Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
68 relationer: Anschluss, Auswärtiges Amt, Østrigs historie, Berlin, Bernhard Ernst von Bülow, Carl Georg von Wächter, Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst, Clara Immerwahr, Den fransk-preussiske krig, Den preussisk-østrigske krig, Det Tyske Forbund, Det tyske kejserriges hær, Det Tyske Riges forfatning af 1871, Emsdepechen, Forbundskansler, Forbundsrådet (Tyskland), Freden i Frankfurt, Freden i Prag, Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin, Frederik Karl af Preussen, Fristad, Helmuth Johannes Ludwig von Moltke, Hertugdømmet Anhalt, Hertugdømmet Braunschweig, Hertugdømmet Sachsen-Altenburg, Hertugdømmet Sachsen-Meiningen, Jødernes emancipation i Europa, Jødernes historie, Kalvslund Herred, Kalvslund Sogn, Konføderation, Kongeriget Preussen, Lübeck, Lippe (land), Mecklenburg, Mecklenburg-Schwerin, Mecklenburg-Strelitz, Nederlandenes historie, Novemberaftalerne, Oldenborg (land), Oldenburg, Otto von Bismarck, Reichsoberhandelsgericht, Rigsdag, Rigsdagen (Det nordtyske forbund), Rigsdagsbygningen i Berlin, Romantikken, Sachsen-Lauenburg, Schaumburg-Lippe, Schwarzburg-Rudolstadt, ... Expand indeks (18 mere) »
Anschluss
Grænsevagter og soldater fjerner grænsebommene mellem Tyskland og Østrig marts 1938. Anschluss, også skrevet Anschluß ("tilslutning, anknytning eller forening") eller Anschluss Österreichs ("Østrigs indlemmelse eller genforening"), er en tysk betegnelse på Nazi-Tysklands anneksion af Østrig den 12.
Se Det nordtyske forbund og Anschluss
Auswärtiges Amt
Auswärtiges Amt (AA) (dansk: udenrigstjenesten, udenrigsetaten, udenrigsembedet eller kontoret for udenrigsanliggender) er navnet på Tysklands Udenrigsministerium, der er oprettet i sin nuværende form i 1919.
Se Det nordtyske forbund og Auswärtiges Amt
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Det nordtyske forbund og Østrigs historie
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Se Det nordtyske forbund og Berlin
Bernhard Ernst von Bülow
Bernhard Ernst von Bülow (født 2. august 1815 i Cismar i hertugdømmet Holsten, i det nuværende Grömitz; Slesvig-Holsten, død 20. oktober 1879 i Frankfurt am Main) var en dansk og tysk embedsmand og politiker.
Se Det nordtyske forbund og Bernhard Ernst von Bülow
Carl Georg von Wächter
Carl Joseph Georg Sigismund von Wächter (24. december 1797 i Marbach – 15. januar 1880 i Leipzig) var en tysk jurist og politiker.
Se Det nordtyske forbund og Carl Georg von Wächter
Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst
Fyrst Chlodwig Karl Victor zu Hohenlohe, prins af Ratiboř og Corvey (31. marts 1819 – 6. juli 1901) var en tysk politiker og statsmand.
Se Det nordtyske forbund og Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst
Clara Immerwahr
Clara Haber née Immerwahr (født 21. juni 1870 i Wojczyce, Det Nordtyske Forbund; død 2. maj 1915 i Dahlem, Berlin, Det Tyske Kejserrige) var en tysk kemiker.
Se Det nordtyske forbund og Clara Immerwahr
Den fransk-preussiske krig
Den fransk-preussiske krig (den fransk-tyske krig) blev udkæmpet mellem Frankrig og Det nordtyske forbund under Kongeriget Preussens ledelse samt de sydtyske lande Baden, Kongeriget Bayern og Württemberg mellem 19. juli 1870 og 10. maj 1871.
Se Det nordtyske forbund og Den fransk-preussiske krig
Den preussisk-østrigske krig
Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.
Se Det nordtyske forbund og Den preussisk-østrigske krig
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Det nordtyske forbund og Det Tyske Forbund
Det tyske kejserriges hær
østrig-ungarske fly foruden tyske kampvogne i 1. verdenskrig Kejsermanøvre i Odenwald, 1888 Det tyske kejserriges hær, som ifølge artikel 60 i det tyske riges grundlov hed Deutsches Heer, er betegnelsen for Tysklands hær fra rigets samling i 1871 til etableringen af Reichswehr efter nederlaget i 1.
Se Det nordtyske forbund og Det tyske kejserriges hær
Det Tyske Riges forfatning af 1871
Det tyske riges forfatning (Verfassung des Deutschen Reiches) var forfatningen i Tyskland fra 1871 til 1919.
Se Det nordtyske forbund og Det Tyske Riges forfatning af 1871
Emsdepechen
Mindemærke over Emsdepechen i Bad Ems Ems depechen eller Emser depechen var en skriftlig meddelelse om forhandlingerne mellem den preussiske konge Wilhelm 1. og den franske ambassadør Vincent Benedetti i Bad Ems.
Se Det nordtyske forbund og Emsdepechen
Forbundskansler
Forbundskansler (Bundeskanzler) er den danske betegnelse for embeder i flere tysktalende lande og kan henvise til.
Se Det nordtyske forbund og Forbundskansler
Forbundsrådet (Tyskland)
right Forbundsrådets bygning, Preußisches Herrenhaus Forbundsrådet eller Deutscher Bundesrat er delstaternes parlament i Tyskland.
Se Det nordtyske forbund og Forbundsrådet (Tyskland)
Freden i Frankfurt
Freden i Frankfurt var en fredsaftale, som blev underskrevet den 10. maj 1871 i Frankfurt am Main mellem Frankrig og Tyskland.
Se Det nordtyske forbund og Freden i Frankfurt
Freden i Prag
Freden i Prag eller Pragfreden blev indgået 23. august 1866, efter afslutningen af den preussisk-østrigske krig, og indebar opløsningen af Tyske forbund.
Se Det nordtyske forbund og Freden i Prag
Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
Frederik Frans 2. (Friedrich Franz II.) (28. februar 1823 – 15. april 1883) var storhertug af Mecklenburg-Schwerin fra 1842 til 1883.
Se Det nordtyske forbund og Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
Frederik Karl af Preussen
Prins Frederik Karl af Preussen Prins Frederik Karl Nikolaus af Preussen (født 20. marts 1828 i Berlin, død 15. juni 1885 i Klein-Glienicke ved Potsdam) var en af de største preussiske hærførere i sin tid.
Se Det nordtyske forbund og Frederik Karl af Preussen
Fristad
En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed, det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.
Se Det nordtyske forbund og Fristad
Helmuth Johannes Ludwig von Moltke
Helmuth Johannes Ludwig von Moltke (tysk udtale: Parentesˈhɛlmuːt fɔn ˈmɔltkəParentes fra den 25. maj 1848 til den 18. juni 1916, oftest omtalt som Helmuth von Moltke eller Moltke den Yngre) var en tysk general og stabschef for den tyske generalstab i årene 1906 til 1914, German Military Commander, fra Encyclopædia Britannica.
Se Det nordtyske forbund og Helmuth Johannes Ludwig von Moltke
Hertugdømmet Anhalt
Hertugdømmet Anhalt (Herzogtum Anhalt) var et tysk hertugdømme, der eksisterede fra 1863 til 1918.
Se Det nordtyske forbund og Hertugdømmet Anhalt
Hertugdømmet Braunschweig
Kort over hertugdømmet Braunschweig fra 1914 Hertugdømmet Braunschweig (Herzogtum Braunschweig) var en historisk stat i det nordlige Tyskland, der eksisterede fra 1814 til 1918.
Se Det nordtyske forbund og Hertugdømmet Braunschweig
Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
Sachsen-Altburg var et hertugdømme og en forbundsstat i det Tyske Kejserrige beliggende i det nuværende Thüringen.
Se Det nordtyske forbund og Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
Sachsen-Meiningen var et hertugdømme og en forbundsstat i det Tyske Kejserrige beliggende i den nuværende tyske delstat Thüringen.
Se Det nordtyske forbund og Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
Jødernes emancipation i Europa
Et fransk motiv fra 1806, der viser Napoleon Bonaparte give jødedommen ligestilling. Jødernes emancipation i Europa betegner den udvikling fra anden halvdel af 1700-tallet til omkring 1. verdenskrig, hvor jøderne i Europa fra at være en udskilt gruppe med færre rettigheder og pligter end andre indbyggere i politisk og anden henseende blev ligestillet med de øvrige indbyggere i de enkelte lande.
Se Det nordtyske forbund og Jødernes emancipation i Europa
Jødernes historie
Jødernes historie kendetegnes ved omfattende folkevandringer.
Se Det nordtyske forbund og Jødernes historie
Kalvslund Herred
Kalvslund Herred var før 1866 det nordvestligste herred i Hertugdømmet Slesvig og Haderslev Amt og samtidig et af de såkaldte blandede distrikter i det nordvestlige Slesvig.
Se Det nordtyske forbund og Kalvslund Herred
Kalvslund Sogn
Kalvslund Sogn er et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift).
Se Det nordtyske forbund og Kalvslund Sogn
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Se Det nordtyske forbund og Konføderation
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Det nordtyske forbund og Kongeriget Preussen
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Se Det nordtyske forbund og Lübeck
Lippe (land)
Lippe var et land i Tyskland, der i forskellige former eksisterede som et statsligt territorium fra 1100-tallet til 1947.
Se Det nordtyske forbund og Lippe (land)
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Se Det nordtyske forbund og Mecklenburg
Mecklenburg-Schwerin
Mecklenburg-Schwerin var et hertugdømme (siden 1815 storhertugdømme) i det nordlige Tyskland, skabt da Albrecht 2. af Mecklenburg og hans bror John fik titel som hertuger af Mecklenburg af den Hellige Romerske Kejser Karl 4. Styret af Huset Mecklenburg forblev området forholdsvis fattigt i det Tysk-Romerske Rige.
Se Det nordtyske forbund og Mecklenburg-Schwerin
Mecklenburg-Strelitz
Mecklenburg-Strelitz var en nordtysk stat, der eksistere fra 1701 til 1933.
Se Det nordtyske forbund og Mecklenburg-Strelitz
Nederlandenes historie
Nederlandenes historie omfatter overvejende de nordvestlige dele af det europæiske fastland men tillige oversøiske områder, som kom under dette områdes herredømme.
Se Det nordtyske forbund og Nederlandenes historie
Novemberaftalerne
Novemberaftalerne var en række traktater, som i november 1870 blev indgået om de sydtyske stater Bayern, Württemberg, Baden og Hessens indtræden i det Nordtyske forbund.
Se Det nordtyske forbund og Novemberaftalerne
Oldenborg (land)
Oldenborg (tysk: Oldenburg) var tidligere en stat i det nordvestlige Tyskland, der i forskellige former eksisterede som et statsligt territorium fra begyndelsen af 1100-tallet til 1946.
Se Det nordtyske forbund og Oldenborg (land)
Oldenburg
Oldenburg (Oldenborg) er en by i den tyske delstat Niedersachsen vest for Bremen i det nordvestlige Tyskland.
Se Det nordtyske forbund og Oldenburg
Otto von Bismarck
Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.
Se Det nordtyske forbund og Otto von Bismarck
Reichsoberhandelsgericht
Den tyske rigsoverhandelsret (tysk: Reichsoberhandelsgericht (ROHG), oprindeligt Bundesoberhandelsgericht) var en domstol, der havde sæde i Leipzig fra 1869 til 1879.
Se Det nordtyske forbund og Reichsoberhandelsgericht
Rigsdag
Rigsdag har flere betydninger.
Se Det nordtyske forbund og Rigsdag
Rigsdagen (Det nordtyske forbund)
Rigsdagen (tysk: Reichstag) blev etableret som parlament for Det nordtyske forbund i 1867 efter Preussisk-østrigske krig.
Se Det nordtyske forbund og Rigsdagen (Det nordtyske forbund)
Rigsdagsbygningen i Berlin
Rigsdagsbygningen. Inskriptionen "DEM DEUTSCHEN VOLKE", som betyder "Til det tyske folk" eller "For det tyske folk" kan ses på arkitraven. Rigsdagsbygningen med den berømte inskription »Dem Deutschen Volke« Rigsdagsbygningen set fra øst Rigsdagsbygningen i Berlin (tysk Reichstagsgebäude eller Reichstag) var sæde for Rigsdagen i det tyske kejserrige fra 1894 til 1919 og herefter for Weimarrepublikkens Rigsdag og Nazi-Tysklands rigsdag frem til slutningen af 2.
Se Det nordtyske forbund og Rigsdagsbygningen i Berlin
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Det nordtyske forbund og Romantikken
Sachsen-Lauenburg
Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.
Se Det nordtyske forbund og Sachsen-Lauenburg
Schaumburg-Lippe
Schaumburg-Lippe var et tysk land, der eksisterede fra 1647 til 1946.
Se Det nordtyske forbund og Schaumburg-Lippe
Schwarzburg-Rudolstadt
Schwarzburg-Rudolstadt var et tysk land, der eksisterede fra 1599 til 1920.
Se Det nordtyske forbund og Schwarzburg-Rudolstadt
Schwarzburg-Sondershausen
Schwarzburg-Sondershausen var et tysk land, der eksisterede fra 1599 til 1920.
Se Det nordtyske forbund og Schwarzburg-Sondershausen
Slaget ved Königgrätz
Slaget ved Königgrätz var det afgørende slag i den Preussisk-østrigske krig.
Se Det nordtyske forbund og Slaget ved Königgrätz
SMS Friedrich Carl (1867)
Friedrich Carl var et af de tre store panserskibe, der blev bestilt af Preussen til den flåde, der skulle beskytte kysterne i det nyoprettede nordtyske forbund.
Se Det nordtyske forbund og SMS Friedrich Carl (1867)
SMS König Wilhelm (1868)
König Wilhelm var det største af de tre store panserskibe, der blev bestilt af Preussen til den flåde, der skulle beskytte kysterne i det nyoprettede nordtyske forbund.
Se Det nordtyske forbund og SMS König Wilhelm (1868)
SMS Kronprinz (1867)
Kronprinz var et af de tre store panserskibe, der blev bestilt af Preussen til den flåde, der skulle beskytte kysterne i det nyoprettede nordtyske forbund.
Se Det nordtyske forbund og SMS Kronprinz (1867)
Sozialdemokratische Arbeiterpartei
Wilhelm Liebknecht (1826–1900) Sozialdemokratische Arbeiterpartei (SDAP) var et blandt flere forløberpartier for det tyske socialdemokratiske parti Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD).
Se Det nordtyske forbund og Sozialdemokratische Arbeiterpartei
Stamtræ over tyske monarker
Følgende er et stamtræ over hver prins, konge, dronning, monark, konføderatiospræsident og kejser af Tyskland, fra Karl den Store i år 800 videre til Ludvig den Tyske i 843 og endeligt til Vilhelm 2. i 1918.
Se Det nordtyske forbund og Stamtræ over tyske monarker
Storhertugdømmet Hessen
Storhertugdømmet Hessen og ved Rhinen (Großherzogtum Hessen und bei Rhein) er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1806 til 1918.
Se Det nordtyske forbund og Storhertugdømmet Hessen
Storhertugdømmet Oldenborg
Storhertugdømmet Oldenborg var en stat i den nordlige del af det nuværende Tyskland, der eksisterede fra 1815 til 1918.
Se Det nordtyske forbund og Storhertugdømmet Oldenborg
Tysk kejser (Tyske Kejserrige)
Den tyske kejsers rigsvåben kronprins Wilhelm, der ville være blevet den fjerde kejser. Tysk kejser (Deutscher Kaiser) var den officielle titel for det Tyske Kejserriges statsoverhoved.
Se Det nordtyske forbund og Tysk kejser (Tyske Kejserrige)
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Det nordtyske forbund og Tyske Kejserrige
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Det nordtyske forbund og Tyskland
Tysklands flag
Forbundsrepublikken Tysklands flag Rigsdagsbygningen i Berlin med "Enhedsflaget". Dette flag symboliserer Tysklands genforening og er hejst dag og nat. Tysklands flag er en vandret delt trikolore i farverne sort over rødt over gult.
Se Det nordtyske forbund og Tysklands flag
Tysklands nationalvåben
Det tyske nationalvåben blev til i Weimarrepublikkens senere tid Det tyske nationalvåben er et af Tysklands symboler.
Se Det nordtyske forbund og Tysklands nationalvåben
Tysklands samling 1871
Det tyske kejserrige 1871-1918 med det altdominerende Preussen i blå Tysklands samling 1871 var den formelle samling af en række større og mindre stater, primært tysktalende, til én nationalstat, som fandt sted den 18. januar 1871 ved udråbelsen af det Tyske kejserrige i Versailles, under ledelse af den preussiske kong Wilhelm 1.
Se Det nordtyske forbund og Tysklands samling 1871
Waldeck-Pyrmont
Waldeck-Pyrmont var et tysk fyrstedømme, medlem af det tyske forbund, og efter den tyske rigsgrundlæggelse i 1871 en af de tyske forbundsstater.
Se Det nordtyske forbund og Waldeck-Pyrmont
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Se Det nordtyske forbund og 1866
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
Se Det nordtyske forbund og 1867
Også kendt som Nordtyske Forbund.