Indholdsfortegnelse
32 relationer: Adolf Zeising, Banevogteren, landsbyen Ring, Billedkomposition, Blomst, Cauchyfølge, Dag saa lang, Den gyldne spiral, Dodekaeder, Femkant, Fibonacci-tal, Filmiske virkemidler, Fra Københavns Børs, Gyldent rektangel, Ikosaeder, Inkommensurabilitet, Kædebrøk, Luca Pacioli, Matematik og kunst, Matematisk konstant, Oktaeder, Pentagram, Phi, Reciprokke Fibonacci-konstant, Skagensjægere, Skønhed, Sommerdag på Skagen Strand med figurer, Støvkornenes dans i solstrålerne, Stenum Kirke, Verdens oprindelse, 12 (tal), 2 (tal), 3 (tal).
Adolf Zeising
Adolf Zeising (24. september 1810—27. april 1876) var en tysk æstetiker.
Se Det gyldne snit og Adolf Zeising
Banevogteren, landsbyen Ring
Det gyldne snit lagt ind maleriet ''Banevogteren Landsbyen Ring'' Banevogteren eller Banevogteren, Landsbyen Ring er et maleri af L.A. Ring.
Se Det gyldne snit og Banevogteren, landsbyen Ring
Billedkomposition
Billedkomposition er måden et billede opbygges, så øjet ledes til det, som kunstneren vil fortælle med billedet.
Se Det gyldne snit og Billedkomposition
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Cauchyfølge
En Cauchyfølge af punkter, (''x''''n''), er vist med blåt. Hvis rummet der indeholder følgen er ''fuldstændigt'', vil det indeholde følgens "destination"; med andre ord findes følgens grænseværdi.
Se Det gyldne snit og Cauchyfølge
Dag saa lang
Dag saa lang (Dag så lang) er en roman ved Albert Dam (1880-1972) udgivet på H. Hagerups Forlag i 1954.
Se Det gyldne snit og Dag saa lang
Den gyldne spiral
Approksimation og en sand gylden spiral: Den grønne spiral er lavet med kvarte cirkeltangenter som den inderste del af kvadratet, mens den røde spiral er den gyldne spiral, der er en særlig type af logaritmisk spiral. Overlappende steder er indikeret med gul. Forholdet mellem længderne af siden på et stort kvadrat og det næste mindre kvadrat er det gyldne snit.
Se Det gyldne snit og Den gyldne spiral
Dodekaeder
Et regulært dodekaeder (~ tolv ansigter) er et platonisk legeme som består af tolv femkantede sideflader, med tre der mødes ved hvert hjørne.
Se Det gyldne snit og Dodekaeder
Femkant
En regulær pentagon. En femkant eller pentagon (af græsk pental for tallet 5) er en polygon med fem sider.
Fibonacci-tal
Siderne af kvadraterne giver Fibonacci-tallene. Fibonacci-tal fik deres navn i 1800-tallet, af Edouard Lucas, og er opkaldt efter den italienske matematiker Leonardo Fibonacci.
Se Det gyldne snit og Fibonacci-tal
Filmiske virkemidler
Filmiske virkemidler er samlebetegnelsen for de begreber i en film, som vedrører filmens æstetik.
Se Det gyldne snit og Filmiske virkemidler
Fra Københavns Børs
Børssalen set fra ca. samme sted. som hvorfra P.S. Krøyer malede maleriet, ''Fra Københavns Børs''Fra Københavns Børs er maleri af P.S. Krøyer fra 1895.
Se Det gyldne snit og Fra Københavns Børs
Gyldent rektangel
Et gyldent rektangel sammensat af det blå og det røde. Hvis det blå rektangel fjernes vil det røde være et nyt gyldent rektangel. Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1: φ (dvs., 1: 1,618...). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.
Se Det gyldne snit og Gyldent rektangel
Ikosaeder
Et ikosaeder (flertal: -edre) er et polyeder som har 20 sideflader.
Se Det gyldne snit og Ikosaeder
Inkommensurabilitet
Inkommensurabilitet er det, der ikke kan sammenlignes med samme mål.
Se Det gyldne snit og Inkommensurabilitet
Kædebrøk
En kædebrøk er et matematisk udtryk af formen Hvor a0 er et heltal og de andre an-værdier er positive heltal.
Se Det gyldne snit og Kædebrøk
Luca Pacioli
Luca Pacioli (født 1445, død 19. juni 1517), var en italiensk matematiker, søn af Bartolomo Pacioli.
Se Det gyldne snit og Luca Pacioli
Matematik og kunst
Matematik og kunst er beslægtet med hinanden på flere forskellige måder.
Se Det gyldne snit og Matematik og kunst
Matematisk konstant
En matematisk konstant er en talværdi, som ikke ændrer sig; den er derfor det modsatte af en variabel.
Se Det gyldne snit og Matematisk konstant
Oktaeder
Et oktaeder (flertal: oktaedre) er et polyeder med otte sideflader.
Se Det gyldne snit og Oktaeder
Pentagram
Pentagram Pentagram eller pentalpha (πεντάλφα - fem A'er), er navnet på den regulære femtakkede stjerne, som historisk har været brugt som ikon for diverse religiøse og okkulte betydninger.
Se Det gyldne snit og Pentagram
Phi
Fi (eller Phi) (stort Φ eller \Phi; lille φ, \phi eller \varphi) er det 21.
Reciprokke Fibonacci-konstant
Den reciprokke Fibonacci-konstant, eller ψ, er defineret som summen af de reciprokke værdier af Fibonacci-tallene: Da forholdet mellem to på hinanden følgende led, \frac, nærmer sig den reciprokke værdi af det gyldne snit, \frac\varphi.
Se Det gyldne snit og Reciprokke Fibonacci-konstant
Skagensjægere
Skagensjægere fra 1898 er et maleri af P.S. Krøyer.
Se Det gyldne snit og Skagensjægere
Skønhed
Et eksempel på naturens skønhed. Bjerget Fuji, Japan. antik græsk tempel. Venus. Marmorstatue af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Omkring 1815. etiopisk kvinde. Smukt eller ikke smukt? ”Det dansende Hus” i Prag. Opført i 1997. Skønhed forstås i almindelighed som en egenskab ved en ting, som sanses (specielt med synet og hørelsen), og som behager og opløfter sindet hos den, der sanser.
Sommerdag på Skagen Strand med figurer
Sommerdag på Skagen Strand med figurer er et oliemaleri af Laurits Tuxen fra 1907.
Se Det gyldne snit og Sommerdag på Skagen Strand med figurer
Støvkornenes dans i solstrålerne
Støvkornenes dans i solstrålerne (også kendt som Solskin og Solstråler) er et oliemaleri fra 1900 af den danske maler Vilhelm Hammershøi.
Se Det gyldne snit og Støvkornenes dans i solstrålerne
Stenum Kirke
Stenum Kirke ligger i Stenum ca.
Se Det gyldne snit og Stenum Kirke
Verdens oprindelse
Verdens oprindelse (fransk: L'Origine du monde) er et oliemaleri fra 1866 af den franske maler Gustave Courbet.
Se Det gyldne snit og Verdens oprindelse
12 (tal)
12 (tolv) er.
Se Det gyldne snit og 12 (tal)
2 (tal)
2 (to) er.
3 (tal)
3 (tre) er.