Hurtigere adgang end browser!
52 relationer: Akvanavty, Alex Willy Langseth, Aneutronisk fusion, Antistof (fysik), Aprilsnar i danske medier, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Brændstof, Brint, Brun dværg, Cyklotron, D (flertydig), Dimethylformamid, Edward Teller, Elektrisk ladning, Energi, Finstruktur, Fission, Harold Clayton Urey, Høj beta fusionsreaktor, Holocæn, Hydrogenion, Hydron, Isotopanalyse, Kernefusion, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekort, Kernekraft, Kernereaktor, Kold fusion, Lithium, Manhattan Project, Mars (planet), Metallicitet (astrofysik), Neutron, Neutron-moderator, Neutrongenerator, Nukleosyntese, OGame, P-P-kæde, Plutonium, Polywell, Smeltepunkt, Sonofusion, Steady State-teorien, Stjerne, Stjernegenerationer, Stjerners energikilder, Tripelpunkt, Tritium, ..., Tungt vand, Universet. Expand indeks (2 mere) »
Akvanavty
Akvanavty (Акванавты, da.: Akvanauter ~ Dykkere) er en sovjetisk science fiction-film fra 1979 produceret af Jalta-afdelingen af Gorkij Film Studios og instrueret af Igor Voznesenskij.
Ny!!: Deuterium og Akvanavty · Se mere »
Alex Willy Langseth
Alex Willy Langseth (7. februar 1895, København - 20. oktober 1961, smst.) var en dansk kemiker.
Ny!!: Deuterium og Alex Willy Langseth · Se mere »
Aneutronisk fusion
Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.
Ny!!: Deuterium og Aneutronisk fusion · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: Deuterium og Antistof (fysik) · Se mere »
Aprilsnar i danske medier
Aprilsnar 2001 — metrotog løbet løbsk på Rådhuspladsen. Det er en tradition at de danske nyhedsmedier hvert år 1. april bringer en aprilsnar i form af en nyhed som ikke har noget på sig.
Ny!!: Deuterium og Aprilsnar i danske medier · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Deuterium og Big Bang · Se mere »
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Ny!!: Deuterium og Big Bang-nukleosyntese · Se mere »
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Ny!!: Deuterium og Brændstof · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Deuterium og Brint · Se mere »
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Ny!!: Deuterium og Brun dværg · Se mere »
Cyklotron
Prinsipskitse af cyklotronen fra patentdokumenterne til Ernest Lawrence En cyklotron er en type partikelaccelerator som bliver brugt til at accelerere ladede partikler, bl.a. for at kunne isolere et grundstof i forskellige isotoper.
Ny!!: Deuterium og Cyklotron · Se mere »
D (flertydig)
D har flere betydninger.
Ny!!: Deuterium og D (flertydig) · Se mere »
Dimethylformamid
Dimethylformamid er en organisk forbindelse med sumformlen (CH3)2NC(O)H.
Ny!!: Deuterium og Dimethylformamid · Se mere »
Edward Teller
Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.
Ny!!: Deuterium og Edward Teller · Se mere »
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Ny!!: Deuterium og Elektrisk ladning · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Deuterium og Energi · Se mere »
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Ny!!: Deuterium og Finstruktur · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Deuterium og Fission · Se mere »
Harold Clayton Urey
Harold Clayton Urey (født 29. april 1893 i Walkterton, død 5. januar 1981 i La Jolla) var en amerikansk fysisk kemiker, hvis pionerarbejder inden for isotoper gav ham Nobelprisen i kemi i 1934 for opdagelsen af deuterium.
Ny!!: Deuterium og Harold Clayton Urey · Se mere »
Høj beta fusionsreaktor
Charles Chase og hans team ved Lockheed har udviklet en høj beta konfiguration, som muliggør et kompakt reaktordesign og en hurtigere udviklingstidslinje (5 år i stedet for 30). Høj beta fusionsreaktoren (også kendt som 4. generation prototype T4) er et projekt under udvikling af et team ledet af Charles Chase fra Lockheed Martins Skunk Works.
Ny!!: Deuterium og Høj beta fusionsreaktor · Se mere »
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Ny!!: Deuterium og Holocæn · Se mere »
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Ny!!: Deuterium og Hydrogenion · Se mere »
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Ny!!: Deuterium og Hydron · Se mere »
Isotopanalyse
Isotopanalyse bestemmer andelen af isotoper af et kemisk grundstof i en prøve.
Ny!!: Deuterium og Isotopanalyse · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Deuterium og Kernefusion · Se mere »
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Ny!!: Deuterium og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Ny!!: Deuterium og Kernekort · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Deuterium og Kernekraft · Se mere »
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Ny!!: Deuterium og Kernereaktor · Se mere »
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Ny!!: Deuterium og Kold fusion · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Deuterium og Lithium · Se mere »
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Ny!!: Deuterium og Manhattan Project · Se mere »
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Ny!!: Deuterium og Mars (planet) · Se mere »
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Ny!!: Deuterium og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Deuterium og Neutron · Se mere »
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Ny!!: Deuterium og Neutron-moderator · Se mere »
Neutrongenerator
Neutrongeneratorer er neutronkilde-enheder, som indeholder kompakte lineære acceleratorer og som producerer neutroner ved at fusionere brint-isotoper sammen.
Ny!!: Deuterium og Neutrongenerator · Se mere »
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Ny!!: Deuterium og Nukleosyntese · Se mere »
OGame
OGame er et internetbaseret science fiction strategi-, krigs- og handels-spil.
Ny!!: Deuterium og OGame · Se mere »
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Ny!!: Deuterium og P-P-kæde · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Deuterium og Plutonium · Se mere »
Polywell
Polywell er et koncept til indeslutning af plasma, som kan anvendes til fremtidige fusionsreaktorer i kraftværker.
Ny!!: Deuterium og Polywell · Se mere »
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Ny!!: Deuterium og Smeltepunkt · Se mere »
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Ny!!: Deuterium og Sonofusion · Se mere »
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Ny!!: Deuterium og Steady State-teorien · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Deuterium og Stjerne · Se mere »
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Ny!!: Deuterium og Stjernegenerationer · Se mere »
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Ny!!: Deuterium og Stjerners energikilder · Se mere »
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Ny!!: Deuterium og Tripelpunkt · Se mere »
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Ny!!: Deuterium og Tritium · Se mere »
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Ny!!: Deuterium og Tungt vand · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Deuterium og Universet · Se mere »
