Hurtigere adgang end browser!
69 relationer: Aneutronisk fusion, Annihilation, Antibrint, Antiproton, Antistof (fysik), Bohr-magneton, Bohr-radius, Bottom-kvark, Brint, Charm-kvark, CNO-cyklus, Compton Gamma Ray Observatory, Degenereret stof, Down-kvark, Elektrisk energi, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Elektronmikroskop, Elektrosvag kraft, Energi, Energiniveau, Fission, Fosfor, Fotoelektrisk effekt, Francium, Higgs-partikel, Ioniserende stråling, Ioniseringsenergi, Jern, Jordens magnetfelt, Joule, Joule per mol, Kaon, Kernefusion, Kernekraft, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmisk stråling, Large Hadron Collider, Løsrivelsesarbejde, Magnetosfære, Myon, Neon, Neutrino, Neutron, Neutron-moderator, Neutrontemperatur, P-P-kæde, Pardannelse, Plancks konstant, Positron, ..., Positronium, Proton, Rutherfordium, SI-systemet, Stjerne, Stjerners energikilder, Strange-kvark, Strålebehandling, Svag kernekraft, Tauon, Technetium-99m, Tevatron, Thallium, Top-kvark, Tripel-alfa-processen, Up-kvark, Uran-235, Uran-238, Van Allen-bælterne. Expand indeks (19 mere) »
Aneutronisk fusion
Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.
Ny!!: Elektronvolt og Aneutronisk fusion · Se mere »
Annihilation
Annihilation beskriver i fysikken den proces, som sker når en subatomar partikel kolliderer med dens respektive antipartikel.
Ny!!: Elektronvolt og Annihilation · Se mere »
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Ny!!: Elektronvolt og Antibrint · Se mere »
Antiproton
En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.
Ny!!: Elektronvolt og Antiproton · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: Elektronvolt og Antistof (fysik) · Se mere »
Bohr-magneton
I atomfysik er Bohr magneton (symbol) er fysisk konstant og den naturlige enhed til at udtrykke den magnetiske moment for en elektron forårsaget af enten orbital- eller spinmoment.
Ny!!: Elektronvolt og Bohr-magneton · Se mere »
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Ny!!: Elektronvolt og Bohr-radius · Se mere »
Bottom-kvark
Bottom-kvark, tidligere kaldet beauty-kvark, er i den tredje kvarkfamilie (sammen med top-kvark), og er en elementarpartikel.
Ny!!: Elektronvolt og Bottom-kvark · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronvolt og Brint · Se mere »
Charm-kvark
Charm-kvark er den tredje tungeste kvark.
Ny!!: Elektronvolt og Charm-kvark · Se mere »
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Ny!!: Elektronvolt og CNO-cyklus · Se mere »
Compton Gamma Ray Observatory
Compton Gamma Ray Observatory løftes ud af rumfærgen Atlantis i 1991 Compton Gamma Ray Observatory (CGRO) var et rumobservatorium, der i perioden fra 1991 til 2000 i kredsløb om Jorden observerede lys i det elektromagnetiske spektrum mellem 20k eV og 30 GeV.
Ny!!: Elektronvolt og Compton Gamma Ray Observatory · Se mere »
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Ny!!: Elektronvolt og Degenereret stof · Se mere »
Down-kvark
Down-kvarken er en elementarpartikel, og er den næstletteste af kvarkerne.
Ny!!: Elektronvolt og Down-kvark · Se mere »
Elektrisk energi
Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.
Ny!!: Elektronvolt og Elektrisk energi · Se mere »
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Elektronvolt og Elektromagnetiske spektrum · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Elektronvolt og Elektron · Se mere »
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Ny!!: Elektronvolt og Elektronmikroskop · Se mere »
Elektrosvag kraft
Den elektrosvage kraft eller elektrosvage vekselvirkning er en forenet beskrivelse af de to naturkræfter elektromagnetisme og den svage kernekraft.
Ny!!: Elektronvolt og Elektrosvag kraft · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Elektronvolt og Energi · Se mere »
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Ny!!: Elektronvolt og Energiniveau · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Elektronvolt og Fission · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Elektronvolt og Fosfor · Se mere »
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A). Den fotoelektriske effekt er det fænomen, at elektroner udsendes fra en overflade (normalt af metal) når overfladen udsættes for og absorberer kvanter af elektromagnetisk stråling med en vis fotonenergi, som regel målt i elektronvolt (eV) (fotoner), som f.eks.
Ny!!: Elektronvolt og Fotoelektrisk effekt · Se mere »
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Ny!!: Elektronvolt og Francium · Se mere »
Higgs-partikel
Higgs-partikel eller higgs-boson er en elementarpartikel, der blev forudsagt af Peter Higgs (og fem andre forskere), fra hvem partiklen har navn.
Ny!!: Elektronvolt og Higgs-partikel · Se mere »
Ioniserende stråling
accessdate.
Ny!!: Elektronvolt og Ioniserende stråling · Se mere »
Ioniseringsenergi
Ioniseringsenergi er energien, som kræves for at fjerne et elektron fra atomet eller molekylet som elektronet er bundet til.
Ny!!: Elektronvolt og Ioniseringsenergi · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Elektronvolt og Jern · Se mere »
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.
Ny!!: Elektronvolt og Jordens magnetfelt · Se mere »
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Ny!!: Elektronvolt og Joule · Se mere »
Joule per mol
Joule per mol (symbol: J/mol, J·mol−1) er en afledt SI-enhed til beskrivelse af energi per mængde materiale.
Ny!!: Elektronvolt og Joule per mol · Se mere »
Kaon
En kaon eller en K+-meson er en sammensat partikel, der består af en strange-kvark eller -antikvark samt enten en up-kvark eller en down-kvark (eller antikvark).
Ny!!: Elektronvolt og Kaon · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Elektronvolt og Kernefusion · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Elektronvolt og Kernekraft · Se mere »
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Ny!!: Elektronvolt og Kosmisk baggrundsstråling · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Elektronvolt og Kosmisk stråling · Se mere »
Large Hadron Collider
En af LHC's 4-polede magneter som bruges til at styre protonerne imod hinanden Large Hadron Collider (ofte forkortet LHC) er CERN's største partikelaccelerator.
Ny!!: Elektronvolt og Large Hadron Collider · Se mere »
Løsrivelsesarbejde
Løsrivelsesarbejdet er den mindste energi (typisk målt i elektronvolt) som er nødvendig for at løsrive en elektron fra en bestemt type metal.
Ny!!: Elektronvolt og Løsrivelsesarbejde · Se mere »
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Ny!!: Elektronvolt og Magnetosfære · Se mere »
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Ny!!: Elektronvolt og Myon · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Elektronvolt og Neon · Se mere »
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Ny!!: Elektronvolt og Neutrino · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Elektronvolt og Neutron · Se mere »
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Ny!!: Elektronvolt og Neutron-moderator · Se mere »
Neutrontemperatur
Neutronetemperatur, også kaldet neutronenergi, indikerer et frit neutrons kinetiske energi, normalt opgivet i elektronvolt.
Ny!!: Elektronvolt og Neutrontemperatur · Se mere »
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Ny!!: Elektronvolt og P-P-kæde · Se mere »
Pardannelse
Diagram som viser elektron-positron pardannelse processen. Pardannelse er en kvantemekanisk proces hvorunder energi, i form af en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde, omdannes til masse, i form af en elektron og en positron.
Ny!!: Elektronvolt og Pardannelse · Se mere »
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Ny!!: Elektronvolt og Plancks konstant · Se mere »
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Ny!!: Elektronvolt og Positron · Se mere »
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Ny!!: Elektronvolt og Positronium · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Elektronvolt og Proton · Se mere »
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Ny!!: Elektronvolt og Rutherfordium · Se mere »
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Ny!!: Elektronvolt og SI-systemet · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Elektronvolt og Stjerne · Se mere »
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Ny!!: Elektronvolt og Stjerners energikilder · Se mere »
Strange-kvark
Strange-kvark er den tredje letteste kvark, og er en elementarpartikel.
Ny!!: Elektronvolt og Strange-kvark · Se mere »
Strålebehandling
Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft.
Ny!!: Elektronvolt og Strålebehandling · Se mere »
Svag kernekraft
Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Ny!!: Elektronvolt og Svag kernekraft · Se mere »
Tauon
En tauon (også tau-partikel, tau-lepton eller blot tau (τ)) er en udelelig partikel, en elementarpartikel, beskrevet i standardmodellen, der forklarer de kendte elementarpartikler og tre af de fire fundamentale kræfter.
Ny!!: Elektronvolt og Tauon · Se mere »
Technetium-99m
Technetium-99m, Tc-99m eller 99mTc, er en radioaktiv isotop af grundstoffet technetium med en halveringstid på 6 timer.
Ny!!: Elektronvolt og Technetium-99m · Se mere »
Tevatron
Fermilab med Tevatron i baggrunden og hovedringene. Tevatron var en proton-accelerator ved Fermilab i Chicago i USA.
Ny!!: Elektronvolt og Tevatron · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronvolt og Thallium · Se mere »
Top-kvark
Top-kvark (tidligere truth) er den tungeste kvark og den tungeste elementarpartikel.
Ny!!: Elektronvolt og Top-kvark · Se mere »
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Ny!!: Elektronvolt og Tripel-alfa-processen · Se mere »
Up-kvark
Up-kvark er den letteste kvark og den letteste elementarpartikel, som har en ladning.
Ny!!: Elektronvolt og Up-kvark · Se mere »
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Ny!!: Elektronvolt og Uran-235 · Se mere »
Uran-238
Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.
Ny!!: Elektronvolt og Uran-238 · Se mere »
Van Allen-bælterne
syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Van Allen-bælterne er navnet på to bælter med ioniserende stråling, der ligger omkring Jorden.
Ny!!: Elektronvolt og Van Allen-bælterne · Se mere »
Omdirigeringer her:
EV, Electronvolt, GeV.
