Indholdsfortegnelse
12 relationer: Beregnelighed, Carsten Thomassen, Digitalt billede, Digitalt filter, Diskret (matematik), Flerlags-perceptron, Formalsprog, Graf (diskret matematik), Grafteori, Institut for Matematiske Fag (Københavns Universitet), Kryptologi, Matematik.
Beregnelighed
Beregnelighed (også kaldet komputabilitetsteori) er et emne indenfor diskret matematik, som handler om om en givet funktion kan komputeres (beregnes) af en givet maskine (ofte Turing-maskinen).
Se Diskret matematik og Beregnelighed
Carsten Thomassen
Carsten Thomassen (født 22. august 1948 i Grindsted) er en dansk matematiker, der siden 1981 har været professor i matematik ved Danmarks Tekniske Universitet.
Se Diskret matematik og Carsten Thomassen
Digitalt billede
Et digitalt billede er et billede sammensat af billedelementer, også kendt som pixels, hver med endelige, diskrete mængder af numerisk repræsentation for dets intensitet eller gråniveau, der er et resultat af dets todimensionelle funktioner, der inddateres af dets rumlige koordinater angivet med x, y på henholdsvis x-aksen og y-aksen.
Se Diskret matematik og Digitalt billede
Digitalt filter
Et Digitalt filter er et program / elektrisk kredsløb, som udfører en matematisk funktion på et tidsdiskret signal (samplet) og derved fremhæver eller undertrykker et signal (evt. ændrer signalets fase.). Digitale filtre opdeles i to hovedgrupper: FIR finite impulse response filter og IIR Infinite impulse response.
Se Diskret matematik og Digitalt filter
Diskret (matematik)
En (diskret) binomialfordeling, tilnærmet med en normalfordeling Ordet diskret kommer af det latinske discretus, som direkte oversat betyder adskilt.
Se Diskret matematik og Diskret (matematik)
Flerlags-perceptron
En flerlags-perceptron (MLP, eng. Multilayer Perceptron) er en stærk forsimplet matematisk model af et biologisk neuralt netværk til at approksimere (og givet en veltrænet perceptron modellere) en diskret funktion eller klassificere et diskret mønster.
Se Diskret matematik og Flerlags-perceptron
Formalsprog
Formalsprog betegner en abstraktion fra den normale opfattelse af hvad sprog er.
Se Diskret matematik og Formalsprog
Graf (diskret matematik)
En graf med seks knuder og syv kanter. I matematikken, og mere specifikt i diskret matematik og grafteori, er en graf en struktur, der består af en mængde objekter og et relationsbegreb mellem par af objekter.
Se Diskret matematik og Graf (diskret matematik)
Grafteori
Graf med 6 knuder (punkter) og 7 kanter Grafteori er studiet af grafer og problemer, der kan reduceres til kombinatoriske grafer, og er i denne sammenhæng både et område inden for diskret matematik og et vigtigt hjælpemiddel i datalogien, hvor den kan bruges til at løse mange opgaver, såsom skemalægning, rutefinding, jobtilordning, tegning af figurer i én streg og lineær programmering.
Se Diskret matematik og Grafteori
Institut for Matematiske Fag (Københavns Universitet)
thumb Institut for Matematiske Fag er et institut under Det Naturvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet).
Se Diskret matematik og Institut for Matematiske Fag (Københavns Universitet)
Kryptologi
Kryptologi er læren om hemmeligholdelse af information.
Se Diskret matematik og Kryptologi
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Diskret matematik og Matematik
Også kendt som Diskret funktion.