Indholdsfortegnelse
23 relationer: Çatalhöyük, Cøliaki, Digevoldingsagre, Dolktid, Engelsk hvede, Frugtbare halvmåne, Gedeøje, Grauballemanden, Hvede, Korn, Kornaftryk, Kornblomst, Mehrgarh, Michelsbergkulturen, Nytteplante, Pesach, Raunkiærske system, Spelt, Sredny Stog-kulturen, Sumer, Tragtbægerkultur, Vestakulten, Vestalinde.
Çatalhöyük
Den store overdækkede udgravning ved Çatalhöyük, der er tilgængelig for besøgende. Çatalhöyük (andre stavemåder er Çatal Höyük og Çatal Hüyük eller uden diakritiske tegn Catal HuyukPeter K. A. Jensen, Menneskets oprindelse og udvikling, G.E.C.
Cøliaki
Cøliaki er den kendteste form for glutenintolerans, der viser autoimmun inflammation i tyndtarmen og følgeskader i kroppen.
Digevoldingsagre
Digevoldingsagre var en ordning af den dyrkede jord i keltisk jernalder.
Dolktid
Fiskehaledolk fra Hindsgavl. Dolktid er den sidste arkæologiske periode i bondestenalderen, strækkende sig fra ca.
Engelsk hvede
Engelsk Hvede (Triticum turgidum) er en græsart, der dyrkes som korn.
Frugtbare halvmåne
Kort over de store floder Tigris og Eufrat. De tidlige jordbrugskulturer fik deres opvækst i randzonerne vest, nord og øst for floderne. Siden trængte jordbruget ned i selve floddalene og gav grundlaget for byer og større civilisationer efter 4.000 f.Kr. Den frugtbare halvmåne (arabisk: al-hilāl al-chasīb) er et frugtbart område i Mellemøsten nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet.
Se Emmer og Frugtbare halvmåne
Gedeøje
Aegilops (Gedeøje) er en slægt af enårige græsser med ca.
Grauballemanden
Grauballemandens ansigt I fuld figur Den meget velbevarede hånd Grauballemanden er et dansk moselig og formentlig det bedst bevarede i verden.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Kornaftryk
Bestemmelse af kornaftryk i lerkar har været en fremgangsmåde for arkæologer til at bestemme hvilke afgrøder, ældre agerbrugskulturer dyrkede.
Kornblomst
Kornblomst (Centaurea cyanus) er en 40-100 centimeter høj urt, der vokser som ukrudt i kornmarker.
Mehrgarh
En kvindefigur fundet i Mehrgarh, ca. 3.000 f.Kr. (Musée Guimet, Paris). Måske en frugtbarhedsgudinne. Mehrgarh (urdu مﮩرگڑھ) er en arkæologisk lokalitet fra neolitiske tid (ca. 7.000 f.Kr. til 3.200 f.Kr.). Den ligger på Kachisletten i Baluchistan i Pakistan.
Michelsbergkulturen
Tulipanbæger fra Michelsberg, udstillet på Landesmuseum Württemberg. Michelsbergkulturen er en vigtig periode i den yngre stenalder (ca. 4.400 f.Kr. – ca. 3.500 f.Kr.) i Centraleuropa.
Se Emmer og Michelsbergkulturen
Nytteplante
Banandyrkning på Madeira. Nytteplanter er både vildtvoksende arter og kulturplanter, der bruges bl.a. som fødemidler for mennesker, som dyrefoder eller til tekniske formål.
Pesach
matzot (usyrede brød). Illustration fra ''København-haggadaen'' – et illustreret manuskript fra 1739. Pesach (hebraisk פֶּסַח) eller jødisk påske er den største jødiske fest og den kristne påskes ophav.
Raunkiærske system
Livsformer efter det Raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.
Se Emmer og Raunkiærske system
Spelt
Spelt (Triticum spelta) er en af de ældgamle sorter af hvede.
Sredny Stog-kulturen
Udbredelsen af Sredny Stog-kulturenSredny Stog-kulturen var en ukrainsk kobberalderkultur 4.500-3.500 f.Kr.
Se Emmer og Sredny Stog-kulturen
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Tragtbægerkultur
Tragtbægerkulturen er en arkæologisk kultur, den første jordbrugskultur i Norden og derved begyndelsen til bondestenalder eller yngre stenalder.
Vestakulten
Ruinen af Vestas tempel på Forum Romanum. Vestakulten var en af de vigtige institutioner i det religiøse liv i det gamle Rom.
Vestalinde
Ruinen af Vestas tempel på Forum Romanum. Arnen ses i forgrunden. Vestalinderne (latin virgines Vestales) var det kvindelige præsteskab i Vestakulten i det gamle Rom.
Også kendt som Triticum dicoccoides, Triticum dicoccum.