Indholdsfortegnelse
41 relationer: Allelfrekvens, Almindelig bomuld, Arvemasse, Årevinger, Basidie-klassen, Blåbærsorter, Brødhvede, C-værdi, Gametofyt, Gen, Genetik, Genetisk drift, Genetisk variation, Grønalger, Haplodiploidi, Hardy-Weinberg-ligevægt, Hejre (græs), Hjortetunge, Hund, Hvede, Indavl, Karsporeplanter, Karyotype, Kønscelle, Kønskromosom, Koblingssvampe, Kromosom, Kropscelle, Locus (genetik), Meiose, Mosser, Naturlig selektion, Olaf Hagerup, Ploidi, Slimsvampe, Spore (botanik), Sporofyl, Sporofyt, Svampe, Vandhår, Zygote.
Allelfrekvens
Allelfrekvens er den frekvens, hvormed en allel - dvs.
Almindelig bomuld
Almindelig Bomuld (Gossypium herbaceum) er en staude eller enårig plante med en opret eller løst buskagtig vækst.
Se Diploidi og Almindelig bomuld
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Årevinger
Årevinger (Hymenoptera) er en af de største og mest kendte grupper af insekter.
Basidie-klassen
Basidieklassen (Agaricomycetes) er en klasse inden for svamperiget, der ikke bare omfatter ”paddehatte”, men også de fleste af arterne fra de forældede grupper Gasteromycetes og Homobasidiomycetes.
Se Diploidi og Basidie-klassen
Blåbærsorter
Dyrkede blåbær i en salgsskål Typisk høstfarve på blåbærbuske Blåbærs krukkeformede blomster Der findes et stort antal blåbærsorter, sorter, som er udviklet ud fra flere arter og underarter i slægten Bølle.
Brødhvede
Brød-Hvede (Triticum aestivum) - ofte kaldt Almindelig Hvede - er en 90-120 cm høj græsart, som dyrkes for de stivelsesholdige frø over hele verden.
C-værdi
C-værdi er mængden, i pikogram, af DNA i en haploid cellekerne (for eksempel en gamet) eller halvdelen af mængden i en diploid kropscelle i en eukaryotisk organisme.
Gametofyt
Haploid gametofyt af druebregne; en grøn fotosyntetiserende sporofyt er ved at udvikle sig fra gametofytten. En gametofyt er den haploide flercellede struktur, der producerer kønsceller (gameter) hos planter.
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Genetisk drift
Genetisk drift (drivning) er de ændringer af den genetiske variation i en population (i mennesker en befolkning), der sker over tid, som følge af tilfældighed, i/og den givne populations endelige størrelse.
Genetisk variation
Genetisk variation er variation i genomet mellem individer af samme art, og den variation i fænotyper, som skyldes variation i genomet.
Se Diploidi og Genetisk variation
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Haplodiploidi
Haplodiploidi er typisk for hvepse, bier og myrer. Haplodiploidi er en situation, som især kendes fra en række sociale insekter, nemlig at hankønsindivider udvikles fra ubefrugtede æg og er haploide, mens hunkønsindivider udvikles fra befrugtede æg og er diploide.
Hardy-Weinberg-ligevægt
Hardy-Weinberg-ligevægten (også kaldet -loven eller -fordelingen) er en model for fordelingen af genotyper givet frekvenserne af forskellige alleler.
Se Diploidi og Hardy-Weinberg-ligevægt
Hejre (græs)
Hejre (Bromus) er en slægt i græs-familien.
Hjortetunge
Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) er en bregne med urteagtige og dog stedsegrønne blade, der danner en grundstillet roset.
Hund
Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Indavl
Indavl er reproduktion med individer eller organismer der er genetisk nært beslægtede.
Karsporeplanter
Karsporeplanter er en lidt ældre betegnelse for en gruppe (Division) af karplanter, der formerer sig vha.
Se Diploidi og Karsporeplanter
Karyotype
Karyogram hos en mand, Giemsafarvning. Karyogram En karyotype er en angivelse af den specifikke kromosombesætning hos eukaryote arter.
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Kønskromosom
X og Y kromosom De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer.
Koblingssvampe
Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Kropscelle
En kropscelle eller somatisk celle (samlingen af kropsceller kaldes også soma) er et fællesnavn for de celler der udgør en kroppen, dvs.
Locus (genetik)
Et Kromosoms komponenter: (1) Kromatid (2) Centromer(3) Kort arm (4) Lang armIndenfor genetik er et locus (flertal loci) den specifikke placering eller position af et gen på et kromosom eller en DNA-sekvens.
Se Diploidi og Locus (genetik)
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.
Se Diploidi og Naturlig selektion
Olaf Hagerup
Olaf Asmussen Hagerup (29. september 1889 i Balling – 22. marts 1961 i Gentofte) var en dansk botaniker.
Ploidi
Ploidi er antallet af kromosompar i biologiske celler.
Slimsvampe
Stilkede kølleformede sporangier hos rødbrun støvkølle (''Stemonitis axifera'') Slimsvampe eller ægte slimsvampe (Myxomycytes eller Myxogastria eller Myxogastrea) er en gruppe indenfor svampedyrene.
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Se Diploidi og Spore (botanik)
Sporofyl
Sporofyller hos Almindelig Strudsvinge En sporofyl er et blad på en karplante der producerer sporer.
Sporofyt
Unge sporofytter hæver sig endnu grønne over mossets gametofyt. Hos mosser er gametofytten den dominante generation, mens sporofytten består af sporehus-bærende stilke der udgår fra spidsen af gametofytterne. Hos Frøplanter udgør sporofytten hele den flercellede struktur, dvs.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Vandhår
Vandhår (Cladophora) er en slægt af forgrenede filamentøse Ulvophyceae (grønalger).
Zygote
En Zygote En zygote er resultatet af en befrugtning.
Også kendt som Diploid.