Indholdsfortegnelse
62 relationer: Alkalimetal, Antibrint, Atom, Atomradius, Ædelgas, Begrænset Hartree-Fock, Benzen, Blok (periodiske system), Bohrs atommodel, Bremsestråling, Carbokation, Cæsium, Cyklohexans konformation, Cyklopropan, D-blokken, Degenereret stof, Diamagnetisme, Elektron, Elektronhul, Elektronindfangning, Elektronkonfiguration, Energiniveau, F-blokken, Foton, Fysik, Gala Rizzatto, Halogener, Helium, Hunds regel, Hyperfinstruktur, Intern konversion, Kemisk polaritet, Kovalent binding, Kvantemekanisk atommodel, Londonbinding, Metalhalid, Natrium, Neon, Nukleofil, Oktetreglen, P-blokken, Periode (periodiske system), Periode 1-grundstof, Periode 2-grundstof, Periode 3-grundstof, Periode 4-grundstof, Periode 5-grundstof, Periode 6-grundstof, Periode 7-grundstof, Periode 8-grundstof, ... Expand indeks (12 mere) »
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Se Elektronskal og Alkalimetal
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Begrænset Hartree-Fock
Begrænset Hartree-Fock (engelsk: Restricted Hartree-Fock, RHF) er en variant af Hartree-Fock-approksimationen, hvor det antages, at elektroner med forskelligt spin eksisterer i de samme rumlige orbitaler.
Se Elektronskal og Begrænset Hartree-Fock
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Elektronskal og Blok (periodiske system)
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Elektronskal og Bohrs atommodel
Bremsestråling
Frembringelse af bremsestråling ved opbremsning af en hurtig elektron i det elektriske felt fra en atomkerne Bremsestråling er i almindelighed den elektromagnetiske stråling, der opstår, når en ladning bliver decelereret eller accelereret, dvs.
Se Elektronskal og Bremsestråling
Carbokation
Carbeniumion af metan (methylkationen). hybridiseret kulstofatom. En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom.
Se Elektronskal og Carbokation
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Cyklohexans konformation
Cyclohexans konformation er et meget studeret emne i organisk kemi på grund af det komplekse samspil mellem de forskellige konformationer af cyclohexan og derivater.
Se Elektronskal og Cyklohexans konformation
Cyklopropan
Cyklopropan er en cykloalkan med molekylformelen C3H6, bestående af tre kulstofatomer forbundet med hinanden og danner en ring.
Se Elektronskal og Cyklopropan
D-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Se Elektronskal og Degenereret stof
Diamagnetisme
Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.
Se Elektronskal og Diamagnetisme
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronhul
Et elektronhul eller bare hul er indenfor fysik og specielt indenfor halvlederfysik, kvasipartikler med masse, elektrisk ladning, bevægelsesmængde, spin og energi.
Se Elektronskal og Elektronhul
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Elektronskal og Elektronindfangning
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Elektronskal og Elektronkonfiguration
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Se Elektronskal og Energiniveau
F-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gala Rizzatto
Gala Rizzatto, kendt under kunstnernavnet Gala (født 6. september 1972) er en italiensk popsanger ogsangskriver, der bor i Brooklyn, New York.
Se Elektronskal og Gala Rizzatto
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hunds regel
Hunds regel beskriver fordelingen af elektroner for et atom.
Se Elektronskal og Hunds regel
Hyperfinstruktur
Hyperfinstruktur er et begreb inden for atomfysikken som berører ændringer af energiniveauer for elektroner omkring et atom.
Se Elektronskal og Hyperfinstruktur
Intern konversion
Intern konversion (engelsk internal conversion, IC) er en fysisk proces i forbindelse med radioaktivitet.
Se Elektronskal og Intern konversion
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Elektronskal og Kemisk polaritet
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Elektronskal og Kovalent binding
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Se Elektronskal og Kvantemekanisk atommodel
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Se Elektronskal og Londonbinding
Metalhalid
Metalhalider er stoffer, der består af metaler og halogener.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Nukleofil
Betegnelsen nukleofil bruges om et molekyle som er i stand til at donere en elektron i en kemisk reaktion, hvor modtageren af elektronen kaldes en elektrofil.
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Se Elektronskal og Oktetreglen
P-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Elektronskal og Periode (periodiske system)
Periode 1-grundstof
Et periode 1-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i øverste række (periode).
Se Elektronskal og Periode 1-grundstof
Periode 2-grundstof
Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).
Se Elektronskal og Periode 2-grundstof
Periode 3-grundstof
Et periode 3-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i tredje række (periode) fra oven.
Se Elektronskal og Periode 3-grundstof
Periode 4-grundstof
Et periode 4-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i fjerde række (periode) fra oven.
Se Elektronskal og Periode 4-grundstof
Periode 5-grundstof
Et periode 5-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i femte række (periode) fra oven.
Se Elektronskal og Periode 5-grundstof
Periode 6-grundstof
Et periode 6-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i sjette række (periode) fra oven.
Se Elektronskal og Periode 6-grundstof
Periode 7-grundstof
Et periode 7-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i syvende række (periode) fra oven.
Se Elektronskal og Periode 7-grundstof
Periode 8-grundstof
Et periode 8-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i ottende række fra oven.
Se Elektronskal og Periode 8-grundstof
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Elektronskal og Periodiske system
Poul Jørgensen (kemiker)
Poul Jørgensen (født 2. marts 1944 i Silkeborg) er en dansk professor i kemi på Aarhus Universitet og direktør for qLEAP Center for Theoretical Chemistry, der blev etableret samme sted i april 2012.
Se Elektronskal og Poul Jørgensen (kemiker)
Radikal (kemi)
Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.
Se Elektronskal og Radikal (kemi)
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Rubidium
Rubidium er det 37.
S-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Techno
Technoklubben ''Tresor'' i Berlin Techno er en form for elektronisk musik, der opstod i midt-1980erne i og omkring Detroit og som derefter spredte sig primært til Europa.
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Se Elektronskal og Valenselektron
VSEPR-Model
Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.
Se Elektronskal og VSEPR-Model
Også kendt som Atomorbital, Elektronsky, K-elektronskal, Orbital, Valensskal.