Indholdsfortegnelse
50 relationer: Albireo, Alexander Wilkens, Alfa Centauri, Antares, Antoine Yvon Villarceau, Asaph Hall, Avatar (film), Banehældning, Barycentrum, Brahe (exoplanet), Brun dværg, Capella (stjerne), Chandrasekhar-grænsen, Exoplanet, Frank Schlesinger, Frederik Kaiser, Friedrich Georg Wilhelm von Struve, Gammaglimt, Giovanni Battista Riccioli, Gravitationsbølge, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Himmelmekanik, HR 6819, Hvid dværg, Johann Heinrich von Mädler, Jordens fremtid, Karlsvognen, Keplers love, Klareste stjerner (liste), Kosmisk afstandsstige, Messiers katalog, Nemesis (astronomi), Nordstjernen, Otto Wilhelm von Struve, Perihel og aphel, Planetarisk tåge, Rigel, Robert Grant Aitken, Roche lobe, RX J1856.5-3754, Sirius (stjerne), Spica, Stjerne, Supernova, Tatooine, Tyche (planet), Wilhelm Oswald Lohse, William Herschel, William Huggins, 1864.
Albireo
De to stjerner i Albireo kan let skelnes fra hinanden selv ved hjælp af et lille teleskop. Albireos placering i Svanen Albireo (β Cyg / β Cygni / Beta Cygni) er den tredjeklareste stjerne i stjernebilledet Svanen.
Alexander Wilkens
Alexander Friedrich Karl Wilkens (født 23. maj 1881 i Hamburg, død 27. januar 1968) var en tysk astronom.
Se Dobbeltstjerne og Alexander Wilkens
Alfa Centauri
Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.
Se Dobbeltstjerne og Alfa Centauri
Antares
Mars' kredsløb om Solen. Midt i billedet en anden rød gigant, Acturus. VLTI konstrueret billede af Antares Antares (α Scorpii / Alpha Scorpii) er hovedstjernen i stjernebilledet Skorpionen.
Antoine Yvon Villarceau
Antoine-François-Joseph Yvon Villarceau (født 15. januar 1813 i Vendôme, død 23. december 1883 i Paris) var en fransk astronom og matematiker.
Se Dobbeltstjerne og Antoine Yvon Villarceau
Asaph Hall
Asaph Hall (15. oktober 1829 i Goshen, Connecticut – 22. november 1907) var en amerikansk astronom, som er mest kendt for at have fundet Mars' måner Phobos og Deimos i 1877). Han beregnede banerne for andre planeters måner og dobbeltstjerner, massen af Mars samt målte Saturns rotation.
Se Dobbeltstjerne og Asaph Hall
Avatar (film)
Avatar er en amerikansk science fiction-film, der havde dansk premiere d. 18. december 2009.
Se Dobbeltstjerne og Avatar (film)
Banehældning
vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg.
Se Dobbeltstjerne og Banehældning
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Se Dobbeltstjerne og Barycentrum
Brahe (exoplanet)
Brahe eller 55 Cancri c (forkortet 55 Cnc-c) er en af fem exoplaneter, der er fundet kredsende om hovedstjernen 55 Cancri A i dobbeltstjernesystemet 55 Cancri, ca.
Se Dobbeltstjerne og Brahe (exoplanet)
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Se Dobbeltstjerne og Brun dværg
Capella (stjerne)
right Capella også kaldet Alpha Aurigae (α Aurigae, forkortet Alpha Aur el. α Aur) er den klareste stjerne i stjernebilledet Kusken.
Se Dobbeltstjerne og Capella (stjerne)
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Dobbeltstjerne og Chandrasekhar-grænsen
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Se Dobbeltstjerne og Exoplanet
Frank Schlesinger
Frank Schlesinger (født 11. maj 1871 i New York, død 10. juli 1943 i Old Lyme, Connecticut) var en amerikansk astronom.
Se Dobbeltstjerne og Frank Schlesinger
Frederik Kaiser
Frederik Kaiser (født 10. juni 1808 i Amsterdam, død 28. juli 1872 i Leyden) var en hollandsk astronom.
Se Dobbeltstjerne og Frederik Kaiser
Friedrich Georg Wilhelm von Struve
Friedrich Georg Wilhelm von Struve (Васи́лий Я́ковлевич Стру́ве; født 15. april 1793 i Altona i hertugdømmet Holsten (da i personalunion med Danmark og Norge), død 23. november 1864 i Pulkovo ved Sankt Petersborg) var en tyskbaltisk astronom, som er kendt for sit arbejde i Baltikum og Rusland.
Se Dobbeltstjerne og Friedrich Georg Wilhelm von Struve
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Se Dobbeltstjerne og Gammaglimt
Giovanni Battista Riccioli
Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).
Se Dobbeltstjerne og Giovanni Battista Riccioli
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Se Dobbeltstjerne og Gravitationsbølge
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Dobbeltstjerne og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Dobbeltstjerne og Himmelmekanik
HR 6819
Wide-field billede af ''QV Telescopii'' (HR 6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey) En kunstners fremstilling af ''QV Telescopii'' triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue. HR 6819 (bl.a. også kendt som HD 167128 og QV Telescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten.
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Dobbeltstjerne og Hvid dværg
Johann Heinrich von Mädler
Johann Heinrich von Mädler (født 29. maj 1794 i Berlin, død 14. marts 1874 i Hannover) var en tysk astronom.
Se Dobbeltstjerne og Johann Heinrich von Mädler
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Dobbeltstjerne og Jordens fremtid
Karlsvognen
Karlsvognen vist som en del af det større stjernebillede Store Bjørn (markeret med guld) Karlsvognen er en asterisme, som indgår i stjernebilledet Store Bjørn.
Se Dobbeltstjerne og Karlsvognen
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Dobbeltstjerne og Keplers love
Klareste stjerner (liste)
De klareste stjerner der kan ses fra Jorden er listet nedenfor.
Se Dobbeltstjerne og Klareste stjerner (liste)
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Dobbeltstjerne og Kosmisk afstandsstige
Messiers katalog
Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.
Se Dobbeltstjerne og Messiers katalog
Nemesis (astronomi)
En kunstnerisk gengivelse af Solen og den hypotetiske røde dværg Nemesis Nemesis er betegnelsen for en hypotetisk stjerne som sammen med Solen skulle udgøre en dobbeltstjerne.
Se Dobbeltstjerne og Nemesis (astronomi)
Nordstjernen
Langtidsfoto af nordstjernen og de nærmeste nabostjerner. Læg mærke til at jo længere fra nordstjernen en stjerne er, jo længere har den bevæget sig. Polaris, Alfa Ursae Minoris, hedder også Polarstjernen eller Nordstjernen og ligger i stjernebilledet Lille Bjørn.
Se Dobbeltstjerne og Nordstjernen
Otto Wilhelm von Struve
Otto Wilhelm von Struve (født 7. maj 1819 i Dorpat, død 14. april 1905 i Karlsruhe) var en russisk astronom.
Se Dobbeltstjerne og Otto Wilhelm von Struve
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Se Dobbeltstjerne og Perihel og aphel
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Dobbeltstjerne og Planetarisk tåge
Rigel
Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.
Robert Grant Aitken
Robert Grant Aitken (født 31. december 1864 i Jackson, Californien, død 29. oktober 1951) var en amerikansk astronom som specialiserede sig i dobbeltstjerner, hvoraf han opdagede mere end 3.000.
Se Dobbeltstjerne og Robert Grant Aitken
Roche lobe
Et dobbeltstjernesystem med angivelse af stjernernes En Roche lobe er det rumfang omkring en stjerne i et dobbeltstjernesystem eller et flerstjernesystem, hvor stof indenfor Roche loben er bundet af gravitationens virkning fra den stjerne, som er nærmest stoffet.
Se Dobbeltstjerne og Roche lobe
RX J1856.5-3754
Røntgenbillede af RX J1856.5-3754. Løbsk neutronstjernes (RX J185635-3754) passage og positioner ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Neutronstjernen er kun 450 lysår fra jorden.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/35 hubblesite.org: Hubble Sees Bare Neutron Star Streaking Across Space Citat: "...An alien spaceship? No, it's a runaway neutron star, called RX J185635-3754..." RX J1856.5-3754 (også kaldet RX J185635-375, 1ES 1853-37.9, RX J1856.4-3754, 1WGA J1856.5-3754, 1RXP J185635.1-375433, RX J1856.6-3754, 1RXS J185635.1-375433, 1000) er en neutronstjerne 140 parsec (ca.
Se Dobbeltstjerne og RX J1856.5-3754
Sirius (stjerne)
Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.
Se Dobbeltstjerne og Sirius (stjerne)
Spica
Jomfruen med Spica Spica (også betegnet Alpha Virginis el. α Virginis, forkortet Alpha Vir el. α Vir) er den klareste stjerne i stjernebilledet Jomfruen.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Dobbeltstjerne og Supernova
Tatooine
Tatooine er en planet i Star Wars-universet.
Tyche (planet)
Tyche (udtales, dvs. /'ty:kə/ på dansk, på engelsk og på fransk) er det midlertidige navn, der er givet til en hypotetisk gasplanet, der ifølge teorien om planetens eksistens menes at befinde sig i den ydre del af Oortskyen.
Se Dobbeltstjerne og Tyche (planet)
Wilhelm Oswald Lohse
Wilhelm Oswald Lohse (født 13. februar 1845 i Leipzig, død 14. maj 1915 i Potsdam) var en tysk astrofysiker.
Se Dobbeltstjerne og Wilhelm Oswald Lohse
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
Se Dobbeltstjerne og William Herschel
William Huggins
William Huggins (født 7. februar 1824 i London, død 12. maj 1910 sammesteds) var en engelsk astronom.
Se Dobbeltstjerne og William Huggins
1864
1864 var et skudår.
Også kendt som Dobbeltstjerner.