Indholdsfortegnelse
57 relationer: Økologi, Økologiens historie, Økologisk krise, Biogas, Brunkul, Copenhagen Accord, Dihydrogenmonoxid, DMI, Drivhus, Drivhusgas, En ubekvem sandhed, Fremtiden, Geologisk CO₂-lagring, Glas, Gliese 581, Global opvarmning, Grøn omstilling, Gult støv, Henrik Svensmark, Infrarød stråling, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Jordens historie, Kepler-452b, Klima, Klimaøkonomi, Klimafølsomhed, Klimamodel, Klimapolitik, Klimaskepsis, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kuldioxid-ækvivalent, Løbsk drivhuseffekt, Menneskeskabt drivhuseffekt, Metan, Meteorologi, Miljøhistorie, Miljømæssige sikkerhedstrusler, Moler, Ozonlaget, P4G, Palmeolie, Passivt design, Planternes evolution, Samfundsøkonomiske mål, Sikkerhedstrussel, Skrivekridt, Sollys, ... Expand indeks (7 mere) »
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Se Drivhuseffekt og Økologiens historie
Økologisk krise
Støvkatastrofen i USAs Midtvesten, hvor grådighed, ligegyldighed og en række økologiske fejltrin (oppløjning af den naturlige græsflora, overudnyttelse af jorden, afbrænding af stubmarker) medførte et humustab, som gjorde jorden støvagtig og ustabil.
Se Drivhuseffekt og Økologisk krise
Biogas
Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Nature Energy A/S. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen.
Brunkul
Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.
Copenhagen Accord
Copenhagen Accord er en ikke-juridisk bindende hensigtserklæring, som COP15's delegerede blev enige om at tage stilling til.
Se Drivhuseffekt og Copenhagen Accord
Dihydrogenmonoxid
Kemikaliet dihydrogenmonoxid hældes forsigtigt over i et måleglas i et sikret kemisk laboratorium. Dihydrogenmonoxid er en kemisk betegnelse for vand, der er blevet brugt i spøgende sammenhæng.
Se Drivhuseffekt og Dihydrogenmonoxid
DMI
Danmarks Meteorologiske Institut eller DMI (fra 1. april 1872 til 1. januar 1990 Meteorologisk Institut) er et institut under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der varetager de meteorologiske samfundsopgaver i kongeriget Danmark herunder rigets omliggende farvande og luftrum.
Drivhus
Drivhus af den særlige konstruktion, som her i landet kaldes "Hollænderhuse". Et gammelt forfaldent drivhus, hvor alt vokser vildt. Et drivhus er en bygning i glas eller plastik til "drivning" (dvs. hurtigere vækst) af grøntsager, frugt og blomster.
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Se Drivhuseffekt og Drivhusgas
En ubekvem sandhed
En ubekvem sandhed (An Inconvenient Truth) er en amerikansk dokumentarfilm fra 2006 af Davis Guggenheim.
Se Drivhuseffekt og En ubekvem sandhed
Fremtiden
Fremtiden er den tid, der kommer efter nutiden.
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Drivhuseffekt og Geologisk CO₂-lagring
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Se Drivhuseffekt og Gliese 581
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Drivhuseffekt og Global opvarmning
Grøn omstilling
Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio tons.http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/studie-deutsche-kraftwerke-gehoeren-zu-den-schmutzigsten-in-ganz-europa-1.2930237 Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1.
Se Drivhuseffekt og Grøn omstilling
Gult støv
Gult støv er et årstidsbundet meteorologisk fænomen som rammer store dele af Østasien i forårsmånederne.
Henrik Svensmark
Henrik Svensmark (født 1958) er en dansk astrofysiker.
Se Drivhuseffekt og Henrik Svensmark
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Drivhuseffekt og Infrarød stråling
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Drivhuseffekt og Jordens atmosfære
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Drivhuseffekt og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Drivhuseffekt og Jordens historie
Kepler-452b
Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.
Se Drivhuseffekt og Kepler-452b
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klimaøkonomi
Klimaøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med konsekvenserne af og mulige løsninger på de problemer, der forårsages af udledningen af drivhusgasser og den resulterende globale opvarmning.
Se Drivhuseffekt og Klimaøkonomi
Klimafølsomhed
Klimafølsomhed er et begreb der indgår i diskussioner om klimaændringer og global opvarmning.
Se Drivhuseffekt og Klimafølsomhed
Klimamodel
billedet på Commons Klimamodeller er modeller, der beregner forskellige klimaparametre som temperatur, tryk, vind og luftfugtighed.
Se Drivhuseffekt og Klimamodel
Klimapolitik
Klimapolitik er en betegnelse for politiske beslutninger og holdninger, der skal forhindre eller styre klimaændringer som følge af fx drivhuseffekten, som er en stadig forøgelse af indholdet af drivhusgasser i jordens atmosfære.
Se Drivhuseffekt og Klimapolitik
Klimaskepsis
Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Se Drivhuseffekt og Klimaskepsis
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Drivhuseffekt og Kul (bjergart)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kuldioxid-ækvivalent
Kuldioxid-ækvivalenter eller CO2-ækvivalenter er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.
Se Drivhuseffekt og Kuldioxid-ækvivalent
Løbsk drivhuseffekt
En løbsk drivhuseffekt (på engelsk runaway greenhouse effect) er en ustoppelig og selvforstærkende drivhuseffekt, der fører til fordampning af alt det flydende vand på en planet.
Se Drivhuseffekt og Løbsk drivhuseffekt
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Se Drivhuseffekt og Menneskeskabt drivhuseffekt
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meteorologi
En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Se Drivhuseffekt og Meteorologi
Miljøhistorie
En samtidig model af et ægyptisk kornkammer omtrent 1800 f.Kr. Eksemplet viser den grad af rigdom og organisering, som fulgte med agerbrugets indførelse i Nildalen. Miljøhistorie er beretningen om de økologiske ændringer, der er sket i menneskehedens historie: Årsager, begivenhedsforløb og konsekvenser.
Se Drivhuseffekt og Miljøhistorie
Miljømæssige sikkerhedstrusler
Miljømæssige sikkerhedstrusler kan både være globale og nationale.
Se Drivhuseffekt og Miljømæssige sikkerhedstrusler
Moler
Fredet knold af moler i nedlagt grav på Fur, med glacialt deformerede mørke askelag; nederst med frostsprængt og nedvasket materiale, som viser molerets jordagtige struktur. Moler (udtales) er en form for diatomit, som i den geologiske epoke Eocæn blev aflejret i op til 60 m tykkelse i et afgrænset område i den vestlige del af Limfjorden og under dele af Nordsøen.
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
P4G
P4GPartnering for Green Growth and the Global Goals 2030 er et netværk af lande, som ønsker at imødegå den globale opvarmning.
Palmeolie
Palmeolie blok, som viser den lysere farve, som kommer ved kogning Palmeolie er en spiselig vegetabilsk olie udvundet fra frugtkødet fra oliepalmer, primært fra den afrikanske oliepalme (Elaeis guineensis) og i nogle tilfælde fra den amerikanske oliepalme (Elaeis oleifera) og maripa-palmen (Attalea maripa).
Passivt design
Et af de første tyske passivhuse i Darmstadt Passivt design er et princip til design af bygninger, som følger principperne for bæredygtigt byggeri.
Se Drivhuseffekt og Passivt design
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Drivhuseffekt og Planternes evolution
Samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål er de mål et samfund videst muligt vil stræbe efter at opnå.
Se Drivhuseffekt og Samfundsøkonomiske mål
Sikkerhedstrussel
En sikkerhedstrussel er en trussel mod et lands sikkerhed.
Se Drivhuseffekt og Sikkerhedstrussel
Skrivekridt
Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.
Se Drivhuseffekt og Skrivekridt
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Stenrev
Channel Islands udfor Los Angeles i det sydlige Californien. Stenrev er et rev dækket med løse sten.
Tuvalu
Tuvalu er en østat i Polynesien i Stillehavet.
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.
Se Drivhuseffekt og Varmestråling
Vatnajökull
Vatnajökull er Islands største gletsjer beliggende i Nationalparken Vatnajökull, Suðurland i det sydøstlige Island.
Se Drivhuseffekt og Vatnajökull
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Drivhuseffekt og Venus (planet)
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
Også kendt som Drivhus effekten, Drivhuseffekten.