Indholdsfortegnelse
41 relationer: Alfahenfald, Antiproton, Atomare enheder, Bjerrum-længde, Bohr-magneton, Bohrs atommodel, Bottom-kvark, Charm-kvark, Coulomb, Debye-Hückel-ligningen, Debye-længde, Down-kvark, Elektrisk energi, Elektrisk ladning, Energi, Fysisk størrelse, Fysiske konstanter, Grundlæggende SI-enheder, Hall-effekt, Higgs-partikel, Kaon, Kvante-Hall-effekten, Kvark (fysik), Lepton, Myon, Neutron, Ohms lov, Pion, Plasmon, Positronium, Proton, Robert Andrews Millikan, Rydbergs formel, SI-systemet, Strange-kvark, Tauon, Top-kvark, Transkonduktans, Up-kvark, W- og Z-bosoner, 2019 redefinition af SI-enhederne.
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Se Elementarladning og Alfahenfald
Antiproton
En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.
Se Elementarladning og Antiproton
Atomare enheder
Atomare enheder er et enhedssystem, hvor faktorer kan sættes lig med 1 og derved gøre ligninger simplere.
Se Elementarladning og Atomare enheder
Bjerrum-længde
Bjerrum-længden \lambda_ er den karakteristiske længde, hvor den elektrotatiske potentielle energi mellem to ladninger er lige så stor som den termiske energi.
Se Elementarladning og Bjerrum-længde
Bohr-magneton
I atomfysik er Bohr magneton (symbol) er fysisk konstant og den naturlige enhed til at udtrykke den magnetiske moment for en elektron forårsaget af enten orbital- eller spinmoment.
Se Elementarladning og Bohr-magneton
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Elementarladning og Bohrs atommodel
Bottom-kvark
Bottom-kvark, tidligere kaldet beauty-kvark, er i den tredje kvarkfamilie (sammen med top-kvark), og er en elementarpartikel.
Se Elementarladning og Bottom-kvark
Charm-kvark
Charm-kvark er den tredje tungeste kvark.
Se Elementarladning og Charm-kvark
Coulomb
Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.
Se Elementarladning og Coulomb
Debye-Hückel-ligningen
køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Debye-Hückel-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.
Se Elementarladning og Debye-Hückel-ligningen
Debye-længde
I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.
Se Elementarladning og Debye-længde
Down-kvark
Down-kvarken er en elementarpartikel, og er den næstletteste af kvarkerne.
Se Elementarladning og Down-kvark
Elektrisk energi
Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.
Se Elementarladning og Elektrisk energi
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Elementarladning og Elektrisk ladning
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fysisk størrelse
En fysisk størrelse er en fysisk egenskab ved et stof, et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.
Se Elementarladning og Fysisk størrelse
Fysiske konstanter
En fysisk konstant eller naturkonstant er en fysisk størrelse, hvis numeriske værdi er uforanderlig.
Se Elementarladning og Fysiske konstanter
Grundlæggende SI-enheder
De grundlæggende SI-enheder, også kaldet grundenheder, er syv fysiske enheder som er defineret i SI-systemet.
Se Elementarladning og Grundlæggende SI-enheder
Hall-effekt
Hall-effekten er et fænomen, der optræder i samspillet mellem elektrisk strøm og et magnetfelt: Hvis der går en elektrisk strøm i en tynd leder eller halvleder, som gennemkrydses af et magnetfelt, tvinges de ladningsbærende dele ud mod en af lederens sider.
Se Elementarladning og Hall-effekt
Higgs-partikel
Higgs-partikel eller higgs-boson er en elementarpartikel, der blev forudsagt af Peter Higgs (og fem andre forskere), fra hvem partiklen har navn.
Se Elementarladning og Higgs-partikel
Kaon
En kaon eller en K+-meson er en sammensat partikel, der består af en strange-kvark eller -antikvark samt enten en up-kvark eller en down-kvark (eller antikvark).
Kvante-Hall-effekten
Kvante Hall-effekten er en kvantemekanisk version af Hall-effekten, som observeres i 2-dimensionelle systemer af elektroner udsat for lave temperaturer og stærke magnetfelter, i hvilken Hall-ledningsevnen σ kun antager kvantiserede værdier: hvor e er elementarladningen og h er Planck's konstant.
Se Elementarladning og Kvante-Hall-effekten
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Se Elementarladning og Kvark (fysik)
Lepton
Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Se Elementarladning og Neutron
Ohms lov
Modstand '''R''' med en vis strøm igennem sig '''I''' og en vis spænding over sig '''V'''.
Se Elementarladning og Ohms lov
Pion
Pion eller pi-meson (π-meson) er i partikelfysikken et fælles navn på tre subatomare partikler: π0, π+ og π−.
Plasmon
Indenfor fysik er en plasmon en kvantum af plasmaoscillation.
Se Elementarladning og Plasmon
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Se Elementarladning og Positronium
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Robert Andrews Millikan
Robert Andrews Millikan (født 22. marts 1868 i Morrison, Illinois, død 19. december 1953 i San Marino, Californien) var en amerikansk fysiker, der i 1910 som den første målte elektronens elektriske ladning.
Se Elementarladning og Robert Andrews Millikan
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Se Elementarladning og Rydbergs formel
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Elementarladning og SI-systemet
Strange-kvark
Strange-kvark er den tredje letteste kvark, og er en elementarpartikel.
Se Elementarladning og Strange-kvark
Tauon
En tauon (også tau-partikel, tau-lepton eller blot tau (τ)) er en udelelig partikel, en elementarpartikel, beskrevet i standardmodellen, der forklarer de kendte elementarpartikler og tre af de fire fundamentale kræfter.
Top-kvark
Top-kvark (tidligere truth) er den tungeste kvark og den tungeste elementarpartikel.
Se Elementarladning og Top-kvark
Transkonduktans
I elektronikken er transkonduktans eller stejlheden betegnelsen for en elektrisk to-port, hvor en spænding påtrykt over indgangsportens tilledninger transformeres til en proportionel strøm gennem udgangsportens tilledninger.
Se Elementarladning og Transkonduktans
Up-kvark
Up-kvark er den letteste kvark og den letteste elementarpartikel, som har en ladning.
Se Elementarladning og Up-kvark
W- og Z-bosoner
I partikelfysik er W- og Z-bosoner vektorbosoner, der sammen er kendt som de svage bosoner eller mere generelt som de mellemliggende vektorbosoner.
Se Elementarladning og W- og Z-bosoner
2019 redefinition af SI-enhederne
Omdefinering af SI-enhederne i 2019 skete i forbindelse med 144 års jubilæet for Meterkoventionen, den 20.
Se Elementarladning og 2019 redefinition af SI-enhederne
Også kendt som Elementarladningen.