Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
192 relationer: Adam Friedrich Adamson Moltke, Adel i Tyskland, Adelheid af Schaumburg-Lippe, Adolf 1. Georg af Schaumburg-Lippe, Adolf af Schaumburg-Lippe, Albrecht af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Aleksandr 3. af Rusland, Alexander Georgevitch, 7. hertug af Leuchtenberg, Alexius Frederik Christian af Anhalt-Bernburg, Amt Trittau, Anhalt-Bernburg, Anhalt-Dessau, Østrig, Østrig-Ungarns udenrigsministerium, Østrigs historie, Ærkehertugdømmet Østrig, Bad Berleburg, Baden, Belgiens historie, Bremen, Carl Adolf Boheman, Carl Braun (komponist), Cecilie af Sverige (1807-1844), Christian 9., Christian Rantzau (guvernør), Christian Trepka, D.G. Monrad, Danmark, Danmarks historie, Danmarks historie (1814-1848), Danmarks historie (1848-1901), Danmarks Riges Grundlov, Dansk Vestindien, Dansk-tyske grænse, Danske jernbaner, Danske panserskibe, De hundrede dage, Demokrati, Den preussisk-østrigske krig, Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten), Det nordtyske forbund, Det preussisk-østrigske kondominat, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Det tyske mindretal i Nordslesvig, Dobbeltørn, Edvard 7. af Storbritannien, Ejderen, Ejderpolitikken, Emil Berliner, ... Expand indeks (142 mere) »
Adam Friedrich Adamson Moltke
Adam Friedrich Adamson von Moltkes grav Adam Friedrich Adamson greve (von) Moltke (født 17. april 1816 i Ottensen, død 10. december 1885 i Kiel) var en dansk regeringspræsident.
Se Det Tyske Forbund og Adam Friedrich Adamson Moltke
Adel i Tyskland
Adelen i Tyskland var den øverste samfundsklasse i først det tysk-romerske rige, Det tyske Forbund og siden i det tyske kejserrige.
Se Det Tyske Forbund og Adel i Tyskland
Adelheid af Schaumburg-Lippe
Prinsesse Adelheid til Schaumburg-Lippe (Adelheid Christine Juliane Charlotte; 9. marts 1821 – 30. juli 1899) var en tysk prinsesse af Schaumburg-Lippe, der var hertuginde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1878 til 1885.
Se Det Tyske Forbund og Adelheid af Schaumburg-Lippe
Adolf 1. Georg af Schaumburg-Lippe
Fyrst Adolf 1.
Se Det Tyske Forbund og Adolf 1. Georg af Schaumburg-Lippe
Adolf af Schaumburg-Lippe
Prins Adolf til Schaumburg-Lippe (Adolf Wilhelm Viktor; – 9. juli 1916) var en tysk prins af Schaumburg-Lippe og preussisk general i kavaleriet.
Se Det Tyske Forbund og Adolf af Schaumburg-Lippe
Albrecht af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Prins Albrecht til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksburg (Albrecht Christian Adolf Karl Eugen; 15. marts 1863 – 23. april 1948) var en tysk prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.
Se Det Tyske Forbund og Albrecht af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Aleksandr 3. af Rusland
Aleksandr 3.
Se Det Tyske Forbund og Aleksandr 3. af Rusland
Alexander Georgevitch, 7. hertug af Leuchtenberg
Alexander Georgevitch, 7.
Se Det Tyske Forbund og Alexander Georgevitch, 7. hertug af Leuchtenberg
Alexius Frederik Christian af Anhalt-Bernburg
Alexius Frederik Christian af Anhalt-Bernburg (Alexius Friedrich Christian von Anhalt-Bernburg; 12. juni 1767 – 24. marts 1834) var en tysk fyrste, der fra 1796 til 1807 var fyrste og fra 1807 til sin død i 1834 hertug af det lille tyske fyrstendømme Anhalt-Bernburg.
Se Det Tyske Forbund og Alexius Frederik Christian af Anhalt-Bernburg
Amt Trittau
Amt Trittau er et amt i det nordlige Tyskland, beliggende i den sydlige del af Kreis Stormarn.
Se Det Tyske Forbund og Amt Trittau
Anhalt-Bernburg
Anhalt-Bernburg var et fyrstendømme i det Tysk-romerske rige og et hertugdømme i det tyske forbund.
Se Det Tyske Forbund og Anhalt-Bernburg
Anhalt-Dessau
Anhalt-Dessau var et fyrstendømme i det Tysk-romerske rige, og senere et hertugdømme i det Det tyske forbund.
Se Det Tyske Forbund og Anhalt-Dessau
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Det Tyske Forbund og Østrig
Østrig-Ungarns udenrigsministerium
Det Østrig–ungarske udenrigsministerium blev oprettet i 1720, da kejser Kejser Karl 6. oprettede et fælles udenrigsministerium for sine østrigske arvelande.
Se Det Tyske Forbund og Østrig-Ungarns udenrigsministerium
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Det Tyske Forbund og Østrigs historie
Ærkehertugdømmet Østrig
Ærkehertugdømmet Østrigs våbenskjold Ærkehertugdømmet Østrig (Erzherzogtum Österreich) er en betegnelse for Østrig i perioden 1453 til 1804.
Se Det Tyske Forbund og Ærkehertugdømmet Østrig
Bad Berleburg
Bad Berleburg (tidligere Berlenburg) er en by og kommune i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen.
Se Det Tyske Forbund og Bad Berleburg
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Se Det Tyske Forbund og Belgiens historie
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Se Det Tyske Forbund og Bremen
Carl Adolf Boheman
Carl Adolf Andersson Boheman (født 3. september 1764 i Jönköping, død 14. april 1831 ved Hamborg) var en svensk mystiker, frimurer, handelsmand og hofsekretær.
Se Det Tyske Forbund og Carl Adolf Boheman
Carl Braun (komponist)
Carl Anton Philipp Braun (født 26. december 1788 i Ludwigslust, Mecklenburg-Schwerin, død 11. juni 1835 i Rommehed, Sverige) var en tyskfødt oboist og komponist i dansk og svensk tjeneste, bror til Wilhelm Theodor Johannes Braun.
Se Det Tyske Forbund og Carl Braun (komponist)
Cecilie af Sverige (1807-1844)
Cecilie af Sverige (Cecilia) – 27. januar 1844) var en svensk prinsesse og komponist, der var storhertuginde af Oldenborg fra 1831 til 1844.Linden, s. 727. Cecilie var datter af Gustav 4. Adolf af Sverige og Frederikke af Baden. Hun blev gift med storhertug August 1. af Oldenborg i 1831 i hans tredje ægteskab.
Se Det Tyske Forbund og Cecilie af Sverige (1807-1844)
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Det Tyske Forbund og Christian 9.
Christian Rantzau (guvernør)
Christian Andreas Friedrich (Frederik) rigsgreve Rantzau (5. februar 1796 i Kiel – 26. april 1857 på Seeburg, Brunswick ved Kiel) var en holstensk godsejer, gehejmekonferensråd og guvernør, far til Emil Rantzau.
Se Det Tyske Forbund og Christian Rantzau (guvernør)
Christian Trepka
Christian Friederich Trepka (23. marts 1779 i København – 29. oktober 1864 sammesteds) var en dansk officer, far til Johan Christian Matthias Trepka og Holten Fürchtegott Trepka.
Se Det Tyske Forbund og Christian Trepka
D.G. Monrad
Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.
Se Det Tyske Forbund og D.G. Monrad
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Det Tyske Forbund og Danmark
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Det Tyske Forbund og Danmarks historie
Danmarks historie (1814-1848)
Danmarks historie (1814-1848) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Det Tyske Forbund og Danmarks historie (1814-1848)
Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Det Tyske Forbund og Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Det Tyske Forbund og Danmarks Riges Grundlov
Dansk Vestindien
Kort over øerne Satellitbillede af øerne taget af NASAs satellit Landsat 7. Dansk Vestindien, De Vestindiske Øer eller De Danske Jomfruøer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.
Se Det Tyske Forbund og Dansk Vestindien
Dansk-tyske grænse
Grænsesten mellem Danmark og Tyskland. Rosenkrans / Rudbøl. Den dansk-tyske grænse (på dansk ofte blot kaldet grænsen eller landegrænsen) er 68 km lang og adskiller Danmark og Tyskland.
Se Det Tyske Forbund og Dansk-tyske grænse
Danske jernbaner
Aalborg. Danmarks jernbanenet (2018). Københavns metro er ikke vist. S-baner med rødt, elektricificerede strækninger med blåt og øvrige baner med grønt Danske jernbaner bestod i 2017 af 3.476 kilometer jernbanestrækning, hvoraf S-banen, metroen, Aarhus Letbane, København-Padborg (ved grænsen til Tyskland), Kyst- og Øresundsbanen samt Esbjergbanen og Sønderborgbanen er elektrificerede.
Se Det Tyske Forbund og Danske jernbaner
Danske panserskibe
Der har eksisteret danske panserskibe i et tidsrum på 80 år fra 1863 til 1943.
Se Det Tyske Forbund og Danske panserskibe
De hundrede dage
De hundrede dage var perioden fra Napoleons tilbagevenden fra Elba til han blev deporteret til Skt. Helena.
Se Det Tyske Forbund og De hundrede dage
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Det Tyske Forbund og Demokrati
Den preussisk-østrigske krig
Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.
Se Det Tyske Forbund og Den preussisk-østrigske krig
Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)
Den provisoriske regering Opråb fra 24. marts 1848, hvori det hedder: ''Vi vil ikke tåle, at tysk land bliver prisgivet danskernes rov.'' Den provisoriske regering (også omtalt som oprørsregering) blev oprettet som led i den tyske opstand mod Danmark den 24.
Se Det Tyske Forbund og Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)
Det nordtyske forbund
Det nordtyske forbund (Norddeutscher Bund) var en union af tyske stater, som eksisterede fra 1867 med opløsningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlæggelse i 71.
Se Det Tyske Forbund og Det nordtyske forbund
Det preussisk-østrigske kondominat
Det preussisk-østrigske kondominat (også prøjsisk-østrigsk kondominat) er navnet på den fælles preussisk-østrigske administration i Slesvig (≈Sønderjylland) og Holsten efter den anden slesvigske krig i 1864 og indtil Preussens anneksion af hertugdømmerne i 1866.
Se Det Tyske Forbund og Det preussisk-østrigske kondominat
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Det Tyske Forbund og Det tysk-romerske Rige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Det Tyske Forbund og Det Tyske Forbund
Det tyske mindretal i Nordslesvig
Resultatet af folkeafstemningen i 1920 Det tyske mindretal i Nordslesvig eller Sønderjylland (tysk: deutsche Minderheit eller deutsche Volksgruppe in Nordschleswig) er betegnelsen for de tysksindede i Nordslesvig (den danske del af Sønderjylland).
Se Det Tyske Forbund og Det tyske mindretal i Nordslesvig
Dobbeltørn
Konya. Madrasen blev bygget i 1264. Emblem med dobbeltørn, Istanbul, baseret på det Det byzantinske riges insignier. Det venstre (vestre) hoved symboliserer Rom, det højre (østlige) Konstantinopel. Korset og globusen i kløerne symboliserer henholdsvis den åndelige og verdslige autoritet.
Se Det Tyske Forbund og Dobbeltørn
Edvard 7. af Storbritannien
Edvard 7. (Albert Edward; født 9. november 1841 på Buckingham Palace i London, død 6. maj 1910 på Buckingham Palace) var konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og kejser af Indien fra 1901 til 1910.
Se Det Tyske Forbund og Edvard 7. af Storbritannien
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Se Det Tyske Forbund og Ejderen
Ejderpolitikken
Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer.
Se Det Tyske Forbund og Ejderpolitikken
Emil Berliner
Emil Berliner (født 20. maj 1851 i Hannover, Tyskland, død 3. august 1929 i Washington D.C., USA) var en tysk-amerikansk opfinder, der er mest kendt for at have opfundet grammofonen i 1887.
Se Det Tyske Forbund og Emil Berliner
Emma af Waldeck-Pyrmont
Emma af Waldeck-Pyrmont (2. august 1858 – 20. marts 1934) var dronning af Nederlandene fra 1879 til 1890 som ægtefælle til Kong Vilhelm 3..
Se Det Tyske Forbund og Emma af Waldeck-Pyrmont
Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha
Ernst 2., hertug af Sachsen-Coburg og Gotha (født 21. juni 1818 i Coburg, død 2. august 1893 i Reinhardsbrunn ved Gotha) var hertug af Sachsen-Coburg og Gotha.
Se Det Tyske Forbund og Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha
Ernst August 1. af Hannover
Ernst August 1. (5. juni 1771 – 18. november 1851) var konge af Hannover fra 1837 til 1851.
Se Det Tyske Forbund og Ernst August 1. af Hannover
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Se Det Tyske Forbund og Fællesforfatningen
Ferdinand 1. af Rumænien
Ferdinand 1.
Se Det Tyske Forbund og Ferdinand 1. af Rumænien
Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg
Forbundseksekutionen mod Holsten og Lauenburg var en militær intervention, der gik forud for den 2. Slesvigske krig.
Se Det Tyske Forbund og Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg
Forbundsforsamlingen
Forbundsforsamlingen (tysk Bundesversammlung) har flere betydninger.
Se Det Tyske Forbund og Forbundsforsamlingen
Forbundsrådet (Tyskland)
right Forbundsrådets bygning, Preußisches Herrenhaus Forbundsrådet eller Deutscher Bundesrat er delstaternes parlament i Tyskland.
Se Det Tyske Forbund og Forbundsrådet (Tyskland)
Freden i Prag
Freden i Prag eller Pragfreden blev indgået 23. august 1866, efter afslutningen af den preussisk-østrigske krig, og indebar opløsningen af Tyske forbund.
Se Det Tyske Forbund og Freden i Prag
Freden i Wien (1864)
Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864. Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.
Se Det Tyske Forbund og Freden i Wien (1864)
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Det Tyske Forbund og Frederik 6.
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Det Tyske Forbund og Frederik 7.
Frederik August 2. af Sachsen
Frederik August 2.
Se Det Tyske Forbund og Frederik August 2. af Sachsen
Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (Friedrich Christian August von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, 6. juli 1829 på Augustenborg Slot – 14. januar 1880 i Wiesbaden), i folkemunde Friedrich der Achte, var ældste søn af Christian August 2.
Se Det Tyske Forbund og Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Frederik Ferdinand af Anhalt-Köthen
Frederik Ferdinand af Anhalt-Köthen (Friedrich Ferdinand von Anhalt-Köthen; 25. juni 1769 – 23. august 1830) var en tysk fyrste fra Huset Askanien, der var hertug af det lille tyske hertugdømme Anhalt-Köthen fra 1818 til 1830.
Se Det Tyske Forbund og Frederik Ferdinand af Anhalt-Köthen
Frederik Stiernholm
Emil Rye Frederik Christian Stiernholm (24. januar 1822 på Gammellund – 25. april 1879) var en dansk officer.
Se Det Tyske Forbund og Frederik Stiernholm
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Se Det Tyske Forbund og Fri rigsstad
Friedrich Max Müller
Friedrich Max Müller (6. december 1823 i Dresden - 28. oktober 1900) var en tysk filolog og orientalist.
Se Det Tyske Forbund og Friedrich Max Müller
Friedrich von Eyben (lensgreve)
Friedrich lensgreve von Eyben (født 24. april 1770 i Meiningen, død 6. november 1825 i Frankfurt am Main) var en tysk godsejer og dansk diplomat.
Se Det Tyske Forbund og Friedrich von Eyben (lensgreve)
Fristad
En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed, det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.
Se Det Tyske Forbund og Fristad
Georg 1. Vilhelm af Schaumburg-Lippe
Fyrst Georg 1.
Se Det Tyske Forbund og Georg 1. Vilhelm af Schaumburg-Lippe
Georg 2. af Schaumburg-Lippe
Fyrst Georg 2.
Se Det Tyske Forbund og Georg 2. af Schaumburg-Lippe
Georg Friedrich Knapp
Georg Friedrich Knapp (født 7. marts 1842 i Gießen, Tyskland, død 20. februar 1926) var en tysk økonom, økonomisk historiker og grundlægger af cartalismen, der er en skole indenfor monetær teori.
Se Det Tyske Forbund og Georg Friedrich Knapp
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Det Tyske Forbund og Hamborg
Hamborgs historie
Hamborgs historie er skildringen af en stad opstået som en handelsplads ved en grænseborg nær en flod, der efter tur udviklede sine muligheder som bispesæde, hansestad og fri handelsstad under skiftende konjunkturer, hvor stadens neutralitet var afgørende for dens trivsel eller mangel på samme.
Se Det Tyske Forbund og Hamborgs historie
Hans Rudolf von Bischoffswerder
Johann (Hans) Rudolf von Bischoffswerder (13. november 1741 i Ostramonda – 30. eller 31. oktober 1803 i Marquardt) var en preussisk general og statsmand af gammel sachsisk adelsslægt.
Se Det Tyske Forbund og Hans Rudolf von Bischoffswerder
Harald Raasløff
Harald Iver Andreas Raasløff (4. oktober 1810 i København – 4. november 1893 på Frederiksberg) var en dansk minister.
Se Det Tyske Forbund og Harald Raasløff
Heinrich Steffens
Heinrich Steffens (også Henrik Steffens eller Henrich Steffens) (født 2. maj 1773 i Stavanger, død 13. februar 1845 i Berlin) var naturfilosof og kaldes dansk romantiks fødselshjælper.
Se Det Tyske Forbund og Heinrich Steffens
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Det Tyske Forbund og Helstaten
Herrschaft (territorium)
Et Herskab (tysk: Herrschaft) eller en Herlighed (hollandsk: Hoge heerlijkheid eller vrije heerlijkheid) var et delvist selvstyrende område i Det tysk-romerske Rige (indtil 1806) og nogle af nabolandene.
Se Det Tyske Forbund og Herrschaft (territorium)
Hertugdømmet Anhalt
Hertugdømmet Anhalt (Herzogtum Anhalt) var et tysk hertugdømme, der eksisterede fra 1863 til 1918.
Se Det Tyske Forbund og Hertugdømmet Anhalt
Hertugdømmet Braunschweig
Kort over hertugdømmet Braunschweig fra 1914 Hertugdømmet Braunschweig (Herzogtum Braunschweig) var en historisk stat i det nordlige Tyskland, der eksisterede fra 1814 til 1918.
Se Det Tyske Forbund og Hertugdømmet Braunschweig
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Det Tyske Forbund og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Nassau
Hertugdømmet Nassau var en af medlemsstaterne i det Tyske forbund og bestod i 60 år, fra 1806 til 1866.
Se Det Tyske Forbund og Hertugdømmet Nassau
Hertugdømmet Oświęcim
Kort over Pomeranien, Livonien og Hertugdømmet Oświęcim (nederst t.h.) Hertugdømmet Auschwitz (tysk: Herzogtum Auschwitz), polsk: Księstwo Oświęcimskie, tjekkisk: Osvětimské knížectví), var et af mange schlesiske hertugdømmer beliggende i Øvre Schlesien i grænselandet mellem nutidens Polen, Tjekkiet og Slovakiet.
Se Det Tyske Forbund og Hertugdømmet Oświęcim
Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
Sachsen-Altburg var et hertugdømme og en forbundsstat i det Tyske Kejserrige beliggende i det nuværende Thüringen.
Se Det Tyske Forbund og Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
Sachsen-Meiningen var et hertugdømme og en forbundsstat i det Tyske Kejserrige beliggende i den nuværende tyske delstat Thüringen.
Se Det Tyske Forbund og Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
Hertugdømmet Zator
Hertugdømmet Zator (tysk: Herzogtum Zator, tjekkisk: Zatorské knížectví, polsk: Księstwo Zatorskie), var et af mange schlesiske hertugdømmer beliggende i Øvre Schlesien i grænselandet mellem nutidens Polen, Tjekkiet og Slovakiet.
Se Det Tyske Forbund og Hertugdømmet Zator
Hohenlohe
Hohenlohe er en slægt i den tyske højadel.
Se Det Tyske Forbund og Hohenlohe
Hohenzollern-Hechingen
Hohenzollern-Hechingen var et lille grevskab og senere fyrstendømme i Schwaben i det sydlige Tyskland, der eksisterede fra 1576 til 1850.
Se Det Tyske Forbund og Hohenzollern-Hechingen
Hohenzollern-Sigmaringen
Hohenzollern-Sigmaringen var et lille grevskab og senere fyrstendømme i Schwaben i det sydlige Tyskland, der eksisterede fra 1576 til 1850.
Se Det Tyske Forbund og Hohenzollern-Sigmaringen
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Se Det Tyske Forbund og Holsten
Isenburg
Slægtens våben Isenburg er en slægt i den tyske højadel.
Se Det Tyske Forbund og Isenburg
J.F. Hansen (forstdocent)
Johan Frederik Hansen (født 3. juni 1810 i København, død 19. februar 1873 på Frederiksberg) var en dansk forstmand og kreditforeningsdirektør.
Se Det Tyske Forbund og J.F. Hansen (forstdocent)
Jean-Baptiste Nothomb
Jean-Baptiste Baron de Nothomb (3. juli 1805 i Messancy (provinsen Luxemburg – 16. september 1881 i Berlin) var en belgisk politiker og diplomat. Efter at have gået på Athenaeum i Luxembourg studerede Nothomb jura og offentlig forvaltning i Liege og nedsatte sig som advokat i Bruxelles.
Se Det Tyske Forbund og Jean-Baptiste Nothomb
Johan 1. Josef af Liechtenstein
Johann 1.
Se Det Tyske Forbund og Johan 1. Josef af Liechtenstein
Johan Vahl
Johan Vahl (18. marts 1799 i København – 7. juni 1875 sammesteds) var en dansk officer, bror til Jens Vahl.
Se Det Tyske Forbund og Johan Vahl
Johannes Brahms
Johannes Brahms (født 7. maj 1833 i Hamburg, død 3. april 1897 i Wien) var en tysk komponist, pianist og dirigent.
Se Det Tyske Forbund og Johannes Brahms
Joseph Carl Reventlow-Criminil
Joseph Carl greve (von) Reventlow-Criminil (9. februar 1797 i Hamborg – 17. juni 1850 på Emkendorf Gods) var en holstensk godsejer og kancellipræsident, bror til Heinrich Anna Reventlow-Criminil.
Se Det Tyske Forbund og Joseph Carl Reventlow-Criminil
Joseph Lebeau
Jean Louis Joseph Lebeau (3. januar 1794 i Huy – 19. marts 1865 i Huy) var en liberal belgisk statsmand.
Se Det Tyske Forbund og Joseph Lebeau
Kalvslund Herred
Kalvslund Herred var før 1866 det nordvestligste herred i Hertugdømmet Slesvig og Haderslev Amt og samtidig et af de såkaldte blandede distrikter i det nordvestlige Slesvig.
Se Det Tyske Forbund og Kalvslund Herred
Kalvslund Sogn
Kalvslund Sogn er et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift).
Se Det Tyske Forbund og Kalvslund Sogn
Karl Friedrich von Savigny
Karl Friedrich von Savigny (19. september 1814 i Berlin—11. februar 1875 i Frankfurt am Main) var en preussisk diplomat, søn af Friedrich Carl von Savigny.
Se Det Tyske Forbund og Karl Friedrich von Savigny
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Se Det Tyske Forbund og Karl Marx
Katarina Pavlovna af Rusland
Katarina Pavlovna af Rusland (Екатерина Павловна Романова) (21. maj 1788 — 9. januar 1819) var en russisk storfyrstinde, der var dronning af Württemberg fra 1816 til 1819.
Se Det Tyske Forbund og Katarina Pavlovna af Rusland
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Se Det Tyske Forbund og Kejserriget Østrig
Kiel (kongeskib)
Eagle var en hjuldamper, bygget i Storbritannien i 1821.
Se Det Tyske Forbund og Kiel (kongeskib)
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Se Det Tyske Forbund og Konføderation
Kongeriget Bayern
Kongeriget Bayern (tysk: Königreich Bayern) var en tysk stat, som eksisterede fra 1806 til opløsningen af monarkierne i 1918.
Se Det Tyske Forbund og Kongeriget Bayern
Kongeriget Hannover
Kongeriget Hannover var et kongerige i Nordtyskland, der eksisterede fra 1814 til 1866.
Se Det Tyske Forbund og Kongeriget Hannover
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Det Tyske Forbund og Kongeriget Preussen
Kongeriget Sachsen
Kongeriget Sachsen blev i oprettet i 1806 som kongedømme på grundlag af Kurfyrstendømmet Sachsen; under den samme slægt, som i århundreder havde regeret i Sachsen som kurfyrster.
Se Det Tyske Forbund og Kongeriget Sachsen
Kongeriget Württemberg
Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.
Se Det Tyske Forbund og Kongeriget Württemberg
Kurfyrstendømmet Baden
Kurfyrstendømmet Baden 1803-1945.Rød: Baden til 1803Violet: Tilføjelser i 1803Gul: Tilføjelser i 1805Grøn: Tilføjelser i 1806Blå: Tilføjelser i 1810Grå: Tilføjelser i 1819 Kurfyrstendømmet Baden blev oprettet i 1803, da markgreve Karl Frederik af Markgrevskabet Baden blev ophøjet til kurfyrste.
Se Det Tyske Forbund og Kurfyrstendømmet Baden
Kurfyrstendømmet Hessen
Kurfyrstendømmet Hessen (Kurfürstentum Hessen), også kendt som Kurhessen, er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1803 til 1807 og igen fra 1814 til 1866.
Se Det Tyske Forbund og Kurfyrstendømmet Hessen
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Se Det Tyske Forbund og Lübeck
Liechtenstein
Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig.
Se Det Tyske Forbund og Liechtenstein
Lippe (land)
Lippe var et land i Tyskland, der i forskellige former eksisterede som et statsligt territorium fra 1100-tallet til 1947.
Se Det Tyske Forbund og Lippe (land)
London-konferencen (1864)
Den engelske udenrigsminister og reelle forhandlingsleder John Russel Londonkonferencen i 1864 var en møderække mellem repræsentanter for de krigsførende lande i den anden slesvigske krig, Danmark, Preussen og Østrig, samt for det tyske forbund, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge, dvs.
Se Det Tyske Forbund og London-konferencen (1864)
Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard
Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard (17. maj 1797 på Eckhof – 9. juli 1881) var en holstensk godsejer og politiker.
Se Det Tyske Forbund og Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard
Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Storhertug Ludvig 1.
Se Det Tyske Forbund og Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Ludvig 2. af Anhalt-Köthen
Ludvig 2.
Se Det Tyske Forbund og Ludvig 2. af Anhalt-Köthen
Ludvig 2. af Bayern
Ludwig 2.
Se Det Tyske Forbund og Ludvig 2. af Bayern
Ludvig Holstein-Holsteinborg
Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein til grevskabet Holsteinborg (kaldet Holstein-Holsteinborg) (18. juli 1815 på Holsteinborg – 28. april 1892 i København) var en dansk godsejer og politiker, der var Danmarks 12. konseilspræsident (statsminister) fra 1870 til 1874.
Se Det Tyske Forbund og Ludvig Holstein-Holsteinborg
Magnus Theodor Moltke
Magnus Theodor greve Moltke (9. marts 1806 – 29. oktober 1860 i Wien) var en tysk-dansk godsejer.
Se Det Tyske Forbund og Magnus Theodor Moltke
Malmøkonventionen (1848)
Malmøkonventionen var en dansk-preussisk aftale under Treårskrigen.
Se Det Tyske Forbund og Malmøkonventionen (1848)
Maria Pavlovna af Rusland (1786-1859)
Maria Pavlovna af Rusland (Мария Павловна) (16. februar 1786 – 23. juni 1859) var en russisk storfyrstinde, der var storhertuginde af Sachsen-Weimar-Eisenach fra 1828 til 1853.
Se Det Tyske Forbund og Maria Pavlovna af Rusland (1786-1859)
Marie af Hessen og ved Rhinen
Marie af Hessen og ved Rhinen (Maximiliane Wilhelmine Auguste Sophie Marie), i Rusland kaldet Maria Aleksandrovna (Мария Александровна), (8. august 1824 i Darmstadt, død 8. juni 1880 i Sankt Petersborg), var en prinsesse af Storhertugdømmet Hessen, der var kejserinde af Rusland fra 1855 til 1880 som ægtefælle til kejser Aleksandr 2.
Se Det Tyske Forbund og Marie af Hessen og ved Rhinen
Martsrevolutionen
Glade revolutionære vifter med revolutionens fane, Schwarz-Rot-Gold. Martsrevolutionen er betegnelsen for en række borgerligt-liberalt inspirerede revolutioner, der opstod i marts 1848 i de 38 tyske småstater, der var løst bundet sammen i det tyske forbund under de-facto ledelse af de to store tyske stater Preussen og Østrig-Ungarn, der ofte lå i intern splid.
Se Det Tyske Forbund og Martsrevolutionen
Mathilde af Schaumburg-Lippe
Prinsesse Mathilde til Schaumburg-Lippe (Mathilde Auguste Wilhelmine Caroline; – 14. august 1891) var en tysk prinsesse af Schaumburg-Lippe, der var hertuginde af Württemberg som ægtefælle til Hertug Eugen af Württemberg.
Se Det Tyske Forbund og Mathilde af Schaumburg-Lippe
Max af Baden
Prins Maximilian af Baden, også kendt som Max von Baden (Maximilian Alexander Friedrich Wilhelm; 10. juli 1867 – 6. november 1929) var en tysk prins, politiker og officer.
Se Det Tyske Forbund og Max af Baden
Mecklenburg-Schwerin
Mecklenburg-Schwerin var et hertugdømme (siden 1815 storhertugdømme) i det nordlige Tyskland, skabt da Albrecht 2. af Mecklenburg og hans bror John fik titel som hertuger af Mecklenburg af den Hellige Romerske Kejser Karl 4. Styret af Huset Mecklenburg forblev området forholdsvis fattigt i det Tysk-Romerske Rige.
Se Det Tyske Forbund og Mecklenburg-Schwerin
Mecklenburg-Strelitz
Mecklenburg-Strelitz var en nordtysk stat, der eksistere fra 1701 til 1933.
Se Det Tyske Forbund og Mecklenburg-Strelitz
Mediatisering
Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.
Se Det Tyske Forbund og Mediatisering
Nederlandenes historie
Nederlandenes historie omfatter overvejende de nordvestlige dele af det europæiske fastland men tillige oversøiske områder, som kom under dette områdes herredømme.
Se Det Tyske Forbund og Nederlandenes historie
Nordslesvig
Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.
Se Det Tyske Forbund og Nordslesvig
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.
Se Det Tyske Forbund og Novemberforfatningen
Otto Joachim Moltke
Otto Joachim greve Moltke (født 11. juni 1770 i Moltkes Palæ, København, død 1. februar 1853 på Espe) var en dansk godsejer og gehejmestatsminister.
Se Det Tyske Forbund og Otto Joachim Moltke
Otto von Faber du Faur
(de) (de) Adolph Eduard Otto von Faber du Faur (født 3. juni 1828 i Ludwigsburg i Baden-Württemberg; død 10. august 1901 i München) var en tysk officer og maler, der udførte mange slagscener, nogle i et stort format.
Se Det Tyske Forbund og Otto von Faber du Faur
Peter Hiort Lorenzen
Peter Hiort Lorenzen (født 24. januar 1791 i Haderslev, død 17. marts 1845 sammesteds) var en dansk/slesvigsk politiker og købmand.
Se Det Tyske Forbund og Peter Hiort Lorenzen
Revolution
Ordet revolution har flere betydninger.
Se Det Tyske Forbund og Revolution
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Det Tyske Forbund og Rhinforbundet
Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådet var et fælles parlament for de danske og tyske dele af det danske monarki, der blev skabt ved Oktoberforfatningen i 1855.
Se Det Tyske Forbund og Rigsrådet (1855-1866)
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Det Tyske Forbund og Romantikken
Rudolph Bielke (diplomat)
Holger Frederik Rudolph Bielke (født 12. juli 1810 i Bergen, død 26. juli 1855 i Padua) var en dansk diplomat.
Se Det Tyske Forbund og Rudolph Bielke (diplomat)
Rudolph Rothe
Rudolph Rothe (født 18. oktober 1802 i København; død 30. januar 1877 på Frederiksberg) var en dansk slotsgartner og etatsråd.
Se Det Tyske Forbund og Rudolph Rothe
Sachsen-Hildburghausen
Sachsen-Hildburghausen var et ernestinsk hertugdømme og en stat, først i Det tysk-romerske Rige og senere i Det tyske forbund.
Se Det Tyske Forbund og Sachsen-Hildburghausen
Sachsen-Lauenburg
Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.
Se Det Tyske Forbund og Sachsen-Lauenburg
Schaumburg-Lippe
Schaumburg-Lippe var et tysk land, der eksisterede fra 1647 til 1946.
Se Det Tyske Forbund og Schaumburg-Lippe
Schwarzburg-Rudolstadt
Schwarzburg-Rudolstadt var et tysk land, der eksisterede fra 1599 til 1920.
Se Det Tyske Forbund og Schwarzburg-Rudolstadt
Schwarzburg-Sondershausen
Schwarzburg-Sondershausen var et tysk land, der eksisterede fra 1599 til 1920.
Se Det Tyske Forbund og Schwarzburg-Sondershausen
Segeberg Amt
Segeberg Amt var et amt i grevskabet, senere hertugdømmet Holsten, med forvaltningssæde på Segeberg Slot i Segeberg.
Se Det Tyske Forbund og Segeberg Amt
Sigismund von Rosen
Sigismund (Siegismund) Ludvig Carl von Rosen (23. februar 1827 i Segeberg – 18. (19.) april 1864 på Johannitterlazarettet i Nybøl) var en dansk officer, bror til Alfred og Carl von Rosen og far til C.F., Marie og Vilhelm von Rosen.
Se Det Tyske Forbund og Sigismund von Rosen
Slaget ved Dybbøl (april 1849)
Slaget ved Dybbøl i april 1849 var et slag i Treårskrigen mellem danske tropper og en tysk styrke på 11.000 mand, som forgæves forsøgte at sætte over til Als.
Se Det Tyske Forbund og Slaget ved Dybbøl (april 1849)
Slaget ved Königgrätz
Slaget ved Königgrätz var det afgørende slag i den Preussisk-østrigske krig.
Se Det Tyske Forbund og Slaget ved Königgrätz
Slaget ved Mysunde 1850
Slaget ved Mysunde, i 1850, var blandt treårskrigens sidste kamphandlinger, og den første større træfning mellem danske og slesvig-holstenske styrker, efter slaget ved Isted.
Se Det Tyske Forbund og Slaget ved Mysunde 1850
Slaget ved Nybøl
Slaget ved Nybøl den 28.
Se Det Tyske Forbund og Slaget ved Nybøl
Slaget ved Slesvig
Slaget ved Slesvig fandt sted nær Dannevirke påskemorgen den 23. april 1848 som andet slag i Treårskrigen 1848-50.
Se Det Tyske Forbund og Slaget ved Slesvig
Slesvig-holstenisme
Slesvig-Holstens flag. Slesvig-holstenisme er en politisk forestilling om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, deres selvstændighed i forhold til Kongeriget Danmark og deres nære tilknytning til Tyskland.
Se Det Tyske Forbund og Slesvig-holstenisme
Solms (tysk adelsslægt)
våben Solms er tysk adelsslægt fra den nuværende delstat Hessen.
Se Det Tyske Forbund og Solms (tysk adelsslægt)
Stamtræ over tyske monarker
Følgende er et stamtræ over hver prins, konge, dronning, monark, konføderatiospræsident og kejser af Tyskland, fra Karl den Store i år 800 videre til Ludvig den Tyske i 843 og endeligt til Vilhelm 2. i 1918.
Se Det Tyske Forbund og Stamtræ over tyske monarker
Standsherre
Standsherre (tysk: Standesherr resp. standesherrlich) var i Det tyske forbund betegnelsen på medlemmer af de højadelige slægter, som i forbindelse med opløsningen af Det tysk-romerske rige havde mistet sine herskabsrettigheder gennem mediatisering i perioden 1803–1815.
Se Det Tyske Forbund og Standsherre
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Statholderskabet (Slesvig og Holsten)
Statholderskabet er navnet på en tysk udnævnt regering i hertugdømmerne Slesvig og Holsten under Treårskrigen med hovedkvarter på Gottorp Slot.
Se Det Tyske Forbund og Statholderskabet (Slesvig og Holsten)
Steinburg Amt
Steinburg Amt, også kaldet Krempe Amt, var et amt i Hertugdømmet Holsten med forvaltningssæde på Steinburg Slot i Steinburg.
Se Det Tyske Forbund og Steinburg Amt
Stephan af Østrig
Ærkehertug Stephen, palatin af Ungarn (ungarsk: István nádor eller Habsburg–Lotaringiai István Ferenc Viktor főherceg) (tysk: Stephan Franz Viktor, Erzherzog von Österreich) (født 14. september 1817 i Buda, død 19. februar 1867 i Menton, begravet i Budapest) var vicekonge (palatin) af Ungarn i 1847–1848.
Se Det Tyske Forbund og Stephan af Østrig
Storhertugdømme
Cosimo I, den første fyrste med titlen storhertug Storhertug Henri af Luxembourg, den eneste nuværende storhertug Et storhertugdømme er et land, hvor monarken har titel af storhertug eller storhertuginde.
Se Det Tyske Forbund og Storhertugdømme
Storhertugdømmet Baden
Storhertugdømmet Baden (Großherzogtum Baden) var en tidlige stat i det sydvestlige Tyskland på Rhinens østlige bred.
Se Det Tyske Forbund og Storhertugdømmet Baden
Storhertugdømmet Hessen
Storhertugdømmet Hessen og ved Rhinen (Großherzogtum Hessen und bei Rhein) er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1806 til 1918.
Se Det Tyske Forbund og Storhertugdømmet Hessen
Storhertugdømmet Oldenborg
Storhertugdømmet Oldenborg var en stat i den nordlige del af det nuværende Tyskland, der eksisterede fra 1815 til 1918.
Se Det Tyske Forbund og Storhertugdømmet Oldenborg
Stormarn (landskab)
Johannes Mejers kort fra 1650 over Fyrstendømmet Stormarn. Landskabet Stormarn ligger i den sydlige del af Holsten.
Se Det Tyske Forbund og Stormarn (landskab)
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Se Det Tyske Forbund og Thüringen
Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede
ImageSize.
Se Det Tyske Forbund og Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede
Træfningen ved Oversø
Træfningen ved Oversø var blandt de tidlige kamphandliger i Treårskrigen fra 1848 til 1850.
Se Det Tyske Forbund og Træfningen ved Oversø
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se Det Tyske Forbund og Treårskrigen
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Det Tyske Forbund og Tyske Kejserrige
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Det Tyske Forbund og Tyskland
Tysklands flag
Forbundsrepublikken Tysklands flag Rigsdagsbygningen i Berlin med "Enhedsflaget". Dette flag symboliserer Tysklands genforening og er hejst dag og nat. Tysklands flag er en vandret delt trikolore i farverne sort over rødt over gult.
Se Det Tyske Forbund og Tysklands flag
Tysklands nationalvåben
Det tyske nationalvåben blev til i Weimarrepublikkens senere tid Det tyske nationalvåben er et af Tysklands symboler.
Se Det Tyske Forbund og Tysklands nationalvåben
Tysklands samling 1871
Det tyske kejserrige 1871-1918 med det altdominerende Preussen i blå Tysklands samling 1871 var den formelle samling af en række større og mindre stater, primært tysktalende, til én nationalstat, som fandt sted den 18. januar 1871 ved udråbelsen af det Tyske kejserrige i Versailles, under ledelse af den preussiske kong Wilhelm 1.
Se Det Tyske Forbund og Tysklands samling 1871
Victoria af Storbritannien (1840-1901)
Viktoria af Storbritannien (Victoria Adelaide Mary Louisa af Storbritannien og Irland; født 21. november 1840 på Buckingham Palace, London, død 5. august 1901 på Schloss Friedrichshof, Kronberg im Taunus; efter sin mands død (15. juni 1888) også kaldet Kejserinde Friedrich (Kaiserin Friedrich) var ældste barn af dronning Victoria af Storbritannien og Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha og gennem ægteskab med Frederik 3.
Se Det Tyske Forbund og Victoria af Storbritannien (1840-1901)
Vilhelm 1. af Hessen
Kurfyrst Vilhelm 1.
Se Det Tyske Forbund og Vilhelm 1. af Hessen
Vilhelm 2. af Hessen
Vilhelm 2., Kurfyrste af Hessen (Wilhelm II, Kurfürst von Hessen) (28. juli 1777, Hanau – 20. november 1847, Frankfurt am Main) var den næstsidste kurfyrste af Hessen fra 1821 til 1847.
Se Det Tyske Forbund og Vilhelm 2. af Hessen
Vilhelm 3. af Nederlandene
Vilhelm 3., født 17. februar 1817 i Bruxelles, død 23. november 1890 i Apeldoorn, var konge af Nederlandene og storhertug af Luxembourg 1849 – 1890.
Se Det Tyske Forbund og Vilhelm 3. af Nederlandene
Waldeck-Pyrmont
Waldeck-Pyrmont var et tysk fyrstedømme, medlem af det tyske forbund, og efter den tyske rigsgrundlæggelse i 1871 en af de tyske forbundsstater.
Se Det Tyske Forbund og Waldeck-Pyrmont
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Det Tyske Forbund og Wienerkongressen
Wilhelm Beseler
Wilhelm Hartwig Beseler (2. marts 1806 på Schloss Marienhausen ved Jever – 2. september 1884 i Bonn) var en slesvigsk advokat og politiker og medlem af den provisoriske slesvig-holstenske regering 1848 og det slesvig-holstenske statholderskab 1849-1851.
Se Det Tyske Forbund og Wilhelm Beseler
Wilhelm Meyer
Hans Wilhelm Meyer (født 19. oktober 1824 i Fredericia, død 3. juni 1895 i Venedig) var en dansk læge og den første i verden til at beskrive sygdommen Adenoid vegetation (polypper).
Se Det Tyske Forbund og Wilhelm Meyer
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
1864 (tv-serie)
1864 er en dansk tv-dramaserie i otte dele, som omhandler Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig.
Se Det Tyske Forbund og 1864 (tv-serie)
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
2. Slesvigske Krig
2.
Se Det Tyske Forbund og 2. Slesvigske Krig
Også kendt som Tyske Forbund, Tysklands historie (1814-1871).