Indholdsfortegnelse
45 relationer: Addition, Analog computer, Aritmetik, Bilagstegn, Brahmagupta, Brøk, Brute force, Computus, Det gyldne snit, Distributivitet, Division, Divisor, Elektrisk ladning, Euklids algoritme, Fejlslutning (matematik), Folketingsvalget 2019 i Grønland, Folketingsvalget 2019 på Færøerne, Gepetto News, Kilosekund, Kolon, Kommutativitet, Kvartsur, Ligning, Logaritme, Matematik, Matematikkens historie, Måleenhed, Modulo, Morsealfabet, Multiplikation, Optimering (datalogi), Potens (matematik), Reciprok, Regnearternes hierarki, Skifteregister (digital elektronik), Skråstreg, Stofmængde, Subtraktion, Sumer, Trigonometrisk funktion, Tværsum, Ulighed (matematik), Unære talsystem, Victor D'Hondt, 7 (tal).
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Se Division (matematik) og Addition
Analog computer
En analog computer eller analog regnemaskine er en computer, hvor de værdier, der skal regnes på, repræsenteres ved en kontinuert fysisk størrelse, f.eks.
Se Division (matematik) og Analog computer
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Se Division (matematik) og Aritmetik
Bilagstegn
Bilagstegn.
Se Division (matematik) og Bilagstegn
Brahmagupta
Brahmagupta (født 598, død 668) var en indisk matematiker og astronom.
Se Division (matematik) og Brahmagupta
Brøk
En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.
Se Division (matematik) og Brøk
Brute force
Brute force er et datalogiudtryk der dækker over en udtømmende afsøgning af et løsningsrum, f.eks.
Se Division (matematik) og Brute force
Computus
Computus (latin for "beregning") har siden den tidlige middelalder været anvendt som benævnelse for fastlæggelsen af påsken i kirkeåret.
Se Division (matematik) og Computus
Det gyldne snit
Det gyldne snit på et liniestykke Det gyldne snit handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største.
Se Division (matematik) og Det gyldne snit
Distributivitet
Inden for matematik er distributivitet en egenskab ved en algebraisk operator.
Se Division (matematik) og Distributivitet
Division
Division har flere betydninger.
Se Division (matematik) og Division
Divisor
En divisor (også kaldet faktor) er i aritmetikken et heltal, som ved division (deling) går op i et andet tal (dividenden) uden at give rest.
Se Division (matematik) og Divisor
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Division (matematik) og Elektrisk ladning
Euklids algoritme
Euklids algoritme er en matematisk algoritme og iterativ metode.
Se Division (matematik) og Euklids algoritme
Fejlslutning (matematik)
Inden for matematik er en fejlslutning et bevis, som er fejlbehæftet og dermed ugyldigt, men som ofte umiddelbart betragtet fremstår overbevisende, idet fejlen er svær at få øje på.
Se Division (matematik) og Fejlslutning (matematik)
Folketingsvalget 2019 i Grønland
Folketingsvalget 2019 i Grønland var en del af folketingsvalget 2019.
Se Division (matematik) og Folketingsvalget 2019 i Grønland
Folketingsvalget 2019 på Færøerne
Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin blev valgt. Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin blev valgt. Folketingsvalget 2019 på Færøerne var en del af folketingsvalget 2019.
Se Division (matematik) og Folketingsvalget 2019 på Færøerne
Gepetto News
Gepetto News var et fiktivt nyheds-tv-program, der blev sendt hver fredag på DR1 (senere DR Ramasjang, senere DR Ultra, nuværende eksklusivt på DR TV).
Se Division (matematik) og Gepetto News
Kilosekund
Kilosekunder (forkortet ks) er et alternativ til de beregningsmæssigt upraktiske enheder timer og minutter.
Se Division (matematik) og Kilosekund
Kolon
Et kolon er et grammatisk tegn grafisk opbygget med en prik over en anden: ":".
Se Division (matematik) og Kolon
Kommutativitet
En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.
Se Division (matematik) og Kommutativitet
Kvartsur
Et kvartsur er et elektronisk ur, der styres af piezoelektriske svingninger i et krystal af mineralet kvarts.
Se Division (matematik) og Kvartsur
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Se Division (matematik) og Ligning
Logaritme
den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.
Se Division (matematik) og Logaritme
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Division (matematik) og Matematik
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Division (matematik) og Matematikkens historie
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Se Division (matematik) og Måleenhed
Modulo
Modulo er en operator, der ofte anvendes til manipulation af tal og variabler i programmeringssprog.
Se Division (matematik) og Modulo
Morsealfabet
Internationel morsealfabetet. Det til dato nok mest udbredte signalsystem er morsealfabetet.
Se Division (matematik) og Morsealfabet
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Se Division (matematik) og Multiplikation
Optimering (datalogi)
Inden for datalogi er optimering at ændre et stykke software eller en algoritme for at effektivisere visse parametre.
Se Division (matematik) og Optimering (datalogi)
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Se Division (matematik) og Potens (matematik)
Reciprok
I matematik er den reciprokke værdi eller det multiplikative inverse af et tal x indeholdt i et legeme, tallet som, når multipliceret af x, giver 1.
Se Division (matematik) og Reciprok
Regnearternes hierarki
Regnearternes hierarki (også kaldet regnearternes rækkefølge, operatorpræcedens og operatorrangfølge) er inden for matematikken (aritmetik, algebra) og datalogien, regelsættet der angiver rækkefølgen delberegninger skal udføres i,, for at evaluere et givet matematisk udtryk i infiksnotation.
Se Division (matematik) og Regnearternes hierarki
Skifteregister (digital elektronik)
I den digitale elektronik er et skifteregister et digitalt kredsløb der fungerer som en speciel form for hukommelse: det kan opbevare og administrere en "kø" af bits, og kan konstrueres til at aflevere og modtage disse bits i både seriel og parallel form.
Se Division (matematik) og Skifteregister (digital elektronik)
Skråstreg
Skråstreg (/) bruges i grammatisk tegnsætning til at angive alternative ord.
Se Division (matematik) og Skråstreg
Stofmængde
Inden for fysik og kemi er stofmængde et udtryk for et antal af formelenheder.
Se Division (matematik) og Stofmængde
Subtraktion
Konkret eksempel på at:''5-2.
Se Division (matematik) og Subtraktion
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Se Division (matematik) og Sumer
Trigonometrisk funktion
Trigonometriske funktioner er matematiske funktioner, som defineres ud fra retningspunkter på enhedscirklen.
Se Division (matematik) og Trigonometrisk funktion
Tværsum
Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.
Se Division (matematik) og Tværsum
Ulighed (matematik)
En ulighed er et matematisk udsagn, der angiver at ét regneudtryk er større end eller evt.
Se Division (matematik) og Ulighed (matematik)
Unære talsystem
Det unære talsystem er et additivt talsystem med grundtallet 1 og er det simpleste talsystem, som repræsenterer naturlige tal: For at vise et tal N, gentages et vilkårligt valgt symbol N gange.
Se Division (matematik) og Unære talsystem
Victor D'Hondt
Victor D'Hondt (20. november 1841 – 30. maj 1901) var en belgisk advokat og professor i jura ved Universitetet i Gent, som i 1878 udgav et flyveblad om forholdsmæssig repræsentation, hvori han foreslog en mandatfordelingsmetode, som siden har fået hans navn, D'Hondts metode.
Se Division (matematik) og Victor D'Hondt
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Se Division (matematik) og 7 (tal)
Også kendt som Dividere, Divisionstegn, Kvotient.