Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Elektrisk felt

Indeks Elektrisk felt

punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.

Indholdsfortegnelse

  1. 63 relationer: Afledte SI-enheder, Ampère-Maxwells lov, Anodestråle, Atmosfærisk elektricitet, Bioelektromagnetisme, Coulombs lov, Debye-Hückel-ligningen, Dielektrikum, Dipolantenne, Elektricitet, Elektrisk dipolmoment, Elektrisk flux, Elektrisk ladning, Elektrisk potential, Elektrisk skærmning, Elektrohydrodynamisk-lifter, Elektromagnetisk felt, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetisme, Elektronmikroskop, Elektrostatik, Elektrostatisk fluid accelerator, Faradays induktionslov, Felt (fysik), Flydende krystal, Flydende krystalskærm, Fotomagnetisk effekt, Fusor, Gauss' lov, Gauss' lov (flertydig), Gauss' lov om magnetisme, Hall-effekt, Halvlederkomponent, Hulepadde, Johannes Stark, John Kerr (fysiker), Kerr-effekt, Klassisk elektrodynamik, Knap (apparat), Kondensatormikrofon, Koronaudladning, Kvantemekanik, Lorentzkraft, Magnetfelt, Magnetic anomaly detector, Magnetosfære, Maxwells ligninger, N-filar vikling, Nærfelt og fjernfelt, Ohms lov, ... Expand indeks (13 mere) »

Afledte SI-enheder

Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.

Se Elektrisk felt og Afledte SI-enheder

Ampère-Maxwells lov

Ampère-Maxwells lov er en af de grundlæggende ligninger i klassisk elektromagnetisme.

Se Elektrisk felt og Ampère-Maxwells lov

Anodestråle

Anodestrålerør der viser strålerne passerende gennem den perforerede katode, forårsagende den lyserøde lysglød. En anodestråle eller kanalstråle er en stråle af positive ioner, som dannes i visse typer af gasudladningsrør.

Se Elektrisk felt og Anodestråle

Atmosfærisk elektricitet

Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).

Se Elektrisk felt og Atmosfærisk elektricitet

Bioelektromagnetisme

Bioelektromagnetise (nogle gange refereret til som bioelektricitet) er inden for biofysik interaktionen mellem biologiske systemer - celler, væv, organismer etc.

Se Elektrisk felt og Bioelektromagnetisme

Coulombs lov

Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.

Se Elektrisk felt og Coulombs lov

Debye-Hückel-ligningen

køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Debye-Hückel-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.

Se Elektrisk felt og Debye-Hückel-ligningen

Dielektrikum

Et dielektrikum (flertal: dielektrika) er et fysisk legeme (væske, gas, fast stof) karakteriseret ved dets permittivitet \epsilon og dets permeabilitet \mu.

Se Elektrisk felt og Dielektrikum

Dipolantenne

UHF-halvbølge dipolantenne. Foldet halvbølgedipolantenne anvendt af radar-altimeter i en flyvemaskine. En halvbølge dipolantenne der modtager et radiosignal. Den indkommende radiobølge ''(hvis elektriske felt er vist som '''E''', grønne pile)'' inducerer en oscillerende elektrisk strøm indeni antenneelementerne ''(sorte pile)'', vekslende ladning de to sider af antennen positiv (+) og negativ (−).

Se Elektrisk felt og Dipolantenne

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Se Elektrisk felt og Elektricitet

Elektrisk dipolmoment

Elektrisk dipolmoment er i elektromagnetisme en målestok for separationen af positive og negative ladninger i et system af elektriske ladninger.

Se Elektrisk felt og Elektrisk dipolmoment

Elektrisk flux

Elektrisk flux betegner i elektromagnetismen den rate, hvormed et elektrisk felt gennemstrømmer en 2-dimensionel overflade.

Se Elektrisk felt og Elektrisk flux

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Elektrisk felt og Elektrisk ladning

Elektrisk potential

Det elektriske potential er den potentielle energi pr.

Se Elektrisk felt og Elektrisk potential

Elektrisk skærmning

Skærmning (engelsk: screening) refererer til, hvordan et elektrisk felt kan blive dæmpet pga.

Se Elektrisk felt og Elektrisk skærmning

Elektrohydrodynamisk-lifter

En simpel elektrostatisk lifter. Typisk flyvende elektrostatisk lifter. Video af et flyvende elektrostatisk lifter. Det dæmper lifter-drevets effektivitet, at der opstår gnister. En elektrohydrodynamisk-lifter, EHD-lifter eller blot lifter er et luftfartøj, der drives frem ved ionisering af luftmolekyler, der accelereres gennem et elektrisk felt med høj gradient (koronaudladning), et såkaldt elektrohydrodynamisk apparat (eller forkortet: EHD-drev).

Se Elektrisk felt og Elektrohydrodynamisk-lifter

Elektromagnetisk felt

Det elektromagnetiske felt er en kombination af det elektriske felt og det magnetiske felt hvis korrespondance beskrives af elektrodynamikken.

Se Elektrisk felt og Elektromagnetisk felt

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Elektrisk felt og Elektromagnetisk stråling

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.

Se Elektrisk felt og Elektromagnetisme

Elektronmikroskop

Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.

Se Elektrisk felt og Elektronmikroskop

Elektrostatik

Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.

Se Elektrisk felt og Elektrostatik

Elektrostatisk fluid accelerator

En elektrostatisk fluid accelerator (EFA) er et apparat, som pumper en fluid såsom luft uden bevægelige dele.

Se Elektrisk felt og Elektrostatisk fluid accelerator

Faradays induktionslov

Faradays induktionslov (eller kortere Faradays lov) er inden for den klassiske elektromagnetisme en lov, som beskriver induktion.

Se Elektrisk felt og Faradays induktionslov

Felt (fysik)

Et felt er en fysisk størrelse tilknyttet et hvert sæt rumlige koordinater og eventuelt tiden.

Se Elektrisk felt og Felt (fysik)

Flydende krystal

Schlieren tekstur af flydende krystal nematisk fase. Flydende krystaller er et kemisk stof, som udviser en stoffase med egenskaber mellem konventionel flydende form (væske) og fast form (her krystal).

Se Elektrisk felt og Flydende krystal

Flydende krystalskærm

Ur med sort/hvid flydende krystalskærm. LCD (eng. Liquid Crystal Display), også omtalt som en flydende krystalskærm eller LCD-skærm, er et tyndt, fladt display, som består af flydende krystaller.

Se Elektrisk felt og Flydende krystalskærm

Fotomagnetisk effekt

Den fotomagnetiske effekt er en kvantemekanisk effekt opdaget af forskerne Samuel L. Oliveira og Stephen C. Rand ved University of Michigan omkring 2007-2011.

Se Elektrisk felt og Fotomagnetisk effekt

Fusor

En hjemmelavet fusor. En fusor er et apparat, som anvender et elektrisk felt til at opvarme ioner til kernefusion betingelser.

Se Elektrisk felt og Fusor

Gauss' lov

Gauss' lov udtrykker sammenhængen mellem elektrisk ladning og det elektriske felter, og den er en af Maxwells ligninger.

Se Elektrisk felt og Gauss' lov

Gauss' lov (flertydig)

Gauss' lov beskriver sammenhængen mellem det elektriske felt og elektrisk ladning.

Se Elektrisk felt og Gauss' lov (flertydig)

Gauss' lov om magnetisme

Gauss' lov om magnetisme er en lov i elektromagnetismen, der lægger begrænsninger på magnetfelters form.

Se Elektrisk felt og Gauss' lov om magnetisme

Hall-effekt

Hall-effekten er et fænomen, der optræder i samspillet mellem elektrisk strøm og et magnetfelt: Hvis der går en elektrisk strøm i en tynd leder eller halvleder, som gennemkrydses af et magnetfelt, tvinges de ladningsbærende dele ud mod en af lederens sider.

Se Elektrisk felt og Hall-effekt

Halvlederkomponent

husets hulning. Et integreret kredsløb hvis indpakning er brækket af så man kan se selve halvledermikrochippen på under 1*1 mm med bonding-ledninger nedenfor chippen. Halvlederkomponenter er elektroniske komponenter som benytter elektroniske egenskaber af halvledermaterialer – for det meste silicium.

Se Elektrisk felt og Halvlederkomponent

Hulepadde

Hulepadden (Proteus anguinus) er en blind halepadde der findes i underjordiske kalkstenshuler i Sydøsteuropa, langs den østlige kyst af Adriaterhavet.

Se Elektrisk felt og Hulepadde

Johannes Stark

Johannes Stark (født 15. april 1874 i Schickenhof, død 21. juni 1957 i Traunstein) var en tysk fysiker.

Se Elektrisk felt og Johannes Stark

John Kerr (fysiker)

John Kerr (17. december 1824 – 15. august 1907) var en skotsk fysiker og pioner inden for elektrooptik.

Se Elektrisk felt og John Kerr (fysiker)

Kerr-effekt

Kerr-effekten, også kaldet den kvadratiske elektrooptiske effekt, er en ændring i et materiales brydningsindeks som reaktion på et påtrykt elektrisk felt.

Se Elektrisk felt og Kerr-effekt

Klassisk elektrodynamik

Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.

Se Elektrisk felt og Klassisk elektrodynamik

Knap (apparat)

En knap er en anordning til at styre ting, for det meste til at tænde eller afbryde elektricitet, i en kontakt eller omskifter.

Se Elektrisk felt og Knap (apparat)

Kondensatormikrofon

En kondensatormikrofon er en mikrofon som baserer sig på en elektrisk kondensator, som varierer sin kapacitans i takt med opfangede lydsvingningers amplitude.

Se Elektrisk felt og Kondensatormikrofon

Koronaudladning

Koronaudladning på en isolator på en 500 kV højspændingsledning. Koronaudladninger repræsenterer et betydeligt energitab for elselskaber. Indenfor elektricitet er koronaudladning eller korona er en elektrisk udladning dannet via ionisering af en fluid om en leder som har en høj spændingsgradient om sig.

Se Elektrisk felt og Koronaudladning

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Elektrisk felt og Kvantemekanik

Lorentzkraft

Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.

Se Elektrisk felt og Lorentzkraft

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Elektrisk felt og Magnetfelt

Magnetic anomaly detector

MAD-antennen på en japansk P-3 Orion SH-60B Seahawk helikopter med en gul og rød MAD, hængende på stellet. En magnetic anomaly detector (forkortet MAD) er et instrument der benyttes til at måle variationer i jordens magnetfelt.

Se Elektrisk felt og Magnetic anomaly detector

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Elektrisk felt og Magnetosfære

Maxwells ligninger

Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.

Se Elektrisk felt og Maxwells ligninger

N-filar vikling

Ikke-induktiv bifilar vikling Nikola Teslas flade induktive bifilare spole. En elektrisk spole med n-filar vikling har n tætte, parallelle vindinger.

Se Elektrisk felt og N-filar vikling

Nærfelt og fjernfelt

Feltområder for radioantenner, vis største længde er lig eller kortere end ca. 1/6-bølgelængde lang, i forhold til strålingen de udsender. Radioantennen kan fx være en privatradio piskantenne - eller en AM-radiosendetårn. Nærfeltet eller induktionsfeltet er her indeholdt i et rør, hvor rørets radius er r: r ca.

Se Elektrisk felt og Nærfelt og fjernfelt

Ohms lov

Modstand '''R''' med en vis strøm igennem sig '''I''' og en vis spænding over sig '''V'''.

Se Elektrisk felt og Ohms lov

Optoelektronik

RGB-lysdiodematrix Flydende krystalfarveskærm Lyssensorer Optoelektronisk eksperiment Optoelektronik (eller optronik) er studiet og anvendelsen af elektronikkomponenter og systemer, som udsender, detekterer og styrer lys.

Se Elektrisk felt og Optoelektronik

Permittivitet

Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.

Se Elektrisk felt og Permittivitet

Piezoelektrisk effekt

Den piezoelektriske effekt (af græsk: piezein.

Se Elektrisk felt og Piezoelektrisk effekt

Plasmon

Indenfor fysik er en plasmon en kvantum af plasmaoscillation.

Se Elektrisk felt og Plasmon

Pn-overgang

En pn-overgang eller np-overgang er en grænseflade mellem to typer af halvledere; p-type og n-type, inden i ét enkelt krystal af halvleder.

Se Elektrisk felt og Pn-overgang

Poisson-Boltzmann-ligningen

køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Poisson-Boltzmann-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.

Se Elektrisk felt og Poisson-Boltzmann-ligningen

Poynting-vektor

Dipol-stråling fra en oscillerende elektrisk dipol. Farven repræsenterer den elektriske feltstyrke, mens pilene repræsenterer Poynting-vektoren. Poynting-vektoren (\vec) angiver størrelsen og retningen på energien transporteret i en elektromagnetisk bølge pr.

Se Elektrisk felt og Poynting-vektor

Radiobølger

elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.

Se Elektrisk felt og Radiobølger

René Blondlot

Prosper-René Blondlot (født 3. juli 1849, død 24. november 1930) var en fransk fysiker som er bedst kendt for hans fejlagtige opdagelse af N-stråler, som senere viste sig at være en illusion.

Se Elektrisk felt og René Blondlot

Rumladningsområde

Øverst: pn-overgang før ladningsdiffusion.Nederst: Efter ligevægt er opnået. Øverst: Hul- og elektron-koncentrationer i pn-overgangen.Anden fra øverst: Ladningstætheder.Tredje: Elektrisk felt.Nederst: Elektrisk potential. Metal–oxid–halvleder struktur på P-type silicium.

Se Elektrisk felt og Rumladningsområde

Sans

Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.

Se Elektrisk felt og Sans

Single electron transistor

En single electron transistor eller SET er en kvantemekanisk transistor, som er yderst ladningspåvirkelig i source-drain-strækningen.

Se Elektrisk felt og Single electron transistor

Specific Absorption Rate

Specific Absorption Rate (SAR-værdi) er et mål for hvor meget varme, en mobiltelefon kan danne i en voksen krop.

Se Elektrisk felt og Specific Absorption Rate

Også kendt som Elektrisk feltstyrke, Elektriske felt, Elektriske felter, Elektriske felts.

, Optoelektronik, Permittivitet, Piezoelektrisk effekt, Plasmon, Pn-overgang, Poisson-Boltzmann-ligningen, Poynting-vektor, Radiobølger, René Blondlot, Rumladningsområde, Sans, Single electron transistor, Specific Absorption Rate.