Indholdsfortegnelse
311 relationer: Afstandskvadratloven, Aggregattilstand, Alfred North Whitehead, Alkalimetal, Anne L'Huillier, Anodestråle, Antibrint, Antioxidant, Antistof (fysik), Apérys konstant, Arthur Compton, Atmosfærisk elektricitet, Atom, Atomare enheder, Atomfysik, Atomkerne, Atommasse, Atomnummer, Atomradius, Atomteori, Ædelgas, Ætanol, Balistisk transistor, Batteri, Begrænset Hartree-Fock, Beryllium, Beta (flertydig), Betahenfald, Betastråling, Big Bang-nukleosyntese, Billedrør, Bindingsenergi, Blok (periodiske system), Bohr-magneton, Bohr-radius, Bohrs atommodel, Born-Oppenheimer-approksimationen, Brændselscelle, Bremsestråling, Brint, Carbon, Carl David Anderson, Cæsium, Chandrasekhar-grænsen, Christian Møller (fysiker), CNO-cyklus, Comptonspredning, Cooper-par, Cyanat, D-blokken, ... Expand indeks (261 mere) »
Afstandskvadratloven
Afstandskvadratloven beskriver den matematiske sammenhæng mellem strålingsintensitet og afstanden til en given strålingskilde.
Se Elektron og Afstandskvadratloven
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Se Elektron og Aggregattilstand
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Elektron og Alfred North Whitehead
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Anne L'Huillier
Anne Geneviève L'Huillier Wahlström (født 16. august 1958) er en fransk-svensk fysiker og professor i atomfysik ved Lunds Universitet.
Se Elektron og Anne L'Huillier
Anodestråle
Anodestrålerør der viser strålerne passerende gennem den perforerede katode, forårsagende den lyserøde lysglød. En anodestråle eller kanalstråle er en stråle af positive ioner, som dannes i visse typer af gasudladningsrør.
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Antioxidant
redox-aktive svovl-atom, der forårsager den antioxidantiske aktivitet. Rød, blå, hvid og mørkegrå repræsenterer oxygen-, nitrogen-, hydrogen- og carbon- atomer. En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation).
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Elektron og Antistof (fysik)
Apérys konstant
Apérys konstant er en konstant, der er fundet i en række tilfælde, fx i elektronens gyromagnetiske ratio og i kvanteelektrodynamik.
Se Elektron og Apérys konstant
Arthur Compton
Arthur Holly Compton Arthur Holly Compton (født 10. september 1892 i Wooster, Ohio, død 15. marts 1962) var en amerikansk fysiker.
Atmosfærisk elektricitet
Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).
Se Elektron og Atmosfærisk elektricitet
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomare enheder
Atomare enheder er et enhedssystem, hvor faktorer kan sættes lig med 1 og derved gøre ligninger simplere.
Se Elektron og Atomare enheder
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Balistisk transistor
Differensforstærker baseret på MOSFETs (venstre) og på en BDT (højre). En ballistisk transistor (BDT - forkortet fra engelsk Ballistic deflection transistors) er en elektronisk komponent, der er ved at blive udviklet for højhastigheds integrerede kredsløb.
Se Elektron og Balistisk transistor
Batteri
Forskellige batterier 3R12(4,5V), R20(mono,D), R14(baby,C), R6(mignon,AA), R03(mikro,AAA), R61(AAAA), 8R23(A23), 6R61(E-blok,9V), knapceller. Knapceller Symbol for batteri med flere elementer. Et batteri, også kendt som tørelement eller bare element, er en elektrisk komponent, som indeholder lagret energi og gør energien tilgængelig for apparater, som er tilsluttet til det, i elektrisk form.
Begrænset Hartree-Fock
Begrænset Hartree-Fock (engelsk: Restricted Hartree-Fock, RHF) er en variant af Hartree-Fock-approksimationen, hvor det antages, at elektroner med forskelligt spin eksisterer i de samme rumlige orbitaler.
Se Elektron og Begrænset Hartree-Fock
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Beta (flertydig)
Beta eller BETA kan henvise til flere artikler.
Se Elektron og Beta (flertydig)
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Elektron og Big Bang-nukleosyntese
Billedrør
Billedrør set bagfra med afbøjningsspoler ved billedrørhalsen. Et billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni.
Bindingsenergi
Bindingsenergi er den energi der skal til for at bryde en kemisk eller kernefysisk binding.
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Elektron og Blok (periodiske system)
Bohr-magneton
I atomfysik er Bohr magneton (symbol) er fysisk konstant og den naturlige enhed til at udtrykke den magnetiske moment for en elektron forårsaget af enten orbital- eller spinmoment.
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Elektron og Bohrs atommodel
Born-Oppenheimer-approksimationen
Born-Oppenheimer-approksimationen bruges til at gøre det lettere at løse Schrödinger-ligningen for et system af flere elektroner og atomkerner såsom molekyler.
Se Elektron og Born-Oppenheimer-approksimationen
Brændselscelle
NASA Methanol-brændselscelle. Illustration af brændselscelle med ioner, iontransport og stoftransport. En brændselscelle er en transducer, der laver elektricitet ved en kemisk reaktion af f.eks.
Bremsestråling
Frembringelse af bremsestråling ved opbremsning af en hurtig elektron i det elektriske felt fra en atomkerne Bremsestråling er i almindelighed den elektromagnetiske stråling, der opstår, når en ladning bliver decelereret eller accelereret, dvs.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carl David Anderson
Carl David Anderson (født 3. september 1905, død 11. januar 1991) var en amerikansk eksperimentel fysiker.
Se Elektron og Carl David Anderson
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Elektron og Chandrasekhar-grænsen
Christian Møller (fysiker)
Christian Møller (22. december 1904 i Hundslev på Als – 14. januar 1980 i Ordrup) var en dansk teoretisk fysiker, der ydede store bidrag til relativitetsteorien, gravitation og kvantemekanik.
Se Elektron og Christian Møller (fysiker)
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Comptonspredning
Grafisk illustration af Comptonspredning Comptonspredning er en proces hvor γ-fotonen rammer en fri eller løstbundet elektron.
Se Elektron og Comptonspredning
Cooper-par
Leon Neil Cooper i 2007 Et Cooper-par eller BCS-par (Bardeen–Cooper–Schrieffer) er basalt set et sæt elektroner eller andre fermioner (partikler tilhørende masse-familien), som er bundet på en bestemt måde ved meget lave temperaturer.
Cyanat
Cyanatanionen. Cyanat er en anion med den kemiske formel − eller −.
D-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.
Dansk ordforråd
Det danske ordforråd er samlingen af ord i dansk.
Se Elektron og Dansk ordforråd
De Broglie-bølgelængde
De Broglie-bølgelængden er den bølgelængde, partikler med masse har.
Se Elektron og De Broglie-bølgelængde
Debye-Hückel-ligningen
køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Debye-Hückel-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.
Se Elektron og Debye-Hückel-ligningen
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Se Elektron og Degenereret stof
Delokaliseret elektron
Elektrongas er et begreb brugt i kemien, der beskriver elektronernes bevægelighed i metallers metalgitter.
Se Elektron og Delokaliseret elektron
Den lyskrævende fase
Den lyskrævende fase er den fase af fotosyntesen, som kræver tilførsel af energi i form af lys (fotoner).
Se Elektron og Den lyskrævende fase
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Se Elektron og Det psykofysiske problem
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Diamagnetisme
Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.
Diatomisk molekyle
Diatomiske molekyler er molekyler, der kun findes naturligt i par, fordi de sætter sig sammen.
Se Elektron og Diatomisk molekyle
Dihydrogen-kation
De tre parametre der beskriver dihydrogen-kationen: afstanden \mathbfR mellem kernerne \mathbfR og afstandene \mathbfr_\mathrma og \mathbfr_\mathrmb til elektronen og hver kerne. Ionen er symmetrisk omkring M. Dihydrogen-kationen (H2^+) er det simpleste molekyle og den simpleste sammensatte ion, idet den kun består af to protoner og én elektron.
Se Elektron og Dihydrogen-kation
Diode
brokobling. Ældre germaniumbaserede punktkontaktdioder. url-status.
Diquat
Strukturformel for Diquat-dibromid. Diquat er ISO-betegnelsen for en ionisk forbindelse, der som et salt er forbundet med andre ioner, så som brom- eller klorion.
Dobbeltspalte-eksperiment
Animation af bølger som først går igennem én lodret (ind i artiklen) smal spalte - og dernæst to lodrette smalle spalter. Bølgeinterferensen fra to lodrette (ind i artiklen) spalter kan ses på en lodret flade som konstruktive og destruktive superposition af bølgerne.
Se Elektron og Dobbeltspalte-eksperiment
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
EC-nummer
Et EC-nummer (Enzyme Commission number) er en numerisk klassificeringskema for enzymer baseret på de kemiske reaktioner, de katalyserer.
Elektrisk forbindelse
En elektrisk forbindelse eller Galvanisk forbindelse mellem distinkte punkter tillader at ikke-neutrale ladningsbærere kan formidle en elektrisk strøm.
Se Elektron og Elektrisk forbindelse
Elektrisk isolator
Isolationsbånd En elektrisk isolator er et materiale, der ikke har frie elektroner som kan overføre elektricitet.
Se Elektron og Elektrisk isolator
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Elektron og Elektrisk ladning
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Elektron og Elektrisk strøm
Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.
Se Elektron og Elektromagnetisk induktion
Elektron (flertydig)
Elektron har flere betydninger.
Se Elektron og Elektron (flertydig)
Elektron-positron annihilation
elektron-positron annihilation er en kvantemekanisk annihilation, hvorunder masse, i form af en elektron og en positron indfanges af hinanden, omdannes til elektromagnetisk energi, hvor en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde dannes.
Se Elektron og Elektron-positron annihilation
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Elektron og Elektronegativitet
Elektronhul
Et elektronhul eller bare hul er indenfor fysik og specielt indenfor halvlederfysik, kvasipartikler med masse, elektrisk ladning, bevægelsesmængde, spin og energi.
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Elektron og Elektronindfangning
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Elektron og Elektronkonfiguration
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Elektron og Elektronmikroskop
Elektronprikmodellen
Forskellige enkle Lewisstrukturer. Elektronprikmodellen eller Lewisstruktur er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke bindinger eller ledige elektroner, der indgår i molekyler og kemiske forbindelser.
Se Elektron og Elektronprikmodellen
Elektronrør
Elektronrøret med typenummeret PF86 (pentode) med symbol til venstre. Glødetråden er synlig via den perforerede anode. Symbol for elektronrørsdiode med indirekte opvarmet katode. Mcintosh-MC275 audio effektforstærker. Elektronrør i en amatørradio radiosender.
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Elektronspinresonans
Elektronspinresonans (ESR) spektroskopi eller elektron paramagnetisk resonans (EPR) spektroskopi er en spektroskopisk metode til at identificere uparrede elektroner.
Se Elektron og Elektronspinresonans
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Elektroosmose
Omkring Anoderne samles vand og salt (Elektromigration) Omkring Katoden er der tørt, og stor kontaktflad er påkrævet Elektroosmose og Elektromigration er begge Elektrokemiske processer.
Elektrostatisk kraft
Elektrostatiske kræfter er en kraft man kan "mærke", når man bevæger sig ned i nano-verdenen.
Se Elektron og Elektrostatisk kraft
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Se Elektron og Elementarladning
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Elektron og Elementarpartikel
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Energioverførsel
I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.
Se Elektron og Energioverførsel
Enkeltleder transmissionslinje
En enkeltleder transmissionslinje (eller enkeltleder metode) er en metode til at overføre elektricitet eller signaler ved kun at anvende én enkelt elektrisk leder.
Se Elektron og Enkeltleder transmissionslinje
Excimer
Excimerenergidiagram En excimer (originalt kort for exciteret dimer) er et kortvarigt dimerisk eller heterodimerisk molekyle dannet af to atomer eller molekyler, hvoraf mindst én har en elektron i eksiteret tilstand.
Exciteret tilstand
En exciteret eller anslået tilstand referer til et kvantemekanisk system - fx en elektron, et atom, en ion, eller et molekyle - der er i et højere energiniveau end grundtilstanden.
Se Elektron og Exciteret tilstand
Exciton
En exciton er en bundet tilstand mellem en elektron og et elektronhul, som bliver tiltrukket af hinanden grundet elektrostatiske Coulomb-kræfter.
F-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.
Faststoffysik
Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.
Ferromagnetisme
Ferromagnetisk orden Ferromagnetisme er den type magnetisme, de fleste kender og repræsenteres blandt andet i magneter.
Se Elektron og Ferromagnetisme
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Fjernsyn
Fjernsyn i halvtredserne Fjernsyn (tv eller TV, der står for television) er et apparat til brug for modtagelse og fremvisning af bevægelige billeder.
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Fluorescens
Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.
Fluorofor
Den kemiske struktur af fluorescein Den kemiske struktur af GFP, Green fluorescent protein Naturlig fluorescens forekommer hos mange fisk Rottefibroblastere mærket for aktin med GFP, Green fluorescent protein Fluorofor er et stof som udviser luminiscens i form af fluorescens dvs.
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A).
Se Elektron og Fotoelektrisk effekt
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fotonisk krystal
date.
Se Elektron og Fotonisk krystal
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fototransistor
NPN-fototransistor diagramsymbol. Fototransistor (kvadratisk silicium-chip i midten) med basis (Ringstruktur, bonding-metaltråde). Fototransistor En fototransistor er en lysfølsom transistor.
Fotovoltaik
Solpaneler i Marla, Spanien Fotovoltaisk 'træ' i Steiermark, Østrig Fotovoltaik er omdannelsen af lys til elektrisk energi.
Fotovoltaisk effekt
Den fotovoltaiske effekt er skabelsen af elektrisk spænding i et materiale der udsættes for fotoner (elektromagnetisk stråling; fx lys).
Se Elektron og Fotovoltaisk effekt
Franck og Hertz' experiment
Franck og Hertz' experiment er en dansk undervisningsfilm fra 1975, der er instrueret af Flemming la Cour efter manuskript af Ole Nielsen og Nils Hornstrup.
Se Elektron og Franck og Hertz' experiment
Friedrich Hund
Friedrich Hund, Göttingen 1920. Friedrich Hermann Hund (4. februar 1896 – 31. marts 1997) var en tysk fysiker og professor ved universiteterne i Leipzig, Jena, Frankfurt am Main og Göttingen; især kendt for sine teoretiske undersøgelser af atomers og molekylers elektronstruktur.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Galvanisk tæring
'Galvanisk tæring eller galvanisk korrosion opstår når to forskellige metaller har elektrisk forbindelse til hinanden.
Se Elektron og Galvanisk tæring
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Geiger-Müller-rør
Geiger-tæller med det sorte geiger-müller-rør i forgrunden. Et geiger-müller-rør bruges i geigertællermåleinstrumentet til registrering af ioniserende stråling.
Se Elektron og Geiger-Müller-rør
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
George Paget Thomson
Sir George Paget Thomson (født 3. maj 1892 i Cambridge, død 10. september 1975) var en engelsk fysiker.
Se Elektron og George Paget Thomson
Glødetråd
E27-sokkel (Edison 27 mm). Glødetråden er synlig som de vandrette linjestykker mellem de vertikale støttetråde. Et elektronmikroskop billede af en glødepæres wolframglødetråd. Original kulstofglødetråd lampe fra Thomas Edison's forretning i Menlo Park.
GPS
Eksempel på et simuleret GPS med 24 satellitter. De grønne streger viser hvilke og hvor mange satellitter der er synlige (og dermed modtagbare) for en GPS-modtager uden horisont forhindringer et sted på jordoverfladen. Global Positioning System (GPS) er et satellit-baseret system ejet og styret af det amerikanske forsvar, der kan benyttes til at positionsbestemme hvor man befinder sig overalt på kloden.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundtilstand
hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Gustav Ludwig Hertz
Gustav Ludwig Hertz (født 22. juli 1887 i Hamburg, død 30. oktober 1975 i Østberlin) var en tysk fysiker.
Se Elektron og Gustav Ludwig Hertz
Haber-Bosch-processen
Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.
Se Elektron og Haber-Bosch-processen
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Hall-effekt
Hall-effekten er et fænomen, der optræder i samspillet mellem elektrisk strøm og et magnetfelt: Hvis der går en elektrisk strøm i en tynd leder eller halvleder, som gennemkrydses af et magnetfelt, tvinges de ladningsbærende dele ud mod en af lederens sider.
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Halvlederkomponent
husets hulning. Et integreret kredsløb hvis indpakning er brækket af så man kan se selve halvledermikrochippen på under 1*1 mm med bonding-ledninger nedenfor chippen. Halvlederkomponenter er elektroniske komponenter som benytter elektroniske egenskaber af halvledermaterialer – for det meste silicium.
Se Elektron og Halvlederkomponent
Hans G. Dehmelt
Hans Georg Dehmelt (født 9. september 1922, død 7. marts 2017) var en tysk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik 1989, for at udvikle ion-fældeteknikken (Penningfælde) sammen med Wolfgang Paul, som de sammen modtog halvdelen af prisen for.
Se Elektron og Hans G. Dehmelt
Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-Fock-approksimationen (HF) (også Hartree-Fock-metoden eller den selvkonsistente felt-metode (engelsk: self-consistent field method, SCF)) er en variationsmetode inden for kvantekemi.
Se Elektron og Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-produkt
Hartree-produktet optræder inden for kvantekemi og bruges til teoretisk at behandle systemer med flere elektroner.
Se Elektron og Hartree-produkt
Høj beta fusionsreaktor
Charles Chase og hans team ved Lockheed har udviklet en høj beta konfiguration, som muliggør et kompakt reaktordesign og en hurtigere udviklingstidslinje (5 år i stedet for 30). Høj beta fusionsreaktoren (også kendt som 4. generation prototype T4) er et projekt under udvikling af et team ledet af Charles Chase fra Lockheed Martins Skunk Works.
Se Elektron og Høj beta fusionsreaktor
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Elektron og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hunds regel
Hunds regel beskriver fordelingen af elektroner for et atom.
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Hyperfinstruktur
Hyperfinstruktur er et begreb inden for atomfysikken som berører ændringer af energiniveauer for elektroner omkring et atom.
Se Elektron og Hyperfinstruktur
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Indikatorrør
EM34 "det magiske øje" med visning af varierende signalstyrke. UM4, et meget udbredt indikatorrør i en radio fra 1942. Det kaldtes populært for "Det Magiske Øje". EM84 "Magisk bånd" Et indikatorrør, også kaldet et katodoskop, er et specielt radiorør, der ved et synligt udslag kan vise en modtaget radiokanals signalstyrke.
Intern konversion
Intern konversion (engelsk internal conversion, IC) er en fysisk proces i forbindelse med radioaktivitet.
Se Elektron og Intern konversion
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Ionisering
Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.
Ioniseringsenergi
Ioniseringsenergi er energien, som kræves for at fjerne et elektron fra atomet eller molekylet som elektronet er bundet til.
Se Elektron og Ioniseringsenergi
Ionosfære
Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Elektron og Islandsk (sprog)
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
J. Robert Oppenheimer
Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.
Se Elektron og J. Robert Oppenheimer
James Franck
James Franck (født 26. august 1882 i Hamborg, død 21. maj 1964 i Göttingen) var en tysk fysiker.
Jens Lindhard
Jens Lindhard (26. februar 1922, Tystofte - 17. oktober 1997) var en dansk fysiker og professor ved Aarhus Universitet.
Johannes Rydberg
Johannes (Janne) Robert Rydberg (født 8. november 1854, død 28. december 1919) var en svensk fysiker, der hovedsageligt er kendt for at være bagmanden bag Rydbergs formel fra 1888, som bliver brugt til at forudse bølgelængder fra fotoner (fra lys og anden elektromagnetisk stråling) der udsendes som følge af ændringer af energiniveauet i en elektron i et hydrogenatom.
Se Elektron og Johannes Rydberg
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Elektron og John Archibald Wheeler
John H. van Vleck
John Hasbrouck Van Vleck (13. marts 1899 - 27. oktober 1980) var en amerikansk fysiker og matematiker.
Se Elektron og John H. van Vleck
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Elektron og Jordens magnetfelt
Joseph John Thomson
Sir Joseph John Thomson (født 18. december 1856 i Cheetham Hill, død 30. august 1940 i Cambridge), også kendt som J.J. Thomson, var en engelsk fysiker, som opdagede elektronen i 1897.
Se Elektron og Joseph John Thomson
Kapacitetsdiode
Kapacitetsdiode symbol. En kapacitetsdiode (eller varactor-diode) er en halvlederkomponent som har en kondensatorvirkning, der ændres som funktion af spændingen over den.
Se Elektron og Kapacitetsdiode
Karl Herzfeld
Karl Ferdinand Herzfeld (24. februar 1892 - 3. juni 1978) var en østrigsk-amerikansk fysiker, der især arbejdede med teoretisk fysik.
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Elektron og Kemisk forbindelse
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Elektron og Kemisk polaritet
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Elektron og Kosmisk stråling
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Elektron og Kovalent binding
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Krystallografi
Krystallografi er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med den atomare opbygning af stoffer i fast fase.
Kubisk atommodel
Den kubiske atommodel er en tidlig atommodel, hvor elektronerne er placeret i de otte hjørner af en kube i et ikke-polært atom eller molekyle.
Se Elektron og Kubisk atommodel
Kvante-Hall-effekten
Kvante Hall-effekten er en kvantemekanisk version af Hall-effekten, som observeres i 2-dimensionelle systemer af elektroner udsat for lave temperaturer og stærke magnetfelter, i hvilken Hall-ledningsevnen σ kun antager kvantiserede værdier: hvor e er elementarladningen og h er Planck's konstant.
Se Elektron og Kvante-Hall-effekten
Kvanteø
En kvanteø, kvanteprik, halvledernanokrystal eller et kvantepunkt (QD fra eng. quantum dot) er et halvlederkrystal indeholdt i en diameter på nogle få nanometer.
Kvantefeltteori
En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.
Se Elektron og Kvantefeltteori
Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Elektron og Kvantemekanikkens historie
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Se Elektron og Kvantemekanisk atommodel
Kvantemekanisk superposition
Kvantemekanisk superposition eller kvantefysisk superposition er et fundamentalt kvantemekanisk fænomen.
Se Elektron og Kvantemekanisk superposition
Kvantemekanisk tunnelering
superposition med sin egen reflekterede bølge. Kvantemekanisk tunnelering eller kvantefysisk tunnelering er et kvantemekanisk fænomen.
Se Elektron og Kvantemekanisk tunnelering
Kvantespring
Inden for kvantefysikken betyder et kvantespring, at en elektron pludselig skifter fra én bane til en anden.
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Kvasipartikel
I fysik; kvantemekanik er kvasipartikler og mangepartikelsystem eksitationer (som er tæt relateret) et emergent fænomen som opstår, når et mikroskopisk kompliceret system såsom et faststof opfører sig som om det indeholder forskellige (fiktive) svagt interagerende partikler i det frie rum.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ladningsbevarelse
For et isoleret system er der altid ladningsbevarelse, hvilket vil sige, at den samlede elektriske ladning er bevaret.
Se Elektron og Ladningsbevarelse
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Laserdiode
En laserdiode pakket ind i et metalhus med en mønt som baggrund. Laserdiode En laserdiode er en speciel form for diode af halvleder-materiale, af nogenlunde samme slags som i lysdioder.
Løsrivelsesarbejde
Løsrivelsesarbejdet er den mindste energi (typisk målt i elektronvolt) som er nødvendig for at løsrive en elektron fra en bestemt type metal.
Se Elektron og Løsrivelsesarbejde
LDR-modstand
Typiske LDR-modstande. Et billede af en typisk LDR-modstand. De gullige metaliske gaffler er ledningsbaner. Det brune mellem de 2 ledningsgafler er det fotofølsomme materiale. En LDR-modstand (LDR for Light-dependent resistor, på dansk: lys-afhængig modstand), somme tider også kaldet en fotocelle og sjældnere fotoresistor, er en elektronisk komponent svarende til en modstand, men sådan indrettet at den elektriske modstand gennem komponenten afhænger af hvor meget lys der falder på den.
Lepton
Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Lonepair
Et ensomt elektronpar (frit oversat fra den engelske benævnelse lonepair; også kaldet et ikke-bindende eller frit elektronpar) består af to elektroner på et atom, der har en modsat spin og optager samme og.
Lyn
I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.
Lyn i den øvre atmosfære
Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).
Se Elektron og Lyn i den øvre atmosfære
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lysstofrør
Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Massespektrometer
Billede af neonisotoper i et massespektrometer Et massespektrometer bruges i massespektrometri.
Se Elektron og Massespektrometer
Massespektrometri
Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).
Se Elektron og Massespektrometri
Märtha Louise af Norge
Prinsesse Märtha Louise (født 22. september 1971) er en norsk prinsesse.
Se Elektron og Märtha Louise af Norge
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Mikrotom
En Mikrotom (fra græsk μικρός, mikros ”lille” og τέμνειν, temnein ”skære”) er et skæreapparat hvormed man kan fremstille meget tynde snit til mikroskopi-præparater.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Myon-katalyseret fusion
Myon-katalyseret fusion (μCF) er en proces som muliggør kernefusion ved betydeligt lavere temperaturer end temperaturerne behøvet ved termonuklear fusion, endda ved stuetemperatur eller lavere.
Se Elektron og Myon-katalyseret fusion
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Nernst-ligningen
I elektrokemi er Nernst-ligningen (eller Nernsts lov) en ligning, der (i samspil med andre oplysninger) kan bruges til at bestemme ligevægtsredoxpotentialet for en halvcelle i en elektrokemisk celle.
Se Elektron og Nernst-ligningen
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Nitroso
Generel struktur af nitrosoforbindelser. Nitroso referer til en funktionel gruppe i organisk kemi som har en NO-gruppe sidende på den organiske del af et molekyle.
NMR-spektroskopi
NMR-spektroskopi (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance) eller kernemagnetisk resonans spektroskopi er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin.
Se Elektron og NMR-spektroskopi
Nukleofil
Betegnelsen nukleofil bruges om et molekyle som er i stand til at donere en elektron i en kemisk reaktion, hvor modtageren af elektronen kaldes en elektrofil.
Ohms lov
Modstand '''R''' med en vis strøm igennem sig '''I''' og en vis spænding over sig '''V'''.
Ohmsk kontakt
En ohmsk kontakt eller ohmsk overgang er en ikke-ensrettende-overgang: En elektrisk overgang mellem to ledere, der har en linear strøm-spænding (I-V) kurve som i Ohms lov.
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Oxidationsmiddel
Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.
Se Elektron og Oxidationsmiddel
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Oxiderende syre
En oxiderende syre er en syre som har en negativ ion med oxiderende egenskaber, det vil sige at den let optager elektroner, således at den selv reduceres.
Se Elektron og Oxiderende syre
Oxidoreduktase
I biokemi er en oxidoreduktase et enzym, der katalyserer overførslen af elektroner fra ét molekyle (kaldet reduktant eller elektrondonor) til et andet (kaldet oxidant eller elektronacceptor).
P-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Pardannelse
Diagram som viser elektron-positron pardannelse processen. Pardannelse er en kvantemekanisk proces hvorunder energi, i form af en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde, omdannes til masse, i form af en elektron og en positron.
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Se Elektron og Partikel-bølge-dualitet
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Paul Guthnick
Paul Guthnick (født 12. januar 1879 i Hitdorf, død 6. september 1947 i Berlin) var en tysk astronom.
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Se Elektron og Paulis udelukkelsesprincip
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Elektron og Periode (periodiske system)
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Elektron og Periodiske system
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Elektron og Planetarisk tåge
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Plasmaskæring
Plasmaskæring med en CNC-maskine Plasmaskæring er en meget udbredt metode, der anvendes i industrien til at skære plademateriale ved brug af en opvarmet luftstrøm, hvis temperatur er så høj at atomkerner og elektroner bliver adskilt til et plasma, hvilket smelter og skærer igennem det materiale, den kommer i kontakt med.
Pn-overgang
En pn-overgang eller np-overgang er en grænseflade mellem to typer af halvledere; p-type og n-type, inden i ét enkelt krystal af halvleder.
Poisson-Boltzmann-ligningen
køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Poisson-Boltzmann-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.
Se Elektron og Poisson-Boltzmann-ligningen
Pol (elektrisk)
En elektrisk pol er et sted hvor der er enten overskud eller underskud af elektroner.
Se Elektron og Pol (elektrisk)
Polykarp Kusch
Polykarp Kusch (26. januar 1911 – 20. marts 1993) var en tyskfødt amerikansk fysiker.
Positiv og negativ
Positiv har flere betydninger.
Se Elektron og Positiv og negativ
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Positronemissionstomografi
Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.
Se Elektron og Positronemissionstomografi
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radikal (kemi)
Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Rasterinterrupt
Et rasterinterrupt er et interrupt-signal i computere, som normalt genereres af det kredsløb i computeren der sørger for at generere det billedsignal der vises på computerens skærm.
Se Elektron og Rasterinterrupt
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Elektron og Reduktion (kemi)
Reduktionsmiddel
I kemi er et reduktionsmiddel et stof, der ved reaktion afgiver elektroner og derved reducerer oxidationstrinnet af et grundstof, hvorved stoffet selv oxideres.
Se Elektron og Reduktionsmiddel
Resonans (kemi)
Resonans eller mesomerismeIUPAC Gold Book bruges i kemi til at beskrive delokaliserede elektroner i visse molekyler eller sammensatte ioner hvor binding ikke kan beskrives med en enkelt Lewisformel.
Se Elektron og Resonans (kemi)
Richard E. Taylor
Richard Edward Taylor, CC FRS FRSC (2. november 1929 – 22. februar 2018) var en canadisk fysiker og professor på Stanford University.
Se Elektron og Richard E. Taylor
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Se Elektron og Richard Feynman
Robert Andrews Millikan
Robert Andrews Millikan (født 22. marts 1868 i Morrison, Illinois, død 19. december 1953 i San Marino, Californien) var en amerikansk fysiker, der i 1910 som den første målte elektronens elektriske ladning.
Se Elektron og Robert Andrews Millikan
Robert Hofstadter
Robert Hofstadter (5. februar 1915 – 17. november 1990) var en amerikansk fysiker.
Se Elektron og Robert Hofstadter
Robert Robinson (kemiker)
Sir Robert Robinson, OM, PRS, Todd, L.; Cornforth, J. W. (1976).
Se Elektron og Robert Robinson (kemiker)
Rubidium
Rubidium er det 37.
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Elektron og Rumobservatorium
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Se Elektron og Rydbergs formel
S-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.
Safir
En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Scanning-tunnelmikroskopi
Scanning-tunnelmikroskopi (STM) er en metode, der bruges til at danne billeder af overfladen på et metal eller en halvleder med så høj opløsningsevne, at det er muligt at skelne enkelte atomer.
Se Elektron og Scanning-tunnelmikroskopi
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Elektron og Schrödingers ligning
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Sievert
spleen....").Nogle radioaktive stoffer indeholdes i støvpartikler og det er grunden til, at man anbefaler folk at holde en stykke fugtigt stof for luftvejene, da partiklernes radioaktive stoffer ellers kan få adgang til blodet via lungerne – og dermed kroppen.Partiklernes radioaktive stoffer er også grunden til at udsatte kernekraftarbejdere skal tage en lufttæt dragt på og nogle gange med ren lufttilførsel så partiklerne ikke kan komme ind via evt.
Skeletformel
trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.
Slater-determinant
En Slater-determinant er inden for kvantemekanik og kvantekemi en determinant, der gør det muligt at opskrive bølgefunktionen for et system af flere fermioner såsom elektroner.
Se Elektron og Slater-determinant
Solcelle
|- align.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Spektrofotometri
Spektrofotometri måles ved hvor meget lys der slippes igennem et bestemt stof ved en bestemt bølgelængde, monokromatisk lys.
Se Elektron og Spektrofotometri
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Spredning (fysik)
virtuel foton. Denne form for spredning kaldes Møller-spredning. Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelige partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartetheder i det medie, som de bevæger sig i.
Se Elektron og Spredning (fysik)
Sputnik 1
Sputnik 1 (Спутник,; ~ ledsager eller drabant) blev som den første satellit sendt i kredsløb om Jorden d. 4. oktober 1957.
Standardmodellen
De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.
Se Elektron og Standardmodellen
Stefan-Boltzmanns konstant
5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.
Se Elektron og Stefan-Boltzmanns konstant
Stern-Gerlach-eksperimentet
spin. Stern-Gerlach-eksperimentet er et grundlæggende eksperiment inden for kvantemekanikken og demonstrerer såkaldte kvantiserede spin.
Se Elektron og Stern-Gerlach-eksperimentet
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Elektron og Stjerners energikilder
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Strålebehandling
Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft.
Se Elektron og Strålebehandling
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Strengteori
kvarker men vibrerende 1-dimensionelle strenge. Strengteori er en gren af teoretisk fysik, der går ud på at man i stedet for at opfatte verden som bygget op af 3-dimensionelle partikler som elektroner og kvarker, som det er tilfældet i standardmodellen, anser universets byggesten for at være såkaldte 11-dimensionelle strenge eller superstrenge, der vibrerer med forskellig frekvens, og derfor har visse givne egenskaber.
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Elektron og Subatomar partikel
Synkrotronstråling
M87. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/20/image/a/ «A Cosmic Searchlight» – Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87.
Se Elektron og Synkrotronstråling
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Top-kvark
Top-kvark (tidligere truth) er den tungeste kvark og den tungeste elementarpartikel.
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Trefasegrænse
En tredobbelt fasegrænse (TPB) er en geometrisk klasse af fasegrænse og placeringen af kontakt mellem tre forskellige faser.
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Tv-modtagerboks
Dreambox tv-modtagerboks, der understøtter DVB-T (digitalt jordnet) og med indbygget digital videooptager – kræver harddisk. Humax tv-modtagerboks, der understøtter DVB-C (digitalt kabel-tv). En (digital) tv-modtagerboks eller Set-top boks (STB, eng. set top box) er en elektronisk enhed, der modtager, behandler og/eller viderebringer et signal.
Se Elektron og Tv-modtagerboks
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ur
Et pendulur af den svenske urmager Jacob Kock (1737–1805). Et ur er et instrumenter, som bruges til at vise tiden.
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Van Allen-bælterne
syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces.
Se Elektron og Van Allen-bælterne
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.
Voltasøjle
En voltasøjle er den tidligste forløber for vore dages elektriske batteri: Den blev opfundet af den italienske fysiker Alessandro Volta, som offentliggjorde sine opdagelser i en afhandling til Royal Society den 20. marts 1800.
VSEPR-Model
Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.
1897
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1897 (tal).
Også kendt som Antielektron, Elektroner.
, Dansk ordforråd, De Broglie-bølgelængde, Debye-Hückel-ligningen, Degenereret stof, Delokaliseret elektron, Den lyskrævende fase, Det psykofysiske problem, Deuterium, Diamagnetisme, Diatomisk molekyle, Dihydrogen-kation, Diode, Diquat, Dobbeltspalte-eksperiment, E=mc², EC-nummer, Elektrisk forbindelse, Elektrisk isolator, Elektrisk ladning, Elektrisk strøm, Elektromagnetisk induktion, Elektron (flertydig), Elektron-positron annihilation, Elektronegativitet, Elektronhul, Elektronindfangning, Elektronkonfiguration, Elektronmikroskop, Elektronprikmodellen, Elektronrør, Elektronskal, Elektronspinresonans, Elektronvolt, Elektroosmose, Elektrostatisk kraft, Elementarladning, Elementarpartikel, Energiniveau, Energioverførsel, Enkeltleder transmissionslinje, Excimer, Exciteret tilstand, Exciton, F-blokken, Faststoffysik, Ferromagnetisme, Fission, Fjernsyn, Flamme, Fluorescens, Fluorofor, Fotoelektrisk effekt, Foton, Fotonisk krystal, Fotosyntese, Fototransistor, Fotovoltaik, Fotovoltaisk effekt, Franck og Hertz' experiment, Friedrich Hund, Fysik, Galvanisk tæring, Gas, Geiger-Müller-rør, Geigertæller, George Paget Thomson, Glødetråd, GPS, Grundstof, Grundtilstand, Guld, Gustav Ludwig Hertz, Haber-Bosch-processen, Hafnium, Hall-effekt, Halogener, Halvlederkomponent, Hans G. Dehmelt, Hartree-Fock-approksimationen, Hartree-produkt, Høj beta fusionsreaktor, Helium, Henfaldskæde, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hunds regel, Hydrid, Hydrogenion, Hydron, Hyperfinstruktur, Ikkemetal, Iltning, Indikatorrør, Intern konversion, Ionbinding, Ionisering, Ioniseringsenergi, Ionosfære, Islandsk (sprog), Isotop, J. Robert Oppenheimer, James Franck, Jens Lindhard, Johannes Rydberg, John Archibald Wheeler, John H. van Vleck, Jordens magnetfelt, Joseph John Thomson, Kapacitetsdiode, Karl Herzfeld, Kation, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk polaritet, Kemisk stof, Kernefusion, Kobber, Kosmisk stråling, Kovalent binding, Krabbetågen, Krystallografi, Kubisk atommodel, Kvante-Hall-effekten, Kvanteø, Kvantefeltteori, Kvantekemi, Kvantemekanikkens historie, Kvantemekanisk atommodel, Kvantemekanisk superposition, Kvantemekanisk tunnelering, Kvantespring, Kvark (fysik), Kvasipartikel, Kvælstof, Ladningsbevarelse, Lanthan, Laser, Laserdiode, Løsrivelsesarbejde, LDR-modstand, Lepton, Lignin, Lise Meitner, Londonbinding, Lonepair, Lyn, Lyn i den øvre atmosfære, Lys, Lysstofrør, Magnetfelt, Magnetosfære, Massespektrometer, Massespektrometri, Märtha Louise af Norge, Månen, Mørkt stof, Mekanik, Metal, Mikrotom, Molekyle, Myon, Myon-katalyseret fusion, Natrium, Neon, Nernst-ligningen, Neutrino, Neutron, Niels Bohr, Nitroso, NMR-spektroskopi, Nukleofil, Ohms lov, Ohmsk kontakt, Oktetreglen, Oxidationsmiddel, Oxidationstrin, Oxiderende syre, Oxidoreduktase, P-blokken, P-P-kæde, Pardannelse, Partikel-bølge-dualitet, Partikelfysik, Paul Guthnick, Paulis udelukkelsesprincip, Periode (periodiske system), Periodiske system, Planetarisk tåge, Plasma, Plasmaskæring, Pn-overgang, Poisson-Boltzmann-ligningen, Pol (elektrisk), Polykarp Kusch, Positiv og negativ, Positron, Positronemissionstomografi, Positronium, Proton, Radikal (kemi), Radiokemi, Radionuklid, Rasterinterrupt, Redoxreaktion, Reduktion (kemi), Reduktionsmiddel, Resonans (kemi), Richard E. Taylor, Richard Feynman, Robert Andrews Millikan, Robert Hofstadter, Robert Robinson (kemiker), Rubidium, Rumobservatorium, Rydbergs formel, S-blokken, Safir, Sølv, Scanning-tunnelmikroskopi, Schrödingers ligning, SI-systemet, Sievert, Skeletformel, Slater-determinant, Solcelle, Solen, Soludbrud, Spektrofotometri, Spektroskopi, Spin (fysik), Spredning (fysik), Sputnik 1, Standardmodellen, Stefan-Boltzmanns konstant, Stern-Gerlach-eksperimentet, Stjerne, Stjerners energikilder, Stofkredsløb, Strålebehandling, Stråling, Strengteori, Strontium, Subatomar partikel, Synkrotronstråling, Technetium, Tellur, Thales, Top-kvark, Træbiologi, Trefasegrænse, Tritium, Tungt vand, Tv-modtagerboks, Universet, Ur, Valenselektron, Van Allen-bælterne, Vand, Varmestråling, Voltasøjle, VSEPR-Model, 1897.