Indholdsfortegnelse
95 relationer: Alkylhalid, Arkæikum, Økologi, Økologiens historie, Økologisk gæld, C40-netværket, Canberra, Chlordifluormethan, Copenhagen Accord, Den svage sols paradoks, Denitrifikation, Donald Trump, Drivhuseffekt, Drivhuspotentiale, Emissions Gap Report, Energistrøm, European Association of Energy Service Companies, Finland, FN's havretskonvention, FN's Klimakonference 2010, FN's klimapanel, Future Climate - Engineering Solutions, Generel havcirkulationsmodel, Geologisk CO₂-lagring, Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850, Global opvarmning, Græsprotein, Grøn omstilling, Grønlands geologi, Gustavo Petro, Iltkatastrofen, Industrialisering, Island, Jerngødskning, Joe Biden, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Kød, Klimaaftryk, Klimaændring, Klimaøkonomi, Klimafølsomhed, Klimamodel, Klimapolitik, Klimarådet, Klimaskepsis, Kryosfære, Kuldioxid, Kuldioxid-ækvivalent, ... Expand indeks (45 mere) »
Alkylhalid
ekstraheret fra almindelig komprimeret luft på dåse ved blot at bruge dem omvendt. Alkylhalider (nogle gang omtalt som halogenoalkaner eller haloalkaner) er en gruppe af kemiske forbindelser der består af alkaner med en eller flere halogener.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Se Drivhusgas og Økologiens historie
Økologisk gæld
Økologisk gæld er et udtryk for den byrde, som en brugergruppe lægger på andre, hvis den forbruger mere af naturens ressourcer, end naturen kan nå at reproducere.
Se Drivhusgas og Økologisk gæld
C40-netværket
C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group eller blot C40, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser.
Se Drivhusgas og C40-netværket
Canberra
Canberra er Australiens hovedstad med 410.301 indbyggere.
Chlordifluormethan
Chlordifluormethan eller difluormonochlormethan er et hydrochlorfluorcarbon (HCFC).
Se Drivhusgas og Chlordifluormethan
Copenhagen Accord
Copenhagen Accord er en ikke-juridisk bindende hensigtserklæring, som COP15's delegerede blev enige om at tage stilling til.
Se Drivhusgas og Copenhagen Accord
Den svage sols paradoks
Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.
Se Drivhusgas og Den svage sols paradoks
Denitrifikation
Denitrifikation er en anaerob bakteriel respirationproces, hvor nitrat (NO3-) omdannes til frit kvælstof (N2)eller lattergas (N2O).
Se Drivhusgas og Denitrifikation
Donald Trump
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er en amerikansk forretningsmand, tv-personlighed og republikansk politiker, der var USA's 45. præsident i perioden 2017-2021.
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Drivhusgas og Drivhuseffekt
Drivhuspotentiale
Drivhuspotentiale (på engelsk global warming potential eller GWP) er et tal som angiver forholdet mellem hvor meget varmeenergi en bestemt mængde af en bestemt drivhusgas gennem et bestemt tidsrum fastholder i atmosfæren, og den varmeenergi som samme mængde kuldioxid gennem samme tidsrum fastholder.
Se Drivhusgas og Drivhuspotentiale
Emissions Gap Report
Emissions Gap Report ('Rapport om udledningskløften') er en rapport der siden 2010 årligt er udarbejdet af De Forenede Nationer om drivhusgasudledninger og klimaændringer, herunder global opvarmning.
Se Drivhusgas og Emissions Gap Report
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
European Association of Energy Service Companies
European Association of Energy Service Companies (eu.ESCO) er en sammenslutning af europæiske energiselskaber, som blev grundlagt i 2009 af European Building Automation and Controls Association (eu.bac).
Se Drivhusgas og European Association of Energy Service Companies
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
FN's havretskonvention
Ikke-deltagere Havretsområder FN's havretskonvention (engelsk: The United Nations Convention on the Law of the Sea; UNCLOS) er en international havretlig konvention, der definerer nationers rettigheder og ansvarsområder i forhold til deres anvendelse af verdenshavene.
Se Drivhusgas og FN's havretskonvention
FN's Klimakonference 2010
FN's Klimakonference 2010 eller COP16 (Conference of Parties 16) er en FN-arrangeret klimakonference afholdt under UNFCCC (United Nations Framework Convention for Climate Change), der fandt sted i perioden fra den 29.
Se Drivhusgas og FN's Klimakonference 2010
FN's klimapanel
FN's klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change.
Se Drivhusgas og FN's klimapanel
Future Climate - Engineering Solutions
Future Climate – Engineering Solutions er et internationalt klimaprojekt, der er startet af Ingeniørforeningen (IDA) i samarbejde med Sveriges Ingenjörer, Norges Ingeniør- og Teknologiorganisasjon (NITO) og Verein Deutscher Ingenieure fra Tyskland.
Se Drivhusgas og Future Climate - Engineering Solutions
Generel havcirkulationsmodel
Generelle havcirkulationsmodeller, også kendt som OGCM'er eller Ocean general circulation models er en særlig type generel cirkulationsmodel (GCM), der anvendes til at beskrive fysiske og termodynamiske processer i havene.
Se Drivhusgas og Generel havcirkulationsmodel
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Drivhusgas og Geologisk CO₂-lagring
Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850
Washington i 1973. Gletsjeren set fra samme sted i 2006; på 30 år har den trukket sig 1,9 km tilbage. Kort video med status for gletsjere i alle verdensdele. Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850 har betydet ændringer i mængden af ferskvand tilgængelig for dyr og planter, som lever af smeltevand, samt til menneskers husholdninger, landbrugets kunstvanding, og på længere sigt vandstanden i verdenshavene.
Se Drivhusgas og Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Drivhusgas og Global opvarmning
Græsprotein
Græsprotein er protein udvundet af plantemateriale med henblik på anvendelse i dyrefoder og fødevarer til mennesker.
Grøn omstilling
Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio tons.http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/studie-deutsche-kraftwerke-gehoeren-zu-den-schmutzigsten-in-ganz-europa-1.2930237 Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1.
Se Drivhusgas og Grøn omstilling
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).
Se Drivhusgas og Grønlands geologi
Gustavo Petro
Gustavo Francisco Petro Urrego (født 19. april 1960) er en colombiansk politiker og økonom, der er senator og tiltrædende præsident i Colombia.
Se Drivhusgas og Gustavo Petro
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Drivhusgas og Iltkatastrofen
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Drivhusgas og Industrialisering
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Jerngødskning
Område på 500 gange 80 km ud for Argentinas kyst med opblomstring af phytoplankton. Ved jerngødskning tilfører man jern til jernfattigt havvand for at stimulere dannelsen af phytoplankton, hvis vækst forudsætter en vis mængde opløst jern.
Se Drivhusgas og Jerngødskning
Joe Biden
Joseph Robinette "Joe" Biden, Jr. (født 20. november 1942 i Scranton i Pennsylvania i USA) er en amerikansk advokat og demokratisk politiker, der er den 46.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Drivhusgas og Jordens atmosfære
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Drivhusgas og Jordens fremtid
Kød
Forskellige typer kød En tallerken hundekød i Vietnam Kød består af væv fra dyr, primært muskelvæv og det tilhørende fedt, der anvendes som føde.
Klimaaftryk
Carbon Footprint simple explanation video (med engelsk tale). Klimaaftryk (eng. carbon footprint) er et mål for en persons eller begivenheds eller organisations eller produkts samlede direkte eller indirekte udledning af CO2 og andre drivhusgasser, målt i kuldioxid-ækvivalenter.
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Klimaøkonomi
Klimaøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med konsekvenserne af og mulige løsninger på de problemer, der forårsages af udledningen af drivhusgasser og den resulterende globale opvarmning.
Klimafølsomhed
Klimafølsomhed er et begreb der indgår i diskussioner om klimaændringer og global opvarmning.
Se Drivhusgas og Klimafølsomhed
Klimamodel
billedet på Commons Klimamodeller er modeller, der beregner forskellige klimaparametre som temperatur, tryk, vind og luftfugtighed.
Klimapolitik
Klimapolitik er en betegnelse for politiske beslutninger og holdninger, der skal forhindre eller styre klimaændringer som følge af fx drivhuseffekten, som er en stadig forøgelse af indholdet af drivhusgasser i jordens atmosfære.
Klimarådet
Klimarådet er et dansk råd af eksperter, der fra 2015 har rådgivet den danske regering med hensyn til klimapolitik.
Klimaskepsis
Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Kryosfære
Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kuldioxid-ækvivalent
Kuldioxid-ækvivalenter eller CO2-ækvivalenter er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.
Se Drivhusgas og Kuldioxid-ækvivalent
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Drivhusgas og Kulstofkredsløb
Kulstoflager
Kulstofkredsløbet. Kulstoflagre er vist med sorte tal (mia tons kulstof), mens årlige vandringer mellem lagrene er vist med blå tal (mia tons kulstof pr. år). Et kulstoflager er et reservoir i naturen, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid.
Kyoto
er en by i Japan.
Kyoto-aftalen
Grønne lande er deltagere, som er forpligtede af Kyoto-aftalens krav, som annex-I parter (også kaldet Annex II parter). Gule lande er lande, som kun er forpligtede indenfor en betydelig vid margin. Dette er en særlig kategori af Annex I lande med lempelig status også kaldet EIT (Countries with Economies in Transition).
Se Drivhusgas og Kyoto-aftalen
Kyoto-præfekturet
er et præfektur i Japan.
Se Drivhusgas og Kyoto-præfekturet
Lattergas
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.
Lavbundsjord
Lavbundsjord er landbrugsjord der indeholder en stor mængde tørv fordi det er eller tidligere har været mose eller engområde, men nu er blevet afvandet.
Løbsk drivhuseffekt
En løbsk drivhuseffekt (på engelsk runaway greenhouse effect) er en ustoppelig og selvforstærkende drivhuseffekt, der fører til fordampning af alt det flydende vand på en planet.
Se Drivhusgas og Løbsk drivhuseffekt
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Luftforurening
Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.
Se Drivhusgas og Luftforurening
Mauna Loa
Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Se Drivhusgas og Menneskeskabt drivhuseffekt
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Metanhydrat
"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey.
MiljøBiblioteket
MiljøBiblioteket var en dansk bogserie udgivet Gads Forlag og Forlaget Hovedland for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fra 2003 til 2010.
Se Drivhusgas og MiljøBiblioteket
Miljøteknologi
Det miljøteknologiske renseanlæg Mariagerfjord Miljøteknologi eller grøn teknologi er samlingen af de miljøvidenskaber der forsøger at holde liv i det naturlige miljø og ressourcer, ved at begrænse de bivirkninger menneskenes indflydelse har.
Se Drivhusgas og Miljøteknologi
New York City
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen der aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York.
Se Drivhusgas og New York City
Nitrogenoxider
Nitrogen trioxid Kvælstofilter, ofte forkortet til NOx, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt.
Se Drivhusgas og Nitrogenoxider
Organohalid
Organohalider eller halocarboner er kemiske forbindelser, hvor et eller flere carbonatomer er bundet med en kovalent binding til et eller flere halogenatomer – fluor, klor, brom eller iod, hvilket giver organofluorin forbindelser, organochlorin forbindelser, organobromin forbindelser og organoiod forbindelser.
Oversvømmelse
Stormfloden 1872: Sydfalster 13. november. Fra Illustreret Tidende 1. december samme år Oversvømmelse ved Rhinen i 2011 Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser, der forekommer, når vand oversvømmer store landområder.
Se Drivhusgas og Oversvømmelse
Parisaftalen (2015)
Delegationslederne ved klimatopmødet COP21 i Paris. Har ratificeret gennem EU Parisaftalen er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, som drejer sig om begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering heraf.
Se Drivhusgas og Parisaftalen (2015)
Pigouskat
Den britiske økonom Arthur Cecil Pigou, der lagde navn til begrebet Pigouskatter En Pigouskat eller Pigouafgift (staves også Pigou-skat og Pigou-afgift) er en skat på en økonomisk aktivitet, som modsvarer den negative eksternalitet, som aktiviteten giver anledning til.
Portlandcement
Cementsække på en palle. Portlandcement er den mest almindelige type cement, der anvendes overalt i verden som en grundingrediens i beton, mørtel og stuk.
Se Drivhusgas og Portlandcement
Punktafgift
Punktafgift er en afgift, der lægges på produkter, hvor staten ønsker at påvirke eller regulere forbruget af.
Regeringen Mette Frederiksen I
Regeringen Mette Frederiksen I var Danmarks regering fra juni 2019 til december 2022.
Se Drivhusgas og Regeringen Mette Frederiksen I
Representative Concentration Pathway
vol.) i henhold til de fire RCP'er, der bruges i IPCC's femte hovedrapport (AR5) fra 2014. Forventet gennemsnitlig ændring af overfladetemperaturen.Fra IPCC's femte hovedrapport, (AR5) 2013/14 Representative Concentration Pathways (kort: 'RCP' – da: evt. Repræsentative koncentrationsscenarier – RCP-scenarierUddybende om det engelske udtryk Representative Concentration Pathways anvendt af IPCC til AR5 ("IPCC Fifth Assessment Report", "IPCC's femte hovedrapport") – Flere sider har bemærkninger til ordvalget.
Se Drivhusgas og Representative Concentration Pathway
Shared Socioeconomic Pathways
Shared Socioeconomic Pathways (da: evt. Fælles socioøkonomiske udledningsscenarierOm udtrykket 'Fælles socioøkonomiske udledningsscenarier': Skift gerne til dén danske betegnelse der måtte ende med at vinde indpas. − Vedr. 'shared': "...
Se Drivhusgas og Shared Socioeconomic Pathways
Skifergas
Skifergas er naturgas (metan) der ligger nogle kilometer ned i undergrunden i det lag der kaldes alunskifer.
Skraldning
Spiseligt skrald af forskellig slags i en almindelig container Skraldning er betegnelsen for at gennemsøge affald, sædvanligvis fra butikker, supermarkeder og lign., med det formål at finde stadig brugbare varer, som oftest madvarer.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Strålingspåvirkning
Jordens energi-budget Strålingspåvirkning eller eng.
Se Drivhusgas og Strålingspåvirkning
Sydney
Sydney er Australiens største by og hovedstad i delstaten New South Wales.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
UNFCCC
UNFCCC eller FCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) er en FN-konvention, der blev vedtaget under en miljø- og udviklingskonference, UNCED, i Rio de Janeiro i 1992.
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Vedvarende energi
strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling.
Se Drivhusgas og Vedvarende energi
Vindenergi i Danmark
Middelgrundens Vindmøllepark Vindenergi i Danmark omfatter alt den bæredygtige energi, som bliver høstet fra vind.
Se Drivhusgas og Vindenergi i Danmark
Xenon
Xenon er det 54.
1992
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
2016
2016 (MMXVI) er det 504.
Også kendt som Drivhusgasser.