Indholdsfortegnelse
33 relationer: Ædelgas, Carboxylsyre, Cæsium, Dipol, Fluor, Francium, Gruppe (periodiske system), Halogenid, Hydrid, Hydrogenbinding, Ikkemetal, Ilt, Jordalkalimetal, Kaliumklorid, Kemisk binding, Kemisk polaritet, Kemisk stof, Kovalent binding, Kvælstof, Markovnikovs regel, Natrium, Periodiske system, Polyvinylchlorid, Protisk opløsningsmiddel, Radon, Ronald James Gillespie, Sølv, Spændingsrækken, Standardaminosyre, Syrederivat, Thiol, Vand, VSEPR-Model.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Se Elektronegativitet og Ædelgas
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Se Elektronegativitet og Carboxylsyre
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Se Elektronegativitet og Cæsium
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Se Elektronegativitet og Dipol
Fluor
Fluor er det 9.
Se Elektronegativitet og Fluor
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Se Elektronegativitet og Francium
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Elektronegativitet og Gruppe (periodiske system)
Halogenid
Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.
Se Elektronegativitet og Halogenid
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Se Elektronegativitet og Hydrid
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Se Elektronegativitet og Hydrogenbinding
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Se Elektronegativitet og Ikkemetal
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Se Elektronegativitet og Jordalkalimetal
Kaliumklorid
Kaliumklorid er en kemisk forbindelse, der er sammensat af kalium og klor, og stoffet er dermed et metalhalid.
Se Elektronegativitet og Kaliumklorid
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Se Elektronegativitet og Kemisk binding
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Elektronegativitet og Kemisk polaritet
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Se Elektronegativitet og Kemisk stof
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Elektronegativitet og Kovalent binding
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Elektronegativitet og Kvælstof
Markovnikovs regel
I organisk kemi beskriver Markovnikovs regel eller Markownikoffs regel resultatet af en additionsreaktion og siger, at et hydrogenatom primært vil sætte sig på det carbonatom, som i forvejen har flest hydrogenatomer bundet til sig.
Se Elektronegativitet og Markovnikovs regel
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Se Elektronegativitet og Natrium
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Elektronegativitet og Periodiske system
Polyvinylchlorid
PVC-molekyle Polyvinylchlorid, forkortet PVC og i daglig tale ofte vinyl, er en polymer af klorethen, vinylklorid, ClHC.
Se Elektronegativitet og Polyvinylchlorid
Protisk opløsningsmiddel
Vand er et eksempel på et protisk opløsningsmiddel. Diagrammet viser de partielle elektriske ladninger på atomerne i et vandmolekyle. Et protisk opløsningsmiddel er et opløsningsmiddel/solvent, der indeholder brintatomer (H) bundet til elektronegative atomer som f.eks.
Se Elektronegativitet og Protisk opløsningsmiddel
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Se Elektronegativitet og Radon
Ronald James Gillespie
Ronald James Gillespie CM (født 21. august 1924 i London, død 26. februar 2021) var en britisk kemiker.
Se Elektronegativitet og Ronald James Gillespie
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Spændingsrækken
Spændingsrækken er en række af grundstoffer; brint samt metallerne, sorteret efter deres reaktionsvillighed: Metallerne i den venstre ende af rækken danner lettere kemiske forbindelser med andre stoffer, end metaller der står længere mod højre.
Se Elektronegativitet og Spændingsrækken
Standardaminosyre
Proteinogene aminosyrer, også kendt som normale, primære eller standardaminosyrer, omfatter de 20 aminosyrer, der indgår i proteiner i levende celler, og som kan afkodes via den genetiske kode.
Se Elektronegativitet og Standardaminosyre
Syrederivat
Syre-derivater er en gruppe funktionelle grupper i organisk kemi, der formelt er afledt af carboxylsyre.
Se Elektronegativitet og Syrederivat
Thiol
Funktionel gruppe. En thiol er en organisk forbindelse indeholdende den funktionelle sulfhydrylgruppe (–SH).
Se Elektronegativitet og Thiol
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
VSEPR-Model
Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.
Se Elektronegativitet og VSEPR-Model
Også kendt som Elektronnegativitet, Elektropositivitet.