Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Eksternalitet

Indeks Eksternalitet

I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Asymmetrisk information, Coase-teoremet, Creative destruction, Den usynlige hånd, Finanspolitik, Fuldkommen konkurrence, Gode (økonomi), Grøn omstilling, Jernbane, Klimaøkonomi, Laissez faire, Markedsfejl, Miljøøkonomi, Nykeynesiansk økonomi, Offentlig økonomi, Offentlig sektor, Pigouskat, Ronald Coase, Subsidium, Sundhedsøkonomi, Uddannelsesøkonomi, Velfærdsøkonomi.

Asymmetrisk information

Asymmetrisk information (eller informationsasymmetri) betegner en situation, f.eks.

Se Eksternalitet og Asymmetrisk information

Coase-teoremet

Coase-teoremet beskriver den økonomiske effektivitet for en økonomisk allokering under tilstedeværelse af eksternaliteter.

Se Eksternalitet og Coase-teoremet

Creative destruction

Kreativ destruktion (engelsk: creative destruction) er et udtryk inden for økonomien introduceret i 1942 af nationaløkonomen Joseph Schumpeter for at beskrive at økonomisk vækst ikke kun betyder tilvækst af nye job, men samtidig at en række eksisterende job bliver overflødiggjorte og forsvinder.

Se Eksternalitet og Creative destruction

Den usynlige hånd

Den usynlige hånd er en metafor, der er brugt af den skotske filosof Adam Smith, grundlæggeren af moderne økonomisk tænkning.

Se Eksternalitet og Den usynlige hånd

Finanspolitik

Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.

Se Eksternalitet og Finanspolitik

Fuldkommen konkurrence

Fuldkommen konkurrence, fuldstændig konkurrence eller perfekt konkurrence er et økonomisk begreb for nogle særlige markedsforhold, hvor ingen aktør alene kan påvirke en vares pris på markedet.

Se Eksternalitet og Fuldkommen konkurrence

Gode (økonomi)

Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.

Se Eksternalitet og Gode (økonomi)

Grøn omstilling

Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio tons.http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/studie-deutsche-kraftwerke-gehoeren-zu-den-schmutzigsten-in-ganz-europa-1.2930237 Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1.

Se Eksternalitet og Grøn omstilling

Jernbane

Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.

Se Eksternalitet og Jernbane

Klimaøkonomi

Klimaøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med konsekvenserne af og mulige løsninger på de problemer, der forårsages af udledningen af drivhusgasser og den resulterende globale opvarmning.

Se Eksternalitet og Klimaøkonomi

Laissez faire

Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".

Se Eksternalitet og Laissez faire

Markedsfejl

Markedsfejl er et begreb inden for økonomisk teori for de forskellige forhold der kan bevirke at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen.

Se Eksternalitet og Markedsfejl

Miljøøkonomi

Miljøøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der anvender dennes metoder og tankegang på miljøproblemer og miljøpolitik.

Se Eksternalitet og Miljøøkonomi

Nykeynesiansk økonomi

Nykeynesiansk økonomi er en retning inden for moderne makroøkonomi, der forener et keynesiansk udgangspunkt med et mikroøkonomisk grundlag.

Se Eksternalitet og Nykeynesiansk økonomi

Offentlig økonomi

Offentlig økonomi har sine indtægter fra bl.a. skatteopkrævning. ''Skatteopkræveren'', maleri af Marinus van Reymerswaele, 1542 Offentlig økonomi (eller den offentlige sektors økonomi) omhandler studiet af den offentlige sektors forskellige former for indvirkning på samfundsøkonomien, set gennem samfundsøkonomiske briller med vægt på økonomisk efficiens og fordelingsaspekter.

Se Eksternalitet og Offentlig økonomi

Offentlig sektor

offentlige forvaltning administreres Den offentlige sektor eller det offentlige er i moderne samfund den del af økonomien, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af myndighed eller – i kritisk formulering – administration af det offentlige bureaukrati.

Se Eksternalitet og Offentlig sektor

Pigouskat

Den britiske økonom Arthur Cecil Pigou, der lagde navn til begrebet Pigouskatter En Pigouskat eller Pigouafgift (staves også Pigou-skat og Pigou-afgift) er en skat på en økonomisk aktivitet, som modsvarer den negative eksternalitet, som aktiviteten giver anledning til.

Se Eksternalitet og Pigouskat

Ronald Coase

Ronald Coase Ronald Harry Coase (født 29. december 1910, død 2. september 2013) var en britisk økonom.

Se Eksternalitet og Ronald Coase

Subsidium

Et subsidium (flertal subsidier) er et tilskud til produktionen af en vare, typisk givet for at reducere dens salgspris.

Se Eksternalitet og Subsidium

Sundhedsøkonomi

Sundhedsøkonomi er en gren af økonomien, hvor man analyserer sundhed, sygdom og sygepleje ved hjælp af anerkendt økonomisk teori og empiri.

Se Eksternalitet og Sundhedsøkonomi

Uddannelsesøkonomi

Uddannelsesøkonomi er studiet af økonomiske spørgsmål i relation til uddannelse, herunder efterspørgslen efter uddannelse, finansiering og formidling af uddannelse, og den relative effektivitet af forskellige pædagogiske programmer og uddannelsespolitiske tiltag.

Se Eksternalitet og Uddannelsesøkonomi

Velfærdsøkonomi

Velfærdsøkonomi (også kaldet velfærdsteori) er en gren af mikroøkonomien, som forsøger at definere og måle et samfunds samlede velfærd (forstået som både materielle og immaterielle værdier).

Se Eksternalitet og Velfærdsøkonomi

Også kendt som Eksternaliteter.