Indholdsfortegnelse
92 relationer: Aegyptus, Antikkens slutning, Bogtabet i senantikken, Borgerkrig, Ceterum censeo Carthaginem esse delendam, Curia, Curia Hostilia, Damnatio memoriae, Den romerske by, Det Byzantinske Rige, Didius Julianus, Domitian, Et tu, Brute?, Filippi, Forum Romanum, Fronto, Galba, Germanske folkeslag, Graccherne, Gracchernes reformbevægelse, Gratian, Herodes den Store, Hispania Baetica, Idus Martiae, Juba 1., Jugurthakrigen, Julius Cæsar, Kejserkulten i Romerriget, Kimbrere, Kimbrertoget, Kleanthes, Kleopatra 7., Kybele, Marcus Junius Brutus, Marcus Tullius Cicero, Marius' militærreformer, Marmorevandfaldene, Maximian Herculius, Maximinus 1. Thrax, Menneskeofring, Nero, Nerone, Nerva, Optimater, Orakel, Overhus, Palads, Pantheon, Pave Damasus 1., Pave Johannes 1., ... Expand indeks (42 mere) »
Aegyptus
Lokalisering af den romerske provins Aegyptus Aegyptus var en provins i Romerriget.
Se Det romerske Senat og Aegyptus
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Det romerske Senat og Antikkens slutning
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Det romerske Senat og Bogtabet i senantikken
Borgerkrig
En borgerkrig er en krig mellem organiserede grupper indenfor et enkelt samfund, normalt en stat.
Se Det romerske Senat og Borgerkrig
Ceterum censeo Carthaginem esse delendam
Kort visende Kartagos beliggenhed i Middelhavsområdet Ceterum censeo Carthaginem esse delendam (eller Praeterea censeo Carthaginem delendam esse) er latin og betyder "I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges".
Se Det romerske Senat og Ceterum censeo Carthaginem esse delendam
Curia
Curia (da. 'kurie') betegnede i tidlig romersk historie en underafdeling af folket, eller en stamme.
Se Det romerske Senat og Curia
Curia Hostilia
Curia Hostilia i rødt ved Comitium Curia Hostilia i nærheden af Comitium på Forum Romanum var i republikkens tid det foretrukne samlingssted for det romerske senat.
Se Det romerske Senat og Curia Hostilia
Damnatio memoriae
Damnatio memoriae er et latinsk begreb, som betyder fordømmelse af eftermælet og var en vanære, som det romerske senat kunne idømme forrædere og andre, der havde skadet den romerske stat.
Se Det romerske Senat og Damnatio memoriae
Den romerske by
Porta Nigra i Trier Den romerske by var det Romerske imperiums vigtigste bestanddel.
Se Det romerske Senat og Den romerske by
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Det romerske Senat og Det Byzantinske Rige
Didius Julianus
Didius Julianus (133 eller 137 – 1. juni 193), var romersk kejser i månederne marts 193 – juni 193.
Se Det romerske Senat og Didius Julianus
Domitian
Titus Flavius Domitianus (24. oktober 51 – 18. september 96), kendt som Domitian, var romersk kejser 81 – 96.
Se Det romerske Senat og Domitian
Et tu, Brute?
John Leech' illustration fra ''The Comic History of Rome'' "Et tu, Brute?" ("Også du, Brutus?") er en latinsk sætning tilskrevet Julius Cæsar som hans sidste ord.
Se Det romerske Senat og Et tu, Brute?
Filippi
Filippi (Græsk, Philippoi) var en stor græsk by nordvest for den nærliggende ø, Thasos.
Se Det romerske Senat og Filippi
Forum Romanum
Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.
Se Det romerske Senat og Forum Romanum
Fronto
Marcus Cornelius Fronto eller Fronto (ca. 90/95-ca. 167 e. Kr.) var en romersk retor og lærer for den senere kejser Marcus Aurelius.
Se Det romerske Senat og Fronto
Galba
Servius Sulpicius Galba (24. december 3 f.Kr. ved Terracina – 15. januar 69 i Rom) var romersk kejser 68 – 69.
Se Det romerske Senat og Galba
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Det romerske Senat og Germanske folkeslag
Graccherne
Graccherne (latin: Gracchi) var en af de mest betydningsfulde slægter i den Romerske republik.
Se Det romerske Senat og Graccherne
Gracchernes reformbevægelse
''Graccherne'', statue af Eugene Guillaume, der viser de to brødre, der gav navn til reformbevægelsen. Gracchernes reformbevægelse, betegner en politisk kamp om de lavere klassers indflydelse og fordelingen af statens jord i Romerriget mellem 133 og 121 f.v.t. Bevægelsen blev ledet af de to brødre Tiberius og Gajus Sempronius Gracchus, der begge benyttede folketribunembedet som platform for deres reformforsøg.
Se Det romerske Senat og Gracchernes reformbevægelse
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Se Det romerske Senat og Gratian
Herodes den Store
Herodes' tempel efter dets ombygning Herodes den Store (ca. 73 f.Kr. til 4 f.Kr.) var en jødisk konge, som regerede i Iudaea (det nuværende Israel) fra 37 f.Kr. til sin død.
Se Det romerske Senat og Herodes den Store
Hispania Baetica
Den romerske provins ''Hispania Baetica'' omkring år 200 Hispania Baetica udstrækning i det 3. århundrede Hispania Baetica var en af de tre romerske provinser i Hispania (den iberiske halvø).
Se Det romerske Senat og Hispania Baetica
Idus Martiae
Vincenzo Camuccini, ''Mort de César'', 1798. Idus Martiae var den 15.
Se Det romerske Senat og Idus Martiae
Juba 1.
Byste af Juba den 1. Juba I (85 f.Kr.-46 f.Kr.) var konge i den romerske lydstat Numidien fra 60 f.Kr. til sin død.
Se Det romerske Senat og Juba 1.
Jugurthakrigen
Jugurthakrigen (112 f.Kr.-105 f.Kr.) var en krig mellem Romerriget og dets klientkongedømme Numidien.
Se Det romerske Senat og Jugurthakrigen
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Det romerske Senat og Julius Cæsar
Kejserkulten i Romerriget
Kejser Augustus. Kejserkulten i Romerriget var en religiøs tilbedelse og ophøjelse af den regerende kejser til en guddommelig status.
Se Det romerske Senat og Kejserkulten i Romerriget
Kimbrere
Kimbrerne var en stamme, der angiveligt kommer fra det nuværende Danmark, sandsynligvis i Himmerland.
Se Det romerske Senat og Kimbrere
Kimbrertoget
Kimbrertogets forløb. Blå markerer germanske sejre, rød romerske sejre. Kimbrertoget eller Kimbrerkrigen (113–101 f.Kr.) blev udkæmpet mellem den romerske republik og germanske og keltiske stammer af kimbrere og teutonere, ambronere og tigurini, der vandrede fra den jyske halvø til romersk kontrolleret territorium og kolliderede med Rom og dets allierede.
Se Det romerske Senat og Kimbrertoget
Kleanthes
Kleanthes (Græsk: Κλεάνθης, Kleanthēs) (født ca. 330 f.Kr., død ca. 230 f.Kr.) fra Assos var en græsk stoisk filosof.
Se Det romerske Senat og Kleanthes
Kleopatra 7.
Kleopatra 7.
Se Det romerske Senat og Kleopatra 7.
Kybele
Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).
Se Det romerske Senat og Kybele
Marcus Junius Brutus
M. Junius Brutus Marmorbyste fra ''Palazzo Massimi alle Terme'', Marcus Brutus. Marcus Junius Brutus (85 – 42 f.Kr., Quintus Servilius Caepio Brutus eller Brutus (der nærmest kan oversættes med "fjolset") var en romersk senator kendt som en af hovedmændene bag mordet på Julius Cæsar 15.
Se Det romerske Senat og Marcus Junius Brutus
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Det romerske Senat og Marcus Tullius Cicero
Marius' militærreformer
Resultatet af Marius' reformer førte til en veltrænet, uniform og professionel hær. Ørnen (''aquila''), som var tegnet for den romerske legion, blev standardiseret under Marius. Marius' militærreformer eller de marianske reformer af 107 f.Kr.
Se Det romerske Senat og Marius' militærreformer
Marmorevandfaldene
Det øverste og midterste af de tre vandfald ved MarmoreMarmorevandfaldene (Cascata delle Marmore) er et, eller rettere tre kunstige vandfald, skabt af romerne for mere end 2000 år siden.
Se Det romerske Senat og Marmorevandfaldene
Maximian Herculius
Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.
Se Det romerske Senat og Maximian Herculius
Maximinus 1. Thrax
Gaius Julius Verus Maximinus (ca. 173 – maj 238, kendt som Maximinus I Thrax, var romersk soldaterkejser i årene 235 – 238. Tilnavnet Trax betyder thrakeren.
Se Det romerske Senat og Maximinus 1. Thrax
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Se Det romerske Senat og Menneskeofring
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Nerone
Pietro Mascagni Nerone er en opera fra 1935 i tre akter af Pietro Mascagni med libretto af Giovanni Targioni-Tozzetti efter et skuespil af Pietro Cossa.
Se Det romerske Senat og Nerone
Nerva
Marcus Cocceius Nerva (8. november 30 – 27. januar 98), kendt som Nerva, var romersk kejser i årene 96 – 98, og grundlægger af adoptivkejsersystemet.
Se Det romerske Senat og Nerva
Optimater
Optimater (af optimas (lat. De bedste mænd)) var en politisk gruppering i den Romerske republik i det 1. århundrede f.Kr., der søgte at opnå deres politisk mål gennem Senatet.
Se Det romerske Senat og Optimater
Orakel
Et orakel er en spirituel person eller institution, der anses for at være kilde til visdom eller profetiske budskaber om menneskers skæbne, gudernes vilje, fremtidige hændelser eller andre forhold, der normalt er skjult for mennesker.
Se Det romerske Senat og Orakel
Overhus
Overhus (sal vist) har ofte dannet forbillede for overhuse i andre lande. Overhus (fransk: pair, engelsk: peer, svensk: pär, af latin: par, ligestillede) er betegnelse for senatet eller førstekammeret i lande, hvor parlamentet har to "kamre".
Se Det romerske Senat og Overhus
Palads
Palazzo Vecchio set fra Uffizi, Firenze. Vinterpaladset, et kongeligt palds i Sankt Petersborg, Rusland, der tjente som officiel residens for de russiske zarer. Japans kejser. Escorial (El Real Sitio de San Lorenzo de El Escorial), i Spanien, er et kongeslot tæt på Madrid. Amsterdams kongelige Palads i Amsterdam, Holland.
Se Det romerske Senat og Palads
Pantheon
Pantheon i Rom '''Pantheons''' eneste lyskilde - en rund åbning, oculus/øje, (9 m i diameter). Pantheon er en bygning ved Piazza della Rotonda i Rom.
Se Det romerske Senat og Pantheon
Pave Damasus 1.
Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.
Se Det romerske Senat og Pave Damasus 1.
Pave Johannes 1.
Johannes 1., med tilnavnet "den Hellige" (pave 523 — 18. maj 526), var fra Toscana.
Se Det romerske Senat og Pave Johannes 1.
Pave Johannes 3.
Pave Johannes 3. (død 13. juli 574) var pavef ra 17.
Se Det romerske Senat og Pave Johannes 3.
Pave Severinus
Severinus (død 2. august 640) var pave fra 28.
Se Det romerske Senat og Pave Severinus
Pave Vigilius
Vigilius (død 7. juni 555) var pave fra 29. marts 537 til sin død 7.
Se Det romerske Senat og Pave Vigilius
Plinius den yngre
Plinius den yngre (Gaius Plinius Caecilius Secundus, også kaldet Plinius Minor; ca. 62-113 e.Kr.) var en romersk politiker og forfatter.
Se Det romerske Senat og Plinius den yngre
Pompejus
Pompejus den Store. Marmorbuste på Louvre, Paris Gnæus Pompejus Magnus (Pompejus den store; alternativ dansk stavemåde: Pompeius 29. september, 106 f.Kr. – 28. september, 48 f.Kr.) en romersk hærfører og politiker fra den sene republiks tid.
Se Det romerske Senat og Pompejus
Pontifikalkollegiet
Pontifikalkollegiet (latin: Collegium Pontificum) var en gammel romersk institution, hvis vigtigste opgave var at sørge for at opretholde pax deorum ("gudernes fred"), altså at sørge for, at menneskenes forhold til guderne var tilfredsstillende og at Pax deorum var opretholdt.
Se Det romerske Senat og Pontifikalkollegiet
Princeps senatus
Princeps senatus (pluralis principes senatus) var formanden for af det romerske senat.
Se Det romerske Senat og Princeps senatus
Publius Cornelius Scipio Africanus
Publius Cornelius Scipio Africanus Major (ofte blot omtalt som Scipio eller Scipio Africanus; 236 f.Kr.-183 f.Kr.) var en romersk politiker og general, der var leder af de romerske styrker under den Anden puniske krig, hvor han bl.a. slog Karthagos legendariske hærfører, Hannibal.
Se Det romerske Senat og Publius Cornelius Scipio Africanus
Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio
Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio (ca. 183-132 f.Kr.) var en romersk politiker af den indflydelsesrige Scipio-familie.
Se Det romerske Senat og Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio
Quintus Asconius Pedianus
url-status.
Se Det romerske Senat og Quintus Asconius Pedianus
Quintus Aurelius Symmachus
Quintus Aurelius Symmachus (ca. 340 – ca. 402) var en ikke-kristen romersk senator, konsul og bypræfekt (praefectus urbi) i senantikkens Rom.
Se Det romerske Senat og Quintus Aurelius Symmachus
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Se Det romerske Senat og Republik
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerret
Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.
Se Det romerske Senat og Romerret
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Det romerske Senat og Romerriget
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Det romerske Senat og Romerrigets undergang
Romersk borger
Togaen var en karakteristisk beklædning for den romerske borger. Den måtte ikke bæres af kvinder og ikke-borgere. En romersk borger var en mand med visse rettigheder i- og over for systemet.
Se Det romerske Senat og Romersk borger
Romersk kultur
Romersk kultur udviklede sig over hele Romerrigets (Imperium Romanum) næsten 1.200-årige historie.
Se Det romerske Senat og Romersk kultur
Romerske kejsere
alt.
Se Det romerske Senat og Romerske kejsere
Romerske kongerige
Det romerske kongerige – undertiden også omtalt som det romerske monarki eller den kongelige periode i det antikke Rom – var den tidligste periode i den romerske historie, hvor byen og dens territorium blev styret af konger. I henhold til romersk mytologi og tradition begyndte det romerske kongerige med byens grundlæggelse 753 f.Kr., hvor folk bosatte sig omkring Palatinerhøjen langs floden Tiberen i det centrale Italien.
Se Det romerske Senat og Romerske kongerige
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Det romerske Senat og Romerske provinser
Romerske republiks forfatning
Den romerske republiks forfatning omfattede et sæt af retningslinjer og principper, der primært blev videreført ved hjælp af præcedens.
Se Det romerske Senat og Romerske republiks forfatning
Roms historie
Simplificeret oversigtskort over byen Rom, illustration fra manuskriptet Très Riches Heures du Duc de Berry fra 15. århundrede. Roms historie dækker over en mere end 2.800 år lang periode, hvor byen fra at have været en lille midtitaliensk landsby i 9.
Se Det romerske Senat og Roms historie
Rubicon
Rubicons formodede placering (Rubico, på italiensk Rubicone) er et gammelt latinsk navn på en lille flod nord i det nuværende Norditalien.
Se Det romerske Senat og Rubicon
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Det romerske Senat og Senantikken
Senat
Senat, fra latin senatus, betyder et ældsteråd, afledt af ordet senex (gammel mand).
Se Det romerske Senat og Senat
Senatet
Senatet kan henvise til Senatet i flere lande.
Se Det romerske Senat og Senatet
Senatet (USA)
Senatet er det ene af to kamre i USA's føderale lovgivende forsamling, USA's Kongres.
Se Det romerske Senat og Senatet (USA)
Septimius Severus
Lucius Septimius Severus (kendt som Septimius Severus (født 11. april 145, død 4. februar 211) var romersk kejser 193–211 og grundlægger af det Severiske dynasti.
Se Det romerske Senat og Septimius Severus
Silkevejen
Silkevejen består af flere veje i Asien. Silkevejen eller Silkeruten er den vigtigste rejserute over land mellem det østlige eurasiske kontinent og det vestlige.
Se Det romerske Senat og Silkevejen
Slaget ved Den Milviske Bro
Den Milviske Bro Slaget ved Den Milviske Bro fandt sted 28. oktober år 312 mellem de romerske kejsere Konstantin den Store og Maxentius.
Se Det romerske Senat og Slaget ved Den Milviske Bro
Slaget ved Lugdunum
Slaget ved Lugdunum, også kaldet slaget ved Lyon, blev udkæmpet den 19. februar 197 i Lugdunum (moderne Lyon i Frankrig), mellem hærene for den romerske kejser Septimius Severus og den romerske usurper Clodius Albinus.
Se Det romerske Senat og Slaget ved Lugdunum
Slaget ved Zama
Slaget ved Zama – det afgørende slag i den anden puniske krig – stod den 19. oktober 202 f.Kr. Slaget blev udkæmpet ved Zama, i nærheden af Karthago mellem punerne ledet af Hannibal og deres allierede samt lejesoldater, og romere ledet af Scipio Africanus og romernes numidiske allierede.
Se Det romerske Senat og Slaget ved Zama
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Se Det romerske Senat og Slaveri
Striden om Victoriaalteret
Actium lod Augustus præge en mønt med billede af Victoriastatuen som den var at se på alteret Striden om Victoriaalteret ("Sejrsalteret") i 4. århundrede e.Kr.
Se Det romerske Senat og Striden om Victoriaalteret
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Se Det romerske Senat og Tiberøen
Titus Pomponius Atticus
Ciceros epistler til Atticus. Bogen kan læses ved at klikke på billedet. Titus Pomponius Atticus (født ca. 110 f.Kr., død ca. 32 f.Kr.) var en romersk eques ("ridder"), forretningsmand og patron.
Se Det romerske Senat og Titus Pomponius Atticus
Ur
Et pendulur af den svenske urmager Jacob Kock (1737–1805). Et ur er et instrumenter, som bruges til at vise tiden.
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Se Det romerske Senat og Valentinian 1.
Veni, vidi, vici
Udtrykket er populært tilskrevet Julius Cæsar. Veni, vidi, vici er en latinsk frase (klassisk latin populært tilskrevet Julius Cæsar i år 47 f.Kr. Oversat betyder det jeg kom, jeg så, jeg sejrede. På engelsk er udtrykket oftest oversat som I came, I saw, I conqured (jeg kom, jeg så, jeg erobrede).
Se Det romerske Senat og Veni, vidi, vici
Veto
Veto (latin: "jeg forbyder") er et udtryk for den ret, som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har til at forhindre en given beslutning.
31
---- Se også 31 (tal) ----.
Også kendt som Romerske Senat, Romerske senatet, Senatet (Rom), Senatus.