Indholdsfortegnelse
61 relationer: Alborz, Ammonit, Asteroxylon, Baltika (kontinent), Bornholms geologi, Cooksonia, Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34, Devon, Dnepr, Drepanophycales, Egentlige Kina, Eumetabola, Fensfjorden, Frøbregner, Fridolin von Sandberger, Gauja Nationalpark, Geelong, Geografisk Samfund Ø, Geologi, Geologisk tidsskala, Gilboas fossile skov, Hajer, Hebriderne, Hornelen, Iapetushavet, Indre Wijdefjorden nationalpark, Isfjorden (Svalbard), Johan Aschehoug Kiær, Jorden, Kambrium, Karbon (geologi), Killarney Nationalpark, Kinas geografi, Miguasha National Park, Mykorrhiza, Olonets guvernement, Ordovicium, Palæobotanik, Palæozoikum, Paleogeografi, Periode (geologi), Perm (geologi), Phanerozoikum, Planternes evolution, Prækambrium, Psilotopsida, Rhynia, Rhynie flint, Sibirien, Siljansringen, ... Expand indeks (11 mere) »
Alborz
Alborz-bjergene, set fra Teheran Bjerget Damavand, Irans højeste bjerg ligger i Alborz bjergkæden. Alborz (البرز), også skrevet som Alburz eller Elburz, er en bjergkæde i det nordlige Iran.
Ammonit
Ammoniter er en gruppe af uddøde blæksprutter, der levede fra midten af Palæozoikum til kridttiden.
Asteroxylon
Asteroxylon var en slægt af primitive og uddøde landplanter, der forekom i tidlig Devon.
Se Devon (geologi) og Asteroxylon
Baltika (kontinent)
Baltika (grøn farve) for 550 millioner år siden. Baltika er navnet på paleokontinentet, der bestod af størstedelen af den Skandinaviske halvø, Finland, Baltikum og den europæiske del af Rusland til Uralbjergene.
Se Devon (geologi) og Baltika (kontinent)
Bornholms geologi
Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).
Se Devon (geologi) og Bornholms geologi
Cooksonia
Cooksonia var en slægt af primitive og uddøde landplanter, der forekom i sen Silur til Devon.
Se Devon (geologi) og Cooksonia
Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34
Th. Stauning (1873-1942) samler masserne ved ekspeditionsskibenes ankomst til København i 1932 Treårsekspeditionen til Østgrønland 1931-34 var en dansk polarekspedition, ledet af den danske geolog og professor Lauge Koch.
Se Devon (geologi) og Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34
Devon
Devon har flere betydninger.
Dnepr
Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.
Drepanophycales
Drepanophycales er en uddød orden i Ulvefod-klassen.
Se Devon (geologi) og Drepanophycales
Egentlige Kina
Den kinesiske mur. Egentlige Kina eller Indre Kina er et vestligt begreb for det historiske østlige kerneområde i Kina forud for ekspansionen efter 2. verdenskrig, ofte yderligere opdelt i Sydkina og Nordkina med Huai-floden og Qinling-bjergene som delingsgrænse.
Se Devon (geologi) og Egentlige Kina
Eumetabola
Eumetabola er en meget stor gruppe af vingede insekter, og danner sammen med søstergruppen Polyneoptera infraklassen Neoptera.
Se Devon (geologi) og Eumetabola
Fensfjorden
Fensfjorden (længst ude)og Austfjorden (nærmest) set fra Djupedalseggane Fensfjorden er en fjord på grænsen mellem de tidligere Hordaland og Sogn og Fjordane fylker, nu samlet i Vestland fylke i Norge.
Se Devon (geologi) og Fensfjorden
Frøbregner
kultid Frøbregner er en bred gruppe af uddøde planter der dannede frø og af opbygning og udseende mindede om bregner.
Se Devon (geologi) og Frøbregner
Fridolin von Sandberger
Carl Ludwig Fridolin von Sandberger (22. november 1826 i Dillenburg—11. april 1898 i Würzburg) var en tysk geolog og palæontolog.
Se Devon (geologi) og Fridolin von Sandberger
Gauja Nationalpark
Gauja Nationalpark (Gaujas nacionālais parks) i Vidzeme er et Natura 2000-område og den største nationalpark i Letland med et areal omfattende 91.745 hektar, som strækker sig fra det nordøstlige Sigulda til det sydvestlige Cēsis langs Gaujas floddal, hvoraf nationalparkens navn oprinder.
Se Devon (geologi) og Gauja Nationalpark
Geelong
Geelong (/dʒɪˈlɒŋ/ jih-LONG) (wathawurrung: Djilang/Djalang) er en havneby i den australske delstat Victoria.
Geografisk Samfund Ø
Geografisk Samfund Ø er en ø i det nordøstlige Grønland med et areal på 1,717 km².
Se Devon (geologi) og Geografisk Samfund Ø
Geologi
p.
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Devon (geologi) og Geologisk tidsskala
Gilboas fossile skov
Fossile træstubbe fra Gilboa-fundet. Gilboas fossile skov, som ligger i den amerikanske stat New York, kaldes ofte for "hjemstedet for verdens ældste skov".
Se Devon (geologi) og Gilboas fossile skov
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Hebriderne
Kort over de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvestkyst. Hebriderne (skotsk/engelsk: The Hebrides, skotsk gælisk: Innse Gall) er en skotsk øgruppe med omkring 60.000 indbyggere i Atlanterhavet ud for Skotlands nordvestkyst.
Se Devon (geologi) og Hebriderne
Hornelen
Hornelen (af hornel.
Se Devon (geologi) og Hornelen
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Se Devon (geologi) og Iapetushavet
Indre Wijdefjorden nationalpark
Indre Wijdefjorden nationalpark ligger i et stejlt fjordlandskab i det nordlige Spitsbergen på Svalbard i Norge.
Se Devon (geologi) og Indre Wijdefjorden nationalpark
Isfjorden (Svalbard)
Kort over Spitsbergen med Isfjorden og dens sidefjorde afmærket midt på kortet. Udsigt mod Isfjorden. Isfjorden. Isfjorden er en fjord på vestsiden af Spitsbergen på Svalbard.
Se Devon (geologi) og Isfjorden (Svalbard)
Johan Aschehoug Kiær
Johan Aschehoug Kiær (11. oktober 1869 i Drammen - 1931) var en norsk palæontolog.
Se Devon (geologi) og Johan Aschehoug Kiær
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Se Devon (geologi) og Kambrium
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Devon (geologi) og Karbon (geologi)
Killarney Nationalpark
Killarney Nationalpark, nær byen Killarney, County Kerry, var den første nationalpark i Irland, der blev oprettet, da Muckross Estate blev doneret til den irske fristat i 1932.
Se Devon (geologi) og Killarney Nationalpark
Kinas geografi
Topografisk kort over Kina Satellitfoto over Kina. Kina har mange forskellige landskaber, med bjerge og bjergplateauer som dominerer i vest, og lavland i øst.
Se Devon (geologi) og Kinas geografi
Miguasha National Park
devon-tiden. Miguasha National Park (Parc national de Miguasha) er et beskyttet område nær Carleton-sur-Mer på Gaspéhalvøen i Québec, Canada.
Se Devon (geologi) og Miguasha National Park
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Devon (geologi) og Mykorrhiza
Olonets guvernement
Våben. Kort over guvernementet Olonets fra den russiske version af Brockhaus, ca 1900. Olonets med dets 1792-grænser Olonets guvernement (russisk: Олонецкая губернiя) var et guvernement i den nordlige del af Rusland og RSFSR, 1801–1922.
Se Devon (geologi) og Olonets guvernement
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Se Devon (geologi) og Ordovicium
Palæobotanik
Grene og blade af fossilt Skæltræ (''Lepidodendron'') fra Kultiden. Palæobotanik er den gren af af palæontologien, der handler om indsamling og identifikation af rester af fortidens planter (herunder fossile planter) og brugen af dem til at rekonstruere fortidens planteliv og planternes evolution.
Se Devon (geologi) og Palæobotanik
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Devon (geologi) og Palæozoikum
Paleogeografi
url-status.
Se Devon (geologi) og Paleogeografi
Periode (geologi)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.
Se Devon (geologi) og Periode (geologi)
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Devon (geologi) og Perm (geologi)
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Devon (geologi) og Phanerozoikum
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Devon (geologi) og Planternes evolution
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Devon (geologi) og Prækambrium
Psilotopsida
Navnet Psilotopsida blev først anvendt i 1970'erne om en gruppe fossile planter fra Silur og Devon.
Se Devon (geologi) og Psilotopsida
Rhynia
Rhynia var en slægt af primitive og uddøde landplanter, der forekom i tidlig Devon.
Rhynie flint
Et håndstykke af Rhynie flint fra Rhynie, Skotland. Rhynie flint er en aflejring fra tidlig devon.
Se Devon (geologi) og Rhynie flint
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Se Devon (geologi) og Sibirien
Siljansringen
Siljansringen Siljansringen i Dalarna i Sverige er Europas største nedslagskrater (astroblem) med en diameter på ca 52 km.
Se Devon (geologi) og Siljansringen
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Skřítek højmose
Skřítek Højmose Skřítek højmose (Skřítek betyder "alf", så området hedder altså "Alfemosen") er et nationalt Naturreservat på et areal af 166,65 ha, som ligger i nærheden af landsbyen Sobotín i distriktet Šumperk i det nordøstlige Tjekkiet.
Se Devon (geologi) og Skřítek højmose
Sporofyt
Unge sporofytter hæver sig endnu grønne over mossets gametofyt. Hos mosser er gametofytten den dominante generation, mens sporofytten består af sporehus-bærende stilke der udgår fra spidsen af gametofytterne. Hos Frøplanter udgør sporofytten hele den flercellede struktur, dvs.
Se Devon (geologi) og Sporofyt
Strålefinnede fisk
De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter.
Se Devon (geologi) og Strålefinnede fisk
Totnes Castle
Totnes Castle er en borg i byen Totnes ved floden Dart Devon i Sydengland.
Se Devon (geologi) og Totnes Castle
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Se Devon (geologi) og Træbiologi
Trilobit
Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.
Se Devon (geologi) og Trilobit
Triops
Triops (Græsk for "treøje") er et vanddyr der tilhører ordenen damrokker i klassen gællefødder, som er en fællesbetegnelse for nogle krebsdyr, som blandt andet er beslægtet med dafnier.
Ulvefod-klassen
Ulvefod-klassen (Lycopodiopsida) er en klasse inden for planteriget.
Se Devon (geologi) og Ulvefod-klassen
Valentia Island
Valentia Island (Irsk: Dairbhre, som betyder egeøen) er et af Irlands vestligste punkter.
Se Devon (geologi) og Valentia Island
Zvārteklippen
ZvārteklippenZvārteklippen (Zvārtes iezis) er en af de mere maleriske sandstensklipper fra den devonske tidsalder i Letland, og er en af de større attraktioner i Gauja Nationalpark, beliggende ved Amatafloden i Amatas novads.
Se Devon (geologi) og Zvārteklippen
Også kendt som Devon (periode).