Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Det store skisma 1054

Indeks Det store skisma 1054

Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser.

Indholdsfortegnelse

  1. 19 relationer: Alexios 4. Angelos, Augustin, Økumeni, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Det Byzantinske Rige, Højmiddelalder, Helligånden, Historia ecclesiastica gentis Anglorum, Katolicisme, Middelalderen, Montenegros historie, Ortodokse kirke, Pavens primat, Robert Guiscard, Romerskkatolske kirke, Skisma, Tidslinje for kristendommen, 1054, 9. økumeniske koncil.

Alexios 4. Angelos

Alexios 4.

Se Det store skisma 1054 og Alexios 4. Angelos

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Se Det store skisma 1054 og Augustin

Økumeni

Økumenisk møde mellem ledere af forskellige kirkelig samfund Økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund og tilligemed den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med kirkens enhed og splittelse.

Se Det store skisma 1054 og Økumeni

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.

Se Det store skisma 1054 og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Det store skisma 1054 og Det Byzantinske Rige

Højmiddelalder

Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.

Se Det store skisma 1054 og Højmiddelalder

Helligånden

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.

Se Det store skisma 1054 og Helligånden

Historia ecclesiastica gentis Anglorum

Folio 3v fra Sankt Petersborg Beda. lang-la|Historia ecclesiastica gentis Anglorum eller Anglerfolkets kirkelige historie er en tekst skrevet af Beda omkring år 731, der beretter om de kristne kirkers historie i England og England generelt.

Se Det store skisma 1054 og Historia ecclesiastica gentis Anglorum

Katolicisme

Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.

Se Det store skisma 1054 og Katolicisme

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Det store skisma 1054 og Middelalderen

Montenegros historie

Kun lidt vides om Montenegros bronzealder. Her er rester af spyd fra bronzealderen. Billedet er taget i Historisk Museum, Cetinje. Illyrisk guldarbejde viser spydkaster til hest. Denne portretterte muggen fra Budva er fra 2–3. århundrede e.Kr, og viser både græsk og romersk stilpåvirkning.

Se Det store skisma 1054 og Montenegros historie

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Se Det store skisma 1054 og Ortodokse kirke

Pavens primat

Pavens primat er et ekklesiologisk doktrin, der inden for den romerskkatolske kirke beskriver den respekt og autoritet, som kræves af biskopperne og deres undergivne.

Se Det store skisma 1054 og Pavens primat

Robert Guiscard

Robert Guiscard, fra Latin Viscardus og gammelt fransk Viscart, ofte omtalt som den snarrådige, den snedige eller ræven, (c. 1025, død 17. juli 1085) var en normannisk ridder og eventyrer, der spillede en afgørende rolle i den normanniske erobring af Syditalien.

Se Det store skisma 1054 og Robert Guiscard

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Det store skisma 1054 og Romerskkatolske kirke

Skisma

Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.

Se Det store skisma 1054 og Skisma

Tidslinje for kristendommen

Tidslinje for kristendommen.

Se Det store skisma 1054 og Tidslinje for kristendommen

1054

---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1054 (tal).

Se Det store skisma 1054 og 1054

9. økumeniske koncil

Det 9.

Se Det store skisma 1054 og 9. økumeniske koncil