Indholdsfortegnelse
18 relationer: Ediacara-faunaen, Geologi, Hydrosfære, Jorden, Jordens historie, Komet, KREEP, Månen, Månens bagside, Månens geologi, Meteoritnedslag, Meteoroid, Miller-Urey-eksperimentet, Nedre Imbrian, Præ-Nectarian, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Vand.
Ediacara-faunaen
Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.
Se Det Store Bombardement og Ediacara-faunaen
Geologi
p.
Se Det Store Bombardement og Geologi
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Det Store Bombardement og Hydrosfære
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Det Store Bombardement og Jorden
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Det Store Bombardement og Jordens historie
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Se Det Store Bombardement og Komet
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden.
Se Det Store Bombardement og KREEP
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Det Store Bombardement og Månen
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Se Det Store Bombardement og Månens bagside
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Det Store Bombardement og Månens geologi
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Det Store Bombardement og Meteoritnedslag
Meteoroid
En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.
Se Det Store Bombardement og Meteoroid
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Det Store Bombardement og Miller-Urey-eksperimentet
Nedre Imbrian
I Månens historie strækker Nedre Imbrian-perioden sig fra for 3.850 millioner år siden til for omkring 3.800 millioner år siden.
Se Det Store Bombardement og Nedre Imbrian
Præ-Nectarian
Perioden Præ-Nectarian i Månens historie strækker sig fra for 4.533 millioner år siden (tidspunktet for Månens dannelse) til for 3.920 millioner år siden, da Nectaris-bassinet dannedes ved nedslag af et stort objekt fra rummet.
Se Det Store Bombardement og Præ-Nectarian
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Det Store Bombardement og Solsystemet
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Det Store Bombardement og Solsystemets dannelse og udvikling
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Det Store Bombardement og Vand
Også kendt som Sene kraftige bombardement.