, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, Julij Martov, Jurij Andropov, Jurij Sjaporin, Kadriorg Slot, Kalevipoeg, Kamjanets-Podilskyj, Kampene i Kaukasus, Karelske næs, Karl Davydov, Karl Ernst von Baer, Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, Kasakhstan, Kasan guvernement, Kasimir Malevitj, Katarina 1. af Rusland, Katarina 2. af Rusland, Katharina 2.'s bibliotek, Kaukasien, Kārlis Ulmanis, Købet af Alaska, Küçük Kaynarca-traktaten, Kejserlige japanske hær, Kejserriget Korea, Ketere, Kharkiv, Kherson, Khiva-khanatet, Khmelnytskyj, Kiachta-traktaten, Kielce, Kinesiske Østjernbane, Kirill Meretskov, Kirill Vladimirovitj af Rusland, Kliment Vorosjilov, Knagenhielm, Knjaz, Knud Marstrand, Knudåge Riisager, Kokand-khanatet, Kondominat, Kongeriget Finland, Kongeriget Grækenland, Kongeriget Polen, Konstantin Ivanov, Konstantin Päts, Konstantin Rokossovskij, Konstantin Stanislavskij, Konstantin Tsiolkovskij, Konstantin Umanskij, Korshøjen, Kosakker, Krasnodar, Krasnojarsk, Krišjānis Valdemārs, Krigen i 1700, Krigen i Georgien 2008, Krim, Krimkrigen, Ksenija Aleksandrovna af Rusland, Kulak, Kumyker, Kuppet i Litauen i 1926, Kurland, Kurland guvernement, Kutaisi, Lavr Kornilov, Lentvaris, Letlands deltagelse i Olympiske lege, Lettisk Sang- og Dansefestival, Lev Tolstoj, Lev Trotskij, Lev Vygotskij, Lewis maskingevær, Litauen, Litauere, Livland guvernement, Londonprotokollerne, Lorentz Fjelderup Lassen, Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin, Lublin, Lublinunionen, Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen, Ludwig Bohnstedt, Lutsk, Lynchning, Magdalene Bärens, Magnetanomalien ved Kursk, Mahiljow, Maksim Gorkij, Maksim Litvinov, Mangazeja, Marc Chagall, Margarita Stāraste-Bordevīka, Maria Alexandrovna af Rusland, Maria Ouspenskaya, Maria Theresia af Østrig, Maria Vladimirovna af Rusland, Marie af Hessen og ved Rhinen, Marie Curie, Marie-Antoinette, Mariinskij Slot, Marija Gimbutas, Marijampolė, Marina af Grækenland og Danmark, Marki, Maximilian Kolbe, Melvin Calvin, Mendele Mojkher Sforim, Mieczysław Niedziałkowski, Mikhail Bakunin, Mikhail Bulgakov, Mikhail J. Lermontov, Mikhail Kirponos, Mikhail Mikhailovitj af Rusland, Mikhail Nikolajevitj af Rusland, Mikhail Sjolokhov, Mikhail Tukhatjevskij, Mikhail Vrubel, Milij Balakirev, Miliza Korjus, Minsk, Minsk voblast, Mordechai Nurock, Morgengryets Port, Mosfilm, Moshe Sharett, Mosjtjena, Moskva, Moskvas metro, Mykolajiv, Nachrichtenstelle für den Orient, Naltjik, Napoleonskrigene, Nasib Sjiganov, Nertjinsktraktaten, Nestor Makhno, Nice, Nikita Bitjurin, Nikita Khrusjtjov, Nikolai Stepulov, Nikolaj 2. af Rusland, Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland, Nikolaj Bogoljubov, Nikolaj Bukharin, Nikolaj Gogol, Nikolaj Golitsyn, Nikolaj Iudovitj Ivanov, Nikolaj Mjaskovskij, Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1831-1891), Nikolaj Pavlovitj von Nicolay, Nikolaj Pejko, Nikolaj Podgornyj, Nikolaj Rakov, Nikolaj Rerikh, Nikolaj Semjonov, Nikolaj Vatutin, Nordens historie, Norrland, Novorossijsk, Novosibirsk, Oświęcim, Ober Ost, Odessa, Ole Sohn, Olga af Grækenland og Danmark, Olga Aleksandrovna af Rusland, Olonets guvernement, Olympisk medaljetabel, Orenburg, Orenburg guvernement, Orsja, Orsk, Osip Mandelsjtam, Oskar Backlund, Ossetere, Otto Rantzau (diplomat), Otto von Kotzebue, Parlamentarisk republik, Paul 1. af Rusland, Paul Marstrand, Paul von Nicolay, Paul von Rennenkampf, Paul Walden, Pavel Bermondt-Avalov, Pavel Sukhoj, Pavel Tretjakov, Pawiak, Pärnu, Płock, Pehr Evind Svinhufvud, Pekingkonventionen, Perm guvernement, Peter 2. af Rusland, Peter 3. af Rusland, Peter August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, Peter Bornholdt, Peter Christian Schumacher, Peter den Store, Peter Nikolajevitj af Rusland, Peter von Biron, Peter Willemoes, Petropavlovsk (1911), Philip Ditlev Trampe, Pierre Peschier, Pierre Poumeau, Pikkelhue, Pinsk, Pisk, Pjotr Ilitj Tjajkovskij, Pjotr Lesjtjenko, Pjotr Myschetzky, Pjotr Wrangel, Podolien, Pogrom, Polen, Polens tre delinger, Polotsk, Poltava, Pontisk-kaspiske slette, Portsmouth-traktaten, Poul Harboe-Christensen, Pramdragernes sang ved Volga, Preussen, Pskov oblast, Qing-dynastiet, Raadvad Mølle, Rasmus Æreboe, Reinhold Gliere, Republikken Dagestan, Republikken Ingusjetien, Republikken Krim, Republikken Tjetjenien, Revolutionskrigene, Richard von Kühlmann, Ridder- og fortjenstordener, hæderstegn og medaljer, Riga, Riga Centralstation, Rigsråd, Rihards Zariņš, Rivne, Rodion Jakovlevitj Malinovskij, Rokiškis, Roman Jakobson, Romerriget, Royal Navys historie, Rundāle Palads, Rurikslægten, Rusland, Rusland (flertydig), Rusland ved OL, Ruslands autonome okruger, Ruslands historie, Ruslands krajer, Ruslands nationalsang, Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, Russere, Russificeringen af Finland, Russisk litteratur, Russisk sporvidde, Russisk-japanske krig, Russiske rubler, Rutenere, Rutensk, Rutulere, Rybinsk, Samara guvernement, Sankt Petersborg guvernement, Saratov (dampskib), Schlieffenplanen, Sejm, Seret, Sergej Eisenstein, Sergej Jesenin, Sergej Koroljov, Sergej Ljapunov, Sergej Mikhalkov, Sergej Nikolskij, Sergej Prokofjev, Sergej Rakhmaninov, Sergej Vasilenko, Sergej Vinogradskij, Sergej Vitte, Sergej Vladimirovitj Iljusjin, Sheik Mansur, Sikorsky Ilja Muromets, Sjamil, Skandinaviens historie, Slaget ved Alma, Slaget ved Balaklava, Slaget ved Borodino, Slaget ved Gallipoli, Slaget ved Leipzig, Slaget ved Poltava, Slaget ved Sehested, Slaget ved Sinope, Slaget ved Warszawa, Slavofil, Slesvig-Holsten-Gottorp, Slovjansk, Slushko palæet, Sofja Kjoler, Sofja Kovalevskaja, Solms (tysk adelsslægt), Sonia Delaunay, Sophie Dorothea af Württemberg, Sophie Magdalene af Danmark, Sophus Bergsøe, Sosj, Sovjetunionen, Sovjetunionens flåde, Spencer Perceval, Stalinisme, Stanislav Poniatovski af Polen, Statsdumaen (flertydig), Statsdumaen (Russiske Kejserrige), Stavka, Stavropol, Stepan Razin, Stockholm-aftalen, Storfyrstendømmet Finland, Storfyrstendømmet Litauen, Storfyrstendømmet Moskva, Storhertugdømme, Storhertugdømmet Oldenborg, Struves meridianbue, Sumy, Svecomanske bevægelse, Sverige, Syvårskrigen (1756–1763), Szlachta, Tadeusz Kościuszko, Tadsjikistan, Taganrog, Tamara de Lempicka, Taras Sjevtjenko, Tauragė, Ternopil, The Great Game, Theodor Gudman Rohde, Theodora Krarup, Theodosius Dobzhansky, Thor Lange (digter), Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede, Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede, Tikhon Khrennikov, Tjerkasy, Tjetjenere, Tobolsk guvernement, Tommaso Traetta, Tomsk guvernement, Torne älv, Trakai, Transbajkal, Treårskrigen, Tredje koalitionskrig, Tripelententen, Tukums, Turkmenistan, Tysk (sprog), Tyskbaltere, Ujezd, Ukraine, Ukraines flag, Ukraines historie, Ukrainske SSR, Uldis Ģērmanis, Ulrik Christian Heide, Ulysses S. Grant, Usbekistan, Vaasa, Vadim Salmanov, Varniai, Vasilij Kandinskij, Vasilij Prontjisjtjev, Vasilij Sajtsev, Vasilij Veresjtjagin, Vatslav Nisjinskij, Våbenhvilen i Erzincan, Veli Mukhatov, Vera Sasulitj, Versailles-freden, Vest-Kasakhstan oblast, Vesteuropa, Vestfronten i 1. verdenskrig, Vestrussiske Frivilligehær, Vicekonge, Vidkun Quisling, Viktor Vasnetsov, Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Vilhelmine af Hessen-Darmstadt, Vilhelms Purvītis, Vinterkrigen, Vissarion Dsjugasjvili, Vissarion Sjebalin, Vitebsk, Vjatjeslav Grigorjevitj Sjvarts, Vjatjeslav Molotov, Vladimir Aleksandrovitj af Rusland, Vladimir Köppen, Vladimir Kirillovitj af Rusland, Vladimir Majakovskij, Vladimir Nabokov, Vladimir Sjukhov, Volhynien, Volodymyr (by), Vologda guvernement, Vsevolod Pudovkin, Vyborg, Walter Zapp, Warszawa, Warwara Wahl, Władysław Horodecki, Wenzel Anton von Kaunitz, Wienerkongressen, Wilhelm Ostwald, Witold Pilecki, Woldemar Løvendal (rigsgreve), Zaporogkosakker, Zar-Rusland, Zelenogorsk, Zemgales priekšpilsēta, Zemstvo, Zjytomyr, 1. verdenskrig, 1. verdenskrig i Mellemøsten, 1721, 1759, 1762, 1788, 1795, 1800, 1807, 1812, 1829, 1854, 1855, 1867, 1898, 1901, 1911, 1914, 2. Slesvigske Krig.