Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Eng

Indeks Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Indholdsfortegnelse

  1. 424 relationer: Agerjord, Aiviekste, Alhedens Plantager, Allesø, Allitteration, Almindelig akeleje, Almindelig bjørneklo, Almindelig blåfugl, Almindelig brunelle, Almindelig firling, Almindelig hønsetarm, Almindelig kamgræs, Almindelig kjove, Almindelig løvefod, Almindelig mælkeurt, Almindelig mjødurt, Almindelig perlehyacint, Almindelig pimpinelle, Almindelig rajgræs, Almindelig rapgræs, Almindelig røllike, Almindelig rypelyng, Almindelig spidsmus, Almindelig star, Almindelig syre, Almindelig thuja, Almindelig turt, Almindelig vibeæg, Almindelig vinterkarse, Alpemandstro, Angelik (art), Ansø Enge, Arup Vejle, Assentoft, Atlingand, Aurora (sommerfugl), Auvergne, § 3-naturtype, Øland-Attrup, Øret pil, Østlig perlemorsommerfugl, Ægbladet fliglæbe, Ægte stormhat, Åløkkegård, Åsted Ådal, Åtte Bjerge, Bakkegøgelilje, Bakkegøgeurt, Bakketidsel, Ballum Sluse, ... Expand indeks (374 mere) »

Agerjord

Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugsjord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.

Se Eng og Agerjord

Aiviekste

Aiviekste er en flod i Letland.

Se Eng og Aiviekste

Alhedens Plantager

Alhedens Plantager er et samlende navn Havredal-, Stendal- og Ulvedal Skove på Alheden ca.

Se Eng og Alhedens Plantager

Allesø

Allesø eller Allese (officielt stavemåde) er en landsby på Fyn med.

Se Eng og Allesø

Allitteration

'''sh'''ort, '''sh'''arp '''sh'''ock,From a '''ch'''eap and '''ch'''ippy '''ch'''opper on a '''b'''ig '''b'''lack '''b'''lock!"http://openlibrary.org/details/mikadolibrettoof00sulluoft ''The Mikado'' libretto, p.

Se Eng og Allitteration

Almindelig akeleje

''Aquilegia vulgaris'' Almindelig akeleje (Aquilegia vulgaris) er en 40-100 cm høj urt, der er almindelig plantet og i Danmark findes forvildet hist og her.

Se Eng og Almindelig akeleje

Almindelig bjørneklo

Almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium) er en toårig plante i skærmplante-familien.

Se Eng og Almindelig bjørneklo

Almindelig blåfugl

Den almindelige blåfugl (Polyommatus icarus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Almindelig blåfugl

Almindelig brunelle

Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.

Se Eng og Almindelig brunelle

Almindelig firling

Almindelig firling (Sagina procumbens) er en 3-6 cm høj urt, der vokser på kulturjord og enge.

Se Eng og Almindelig firling

Almindelig hønsetarm

Almindelig Hønsetarm (Cerastium fontanum) er en 6-15 cm høj urt, der vokser i vejkanter, enge og på overdrev og agerjord.

Se Eng og Almindelig hønsetarm

Almindelig kamgræs

''Cynosurus cristatus'' Almindelig kamgræs (Cynosurus cristatus) er en 20-50 cm høj, tuedannende græsart med ret stive blade og en kompakt stand af småaks.

Se Eng og Almindelig kamgræs

Almindelig kjove

Almindelig kjove (Stercorarius parasiticus) er en fugl i kjovefamilien, der yngler på den arktiske tundra og langs kysterne rundt om Ishavet.

Se Eng og Almindelig kjove

Almindelig løvefod

Almindelig løvefod (Alchemilla vulgaris) er en løvfældende, tuedannende flerårig urt med opstigende stængler.

Se Eng og Almindelig løvefod

Almindelig mælkeurt

Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris) er en flerårig urt med en opstigende vækst.

Se Eng og Almindelig mælkeurt

Almindelig mjødurt

Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.

Se Eng og Almindelig mjødurt

Almindelig perlehyacint

Almindelig perlehyacint (Muscari botryoides, undertiden også kaldet blåmunke) er en flerårig, urteagtig plante, der anvendes i haver for sine smukke blå forårsblomster.

Se Eng og Almindelig perlehyacint

Almindelig pimpinelle

Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga) er en flerårig plante i skærmplante-familien.

Se Eng og Almindelig pimpinelle

Almindelig rajgræs

Almindelig rajgræs (Lolium perenne) er et 20-70 cm højt græs, der vokser på græsmarker, enge og vejkanter.

Se Eng og Almindelig rajgræs

Almindelig rapgræs

Almindelig rapgræs (Poa trivialis) er et 30-70 cm højt græs, der vokser på enge og i fugtig skov.

Se Eng og Almindelig rapgræs

Almindelig røllike

Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.

Se Eng og Almindelig røllike

Almindelig rypelyng

Almindelig rypelyng (Dryas octopetala) er en dværgbusk med en krybende eller opstigende vækst.

Se Eng og Almindelig rypelyng

Almindelig spidsmus

Den almindelige spidsmus (Sorex araneus) er en insektæder, der tilhører spidsmusefamilien.

Se Eng og Almindelig spidsmus

Almindelig star

Almindelig star (Carex nigra) er et 10-50 cm højt halvgræs, der vokser på fugtig bund.

Se Eng og Almindelig star

Almindelig syre

Almindelig syre (Rumex acetosa) er en 50-80 cm høj, tvebo urt, der vokser på enge og i vejkanter.

Se Eng og Almindelig syre

Almindelig thuja

Almindelig thuja (Thuja occidentalis) er et mellemstort, stedsegrønt træ med en slank og kegleagtig vækstform.

Se Eng og Almindelig thuja

Almindelig turt

Almindelig Turt (Cicerbita alpina) er en flerårig, urteagtig plante, der vokser på fugtig jord i lyse skove eller på enge i store dele af Europa, ofte i bjergegne.

Se Eng og Almindelig turt

Almindelig vibeæg

Almindelig vibeæg (Fritillaria meleagris) eller blot Vibeæg er en flerårig, urteagtig løgvækst med opret vækst.

Se Eng og Almindelig vibeæg

Almindelig vinterkarse

Almindelig vinterkarse (Barbarea vulgaris) er en 30-90 cm høj, urtagtig plante med gule blomster.

Se Eng og Almindelig vinterkarse

Alpemandstro

Alpemandstro (Eryngium alpinum), også skrevet Alpe-Mandstro, er en staude med en åben, stivgrenet vækst.

Se Eng og Alpemandstro

Angelik (art)

Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.

Se Eng og Angelik (art)

Ansø Enge

Ansø Enge er nogle udstrakte engområder med kildevæld og rigkær beliggende i de store naturområder mellem Sepstrup, Vrads og Hjøllund i den sydlige del af Silkeborg Kommune.

Se Eng og Ansø Enge

Arup Vejle

Arup Vejle er en lavvandet sø på grænsen mellem Thy og Han Herred (i Region Nordjylland) omgivet af rørskov og engarealer, i en tidligere fjordarm til Limfjorden.

Se Eng og Arup Vejle

Assentoft

Assentoft er en by i Østjylland med.

Se Eng og Assentoft

Atlingand

Atlingand (Anas querquedula) er en af de mindste danske ænder.

Se Eng og Atlingand

Aurora (sommerfugl)

Aurora (Anthocharis cardamines) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.

Se Eng og Aurora (sommerfugl)

Auvergne

Auvergne var en fransk region indtil 1.

Se Eng og Auvergne

§ 3-naturtype

En § 3-naturtype er en naturtype der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper.

Se Eng og § 3-naturtype

Øland-Attrup

Øland-Attrup er et storlandbrug på 425 ha, som ligger syd for byen Brovst.

Se Eng og Øland-Attrup

Øret pil

Øret Pil (Salix aurita) er en 2-3 m høj busk, som minder meget om grå-pil i krav til voksested og blomstring, men er oftest knyttet til surbund.

Se Eng og Øret pil

Østlig perlemorsommerfugl

Østlig perlemorsommerfugl (Argynnis laodice) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Østlig perlemorsommerfugl

Ægbladet fliglæbe

Ægbladet fliglæbe (Neottia ovata) er en 20-75 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa, hvor den vokser i skove eller græsland.

Se Eng og Ægbladet fliglæbe

Ægte stormhat

Ægte stormhat (Aconitum napellus) er en art i Ranunkel-familien, som oprindelig er hjemmehørende i Centraleuropa.

Se Eng og Ægte stormhat

Åløkkegård

Åløkkegårds nuværende hovedbygning set fra vest Den gamle hovedbygning i 1867, set fra sydøst. Tegning af Ferdinand Richardt. Åløkkegård var en hovedgård, som blev dannet i 1764.

Se Eng og Åløkkegård

Åsted Ådal

Åsted Ådal, april 2008 Åsted Ådal er et privatejet naturområde på 124 ha, beliggende ca.

Se Eng og Åsted Ådal

Åtte Bjerge

Åtte Bjerge Sti i bakkerne Åtte Bjerge er et bakkeområde der ligger nord for Kongeåen på Holsted Bakkeø, der blev dannet i næstsidste istid.

Se Eng og Åtte Bjerge

Bakkegøgelilje

Bakkegøgelilje (Platanthera bifolia), ofte skrevet bakke-gøgelilje, er en 15-50 cm høj orkidé.

Se Eng og Bakkegøgelilje

Bakkegøgeurt

Bakkegøgeurt (Neotinea ustulata), ofte skrevet bakke-gøgeurt, er en 5-40 cm høj orkidé.

Se Eng og Bakkegøgeurt

Bakketidsel

Bakketidsel (Carlina vulgaris) er en 10-50 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Eng og Bakketidsel

Ballum Sluse

Ballum Sluse er et sluseværk, der ved Brede Ås udløb indgår i Ballum-Astrupdiget og sammen med dette beskytter de bagvedliggende Ballum Enge mod oversvømmelse i tilfælde af stormflod.

Se Eng og Ballum Sluse

Baltisk gøgeurt

Baltisk gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. baltica) er en flerårig urteagtig plante, der hører til gøgeurt-familien i slægten gøgeurt.

Se Eng og Baltisk gøgeurt

Bågø

Bågø, stavemåde før 1. april 1948 Baagø, er en ø med indbyggere i Lillebælt 5 km nordvest for Assens på Fyn.

Se Eng og Bågø

Bengtesgårds æng

Bengtesgårds æng er et naturreservat i Stafsinge sogn i Falkenbergs kommun, Hallands län, Sverige.

Se Eng og Bengtesgårds æng

Beskiderne beskyttet landskabsområde

Beskiderne beskyttet landskabsområde (forkortet som CHKO Beskydy) er det største PLA (Protected Landscape Area) i Tjekkiet med et areal på 1.160 km².

Se Eng og Beskiderne beskyttet landskabsområde

Bidende ranunkel

Bidende ranunkel (Ranunculus acris) er en flerårig plante i ranunkel-familien.

Se Eng og Bidende ranunkel

Biodiversitet

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.

Se Eng og Biodiversitet

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Eng og Biotop

Birkemus

Birkemusen (Sicista betulina) er en gnaver i familien springmus.

Se Eng og Birkemus

Birkholm

Birkholm er en 92 hektar dansk lav moræneø med marine forlande, der ligger i det Sydfynske Øhav største lavvandsområde mellem Tåsinge, Strynø og Hjortø.

Se Eng og Birkholm

Bispeengbuen

Bispeengbuen set fra nedkørslen mod København. TDC-bygningen kan ses til højre i billedet Bispeengbuen med tilsluttende veje, som vist på OpenStreetMap den 18. september 2011 Bispeengbuen er en 6-sporet motortrafikvej ført på søjler (dvs. en bro) gennem et tæt bebygget etageboligområde på grænsen mellem Københavns og Frederiksberg kommuner.

Se Eng og Bispeengbuen

Bjerganemone

Bjerganemone (Anemone narcissiflora), også skrevet Bjerg-Anemone, er en staude med en spinkel, opret vækst.

Se Eng og Bjerganemone

Bjerregrav Mose

Bjerregrav Mose er et stort eng- og moseområde med et areal på omkring 10 km², beliggende ca 8 km nordvest for Randers, nord for Fussing Sø og syd for Fårup, i Randers Kommune.

Se Eng og Bjerregrav Mose

Blågrøn star

Blågrøn star (Carex flacca) er et 10-60 cm højt halvgræs, der gror på tør bund i enge, skove og på bakker.

Se Eng og Blågrøn star

Blåhat (plante)

Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.

Se Eng og Blåhat (plante)

Blød hejre

Blød hejre (Bromus hordeaceus) er en enårig plante i græs-familien.

Se Eng og Blød hejre

Blød storkenæb

Blød storkenæb (Geranium molle) er en enårig, 10-30 centimeter høj plante i storkenæb-familien.

Se Eng og Blød storkenæb

Bleggul kløver

Bleggul kløver (Trifolium ochroleucum) er en staude med en busket vækst og lysegule blomsterhoveder.

Se Eng og Bleggul kløver

Bobakkerne og Halen

Bobakkerne og Halen er et fredet landskab på nordenden af halvøen Helnæs ved vestkysten af Fyn på cirka 57 hektar.

Se Eng og Bobakkerne og Halen

Bogense

Bogense er en havneby ved Kattegat på det nordlige Fyn med, beliggende 15 km nordvest for Søndersø, 23 km vest for Otterup og 29 km øst for Middelfart.

Se Eng og Bogense

Bondegård

Sætergård i Norge. Trefløjet gård i Angel i Sydslesvig. En bondegård er en landejendom med husdyr eller jord, som dyrkes.

Se Eng og Bondegård

Bordelumhede og Langhornhede

Bordelumhede og Langhornhede er navnet på et omkring 198 ha hektar stort naturfredet hedeområde med mindre skov, eng og vådområder beliggende på en randmoræne på den jyske gest mellem landsbyerne Byttebøl (i vest), Langhorn (i nordvest), Dørpum (i øst) og Bordelum (i sydøst) i det vestlige Sydslesvig.

Se Eng og Bordelumhede og Langhornhede

Brabrand Sø

Brabrand Sø ligger i Aarhus Ådal, som er en øst-vestgående tunneldal, dannet under sidste istid.

Se Eng og Brabrand Sø

Brænde Å

Brænde Åer en 28 km lang å der løber i Middelfart- og Assens Kommuner.

Se Eng og Brænde Å

Brunlig perlemorsommerfugl

Brunlig perlemorsommerfugl (Boloria selene) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Brunlig perlemorsommerfugl

Bukkeblad (art)

Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.

Se Eng og Bukkeblad (art)

Butrint Nationalpark

Butrint Nationalpark er en nationalpark i det sydlige Albanien, der ligger 18 km syd for Saranda i præfekturet Vlorë.

Se Eng og Butrint Nationalpark

Bytræ

Træet spiller en vigtig rolle i byparkerne (her fra ''Luisenpark'' i Mannheim, Tyskland). Central Park, ét af verdens mest besøgte, grønne byområder. Et andet eksempel på en park i bykernen er ''Golden Gate Park'' i San Francisco, der på samme måde er er helt fysisk afskåret fra naturlige skove.

Se Eng og Bytræ

Canadisk gyldenris

Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) er en op til 150 centimeter høj urt, der vokser på affaldspladser og jernbaneskråninger.

Se Eng og Canadisk gyldenris

Cikadegræshoppe

Cikadegræshoppens sang Hun med læggebrod Cikadegræshoppe eller Roesels græshoppe (Metrioptera roeseli) er en europæisk løvgræshoppe med en karakteristisk cikadelignende sang. Græshoppen blev videnskabeligt navngivet i 1822 af Jacob Johann Hagenbach som opkaldte den efter August Johann Rösel von Rosenhof.

Se Eng og Cikadegræshoppe

Damhusengen

Damhusengen er et rekreativt område på grænsen mellem Københavns Kommune (østside) og Rødovre Kommune (vestside).

Se Eng og Damhusengen

Danish symphony

Danish symphony er en film instrueret af Sune Lund-Sørensen efter eget manuskript.

Se Eng og Danish symphony

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Eng og Danmark

Danmarks førindustrielle bebyggelse

Danmarks førindustrielle bebyggelse ligger tids- og udviklingsmæssigt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark.

Se Eng og Danmarks førindustrielle bebyggelse

Danmarks historie (1047-1397)

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).

Se Eng og Danmarks historie (1047-1397)

Den Italienske Sti

Den Italienske Sti er navngivet efter en steppeagtig fauna, der kan minde om italiensk kystlandskab Den Italienske Sti er en af flere markerede vandrestier i den fredede del af Mols Bjerge på det sydlige Djursland i Østjylland.

Se Eng og Den Italienske Sti

Digevoldingsagre

Digevoldingsagre var en ordning af den dyrkede jord i keltisk jernalder.

Se Eng og Digevoldingsagre

Djævelsbid

Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.

Se Eng og Djævelsbid

Draphavre (art)

Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.

Se Eng og Draphavre (art)

Drastrup (Essenbæk Sogn)

Drastrup er en landsby i Østjylland med 28 indbyggere (2010).

Se Eng og Drastrup (Essenbæk Sogn)

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Se Eng og Dræning

Drejeblomst

Drejeblomst (Physostegia virginiana) er en staude med en opret vækst og endestillede aks med lyserøde blomster.

Se Eng og Drejeblomst

Dunet vejbred

Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.

Se Eng og Dunet vejbred

Duskfredløs

Duskfredløs (Lysimachia thyrsiflora), ofte skrevet dusk-fredløs, er en 25-60 cm høj urt, der vokser på våd bund på f.eks søbredder.

Se Eng og Duskfredløs

Dværgkirsebær

Dværgkirsebær (Prunus fruticosa), også skrevet Dværg-Kirsebær, er en lille, løvfældende busk med en kompakt vækst og korte, krogede grene.

Se Eng og Dværgkirsebær

Dværgmåge

Dværgmågen (Hydrocoloeus minutus) er en fugleart i familien mågefugle, der især er udbredt i det nordøstlige Europa og Asien.

Se Eng og Dværgmåge

Dværgstar

Dværgstar (Carex serotina), ofte skrevet dværg-star, er et 5-40 cm højt halvgræs, der vokser på næringsfattig bund på enge, ved søer og i hede.

Se Eng og Dværgstar

Dyndpadderok

Dyndpadderok (Equisetum fluviatile), ofte skrevet dynd-padderok, er en sporeplante, der vokser i rørsumpe, damme, åer og våde enge.

Se Eng og Dyndpadderok

Egå Engsø

Egå Engsø er et resultat af en politisk beslutning i det daværende Århus Amtsråd.

Se Eng og Egå Engsø

Ekstensivt landbrug

En mindre gård nær Cimalmoto i de schweiziske bjerge. Jorden her er for det meste klippefyldt og skråningerne er meget stejle – dvs. sikkert uanvendelig til jorddyrkning, men et produktivt grundlag for svineavl. Ekstensivt landbrug (modsat intensivt landbrug) er et produktionssystem i landbruget, som kræver en mindre indsats af manuelt arbejde, gødning og kapital, set i forhold til det areal, der bliver dyrket.

Se Eng og Ekstensivt landbrug

Eng-kabbeleje

Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.

Se Eng og Eng-kabbeleje

Engblåfugl

Engblåfugl (Polyommatus semiargus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Engblåfugl

Enge-Sande

Enge-Sande (dansk/tysk) eller Ding-Sönj (nordfrisisk) er en kommune beliggende omtrent 30 km nord for Husum og 30 km vest for Flensborg i det nordvestlige Sydslesvig.

Se Eng og Enge-Sande

Engens plantesamfund

Fugtig eng ved Gudenåen. Engens plantesamfund opstår typisk på steder, hvor man har opretholdt den klassiske dyrkningsform med høslæt ved Sankthans kombineret med eftergræsning for kreaturer resten af sæsonen.

Se Eng og Engens plantesamfund

Engkarse

Engkarse (Cardamine pratensis), ofte skrevet eng-karse, er en 20-40 cm høj urt, der vokser på enge, plæner og i grøfter.

Se Eng og Engkarse

Engrapgræs

Engrapgræs (Poa pratensis), ofte skrevet eng-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.

Se Eng og Engrapgræs

Engsnarre

Engsnarre (latin: crex crex) er en fugl i familien vandhøns.

Se Eng og Engsnarre

Engtroldurt

Engtroldurt (Pedicularis palustris), ofte skrevet eng-troldurt, er en halvsnyltende plante i gyvelkvæler-familien.

Se Eng og Engtroldurt

Engvanding

Ved engvanding forstås kunstig vandforsyning af engarealer.

Se Eng og Engvanding

Engviol

Engviol (Viola palustris), ofte skrevet eng-viol, er en 5-20 cm høj plante i viol-familien.

Se Eng og Engviol

Ensidig klokke

Ensidig klokke (Campanula rapunculoides) eller Havepest er en 20-60 cm høj urt, der vokser ved vejkanter, i haver og på affaldspladser.

Se Eng og Ensidig klokke

Ensilage

Ensilage er syregærede, grønne planter, der bruges som foder.

Se Eng og Ensilage

Eskemosegård

Eskemosegaard eller Eskemosetorp, som den oprindeligt blev kaldt, var et gods som lå i Birkerød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg amt.

Se Eng og Eskemosegård

Europæisk hare

Den europæiske hare (Lepus europaeus), eller blot kaldt haren, er en hareart, der findes i Europa samt som indført art i både Australien, Syd- og Nordamerika.

Se Eng og Europæisk hare

FC Vestsjælland

Football Club Vestsjælland (forkortet FC Vestsjælland, FCV) var en dansk professionel fodboldklub i den vestsjællandske by Slagelse.

Se Eng og FC Vestsjælland

Felsted Kog

Felsted Kog er en bugt i den sydøstlige del af Nissum Fjord i Vestjylland.

Se Eng og Felsted Kog

Femhannet pil

Femhannet Pil (Salix pentandra) er en stor busk eller et lille træ på 6-10 meter med blanke blade.

Se Eng og Femhannet pil

Festgræs

Festgræs (Hierochloë odorata) er en 25-60 centimeter høj, flerårig plante i græs-familien.

Se Eng og Festgræs

Fladså

Fladså, Fladså Åeller Fladsåen er en sydsjællandsk å på omtrent 20,6 km.

Se Eng og Fladså

Fløjlsgræs

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst.

Se Eng og Fløjlsgræs

Flintemose

Flintemosen er en lille samling huse mellem Everdrup og Bøgesø.

Se Eng og Flintemose

Flommen

Flommen er et fredet engomåde der støder lige op til østsiden af Sorø by.

Se Eng og Flommen

Flughafen Saarbrücken-St.Arnual

Flughafen Saarbrücken-St.Arnual var en lufthavn i bydelen Sankt Arnual umiddelbart sydvest for centrum af Saarbrücken, i delstaten Saarland, Tyskland.

Se Eng og Flughafen Saarbrücken-St.Arnual

Foder

En foderfabrik på et kvægbrug Foder eller dyreføde er alle jordbrugsfødevarestoffer der benyttes specifikt til at give husdyr føde, dvs.

Se Eng og Foder

Folehave

Folehave er en skov i Nordsjælland på ca.

Se Eng og Folehave

Forår (Manet)

Forår eller Jeanne (fransk: Le Printemps eller Jeanne) er et maleri af den franske maler Édouard Manet.

Se Eng og Forår (Manet)

Frederikshavn

Gågaden Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand (på latin "Ora Plana"), er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste med.

Se Eng og Frederikshavn

Fredningen:Stigsnæs-Borreby-Basnæs Nor

Stigsnæs-Borreby-Basnæs Nor er en 1.215 hektar stor landskabsfredning ved Stigsnæs, Borreby og Basnæs Nor, der er blevet fredet i to omgange.

Se Eng og Fredningen:Stigsnæs-Borreby-Basnæs Nor

Fredskovsforordningen

Fredskovsfororningen fastlagde, at fredede skovområder skulle indhegnes. Matrikelkort for Nyrup Hegn. Fredskovsforordningen er en forordning etableret af Christian 7. i 1805, der omfatter alle skove, der er karakteriserede som fredskov.

Se Eng og Fredskovsforordningen

Freltofte

Freltofte er en lille landsby i Nørre Lyndelse Sogn på Midtfyn beliggende 7 kilometer fra Ringe og knap 15 kilometer fra Odense.

Se Eng og Freltofte

Fugleværnsfonden

Fugleværnsfonden er en almennyttig, erhvervsdrivende naturfond etableret af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i 1966.

Se Eng og Fugleværnsfonden

Funderholme

Funderholme er et 40 hektar stort engområde omkring den nedre del af Funder Å, fra dennes udløb i Ørnsø, sydvest for Silkeborg i Silkeborg Kommune.

Se Eng og Funderholme

Gård fra Pebringe, Sjælland (Frilandsmuseet)

thumb Til venstre ses noget af Pebringegården Frilandsmuseets gård fra Pebringe ligger i museets sjællandske afdeling og kommer oprindeligt fra en frugtbar egn vest for Karise.

Se Eng og Gård fra Pebringe, Sjælland (Frilandsmuseet)

Gåsepotentil

Gåsepotentil (Potentilla anserina), ofte skrevet gåse-potentil, er en krybende, op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks.

Se Eng og Gåsepotentil

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Se Eng og Geografi

Getinge sogn

Getinge sogn i Halmstad herred Getinge sogn i Halland var en del af Halmstad herred.

Se Eng og Getinge sogn

Glat ærenpris

Glat ærenpris (Veronica serpyllifolia) er en flerårig, 5-25 centimeter høj plante i vejbred-familien.

Se Eng og Glat ærenpris

Glat lakrids

Glat lakrids (Glycyrrhiza glabra) er en buskagtig staude med opret, stiv vækst.

Se Eng og Glat lakrids

Gode (økonomi)

Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.

Se Eng og Gode (økonomi)

Gråand

Gråanden (latin: Anas platyrhynchos) er en svømmeand, der er en almindelig ynglefugl i Danmark og mange andre steder på den nordlige halvkugle, hvor den lever i vådområder som byernes parker, og ofte optræder i flok.

Se Eng og Gråand

Gråpil

Gråpil (Salix cinerea), ofte skrevet grå-pil, er en op til 6 meter høj, opret busk, der i Danmark vokser i f.eks.

Se Eng og Gråpil

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Se Eng og Græs-familien

Græshoppesanger

Græshoppesanger (Locustella naevia) er en mindre spurvefugl, der yngler i det sydlige Skandinavien og videre sydpå indtil det nordlige Middelhavsområde samt mod øst til Mongoliet.

Se Eng og Græshoppesanger

Grímsey

Grímsey Miðgarð Kirke Grímsey er en 5,3 km² stor, 4,7 km lang og 1,7 km bred ø med ca.

Se Eng og Grímsey

Grøn mynte

Grøn mynte (Mentha spicata) er en 30-90 centimeter høj urt, der vokser i Danmark findes forvildet i fugtig jord nær bebyggelse.

Se Eng og Grøn mynte

Gul fladbælg

Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.

Se Eng og Gul fladbælg

Gul iris

Gul iris (Iris pseudacorus) er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt med en stiv, opret vækst og gule blomster.

Se Eng og Gul iris

Gul vipstjert

Gul vipstjert (Motacilla flava) er en spurvefugl i familien Pibere og Vipstjerter (Motacillidae).

Se Eng og Gul vipstjert

Gulbrystet værling

Gulbrystet værling (Emberiza aureola) er en 15 centimeter stor spurvefugl, der yngler på fugtige enge med høj vegetation og spredte buske i et område fra Finland, Hviderusland og Ukraine i vest gennem Kasakhstan, Kina og Mongoliet til det østligste Rusland, Korea og nordlige Japan i øst.

Se Eng og Gulbrystet værling

Harestar

Harestar (Carex ovalis), ofte skrevet hare-star, er et 10-40 cm langt halvgræs, der vokser på enge, overdrev og åbne steder i skove.

Se Eng og Harestar

Harrestrup Å

Harrestrup Å(tidligere Harestorp) er en dansk å, der udspringer ved Harrestrup ved Herstedøster (nord for Albertslund) og, omgivet af brede enge, løber forbi Damhussøen, for derfra at fortsætte i et sydøstligt løb mellem Hvidovre og Vigerslev (her kaldes åen også Damhusåen), ud i Kalvebod Strand.

Se Eng og Harrestrup Å

Harril

Harril (Juncus gerardii) eller Harrilgræs er en plante i sivfamilien.

Se Eng og Harril

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Eng og Hav

Håret star

Håret Star (Carex hirta) er et 15-60 cm højt halvgræs, der vokser på overdrev, enge og langs veje.

Se Eng og Håret star

Hættemåge

Hættemågen (latin: Chroicocephalus ridibundus) er Danmarks mest almindelige måge.

Se Eng og Hættemåge

Høslæt

Høslæt eller høslet er en gammel driftsform.

Se Eng og Høslæt

Høstborst

Høstborst (Leontodon autumnalis), ofte skrevet høst-borst, er en 10-30 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Eng og Høstborst

Høsttidløs

Høsttidløs (Colchicum autumnale), ofte skrevet høst-tidløs, er en staude med en spinkel, tueformet vækst.

Se Eng og Høsttidløs

Hedeselskabet

Hedeselskabets hovedsæde i Viborg. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, hvis fundament strækker sig mere end 150 år tilbage i tiden.

Se Eng og Hedeselskabet

Hegedal Bakker

Hegedal Bakker Hegedal Bakker er nogle skrænter på nordsiden af Mariager Fjord øst for Hobro Lystbådehavn, og vest for Bramslev Bakker.

Se Eng og Hegedal Bakker

Helberskov

Helberskov er en landsby med 100 indbyggere, den ligger ved foden af en 24 m høj bakkeø – kaldet "Bjerget", 1,5 km nord for Als Odde ved mundingen af Mariager Fjord.

Se Eng og Helberskov

Herregårde i Danmark

Egeskov slot på Fyn En herregård eller hovedgård var i Danmark en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter.

Se Eng og Herregårde i Danmark

Hilversum

Hilversum er en kommune og en by i Holland i provinsen Nordholland.

Se Eng og Hilversum

Himmerigskov

Himmerigskov mellem Søften, Hinnerup og Trige, ligger praktisk talt i Favrskov Kommune, men regnes indimellem til én af de nye Aarhus Skove.

Se Eng og Himmerigskov

Hjarbæk Fjord

Hjarbæk Fjord er en gren af Limfjorden syd for Louns Bredning.

Se Eng og Hjarbæk Fjord

Hjertebladet asters

Hjertebladet asters (Symphyotrichum cordifolium) er en staude med en opret til overhængende vækstform.

Se Eng og Hjertebladet asters

Hjertekæmpestenbræk

Hjerte-Kæmpestenbræk (Bergenia cordifolia) er en stedsegrøn staude med store, rosetstillede og læderagtige blade.

Se Eng og Hjertekæmpestenbræk

Holckenhavn Fjord

Holkenhavn Fjord set fra øst Holckenhavn Fjord er en 2 kilometer lang fjord der ligger lige syd for Nyborg.

Se Eng og Holckenhavn Fjord

Hornviol

Horn-viol (Viola cornuta) er en staude, der er populær som prydplante.

Se Eng og Hornviol

Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune)

Prædikestolen i Hover kirke med de 4 apostle afbilledet på Triumfmuren med kalkmaleriet til venstre for åbningen til koret Hover Kirke ca.

Se Eng og Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune)

Hulkravet kodriver

''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.

Se Eng og Hulkravet kodriver

Hvepsevåge

Hvepsevåge (Pernis apivorus) er en middelstor europæisk rovfugl, der overvintrer i Afrika.

Se Eng og Hvepsevåge

Hvid foldblad

Hvid foldblad (Veratrum album) er en flerårig, urteagtig plante med en bladroset og en opret stængel.

Se Eng og Hvid foldblad

Hvid okseøje

Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) er en 20-70 cm høj urt, der vokser på agerjord, vejkanter og enge.

Se Eng og Hvid okseøje

Hvid vipstjert

Motacilla alba Hvid vipstjert i ''Nederlandsche Vogelen" (dansk: nederlandske fugle), Vol. 2 (1789).'' ''Cuculus canorus canorus'' + ''Motacilla alba'' Den Hvide Vipstjert (Motacilla alba), af og til blot kaldt vipstjert, måler op til 16,5-19 centimeter og vejer omkring 24 gram.

Se Eng og Hvid vipstjert

Hvidkløver

Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.

Se Eng og Hvidkløver

Hvor smiler fager den danske Kyst

"Hvor smiler fager den danske Kyst" eller "Danmarkssangen" er et digt af Johannes V. Jensen.

Se Eng og Hvor smiler fager den danske Kyst

Idom Å

Idom Åer en 16 km lang å der løber på den nordvestlige del af Skovbjerg Bakkeø.

Se Eng og Idom Å

Isblåfugl

Isblåfugl (Polyommatus amandus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Isblåfugl

Järnavik

Järnavik er en landsby, som ligger syd for Bräkne-Hoby i Ronneby kommun, Blekinge län i Sverige.

Se Eng og Järnavik

Jeksendalen

Jeksendalen er en markant erosionsdal, der strækker sig fra Framlev vest for Århus til Solbjerg Sø nær Skanderborg.

Se Eng og Jeksendalen

Jenskær

Jenskær og Jenskær Sø ligger i bunden af den markante Thorsødalen, vest for Thorsø mellem Silkeborg Vesterskov og Rustrup Skov i Silkeborg Kommune.

Se Eng og Jenskær

Jordnedbrydning

Vinderosion på Lanzarote.Vanderosion efter oversvømmelse ved Atrani nær Amalfi, Italien. Jordnedbrydning er forbundet med to udtryk, henholdsvis retrogression og degradation, der er knyttet til tabet af ligevægt i en stabil jordbund.

Se Eng og Jordnedbrydning

Kalkblåaks

Kalkblåaks (Sesleria caerulea), også skrevet Kalk-Blåaks, er en flerårig, urteagtig plante (en græsart) med en tueformet vækst, blågrønne blade og sortblå aks, Den dyrkes af og til i stenbede.

Se Eng og Kalkblåaks

Kattefod (plante)

Kattefod (Antennaria dioica) er en 5-20 cm høj flerårig urt med hårklædte stængler og blade.

Se Eng og Kattefod (plante)

Kattehale (plante)

Kattehale (Lythrum salicaria) eller almindelig kattehale er en 50-100 cm høj urt, der vokser i f.eks.

Se Eng og Kattehale (plante)

Kåltidsel

Kåltidsel (Cirsium oleraceum), ofte skrevet kål-tidsel, er en 50-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Eng og Kåltidsel

Kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), ofte skrevet kæmpe-bjørneklo, er en toårig, urteagtig plante.

Se Eng og Kæmpebjørneklo

Kærdueurt

Kærdueurt (Epilobium palustre), ofte skrevet kær-dueurt, er en 20-40 centimeter høj plante i natlys-familien.

Se Eng og Kærdueurt

Kærguldkarse

Kærguldkarse (Rorippa palustris), ofte skrevet kær-guldkarse, er en enårig, 10-80 cm høj plante i korsblomst-familien.

Se Eng og Kærguldkarse

Kærhøgeskæg

Kærhøgeskæg (Crepis paludosa), ofte skrevet kær-høgeskæg, er en flerårig plante i kurvblomst-familien.

Se Eng og Kærhøgeskæg

Kærpadderok

Kærpadderok (Equisetum palustre), ofte skrevet kær-padderok, er en 10-50 cm høj sporeplante, der vokser på våde enge og i vandhuller.

Se Eng og Kærpadderok

Kærsanger

Acrocephalus palustris ''Cuculus canorus canorus'' + ''Acrocephalus palustris'' Kærsanger (Acrocephalus palustris) er en 12,5 cm stor spurvefugl, der er udbredt i store dele af Europa samt mod øst til Iran i Asien.

Se Eng og Kærsanger

Kærsnerre

Kærsnerre (Galium palustre), ofte skrevet kær-snerre, er en flerårig, 15-50 centimeter høj plante i krap-familien.

Se Eng og Kærsnerre

Kærstar

Kærstar (Carex acutiformis), ofte skrevet kær-star, er en 50-120 cm høj halvgræs, der vokser på fugtig bund langs søer og åer.

Se Eng og Kærstar

Kærsvovlrod

Kærsvovlrod (Peucedanum palustre), ofte skrevet kær-svovlrod, er en to- eller flerårig plante i skærmplante-familien.

Se Eng og Kærsvovlrod

Kærtidsel

Kærtidsel (Cirsium palustre), ofte skrevet kær-tidsel, er en 80-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Eng og Kærtidsel

Kærtrehage

Kærtrehage (Triglochin palustris), ofte skrevet Kær-Trehage, er en græsagtig vildstaude af trehage-slægten og almindeligt forekommende i Danmark, hvor man oftest finder den i moser og engarealer, også ved kysten.

Se Eng og Kærtrehage

Kødfarvet gøgeurt

Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata) er en 7-65 cm høj orkidé.

Se Eng og Kødfarvet gøgeurt

Kilder til dansk middelalder

Kilderne til dansk middelalderhistorie er det grundlag, som al historieskrivning om dansk middelalder må bygge på.

Se Eng og Kilder til dansk middelalder

Klingavälsån

Vombsjön enge ved naturreservatet Klingavälsån Klingavälsån (Klingavallsån, Klingvallsån, Klingaå) er en å og et vådområde i den sydlige del af Skåne, og tilløb til Kävlingeån.

Se Eng og Klingavälsån

Klitlandskabet mellem Løkken og Rødhus

Klitlandskabet mellem Løkken og Rødhus er naturområder som er bevaret mellem de enorme sommerhusbebyggelser ved den populære feriekyst ved Jammerbugten, med badebyerne Løkken, Blokhus og Rødhus i Jammerbugt Kommune i Vendsyssel.

Se Eng og Klitlandskabet mellem Løkken og Rødhus

Knæbøjet rævehale

Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus) er et 15-45 cm højt græs, der vokser på fugtig bund ved vandhuller og grøfter.

Se Eng og Knæbøjet rævehale

Kollerup Gods

Kollerup Gods 2012 right Kollerup Gods ligger i Hadbjerg Sogn, Favrskov Kommune, som nævnes første gang i 1219.

Se Eng og Kollerup Gods

Kommen

Kommen (Carum carvi) (almindelig kommen) er en toårig plante i skærmplante-familien.

Se Eng og Kommen

Kongeegen

Kongeegen, fotograferet d. 14. oktober 2008. Kongeegen i marts 2008. Kongeegen er et gammelt egetræ i Jægerspris Nordskov ved Jægerspris.

Se Eng og Kongeegen

Kongeriget Jugoslavien

Kongeriget Jugoslavien (serbo-kroatisk: Kraljevina Jugoslavija / Краљевина Југославија) var et kongerige på Balkan som eksisterede fra slutningen af 1. verdenskrig til 2. verdenskrig.

Se Eng og Kongeriget Jugoslavien

Kongescepter

Kongescepter (Pedicularis sceptrum-carolinum) er en 30-90 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter.

Se Eng og Kongescepter

Korsknap (art)

Korsknap (Glechoma hederacea) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i enge eller vejkanter.

Se Eng og Korsknap (art)

Kranslilje

Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.

Se Eng og Kranslilje

Kruset skræppe

Kruset Skræppe (Rumex crispus) er en flerårig urt, der i Danmark vokser på f.eks.

Se Eng og Kruset skræppe

Krybende læbeløs

Krybende læbeløs (Ajuga reptans) er en 5-40 cm høj, flerårig urt med rosetstillede blade, der findes i løvskov.

Se Eng og Krybende læbeløs

Krybende potentil

Krybende potentil (Potentilla reptans) er en krybende op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks.

Se Eng og Krybende potentil

Krybhvene

Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.

Se Eng og Krybhvene

Kulturlandskab

Rugmark ved Linnémuseet i Råshult – et eksempel på de næsten tabte landskabstyper. Kulturlandskaber er landskaber, som i større eller mindre grad er påvirket af mennesker.

Se Eng og Kulturlandskab

Landboreformerne

Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792 Frederik 6. Kronprinsregent 1784–1808 og konge 1808–1839 Christian Colbjørnsen 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen Andreas Peter Bernstorff 1735–1797 Christian Ditlev Reventlow Ved landboreformerne forstås i almindelighed en række tiltag, danske regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca.

Se Eng og Landboreformerne

Landkreis Erlangen-Höchstadt

Landkreis Erlangen-Höchstadt ligger i den nordlige del af det bayerske Regierungsbezirk Mittelfranken i det sydlige Tyskland.

Se Eng og Landkreis Erlangen-Höchstadt

Landsbyer i Danmark

Farum gamle landsby. Ved landsbyer forstås i Danmark i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og som har mindre end 200 indbyggere (modsat landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere – mere end 200 – at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser).

Se Eng og Landsbyer i Danmark

Landskab

Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.

Se Eng og Landskab

Landvinding

Landvinding er en måde at øge mængden af frugtbar jord.

Se Eng og Landvinding

Langakset trådspore

Langakset trådspore (Gymnadenia conopsea) er en 12-50 cm høj orkidé, der er udbredt lokalt i det meste af Europa bortset fra visse sydlige dele.

Se Eng og Langakset trådspore

Langbladet ærenpris

Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia) er en 40-80 cm høj urt, der vokser på fugtig bund i skovbryn og enge.

Se Eng og Langbladet ærenpris

Lav ranunkel

Lav ranunkel (Ranunculus repens) er en 15-35 cm høj urt, der vokser på enge, i fugtige skove og omkring bebyggelse.

Se Eng og Lav ranunkel

Lavbundsjord

Lavbundsjord er landbrugsjord der indeholder en stor mængde tørv fordi det er eller tidligere har været mose eller engområde, men nu er blevet afvandet.

Se Eng og Lavbundsjord

Lægebaldrian

Lægebaldrian (Valeriana officinalis, forekommer også skrevet læge-baldrian), er en 30-150 centimeter høj urt, der i Danmark vokser i skove, grøfter og enge.

Se Eng og Lægebaldrian

Lægekvæsurt

Lægekvæsurt (Sanguisorba officinalis), også skrevet Læge-Kvæsurt, er en 60-90 cm høj urt, der i Danmark vokser meget sjældent i enge og moser.

Se Eng og Lægekvæsurt

Lønnerup Fjord

Lønnerup Fjord (Thisted Kommune) er en lille ca.

Se Eng og Lønnerup Fjord

Lejodde

Sømærke på Lejodde Græsning på Lejodde Lejodde er en strandeng på ca.

Se Eng og Lejodde

Liden skjaller

Liden skjaller (Rhinanthus minor) er en 10-40 cm høj urt, der vokser f.eks.

Se Eng og Liden skjaller

Liechtenstein

Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig.

Se Eng og Liechtenstein

Lien (Hanherred)

Lien er med 6-7 kms længde og op til 66 meter højde, landets største indlandsskrænt, beliggende ca.

Se Eng og Lien (Hanherred)

Lille Lyngby Mose

Lille Lyngby Mose er et moseområde der ligger ved sydøstsiden af Arresø i Hillerød Kommune og består overvejende af rigkær, afgræssede enge og enkelte tørvegrave.

Se Eng og Lille Lyngby Mose

Loldrup Sø

Loldrup Sø er en privatejet sø der ligger nord for Viborg Nørresø, som den også har afløb til via Nørremølle Å, og er således en del af Gudenåens afvandingsområde.

Se Eng og Loldrup Sø

Lundpadderok

Lundpadderok (Equisetum pratense), ofte skrevet lund-padderok, er en sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove, på skrænter og tørre enge.

Se Eng og Lundpadderok

Lurë Nationalpark

Lurë-Dejësbjerget Nationalpark er en nationalpark i det nordøstlige Albanien, der spænder over et område på 202,42 km2 og har siden 2018 ved at omfatte hele området af Kunora e Lurës, tidligere Zall-Gjocaj Nationalpark og Dejëbjerget.

Se Eng og Lurë Nationalpark

Lysesiv

Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.

Se Eng og Lysesiv

Magellannellikerod

Magellan-Nellikerod (Geum magellanicum) er en flerårig, urteagtig plante med de fleste blade samlet i en grundstillet roset.

Se Eng og Magellannellikerod

Majgøgeurt

Majgøgeurt (Dactylorhiza majalis), ofte skrevet maj-gøgeurt, er en 15-60 cm høj orkidé.

Se Eng og Majgøgeurt

Mannasødgræs

Mannasødgræs (Glyceria fluitans), ofte skrevet manna-sødgræs, er en op til 1 meter høj, kraftigt voksende græsart med en krybende vækst, i roligt vand med svømmende blade.

Se Eng og Mannasødgræs

Marc Goddard

Marc Goddard (født i Birmingham, England) er en engelsk MMA-kampleder og tidligere professionel MMA-udøver.

Se Eng og Marc Goddard

Markrødtop

Markrødtop (Odontites vernus), ofte skrevet mark-rødtop, er en enårig, halvsnyltende plante i gyvelkvæler-familien.

Se Eng og Markrødtop

Mælkebøtte

Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv.

Se Eng og Mælkebøtte

Medum

Medum er en bebyggelse i Ølgod Sogn i Sydvestjylland.

Se Eng og Medum

Middelaldermarked

En skuespiller i rollen som Marie Stuart til et middelaldermarked i 2003. Et middelaldermarked er et udendørs marked med boder med varer, gøgl, musik, mad, kampe eller ridderturneringer med inspiration fra middelalderen.

Se Eng og Middelaldermarked

Molinio-Arrhenatheretea

Bjoertvedt. Molinio-Arrhenatheretea (populært: engsamfund) er en klasse af plantesamfund med fire ordener og talrige forbund.

Se Eng og Molinio-Arrhenatheretea

Molslaboratoriet

Molslaboratoriet, som gården Nedre Strandkær også kaldes, er et retreat, feltlaboratorium og kursuscenter, som ligger midt i Nationalpark Mols Bjerge, på den sydlige del af Djursland.

Se Eng og Molslaboratoriet

Monnet

Monnet er et fredet naturområde på sydenden af øen Tåsinge, syd for Svendborg.

Se Eng og Monnet

Moritz von Schwind

Moritz von Schwind (født 21. januar 1804 i Wien, død 8. februar 1871 i München) var en østrigsk maler og tegner.

Se Eng og Moritz von Schwind

Mosebunke

Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.

Se Eng og Mosebunke

Mosekonens bryg

Et let tåge har lagt sig over mosen og er begyndt at stige op. Mosekonens bryg (også kaldet mosekonebryg) er et gammelt begreb for en art tåge, der optræder i det sene efterår ved tusmørke, når det er vindstille, og en varm dag følges af pludseligt temperaturfald.

Se Eng og Mosekonens bryg

Mosetroldurt

Mosetroldurt (Pedicularis sylvatica), ofte skrevet mose-troldurt, er en 5-15 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter.

Se Eng og Mosetroldurt

Mossø

Mossø ved Skanderborg er Danmarks fjerdestørste og Jyllands næststørste sø, efter Stadil Fjord.

Se Eng og Mossø

Muldvarp

Muldvarpen (latin: Talpa europaea), eller den europæiske muldvarp, er et pattedyr i ordenen ægte insektædere.

Se Eng og Muldvarp

Muradam

Muradam, stednavn i Klemensker sogn.

Se Eng og Muradam

Musvåge

Musvågen (latin: Buteo buteo) er en kraftig, bredskuldret rovfugl.

Se Eng og Musvåge

Nakkebølle Fjord

Nakkebølle Fjord er en tragtformet fjord der skærer knap tre kilometer ind i den sydlige del af Fyn fra det Sydfynske Øhav, ca.

Se Eng og Nakkebølle Fjord

Natura 2000-område nr. 100 Sølsted Mose

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 100 Sølsted Mose

Natura 2000-område nr. 104 Lilleskov og Troldsmose

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 104 Lilleskov og Troldsmose

Natura 2000-område nr. 106 Mandbjerg Skov

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 106 Mandbjerg Skov

Natura 2000-område nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å

Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor

Natura 2000-område nr. 148 Køge Å

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 148 Køge Å

Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Natura 2000-område nr. 152 Vallø Dyrehave

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 152 Vallø Dyrehave

Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å

Natura 2000-område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken

Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg

Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig

Natura 2000-område nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø

Natura 2000-område nr. 33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk

Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb

Natura 2000-område nr. 46 Anholt og havet nord for

Natura 2000-område nr. 46 Anholt og havet nord for består af størsteparten af øen Anholt, som ligger midt i Kattegat omkring 40 km fra Jyllands kyst, samt et større havområde nord for øen. Det er udpeget både som et habitatområde (H42: 13.357 ha) og et fuglebeskyttelsesområde (F32: 46.137 ha); Desuden er området udpeget som Ramsarområde (R12 11.560 ha) og det samlede areal er på på 47.878 hektar hvoraf staten ejer 27 ha.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 46 Anholt og havet nord for

Natura 2000-område nr. 53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov

Natura 2000-område nr. 54 Yding Skov og Ejer Skov

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 54 Yding Skov og Ejer Skov

Natura 2000-område nr. 55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave

Natura 2000-område nr. 57 Silkeborgskovene

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 57 Silkeborgskovene

Natura 2000-område nr. 58 Nordby Bakker

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 58 Nordby Bakker

Natura 2000-område nr. 72 Husby Sø og Nørresø

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 72 Husby Sø og Nørresø

Natura 2000-område nr. 77 Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 77 Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær

Natura 2000-område nr. 81 Øvre Grejs Ådal

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 81 Øvre Grejs Ådal

Natura 2000-område nr. 82 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 82 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage

Natura 2000-område nr. 86 Vejen Mose

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 86 Vejen Mose

Natura 2000-område nr. 87 Nørrebæk ved Tvilho

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 87 Nørrebæk ved Tvilho

Natura 2000-område nr. 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde

Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å

Natura 2000-område nr. 94 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 94 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov

Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose

Natura 2000-område nr.

Se Eng og Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose

Naturfredning i Danmark

Råbjerg Mile er en fredet vandreklit. Naturfredning i Danmark er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden.

Se Eng og Naturfredning i Danmark

Naturtyper i Danmark

Draved i Sønderjylland. Det danske landskab er af Natura 2000 inddelt i naturtyper, der i en officiel klassifikation dels har en benævnelse, dels et kodenummer.

Se Eng og Naturtyper i Danmark

Nødebohuse

Nødebohuse er en bebyggelse ved kysten mellem Kikhavn og Hald i Torup Sogn i Halsnæs Kommune i Nordsjælland.

Se Eng og Nødebohuse

Nøvling (Aalborg Kommune)

Nøvling er en landsby i Himmerland med, beliggende i Nøvling Sogn 10 kilometer syd for Aalborg og 3 km syd for Visse.

Se Eng og Nøvling (Aalborg Kommune)

Nedbrydere

træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.

Se Eng og Nedbrydere

Nehmten

Nehmten er en by og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Amt Großer Plöner See under Kreis Plön.

Se Eng og Nehmten

Nyserøllike

Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.

Se Eng og Nyserøllike

Nysted Nor

Nysted Nor er et nor på sydkysten af Lolland, mellem byen Nysted mod øst og Aalholm mod vest.

Se Eng og Nysted Nor

Oddermose (Stege Sogn)

Oddermose strand april 2023. Billedet er taget på det 3 meter høje dige med udsigt mod sydvest over Hjelm Bugt Bølger mod diget på Oddermose strand den 20. oktober 2023 Foto af Oddermose og Oddermose strand fra 21. oktober 2023. Ved nattens digebrud blev eng og mose og 12 sommerhuse oversvømmet.

Se Eng og Oddermose (Stege Sogn)

Olonets guvernement

Våben. Kort over guvernementet Olonets fra den russiske version af Brockhaus, ca 1900. Olonets med dets 1792-grænser Olonets guvernement (russisk: Олонецкая губернiя) var et guvernement i den nordlige del af Rusland og RSFSR, 1801–1922.

Se Eng og Olonets guvernement

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Eng og Overdrev

Palæarktiske, tempererede græsområder, savanner og buskområder

Græssteppe i det Indre Mongoliet, Kina. Skovsteppe i Devínska Kobyla, Bratislava, Slovakiet. Buskområde i Ekhiin-Goloasen, Bayankhongorprovinsen, Mongoliet. De palæarktiske, tempererede græsområder, savanner og buskområder er en biom på landjorden i Palæarktis, hvor den dominerende vegetation består af græsser, buske og kombinationer af disse.

Se Eng og Palæarktiske, tempererede græsområder, savanner og buskområder

Palsgård Skov

Palsgård Skov er en 1.043 hektar stor skov i Ikast-Brande Kommune, der ligger nord for Nørre Snede på den Jyske højderyg, og mod nord grænser til Hampen Sø der er en af Danmarks reneste søer; mod vest ligger primærrute 13 og landsbyen Gammel Hampen, mod nordøst ligger Torup Sø og i den sydøstlige ende ligger Boestmose.

Se Eng og Palsgård Skov

Pandehave Å

Pandehave Åer en omkring fire kilometer lang å der løber på grænsen mellem Helsingør og Gribskov Kommuner på Nordsjælland.

Se Eng og Pandehave Å

Pengebladet fredløs

Pengebladet fredløs (Lysimachia nummularia) er en nedliggende, 2-10 cm høj urt, der er almindeligt dyrket og findes forvildet på næringsrig bund i skove og vejkanter.

Se Eng og Pengebladet fredløs

Plettet gøgeurt

Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) er en 8-75 cm høj orkidé, der i Danmark vokser på overdrev og enge eller i løvskove.

Se Eng og Plettet gøgeurt

Prespa Nationalpark (Albanien)

Prespa Nationalpark er en nationalpark beliggende i det sydøstlige Albanien ved grænsetrekanten, der deles med Grækenland og Nordmakedonien.

Se Eng og Prespa Nationalpark (Albanien)

Prikbladet perikon

Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.

Se Eng og Prikbladet perikon

Provinsen Brandenburg

Brandenburg var en provins i den tyske stat Preussen fra 1815 til 1871 i det selvstændige kongerige Preussen og efter 1871 også i delstaten Preussen i det forenede Tyske rige.

Se Eng og Provinsen Brandenburg

Pukkellæbe

Pukkellæbe (Herminium monorchis) er en orkide, der i Danmark er meget sjælden på kalkrige enge og kær.

Se Eng og Pukkellæbe

Rade b. Hohenwestedt

Rade bei Hohenwestedt er en kommune og en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Amt Mittelholstein i den sydlige del af Kreis Rendsborg-Egernførde.

Se Eng og Rade b. Hohenwestedt

Ramsødalen

Ramsødalen er en tunneldal, der strækker sig fra Køge Bugt i sydøst til Roskilde Fjord i nordvest.

Se Eng og Ramsødalen

Randby

En randby er ifølge geografen Viggo Hansen en landsby, "der består af en enkelt række gårde, liggende side om side langs kanten af udstrakte engarealer og altid i samme niveau.

Se Eng og Randby

Randzone

Eksempel på randzone ved søbred En randzone er et område, der afgrænser to forskellige biomer fra hinanden.

Se Eng og Randzone

Rank kodriver

Rank kodriver (Primula stricta) er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og en eller flere oprette, bladbærende stængler.

Se Eng og Rank kodriver

Ravningbroen

Den 760 meter lange bro gik tværs over Vejle Ådal Ravningbroen blev bygget af vikingerne under Kong Harald Blåtand i året 980.

Se Eng og Ravningbroen

Råbjerg Plantage

Råbjerg Plantage er et område i Frederikshavn Kommune, bestående af hede og klitter.

Se Eng og Råbjerg Plantage

Rævinge sogn

Rævinge sogn i Halmstad herred Rævinge sogn i Halland var en del af Halmstad herred.

Se Eng og Rævinge sogn

Rødben

Rødben (Tringa totanus) er en vadefugl, der er ret almindelig som ynglefugl i Danmark.

Se Eng og Rødben

Rødkløver

Rødkløver med insekt. Rødkløver (Trifolium pratense), ofte skrevet rød-kløver, er en 15-50 centimeter høj og i Danmark meget almindelig urt på enge, skrænter og overdrev.

Se Eng og Rødkløver

Rørgræs

Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.

Se Eng og Rørgræs

Refugium (økologi)

Hjertebladet El er en kulde- og fugtelskende plante, som har fundet sig et refugium nær Korsikas højeste bjerg, Monte Cintu. Et økologisk refugium er et tilflugtssted for dyr og planter, som giver dem levevilkår, der afviger fra omgivelsernes, eller som tidligere har været afvigende fra omgivelserne.

Se Eng og Refugium (økologi)

Rigkær

Rigkær udvikler typisk frodig rør- og sump-skov med tiden. Rigkær er en naturtype, der består af moser og enge med vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand.

Se Eng og Rigkær

Rimmer og dopper

Kalmer Rimmer, syd for Jerup i Vendsyssel Rimmer og dopper er en naturtype som forekommer på det marine forland i Vendsyssel.

Se Eng og Rimmer og dopper

Salepgøgeurt

Salepgøgeurt (Anacamptis morio), ofte skrevet salep-gøgeurt, er en 7-35 cm høj orkidé, der er vidt udbredt i Europa samt i dele af Nordafrika og Mellemøsten.

Se Eng og Salepgøgeurt

Sall Hede

Udsigt over enge på Sall Hede Sall Hede er et område på et par kvadratkilometer i den nordlige og nordøstlige del af Sall Sogn i Favrskov Kommune.

Se Eng og Sall Hede

Saxhyttan (Hällefors kommun)

Saxhyttan er en småort i Hällefors kommun i Örebro län i Sverige.

Se Eng og Saxhyttan (Hällefors kommun)

Søhøjlandet

Himmelbjerget set fra Julsø. Himmelbjerget i Søhøjlandet, er en markant bakke, men der er flere højere bakker i området Søhøjlandet er det højest liggende område i Danmark og samtidig det område med den største tæthed af søer.

Se Eng og Søhøjlandet

Sønder Hostrup Overdrev

Bjergskov Overdrev Sønder Hostrup- og Bjergskov Overdrev er to fredede naturområder øst for Hostrup Sø i Aabenraa Kommune i Sønderjylland.

Se Eng og Sønder Hostrup Overdrev

Sønderå

Sønderå (Süderau) er en dansk å i Sønderjylland.

Se Eng og Sønderå

Sørgekåbe (sommerfugl)

Sørgekåben (Nymphalis antiopa) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Sørgekåbe (sommerfugl)

Selje-pil

Seljepil (Salix caprea), ofte skrevet selje-pil, er en op til 15 meter høj busk eller træ, der i Danmark findes almindeligt i åbne skove, enge og langs søer og åer.

Se Eng og Selje-pil

Shebenik-Jabllanicë Nationalpark

Shebenik-Jabllanicë Nationalpark er en nationalpark i det østlige Albanien nær grænsen til Nordmakedonien.

Se Eng og Shebenik-Jabllanicë Nationalpark

Sigerslev Engmose

Sigerslev Engmose er et 22 hektar stort naturområde der er omgivet af landsbyen Sigerslevs huse i nordøst for Store Heddinge i Stevns Kommune.

Se Eng og Sigerslev Engmose

Simested Å

Simested Åmed Hjarbæk Fjord i baggrunden Simested Åer en cirka 50 km lang å i Himmerland, som har sit udspring lidt syd for Rold Skov, i samme kildevæld som Lindenborg Å, der løber mod nord, mens Simested Åløber mod syd, og har udløb i Hjarbæk Fjord.

Se Eng og Simested Å

Skanderborg Sø

Skanderborg Sø omkring 1900 Skanderborg Sø ved Skanderborg består af to næsten lige store bassiner (Store Sø og Hylke Sø) og er en del af Gudenåsystemet i Søhøjlandet.

Se Eng og Skanderborg Sø

Skærbredpande

Skærbredpanden (Pyrgus serratulae) er en sommerfugl i bredpandefamilien.

Se Eng og Skærbredpande

Skedekronvikke

Skedekronvikke (Coronilla vaginalis), også skrevet Skede-Kronvikke, er en halvbusk eller staude med en krybende til noget opadstræbende vækst.

Se Eng og Skedekronvikke

Skovhanekro

Skovhanekro (Galeopsis bifida), ofte skrevet skov-hanekro, er en 20-80 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.

Se Eng og Skovhanekro

Skovjordbær

Skovjordbær (Fragaria vesca), også skrevet Skov-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt med lange, rodslående udløbere.

Se Eng og Skovjordbær

Skovpadderok

Skovpadderok (Equisetum sylvaticum), ofte skrevet skov-padderok, er en 20-60 cm høj sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove og krat.

Se Eng og Skovpadderok

Skovsneppe

Skovsneppe (Scolopax rusticola) er en vadefugl, som yngler i fugtige skove i store dele af Europa og Asien, hvor den især lever af regnorme i skovbunden.

Se Eng og Skovsneppe

Skovstrup (Aalborg Kommune)

Skovstrup er en landsby i det nordlige Himmerland med 39 indbyggere (2008).

Se Eng og Skovstrup (Aalborg Kommune)

Slangeurt

Slangeurt (Bistorta officinalis) er en kraftigt voksende, løvfældende staude.

Se Eng og Slangeurt

Slivsø

Slivsø eller Slibsø / Slib Sø er Sønderjyllands tredjestørste sø.

Se Eng og Slivsø

Smalbladet kalmia

Smalbladet kalmia er en lav og stedsegrøn busk med en kompakt vækst.

Se Eng og Smalbladet kalmia

Smalbladet kæruld

Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.

Se Eng og Smalbladet kæruld

Sommerblomst

Sommerblomster, 2004. (Nybrogaard Kollegiet) Sommerblomster kan være et-årige planter, som man sår på en eng eller i et bed med henblik på at få en broget skare af blomster uden smålig skelen til ukrudt, farveopdeling, blomstring mv.

Se Eng og Sommerblomst

Spejlbredpande

Spejlbredpande (Heteropterus morpheus) er en sommerfugl i bredpandefamilien.

Se Eng og Spejlbredpande

Spids øjentrøst

Spids øjentrøst (Euphrasia stricta) er en 3-20 cm høj, kortlevende, utreagtig plante, der er halvsnylter på flere arter af de urteagtige planter i eng og overdrev.

Se Eng og Spids øjentrøst

Spidsand

Spidsand (Anas acuta) er en stor svømmeand, der er vidt udbredt på de fleste kontinenter og bl.a. kendes på hannens lange, spidse halefjer, der har givet arten sit navn.

Se Eng og Spidsand

Spiselig kamassia

Spiselig kamassia (Camassia quamash) er en løgplante, der har sit hjemsted i det nordvestlige USA, hvor den tjente den oprindelige befolkning som føde.

Se Eng og Spiselig kamassia

Stær

Stæren (Sturnus vulgaris) er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af verden.

Se Eng og Stær

Sted

Øen Als (vist med rødt) er et sted i Danmark. Et sted er et afgrænset område eller en lokalitet (latin locus, græsk topos).

Se Eng og Sted

Stepney

Winterton House Stepney er et bykvarter i den østlige del af det centrale London og hører til bydelen Tower Hamlets.

Se Eng og Stepney

Stivhåret borst

Stivhåret borst (Leontodon hispidus) er en 10-30 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Eng og Stivhåret borst

Stivhåret spidshale

Stivhåret spidshale (Parapholis strigosa) eller blot Spidshale er et 5-15 cm høj græs, der vokser på strandenge.

Se Eng og Stivhåret spidshale

Stjernestar

Stjernestar (Carex echinata), ofte skrevet stjerne-star, er et 10-40 cm højt halvgræs, der vokser i klitlavninger, hedemoser og næringsrige kær.

Se Eng og Stjernestar

Stor engkost

Stor engkost (Climacium dendroides) er et meget almindeligt mos på enge i Danmark.

Se Eng og Stor engkost

Stor knopurt

Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.

Se Eng og Stor knopurt

Stor kobbersneppe

Den store kobbersneppe (Limosa limosa) er en vadefugl på 40-44 cm.

Se Eng og Stor kobbersneppe

Stor skjaller

Stor skjaller (Rhinanthus serotinus) er en enårig plante med lysegule blomster, som ses i maj til august.

Se Eng og Stor skjaller

Storblomstret kodriver

Storblomstret kodriver (Primula vulgaris) er en 10-30 cm høj urt, der ligner hulkravet kodriver, men kronen er to til fire centimeter i diameter, bladene afsmalner jævnt mod basis og blomsterstilkene er over tre gange så lange som bægeret.

Se Eng og Storblomstret kodriver

Store Andst

Store Andst er en lille by i Sydjylland med beliggende i Andst Sogn, Vejen Kommune.

Se Eng og Store Andst

Store Åmose

Åmose Åløber gennem mosen Store Åmose er den østlige del af Åmosen, og var tidligere Danmarks største lavmose.

Se Eng og Store Åmose

Store Skjern Å Kanal

Stemmeværket, der regulerer Store Skjern ÅKanal og Rind Åog Skjern Ås sammenløb; Skjern Åkommer fra højre. Indløbet til Store Skjern ÅKanal (fjernest); Rind Åkommer fra højre og løber mod kameraet. Store Skjernå Kanal, Skjern ÅNørrekanal eller Dalgaskanalen er en 23 km lang vandingskanal nord for Skjern Åanlagt af Hedeselskabet i 1871-1872.

Se Eng og Store Skjern Å Kanal

Storkronet ærenpris

Storkronet ærenpris (Veronica persica) er en énårig urt med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler, sådan at en enkelt plante kan danne en lille, tæt måtte.

Se Eng og Storkronet ærenpris

Storpiber

Storpiber (Anthus richardi) er en 18 centimeter stor spurvefugl, der yngler på græsstepper og enge i Central- og Østasien, f.eks.

Se Eng og Storpiber

Storspove

Storspoven eller den store regnspove (Numenius arquata) er en spove i familien sneppefugle, der yngler i de nordligste og mellemste dele af Europa og Asien.

Se Eng og Storspove

Stråsø Plantage

Stråsø Plantage er et dansk naturområde, der ligger på Skovbjerg Bakkeø i Vestjylland.

Se Eng og Stråsø Plantage

Stribet krogblad

Stribet krogblad (Sanionia uncinata) er et almindeligt mos på enge i Danmark.

Se Eng og Stribet krogblad

Sumpforglemmigej

Sumpforglemmigej (Myosotis laxa), ofte skrevet sump-forglemmigej, er en 15-40 centimeter høj plante i rublad-familien.

Se Eng og Sumpforglemmigej

Sumphullæbe

Sumphullæbe (Epipactis palustris), ofte skrevet sump-hullæbe, er en 7-65 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa og dele af Nordafrika og Nordasien.

Se Eng og Sumphullæbe

Sumpsnerre

Sumpsnerre (Galium uliginosum), ofte skrevet sump-snerre, er en flerårig, 15-50 centimeter høj plante i krap-familien.

Se Eng og Sumpsnerre

Suseån (naturreservat)

Suseån er et naturreservat i Sløinge og Asige sogn i Falkenbergs kommun og och Getinge sogn i Halmstads kommun, Hallands län, Sverige.

Se Eng og Suseån (naturreservat)

Svalehale (sommerfugl)

Svalehalen (Papilio machaon) er en sommerfugl, der er udbredt på den nordlige halvkugle fra subtropisk til næsten arktisk klima.

Se Eng og Svalehale (sommerfugl)

Sværtevæld

Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.

Se Eng og Sværtevæld

Svirrefluer

Svirrefluer eller blomsterfluer (Syrphidae) er en familie af insekter med omkring 200 slægter og ca.

Se Eng og Svirrefluer

Tatra Nationalpark (Polen)

Tatra Nationalpark (abbr. TPN) er en nationalpark der ligger i Tatrabjergene i Tatra-amtet, i Det Lillepolske Voivodeship i Maopolopolska-regionen, i det centrale sydlige Polen.

Se Eng og Tatra Nationalpark (Polen)

Teglværksskoven (Frederikshavn)

Teglværksskoven er en gammel græsningsskov, der ligger vest for Frederikshavn og Knivholt.

Se Eng og Teglværksskoven (Frederikshavn)

Terpling Å

Terpling Åer et godt fem kilometer langt åstykke som løber mellem sammenløbet af Nørrebæk og Sønderbæk ved Glejbjerg i Vejen Kommune, til udløbet i Sneum Ånordvest for Vejrup.

Se Eng og Terpling Å

Tidvis våd eng

Rank Potentil med store, lysegule blomster i efteråret.> Når enge er våde i korte perioder (oftest om foråret), udvikles der en bestemt naturtype, som er domineret af græsarten Blåtop.

Se Eng og Tidvis våd eng

Tinglev Mose

Tinglev Mose var oprindeligt en lavvandet sø, Tinglev Sø, der ligger sydøst for Tinglev i Aabenraa Kommune.

Se Eng og Tinglev Mose

Tinnet Krat

Tinnet Krat: Den unge Gudenå set opstrøms, dvs. fra sydøst mod nordvest. Tinnet Krat er et 596 ha stort, fredet naturområde, som ligger på det sted, hvor Hærvejen passerer Skjern Å.

Se Eng og Tinnet Krat

Tolshave

Tolshave er et fredet naturområde lige syd for Jerup i Frederikshavn Kommune i Vendsyssel.

Se Eng og Tolshave

Tolshave Mose

Rimmer og dobber i det nærliggende, også fredede område, Kalmer Rimmer Vendsyssel Tolshave Mose er et fredet moseområde beliggende ved Jerup, mellem Elling og Ålbæk i Vendsyssel omkring 12 kilometer nordvest for Frederikshavn.

Se Eng og Tolshave Mose

Topstar

Topstar (Carex paniculata), ofte skrevet top-star, er et 50-150 cm højt halvgræs, der vokser ved søer, i ellesumpe og væld.

Se Eng og Topstar

Tormentil

Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.

Se Eng og Tormentil

Torslev Dyb

Torslev Dyb er en inddæmmet fjordarm i Limfjorden sydøst for byen Brovst.

Se Eng og Torslev Dyb

Transskription af oprindelige australske sprog

En side fra en bog fra 1856, der illustrerer bogstaverne i det gamilaraayske alfabet på den tid. Bemærk brugen af bogstavet ''eng'' (ŋ - her nærmest et roteret G) og stregen over flere af vokalerne (¯). Før europæerne ankom, havde de oprindelige australske sprog udelukkende været talesprog uden skriftsystem.

Se Eng og Transskription af oprindelige australske sprog

Trævlekrone

Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.

Se Eng og Trævlekrone

Tryggelev Nor

Tryggelev Nor er et nor der ligger på vestkysten af Sydlangeland.

Se Eng og Tryggelev Nor

Tvebo baldrian

Tvebo baldrian (Valeriana dioica) er en flerårig plante i gedeblad-familien.

Se Eng og Tvebo baldrian

Udby Vig

Udby Vig er en lille vig dannet af den fra nord kommende halvø Hønsehalsen; Mod syd afgrænses vigen af pynten med Bognæs Skov.

Se Eng og Udby Vig

Udskiftningen

Udskiftningen betegner nyfordelingen af landbrugsjorden under Landboreformerne fra 1700 til 1850.

Se Eng og Udskiftningen

Ungskov

Ungskov er det stadie i et stykke jord, som består af træer og buske af lavere vækst, på vej til at blive en fuldmoden skov med høje træer.

Se Eng og Ungskov

Vadefugle

Vadefugle er en gruppe af mågevadefugle, som består af fugle, der oftest søger deres føde ved kysterne eller andre vådområder.

Se Eng og Vadefugle

Vallum Sø

Vallum Sø ligger på Djursland, ca.

Se Eng og Vallum Sø

Vandbrandbæger

Vandbrandbæger (Senecio aquaticus), ofte skrevet vand-brandbæger, er en toårig plante i kurvblomst-familien.

Se Eng og Vandbrandbæger

Vandhøns

Vandhøns (Rallidae) er en familie af fugle, der er udbredt over næsten hele verden.

Se Eng og Vandhøns

Vandhul

Typisk vandhul, opstået ved tørvegravning. Her er det fra Ungarn. Et vandhul er en lavning i jordoverfladen, der er vedvarende dækket af vand.

Se Eng og Vandhul

Vandløb

Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).

Se Eng og Vandløb

Vandområdeplan 1.6 Djursland

Stubbe Sø er områdets største sø Vandplan eller Vandområdeplan 1.6 Djursland omfatter et område på ca.

Se Eng og Vandområdeplan 1.6 Djursland

Vandområdeplan 1.7 Århus Bugt

Rønde med Følle Vig, Århus Bugt Vandplan eller Vandområdeplan 1.7 Aarhus Bugt har et landareal på ca.

Se Eng og Vandområdeplan 1.7 Århus Bugt

Vandplante

Sådan er syn kan de fleste glæde sig over. Her ses Hvid Nøkkerose og Kæmpe-Star. Branddammen i Beder. Vandplanter eller hydrofytter er plantearter, som er tilpasset livet i vand.

Se Eng og Vandplante

Vang

Vang kan henvise til flere stednavne i Danmark.

Se Eng og Vang

Varmingdiget

Varmingdiget maj 2019 Varmingdiget er et 860 meter langt, lavt dige over engene på nordsiden af Ribe Åmellem Skydebanevej øst for Ribe og landsbyen Varming.

Se Eng og Varmingdiget

Vaserne

Vaserne er et ca.

Se Eng og Vaserne

Værker af Gustave Courbet

Liste over værker af Gustave Courbet. Hvis et eller af flere af værkerne står med Q-nummer, er du mere end velkommen til at tilføje værkets danske titel på Wikidata.

Se Eng og Værker af Gustave Courbet

Værker af L.A. Ring

Liste over et udvalg af værker af L.A. Ring. Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen) (født 15. august 1854 i Ring, død 10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg) var en tidlig dansk symbolistisk maler.

Se Eng og Værker af L.A. Ring

Værker på Ribe Kunstmuseum

Liste over et udvalg af værker på Ribe Kunstmuseum der ikke er ophavsretlig beskyttet.

Se Eng og Værker på Ribe Kunstmuseum

Vedplanter til fugtig jord

Pilearter og Sitka-Gran. De træagtige planter, som egner sig til fugtig jord, er arter, der hører hjemme i biotoper, med højstående grundvand, jævnlige oversvømmelser eller åbent vand.

Se Eng og Vedplanter til fugtig jord

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Se Eng og Vegetation

Vegetationsøkologi

Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.

Se Eng og Vegetationsøkologi

Vejlen (Svendborg Kommune)

Vejlen Mose ellere Tåsinge Vejle er en lavvandet brakvandslagune der ligger lige syd for Vornæs Skov på det vestligste Tåsinge i Svendborg Kommune.

Se Eng og Vejlen (Svendborg Kommune)

Veksø Slot

Veksø Slot er en lidt romantiseret betegnelse for det voldsted med et stenhus eller tårn, der har ligget på Veksøholm ved gården Egedal ud til Egedalvej, vest for Veksø.

Se Eng og Veksø Slot

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Se Eng og Vellugtende gulaks

Vestereng

Vestereng i maj Vestereng er et eng- og skovområde i Aarhus N beliggende syd for Skejby og nord for Christiansbjerg.

Se Eng og Vestereng

Vibefedt (plante)

Vibefedt (Pinguicula vulgaris), også kaldt Almindelig Vibefedt, er en kødædende plante i blærerod-familien.

Se Eng og Vibefedt (plante)

Vild hør

Vild Hør (Linum catharticum) er en ret spæd, 5-25 cm høj urt, der vokser på enge og vejkanter.

Se Eng og Vild hør

Vild kørvel

Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) er en toårig plante i skærmplante-familien.

Se Eng og Vild kørvel

Vinget perikum

Vinget Perikum (Hypericum tetrapterum), også kaldet Vinget Perikon, er en 40-60 centimeter høj urt, der findes i store dele af Europa samt i Nordafrika og Vestasien.

Se Eng og Vinget perikum

Vinland

''L'Anse aux Meadows'' i det nordvestlige hjørne af New Foundland Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca.

Se Eng og Vinland

Violetrandet ildfugl

Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Violetrandet ildfugl

Volverlej

''Arnica montana'' Volverlej (Arnica montana), eller guldblomme, er en 30-60 cm høj urt, der er vildtvoksende – omend efterhånden sjælden – i Danmark.

Se Eng og Volverlej

Vortebider

Vortebideren (Decticus verrucivorus) er et insekt i familien løvgræshopper.

Se Eng og Vortebider

Yttra Berg

Yttra Berg er et naturreservat i Gællared sogn i Falkenbergs kommun, Hallands län, Sverige.

Se Eng og Yttra Berg

Også kendt som Biotoper:Eng.

, Baltisk gøgeurt, Bågø, Bengtesgårds æng, Beskiderne beskyttet landskabsområde, Bidende ranunkel, Biodiversitet, Biotop, Birkemus, Birkholm, Bispeengbuen, Bjerganemone, Bjerregrav Mose, Blågrøn star, Blåhat (plante), Blød hejre, Blød storkenæb, Bleggul kløver, Bobakkerne og Halen, Bogense, Bondegård, Bordelumhede og Langhornhede, Brabrand Sø, Brænde Å, Brunlig perlemorsommerfugl, Bukkeblad (art), Butrint Nationalpark, Bytræ, Canadisk gyldenris, Cikadegræshoppe, Damhusengen, Danish symphony, Danmark, Danmarks førindustrielle bebyggelse, Danmarks historie (1047-1397), Den Italienske Sti, Digevoldingsagre, Djævelsbid, Draphavre (art), Drastrup (Essenbæk Sogn), Dræning, Drejeblomst, Dunet vejbred, Duskfredløs, Dværgkirsebær, Dværgmåge, Dværgstar, Dyndpadderok, Egå Engsø, Ekstensivt landbrug, Eng-kabbeleje, Engblåfugl, Enge-Sande, Engens plantesamfund, Engkarse, Engrapgræs, Engsnarre, Engtroldurt, Engvanding, Engviol, Ensidig klokke, Ensilage, Eskemosegård, Europæisk hare, FC Vestsjælland, Felsted Kog, Femhannet pil, Festgræs, Fladså, Fløjlsgræs, Flintemose, Flommen, Flughafen Saarbrücken-St.Arnual, Foder, Folehave, Forår (Manet), Frederikshavn, Fredningen:Stigsnæs-Borreby-Basnæs Nor, Fredskovsforordningen, Freltofte, Fugleværnsfonden, Funderholme, Gård fra Pebringe, Sjælland (Frilandsmuseet), Gåsepotentil, Geografi, Getinge sogn, Glat ærenpris, Glat lakrids, Gode (økonomi), Gråand, Gråpil, Græs-familien, Græshoppesanger, Grímsey, Grøn mynte, Gul fladbælg, Gul iris, Gul vipstjert, Gulbrystet værling, Harestar, Harrestrup Å, Harril, Hav, Håret star, Hættemåge, Høslæt, Høstborst, Høsttidløs, Hedeselskabet, Hegedal Bakker, Helberskov, Herregårde i Danmark, Hilversum, Himmerigskov, Hjarbæk Fjord, Hjertebladet asters, Hjertekæmpestenbræk, Holckenhavn Fjord, Hornviol, Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune), Hulkravet kodriver, Hvepsevåge, Hvid foldblad, Hvid okseøje, Hvid vipstjert, Hvidkløver, Hvor smiler fager den danske Kyst, Idom Å, Isblåfugl, Järnavik, Jeksendalen, Jenskær, Jordnedbrydning, Kalkblåaks, Kattefod (plante), Kattehale (plante), Kåltidsel, Kæmpebjørneklo, Kærdueurt, Kærguldkarse, Kærhøgeskæg, Kærpadderok, Kærsanger, Kærsnerre, Kærstar, Kærsvovlrod, Kærtidsel, Kærtrehage, Kødfarvet gøgeurt, Kilder til dansk middelalder, Klingavälsån, Klitlandskabet mellem Løkken og Rødhus, Knæbøjet rævehale, Kollerup Gods, Kommen, Kongeegen, Kongeriget Jugoslavien, Kongescepter, Korsknap (art), Kranslilje, Kruset skræppe, Krybende læbeløs, Krybende potentil, Krybhvene, Kulturlandskab, Landboreformerne, Landkreis Erlangen-Höchstadt, Landsbyer i Danmark, Landskab, Landvinding, Langakset trådspore, Langbladet ærenpris, Lav ranunkel, Lavbundsjord, Lægebaldrian, Lægekvæsurt, Lønnerup Fjord, Lejodde, Liden skjaller, Liechtenstein, Lien (Hanherred), Lille Lyngby Mose, Loldrup Sø, Lundpadderok, Lurë Nationalpark, Lysesiv, Magellannellikerod, Majgøgeurt, Mannasødgræs, Marc Goddard, Markrødtop, Mælkebøtte, Medum, Middelaldermarked, Molinio-Arrhenatheretea, Molslaboratoriet, Monnet, Moritz von Schwind, Mosebunke, Mosekonens bryg, Mosetroldurt, Mossø, Muldvarp, Muradam, Musvåge, Nakkebølle Fjord, Natura 2000-område nr. 100 Sølsted Mose, Natura 2000-område nr. 104 Lilleskov og Troldsmose, Natura 2000-område nr. 106 Mandbjerg Skov, Natura 2000-område nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor, Natura 2000-område nr. 148 Køge Å, Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, Natura 2000-område nr. 152 Vallø Dyrehave, Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, Natura 2000-område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken, Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig, Natura 2000-område nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø, Natura 2000-område nr. 33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk, Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb, Natura 2000-område nr. 46 Anholt og havet nord for, Natura 2000-område nr. 53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov, Natura 2000-område nr. 54 Yding Skov og Ejer Skov, Natura 2000-område nr. 55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede, Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 57 Silkeborgskovene, Natura 2000-område nr. 58 Nordby Bakker, Natura 2000-område nr. 72 Husby Sø og Nørresø, Natura 2000-område nr. 77 Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær, Natura 2000-område nr. 81 Øvre Grejs Ådal, Natura 2000-område nr. 82 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage, Natura 2000-område nr. 86 Vejen Mose, Natura 2000-område nr. 87 Nørrebæk ved Tvilho, Natura 2000-område nr. 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde, Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å, Natura 2000-område nr. 94 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov, Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose, Naturfredning i Danmark, Naturtyper i Danmark, Nødebohuse, Nøvling (Aalborg Kommune), Nedbrydere, Nehmten, Nyserøllike, Nysted Nor, Oddermose (Stege Sogn), Olonets guvernement, Overdrev, Palæarktiske, tempererede græsområder, savanner og buskområder, Palsgård Skov, Pandehave Å, Pengebladet fredløs, Plettet gøgeurt, Prespa Nationalpark (Albanien), Prikbladet perikon, Provinsen Brandenburg, Pukkellæbe, Rade b. Hohenwestedt, Ramsødalen, Randby, Randzone, Rank kodriver, Ravningbroen, Råbjerg Plantage, Rævinge sogn, Rødben, Rødkløver, Rørgræs, Refugium (økologi), Rigkær, Rimmer og dopper, Salepgøgeurt, Sall Hede, Saxhyttan (Hällefors kommun), Søhøjlandet, Sønder Hostrup Overdrev, Sønderå, Sørgekåbe (sommerfugl), Selje-pil, Shebenik-Jabllanicë Nationalpark, Sigerslev Engmose, Simested Å, Skanderborg Sø, Skærbredpande, Skedekronvikke, Skovhanekro, Skovjordbær, Skovpadderok, Skovsneppe, Skovstrup (Aalborg Kommune), Slangeurt, Slivsø, Smalbladet kalmia, Smalbladet kæruld, Sommerblomst, Spejlbredpande, Spids øjentrøst, Spidsand, Spiselig kamassia, Stær, Sted, Stepney, Stivhåret borst, Stivhåret spidshale, Stjernestar, Stor engkost, Stor knopurt, Stor kobbersneppe, Stor skjaller, Storblomstret kodriver, Store Andst, Store Åmose, Store Skjern Å Kanal, Storkronet ærenpris, Storpiber, Storspove, Stråsø Plantage, Stribet krogblad, Sumpforglemmigej, Sumphullæbe, Sumpsnerre, Suseån (naturreservat), Svalehale (sommerfugl), Sværtevæld, Svirrefluer, Tatra Nationalpark (Polen), Teglværksskoven (Frederikshavn), Terpling Å, Tidvis våd eng, Tinglev Mose, Tinnet Krat, Tolshave, Tolshave Mose, Topstar, Tormentil, Torslev Dyb, Transskription af oprindelige australske sprog, Trævlekrone, Tryggelev Nor, Tvebo baldrian, Udby Vig, Udskiftningen, Ungskov, Vadefugle, Vallum Sø, Vandbrandbæger, Vandhøns, Vandhul, Vandløb, Vandområdeplan 1.6 Djursland, Vandområdeplan 1.7 Århus Bugt, Vandplante, Vang, Varmingdiget, Vaserne, Værker af Gustave Courbet, Værker af L.A. Ring, Værker på Ribe Kunstmuseum, Vedplanter til fugtig jord, Vegetation, Vegetationsøkologi, Vejlen (Svendborg Kommune), Veksø Slot, Vellugtende gulaks, Vestereng, Vibefedt (plante), Vild hør, Vild kørvel, Vinget perikum, Vinland, Violetrandet ildfugl, Volverlej, Vortebider, Yttra Berg.