Indholdsfortegnelse
28 relationer: Anicca, Benares-talen, Betinget samopståen, Buddhisme, Buddhistisk folkereligiøsitet, De tre eksistensmærker, De tre juveler, Dharma (flertydig), Fornuft, Lægbuddhist, Lænke (Buddhisme), Livshjulet, Mala, Mongoliets nationalvåben, Munk, Naga (mytologi), Ninian Smarts syv dimensioner, Pluralisme, Romaer, SGI-Danmark, Siddharta Gautama, Sikhisme, Skandhaer, Sotapanna, Synd, Tang-dynastiet, Tibetanske imperium, Vajrayana.
Anicca
Midlertidighed, kaldet anicca (Pāli) eller anitya (sanskrit) omtales ofte i Tipitaka som en af de essentielle lærdomme i buddhismen.
Benares-talen
Skulptur af Buddha under hans første prædiken i Sarnath-parken Benares-talen er myten om Buddhas første prædiken, som han holdt i Sarnath-parken i Varanasi, som dengang hed Benares.
Betinget samopståen
Betinget samopståen el.
Se Dharma og Betinget samopståen
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr.
Buddhistisk folkereligiøsitet
Buddhistisk Folkereligiøsitet.
Se Dharma og Buddhistisk folkereligiøsitet
De tre eksistensmærker
I buddhismen er de tre eksistensmærker tre karakteristika (Pali: tilakkhaa; sanskrit: त्रिलक्षण, trilakaa) for al eksistens og alle væsner: midlertidighed (aniccā), utilfredsstillelse eller lidelse (duḥkha), og ikke-selv (anattā).
Se Dharma og De tre eksistensmærker
De tre juveler
De tre Juveler eller de tre tilflugter i buddhismen.
Dharma (flertydig)
Dharma har flere betydninger.
Se Dharma og Dharma (flertydig)
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Lægbuddhist
Lægbuddhister (lægfolk; husholdere) er de almindelige praktiserende buddhister, der ikke er munke og nonner.
Lænke (Buddhisme)
I buddhismen er en mental lænke, en kæde eller binding (Pāli: samyojana, saŋyojana, saññojana), der binder et levende væsen til ṃsāra - livscyklussen med dukkha.
Se Dharma og Lænke (Buddhisme)
Livshjulet
Livshjulet. Livshjulet el.
Mala
Japanske malaer (japansk: 数珠 ''juzu'') En mala eller japa mala (sanskrit: माला, mālā) er en buddhistisk eller hinduistisk bedekrans, der først og fremmest er kendt fra Indien, Himalaya-regionen og Tibet.
Mongoliets nationalvåben
nationalvåben, siden 25. marts 1992 Mongoliets nationalvåben (Монгол улсын төрийн сүлд; Mongol ulsyn töriin süld) fik sin nuværende form på det samme tidspunkt som den nye forfatning i 1992.
Se Dharma og Mongoliets nationalvåben
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Naga (mytologi)
Denne flerhovedede naga er en del af en dekoration fra det 9. århundrede ved Angkor i Cambodja. Naga er pāli- eller sanskrit-ordet for en guddom eller ånd eller en kategori af ånder (नाग, "kobra"), der antager form af en stor slange.
Ninian Smarts syv dimensioner
Ninian Smarts syv dimensioner er et redskab til at få et balanceret overblik over religionerne.
Se Dharma og Ninian Smarts syv dimensioner
Pluralisme
Pluralisme er det synspunkt, at der eksisterer flere gyldige opfattelser inden for et område, og ikke kun én gyldig opfattelse.
Romaer
url-status.
SGI-Danmark
SGI-Danmark er en buddhistisk lægorganisation, der arbejder for uddannelse, mellemfolkelig forståelse og fred baseret på Nichiren Daishonins filosofi.
Siddharta Gautama
Siddhartha Gautama (sanskrit: सिद्धार्थ गौतम Siddhārtha Gautama) født ca.
Se Dharma og Siddharta Gautama
Sikhisme
Sikhisme (IPA:; ਸਿੱਖੀ) er en religion på grundlag af lærdommen fra Guru Nanak og de ti næste Sikhguruer i Punjab i det femtende århundrede.
Skandhaer
Skandhas (sanskrit) eller khandhas (Pāḷi) betyder "dynger, aggregater, samlinger, grupperinger".
Sotapanna
I buddhismen er en sotāpanna (Pali), śrotāpanna (sanskrit; burmesisk: သောတာပန်, tibetansk: རྒྱུན་ ཞུགས་), "strøm-vinder", eller "strøm-gænger" en person, der har set dharma og følgelig har overskåret de første tre lænker (saŋyojana), der binder et væsen til samsara, nemlig identitetssyn (sakkāya-ditthi), tilknytning til riter og ritualer (sīlabbata-parāmāsa) og tvivl (på Buddha; vicikitsa).
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Tang-dynastiet
Billede af hvid hest fra Tang-dynastiet Tang-dynastiet (唐朝) (18. juni 618 – 4. juni 907) efterfulgte Sui-dynastiet og blev afløst af De fem dynastiers og ti kongedømmers periode i Kina.
Tibetanske imperium
Den tibetanske sneleopard. Kort over det tibetanske imperium i 780-erne og 790-erne. Det tibetanske imperium (tibetansk: བོད་ ཆེན་ པོ, Wylie: bod chen po, "Store Tibet") eksisterede fra det 7.
Se Dharma og Tibetanske imperium
Vajrayana
Vajrayanamunke Vajrayana (sanskrit वज्रयान vajrayāna "diamantfartøjet" også kaldet diamantvejsbuddhisme eller tantrisk buddhisme) er en af de tre store hovedretninger i buddhismen.