Hurtigere adgang end browser!
114 relationer: Afledte SI-enheder, Ammoniumion, Antistof (fysik), Atmosfærisk elektricitet, Atom, Atomnummer, Bevarelseslov, Billedsensor, Bohrs atommodel, Bremsestråling, Carbokation, Carboxylat, Carboxylsyre, Charged Coupled Device, Coulomb, Coulombs lov, CP-symmetri, Debye-Hückel-ligningen, Debye-længde, Degenereret stof, Dipol, Elektrisk dipolmoment, Elektrisk energi, Elektrisk felt, Elektrisk flux, Elektrisk forbindelse, Elektrisk kondensator, Elektrisk potential, Elektrisk skærmning, Elektrisk spænding, Elektrisk strøm, Elektroforese, Elektrokemisk gradient, Elektrolyse, Elektromagnetisk induktion, Elektromagnetisk kraft, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetisme, Elektron, Elektronhul, Elektronprikformel, Elektronvolt, Elektrostatik, Elektrostatisk generator, Elektrostatisk induktion, Elektrostatisk motor, Elementarladning, Elementarpartikel, Energiniveau, EPROM, ..., Fission, Flux, Formelenhed, Foton, Fusionsenergi, Fysik, Gauss' lov, Gauss' lov (flertydig), Geoteknik, Hall-effekt, Helium, Ionbinding, Ioniserende stråling, Kaon, Kapacitans, Kelvingenerator, Kemisk binding, Kemisk polaritet, Kemisk stof, Klassisk elektrodynamik, Korresponderende base, Kvanteelektrodynamik, Kvark (fysik), Kvælstofkredsløb, Ladet partikel, Ladning, Ladningsbevarelse, Lepton, Lipoprotein, Lorentzkraft, Ludwig Boltzmann, Magnetfelt, Magnetisme, Maxwells ligninger, Mælkevejen, Memristor, Molekyle, Nærfelt og fjernfelt, Neutrino, Noethers sætning, Nukleon, Oxidationstrin, Persistenslængde, Pin-diode, Poisson-Boltzmann-ligningen, Positron, Potential (fysik), Protein, Protonisering, Radikal (kemi), RAM, Resistans, Robert Andrews Millikan, Rydbergs formel, SI-systemet, Sort hul, Standardmodellen, Strøm, Subatomar partikel, Synkrotronstråling, Up-kvark, Vingeløs ionvind el-generator, Voyager, W- og Z-bosoner. Expand indeks (64 mere) »
Afledte SI-enheder
Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Elektrisk ladning og Afledte SI-enheder · Se mere »
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Ny!!: Elektrisk ladning og Ammoniumion · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: Elektrisk ladning og Antistof (fysik) · Se mere »
Atmosfærisk elektricitet
Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).
Ny!!: Elektrisk ladning og Atmosfærisk elektricitet · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Elektrisk ladning og Atom · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Elektrisk ladning og Atomnummer · Se mere »
Bevarelseslov
I fysikken findes en række fundamentale bevarelseslove, her er nogle af dem.
Ny!!: Elektrisk ladning og Bevarelseslov · Se mere »
Billedsensor
En billedsensor eller billedtransducer er en komponent, som omsætter et optisk billede til et elektrisk signal.
Ny!!: Elektrisk ladning og Billedsensor · Se mere »
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Ny!!: Elektrisk ladning og Bohrs atommodel · Se mere »
Bremsestråling
Frembringelse af bremsestråling ved opbremsning af en hurtig elektron i det elektriske felt fra en atomkerne Bremsestråling er i almindelighed den elektromagnetiske stråling, der opstår, når en ladning bliver decelereret eller accelereret, dvs.
Ny!!: Elektrisk ladning og Bremsestråling · Se mere »
Carbokation
Carbeniumion af metan (methylkationen). hybridiseret kulstofatom. En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom.
Ny!!: Elektrisk ladning og Carbokation · Se mere »
Carboxylat
Et carboxylat er et salt eller en ester af en carboxylsyre.
Ny!!: Elektrisk ladning og Carboxylat · Se mere »
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Ny!!: Elektrisk ladning og Carboxylsyre · Se mere »
Charged Coupled Device
En Charged Coupled Device (dansk: Ladningskoblet enhed) i daglig tale kaldet en CCD, er en elektronisk komponent der benyttes til at optage billeder digitalt.
Ny!!: Elektrisk ladning og Charged Coupled Device · Se mere »
Coulomb
Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.
Ny!!: Elektrisk ladning og Coulomb · Se mere »
Coulombs lov
Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.
Ny!!: Elektrisk ladning og Coulombs lov · Se mere »
CP-symmetri
CP-symmetri (Charge Parity symmetri) er en kombineret ladnings- og spejlingssymmetri der postulerer, at fysikkens love bør være de samme, hvis en partikel blev byttet ud med sin antipartikel (C-symmetri eller ladningssymmetri), og alle rumkoordinater blev spejlet (P-symmetri eller spejlingssymmetri).
Ny!!: Elektrisk ladning og CP-symmetri · Se mere »
Debye-Hückel-ligningen
køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Debye-Hückel-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.
Ny!!: Elektrisk ladning og Debye-Hückel-ligningen · Se mere »
Debye-længde
I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.
Ny!!: Elektrisk ladning og Debye-længde · Se mere »
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Ny!!: Elektrisk ladning og Degenereret stof · Se mere »
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Ny!!: Elektrisk ladning og Dipol · Se mere »
Elektrisk dipolmoment
Elektrisk dipolmoment er i elektromagnetisme en målestok for separationen af positive og negative ladninger i et system af elektriske ladninger.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk dipolmoment · Se mere »
Elektrisk energi
Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk energi · Se mere »
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk felt · Se mere »
Elektrisk flux
Elektrisk flux betegner i elektromagnetismen den rate, hvormed et elektrisk felt gennemstrømmer en 2-dimensionel overflade.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk flux · Se mere »
Elektrisk forbindelse
En elektrisk forbindelse eller Galvanisk forbindelse mellem distinkte punkter tillader at ikke-neutrale ladningsbærere kan formidle en elektrisk strøm.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk forbindelse · Se mere »
Elektrisk kondensator
Foto af forskellige kondensatorer. Fra venstre til højre; keramisk kondensator, keramisk skivekondensator, blokkondensator, rørformet keramisk kondensator, polystyren-kondensator, blokkondensator i plastkasse, elektrolytkondensator. En elektrisk kondensator (også kaldet en kapacitor) er en elektronisk komponent, der er indrettet til at have en vis elektrisk kapacitet (fysisk størrelse som måles i farad) – en evne til (på kort sigt) at opbevare en vis mængde elektrisk energi.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk kondensator · Se mere »
Elektrisk potential
Det elektriske potential er den potentielle energi pr.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk potential · Se mere »
Elektrisk skærmning
Skærmning (engelsk: screening) refererer til, hvordan et elektrisk felt kan blive dæmpet pga.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk skærmning · Se mere »
Elektrisk spænding
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk spænding · Se mere »
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrisk strøm · Se mere »
Elektroforese
year.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektroforese · Se mere »
Elektrokemisk gradient
Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrokemisk gradient · Se mere »
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrolyse · Se mere »
Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektromagnetisk induktion · Se mere »
Elektromagnetisk kraft
Elektromagnetisk kraft er interaktion, der optræder mellem partikler med en elektrisk ladning via elektromagnetiske felter.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektromagnetisk kraft · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektromagnetisme · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektron · Se mere »
Elektronhul
Et elektronhul eller bare hul er indenfor fysik og specielt indenfor halvlederfysik, kvasipartikler med masse, elektrisk ladning, bevægelsesmængde, spin og energi.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektronhul · Se mere »
Elektronprikformel
En elektronprikformel er en måde at tegne atomer, molekyler og ioner op på, hvor man indikerer alle valenselektronerne (elektronerne i den yderste atomskal) for atomet/samtlige atomer i enheden.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektronprikformel · Se mere »
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektronvolt · Se mere »
Elektrostatik
Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrostatik · Se mere »
Elektrostatisk generator
En elektrostatisk generator er en elektromekanisk generator og transducer, som omsætter mekanisk arbejde til elektrisk energi i form af statisk elektricitet, eller rettere elektricitet med højspænding og lav jævnstrøm, uden brug af statiske eller dynamiske magnetfelter.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrostatisk generator · Se mere »
Elektrostatisk induktion
Elektrostatisk induktion er en redistribution af et objekts elektriske ladning, forårsaget af indvirkning af ladninger på på andre objekter tæt ved.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrostatisk induktion · Se mere »
Elektrostatisk motor
En elektrostatisk motor er en elektromotor, som kan omsætte fra elektrisk energi ("statisk elektricitet"; høj spænding (kilovolt) og lav strøm) til mekanisk arbejde - uden brug af statisk eller dynamisk magnetisme.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elektrostatisk motor · Se mere »
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elementarladning · Se mere »
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Ny!!: Elektrisk ladning og Elementarpartikel · Se mere »
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Ny!!: Elektrisk ladning og Energiniveau · Se mere »
EPROM
Nærbillede af ældre EPROM af typen "2716". Mikrochippen kan ses igennem vinduet, så det er muligt at slette EPROM ved hjælp af ultraviolet stråling. For at undgå muligheden for utilsigtet sletning eller elektrisk fejlfunktion er vinduet normalt dækket med sort klisterbånd eller en sort etiket. EPROM er en elektronisk komponent som bruges til at opbevare "faste" (uforanderlige) data (typisk programkode) i computersystemer.
Ny!!: Elektrisk ladning og EPROM · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Elektrisk ladning og Fission · Se mere »
Flux
Flux (latin fluxus betyder flydende eller strømmende) er i fysik et mål for en strøm af noget gennem en valgt flade og fladeorientering.
Ny!!: Elektrisk ladning og Flux · Se mere »
Formelenhed
En formelenhed af et stof er lig med den mængde af stoffet, der angives i stoffets formel.
Ny!!: Elektrisk ladning og Formelenhed · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Elektrisk ladning og Foton · Se mere »
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Ny!!: Elektrisk ladning og Fusionsenergi · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Elektrisk ladning og Fysik · Se mere »
Gauss' lov
Gauss' lov udtrykker sammenhængen mellem elektrisk ladning og det elektriske felter, og den er en af Maxwells ligninger.
Ny!!: Elektrisk ladning og Gauss' lov · Se mere »
Gauss' lov (flertydig)
Gauss' lov beskriver sammenhængen mellem det elektriske felt og elektrisk ladning.
Ny!!: Elektrisk ladning og Gauss' lov (flertydig) · Se mere »
Geoteknik
87-89833-00-7 Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord- eller bjergarter.
Ny!!: Elektrisk ladning og Geoteknik · Se mere »
Hall-effekt
Hall-effekten er et fænomen, der optræder i samspillet mellem elektrisk strøm og et magnetfelt: Hvis der går en elektrisk strøm i en tynd leder eller halvleder, som gennemkrydses af et magnetfelt, tvinges de ladningsbærende dele ud mod en af lederens sider.
Ny!!: Elektrisk ladning og Hall-effekt · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Elektrisk ladning og Helium · Se mere »
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Ny!!: Elektrisk ladning og Ionbinding · Se mere »
Ioniserende stråling
accessdate.
Ny!!: Elektrisk ladning og Ioniserende stråling · Se mere »
Kaon
En kaon eller en K+-meson er en sammensat partikel, der består af en strange-kvark eller -antikvark samt enten en up-kvark eller en down-kvark (eller antikvark).
Ny!!: Elektrisk ladning og Kaon · Se mere »
Kapacitans
Kapacitans er et mål for hvor meget elektrisk ladning som gemmes (eller separeres) for en given elektrisk spændingsforskel.
Ny!!: Elektrisk ladning og Kapacitans · Se mere »
Kelvingenerator
Typisk Kelvingenerator opstilling. Denne tegning ses i mange tidlige bøger og kan være den originale form af apparatet. Kelvingeneratoren blev opfundet af den britiske videnskabsmand William Thomson (Lord Kelvin) i 1867.
Ny!!: Elektrisk ladning og Kelvingenerator · Se mere »
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Ny!!: Elektrisk ladning og Kemisk binding · Se mere »
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig). I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt.
Ny!!: Elektrisk ladning og Kemisk polaritet · Se mere »
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Ny!!: Elektrisk ladning og Kemisk stof · Se mere »
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Ny!!: Elektrisk ladning og Klassisk elektrodynamik · Se mere »
Korresponderende base
En korresponderende base (gammeldags: syrerest eller syrerestion) er basen i et korresponderende syre-basepar.
Ny!!: Elektrisk ladning og Korresponderende base · Se mere »
Kvanteelektrodynamik
Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.
Ny!!: Elektrisk ladning og Kvanteelektrodynamik · Se mere »
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Ny!!: Elektrisk ladning og Kvark (fysik) · Se mere »
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Ny!!: Elektrisk ladning og Kvælstofkredsløb · Se mere »
Ladet partikel
Indenfor fysik er en elektrisk ladet partikel - kort ladet partikel en partikel med en elektrisk ladning.
Ny!!: Elektrisk ladning og Ladet partikel · Se mere »
Ladning
Ordet ladning har flere betydninger og specialiseringer.
Ny!!: Elektrisk ladning og Ladning · Se mere »
Ladningsbevarelse
For et isoleret system er der altid ladningsbevarelse, hvilket vil sige, at den samlede elektriske ladning er bevaret.
Ny!!: Elektrisk ladning og Ladningsbevarelse · Se mere »
Lepton
Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.
Ny!!: Elektrisk ladning og Lepton · Se mere »
Lipoprotein
Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.
Ny!!: Elektrisk ladning og Lipoprotein · Se mere »
Lorentzkraft
Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.
Ny!!: Elektrisk ladning og Lorentzkraft · Se mere »
Ludwig Boltzmann
Ludwig Eduard Boltzmann (født 20. februar 1844, død 5. september 1906) var en østrigsk fysiker og filosof, hvis største bedrift var i udviklingen af statistisk mekanik, hvilket forklarer og forudsiger, hvordan atomernes egenskaber (såsom masse, ladning og struktur) bestemme materielle fysiske egenskaber (såsom viskositet, termisk ledningsevne og diffusion).
Ny!!: Elektrisk ladning og Ludwig Boltzmann · Se mere »
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Ny!!: Elektrisk ladning og Magnetfelt · Se mere »
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Ny!!: Elektrisk ladning og Magnetisme · Se mere »
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Ny!!: Elektrisk ladning og Maxwells ligninger · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Elektrisk ladning og Mælkevejen · Se mere »
Memristor
Memristor symbol. I elektronik er memristoren et passivt kredsløbselement.
Ny!!: Elektrisk ladning og Memristor · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Elektrisk ladning og Molekyle · Se mere »
Nærfelt og fjernfelt
Feltområder for radioantenner, vis største længde er lig eller kortere end ca. 1/6-bølgelængde lang, i forhold til strålingen de udsender. Radioantennen kan fx være en privatradio piskantenne - eller en AM-radiosendetårn. Nærfeltet eller induktionsfeltet er her indeholdt i et rør, hvor rørets radius er r: r ca.
Ny!!: Elektrisk ladning og Nærfelt og fjernfelt · Se mere »
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Ny!!: Elektrisk ladning og Neutrino · Se mere »
Noethers sætning
Noethers sætning er et matematisk teorem med stor anvendelse inden for fysik.
Ny!!: Elektrisk ladning og Noethers sætning · Se mere »
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Ny!!: Elektrisk ladning og Nukleon · Se mere »
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Ny!!: Elektrisk ladning og Oxidationstrin · Se mere »
Persistenslængde
Persistenslængden l_ er et kvantitativt mål for en polymers stivhed.
Ny!!: Elektrisk ladning og Persistenslængde · Se mere »
Pin-diode
En principtegning over en pin-diodes lag. En pin-diode er en halvlederdiode med et relativt bredt, let doteret område (eng. intrinsic dansk 'iboende') mellem en p-type halvleder og en n-type halvleder område.
Ny!!: Elektrisk ladning og Pin-diode · Se mere »
Poisson-Boltzmann-ligningen
køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Poisson-Boltzmann-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.
Ny!!: Elektrisk ladning og Poisson-Boltzmann-ligningen · Se mere »
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Ny!!: Elektrisk ladning og Positron · Se mere »
Potential (fysik)
Et potential (mere præcist et skalart potential) beskriver et objekts potentielle energi i hvert punkt i rummet.
Ny!!: Elektrisk ladning og Potential (fysik) · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Elektrisk ladning og Protein · Se mere »
Protonisering
Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.
Ny!!: Elektrisk ladning og Protonisering · Se mere »
Radikal (kemi)
Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.
Ny!!: Elektrisk ladning og Radikal (kemi) · Se mere »
RAM
RAM (akronym for Random Access Memory) er arbejdshukommelse i computere.
Ny!!: Elektrisk ladning og RAM · Se mere »
Resistans
Resistans måles i enheden ohm, der angives med det græske bogstav Ω (store Omega) Fænomenet resistans, ohmsk modstand eller elektrisk modstand er en egenskab ved elektriske ledere, som forårsager et vist tab af elektrisk energi, i form af varmeudvikling, når man sender en elektrisk strøm igennem dem.
Ny!!: Elektrisk ladning og Resistans · Se mere »
Robert Andrews Millikan
Robert Andrews Millikan (født 22. marts 1868 i Morrison, Illinois, død 19. december 1953 i San Marino, Californien) var en amerikansk fysiker, der i 1910 som den første målte elektronens elektriske ladning.
Ny!!: Elektrisk ladning og Robert Andrews Millikan · Se mere »
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Ny!!: Elektrisk ladning og Rydbergs formel · Se mere »
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Ny!!: Elektrisk ladning og SI-systemet · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Elektrisk ladning og Sort hul · Se mere »
Standardmodellen
De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler. Forskellen på fermioner & bosoner er fermioner overholder Paulis udelukkelsesprincip. Under ekstrem lav temperatur opfører en samling af fermioner sig fundamentalt forskelligt fra en samling bosoner, der under ekstremt lav temperatur vil have tendens til at henfalde til samme kvantetilstand i takt med at temperaturen sænkes som beskrevet i Bose-Einstein-kondensat. Higgs-partiklen og gravitonen er udeladt Standardmodellen er en grundlæggende kvantefeltteori, som beskriver elektromagnetiske, svage og stærke vekselvirkninger såvel som de fundamentale partikler, som udgør stof -- leptoner, fotoner, W- og Z-bosoner, kvarker og gluoner.
Ny!!: Elektrisk ladning og Standardmodellen · Se mere »
Strøm
Strøm kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Elektrisk ladning og Strøm · Se mere »
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Ny!!: Elektrisk ladning og Subatomar partikel · Se mere »
Synkrotronstråling
M87. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/20/image/a/ «A Cosmic Searchlight» – Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87. Synkrotronstråling er elektromagnetisk stråling som sendes ud af ladede partikler som bevæger sig med relativistisk fart i et magnetfelt.
Ny!!: Elektrisk ladning og Synkrotronstråling · Se mere »
Up-kvark
Up-kvark er den letteste kvark og den letteste elementarpartikel, som har en ladning.
Ny!!: Elektrisk ladning og Up-kvark · Se mere »
Vingeløs ionvind el-generator
En vingeløs ionvind el-generator eller et energihegn er et foreslået vindenergi apparat, som producerer elektrisk energi direkte ved at vinden blæser elektrisk ladning fra en elektrode til en anden - uden bevægelige dele.
Ny!!: Elektrisk ladning og Vingeløs ionvind el-generator · Se mere »
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Ny!!: Elektrisk ladning og Voyager · Se mere »
W- og Z-bosoner
I partikelfysik er W- og Z-bosoner vektorbosoner, der sammen er kendt som de svage bosoner eller mere generelt som de mellemliggende vektorbosoner.
Ny!!: Elektrisk ladning og W- og Z-bosoner · Se mere »
Omdirigeringer her:
Elektriske ladning, Elektriske ladninger, Negativ ladning, Negativt ladet, Positiv ladning, Positivt ladet.
