Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Entropi

Indeks Entropi

Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.

Indholdsfortegnelse

  1. 51 relationer: Afledte SI-enheder, Big Bang, Blandingsentropi, Boltzmann-fordelingen, Boltzmanns entropiformel, Chelat, Clausius' sætning, Doctor Who, Eddikesyre, Elastik, Entropi (økologi), Entropi (flertydig), Evighedsmaskine, Fase (stof), Fysik, Gibbs fri energi, Gibbs' entropiformel, Global økologi, Grundtilstand, Haber-Bosch-processen, Helmholtz fri energi, Ideel kæde, Indre energi, Information, Informationsteori, Jevgenij Samjatin, Joule-ekspansion, Kemisk potential, Maxwell-relation, Maxwells dæmon, Meningen med livet, Naturvidenskab, Orden (struktur), Oscillerende univers, Selvsamling, Solindstråling, Sollys, Stofkredsløb, Superleder, Synøkologi, Termisk energi, Termodynamik, Termodynamikkens 1. lov, Termodynamikkens 2. lov, Termodynamikkens 3. lov, Termodynamisk kredsproces, Termodynamisk proces, Tid, Van 't Hoffs ligning, Varmedøden, ... Expand indeks (1 mere) »

Afledte SI-enheder

Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.

Se Entropi og Afledte SI-enheder

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Entropi og Big Bang

Blandingsentropi

Blandingsentropi er entropiændringen, der kommer af at blande forskellige stoffer.

Se Entropi og Blandingsentropi

Boltzmann-fordelingen

Boltzmann-fordelingen beskriver sandsynligheden for, at et fysisk system er i en given tilstand.

Se Entropi og Boltzmann-fordelingen

Boltzmanns entropiformel

Boltzmanns entropiformel er inden for den statistiske mekanik en central formel, der forbinder et systems entropi S med antallet af mulige mikrotilstande \Omega.

Se Entropi og Boltzmanns entropiformel

Chelat

en variant af cisplatin, der bruges i kræftbehandling. Det er en chelatforbindelse, da liganden til venstre har to bindinger til platin Chelat kommer at det græske ord chele.

Se Entropi og Chelat

Clausius' sætning

Clausius' sætning eller Clausius' ulighed siger, at den samlede varme \delta Q, som tilføres eller afgives i løbet af en termodynamisk kredsproces, divideret med temperaturen T er mindre end eller lig med 0.

Se Entropi og Clausius' sætning

Doctor Who

Doctor Who er et britisk science fiction-tv-program produceret af BBC siden 1963.

Se Entropi og Doctor Who

Eddikesyre

Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.

Se Entropi og Eddikesyre

Elastik

Eksempler på elastikker. En elastik er elastisk gummi (skal pege på flertydig) forbundet i en cirkulær ring.

Se Entropi og Elastik

Entropi (økologi)

Entropi er et begreb inden for økologien, der udtrykker den samlede grad af uorden i et lukket system.

Se Entropi og Entropi (økologi)

Entropi (flertydig)

Entropi er udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system, se Entropi.

Se Entropi og Entropi (flertydig)

Evighedsmaskine

En evighedsmaskine (latin Perpetuum mobile) er en maskine, som enten kan arbejde til evig tid uden at få tilført energi udefra, eller evt.

Se Entropi og Evighedsmaskine

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Entropi og Fase (stof)

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Entropi og Fysik

Gibbs fri energi

Gibbs fri energi G er en tilstandsfunktion kaldet et termodynamisk potential inden for termodynamikken.

Se Entropi og Gibbs fri energi

Gibbs' entropiformel

Gibbs' entropiformel er inden for den statistiske mekanik en central formel, der forbinder et systems entropi S med sandsynligheden P_i for de forskellige mikrotilstande hvor \ln er den naturlige logaritme, mens _ er en proportionalitetskonstant kaldet Boltzmanns konstant.

Se Entropi og Gibbs' entropiformel

Global økologi

Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.

Se Entropi og Global økologi

Grundtilstand

hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.

Se Entropi og Grundtilstand

Haber-Bosch-processen

Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.

Se Entropi og Haber-Bosch-processen

Helmholtz fri energi

Helmholtz fri energi F er en tilstandsfunktion kaldet et termodynamisk potential, der er udledt fra den indre energi U. Helmholtz fri energi er defineret som hvor T er temperatur, og S er entropi.

Se Entropi og Helmholtz fri energi

Ideel kæde

Illustration af den ideelle kæde. Hvert led har en tilfældig retning, men sammenlagt har polymeren en udstrækning. Den ideelle kæde (engelsk: ideal chain eller freely jointed chain (FJC)) er den simpleste model for en polymers konformation og giver et mål for dens udstrækning.

Se Entropi og Ideel kæde

Indre energi

Indre energi U er inden for termodynamikken en betegnelse for den samlede energi i et system.

Se Entropi og Indre energi

Information

Information er et ord, der i vid udstrækning har fortrængt det danske ord "oplysning".

Se Entropi og Information

Informationsteori

Informationsteori er studiet af kvantificering, opbevaring og viderebringelse af information.

Se Entropi og Informationsteori

Jevgenij Samjatin

Jevgenij Samjatin af Boris Kustodijev (1923). Jevgenij Samjatin (Евгений Иванович Замятин, IPA) (født 1. februar 1884 i Lebedjan, Rusland, død 10. marts 1937 i Paris) var en russisk forfatter mest kendt for sin roman Vi fra 1921 om dystopisk fremtid.

Se Entropi og Jevgenij Samjatin

Joule-ekspansion

I en Joule-ekspansion betragtes en termisk isoleret beholder med to lige store rum adskilt af en væg.

Se Entropi og Joule-ekspansion

Kemisk potential

Det kemiske potential \mu er en termodynamisk størrelse, der angiver, hvor meget energi det koster at tilføje en partikel til et system.

Se Entropi og Kemisk potential

Maxwell-relation

Maxwell-relationerne er sammenhænge mellem de afledte af forskellige termodynamiske variable.

Se Entropi og Maxwell-relation

Maxwells dæmon

Maxwells dæmon er en figur i et tankeeksperiment af fysikeren James Clerk Maxwell, der havde til formål at sætte spørgsmålstegn ved Termodynamikkens 2. lov.

Se Entropi og Maxwells dæmon

Meningen med livet

Spørgsmålet om meningen med livet er blandt andet behandlet af religionsstiftere og filosoffer.

Se Entropi og Meningen med livet

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Entropi og Naturvidenskab

Orden (struktur)

Et iskrystal, hvor vand under frysning er samlet i en krystalstruktur Orden er den indre opbygning og særlige dynamik der fremstår ved at se på de mekanismer og elementer der skaber et ordnet hele.

Se Entropi og Orden (struktur)

Oscillerende univers

Det oscillerende univers er en kosmologisk model, i hvilken universet gennemgår en række oscillationer, som hver gang begynder med et big bang og slutter med et big crunch.

Se Entropi og Oscillerende univers

Selvsamling

komplekser. Selvsamling refererer til, at molekyler spontant kan danne strukturer (aggregater).

Se Entropi og Selvsamling

Solindstråling

Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.

Se Entropi og Solindstråling

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Se Entropi og Sollys

Stofkredsløb

Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.

Se Entropi og Stofkredsløb

Superleder

En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.

Se Entropi og Superleder

Synøkologi

Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.

Se Entropi og Synøkologi

Termisk energi

Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.

Se Entropi og Termisk energi

Termodynamik

Termodynamik (termo.

Se Entropi og Termodynamik

Termodynamikkens 1. lov

Termodynamikkens 1.

Se Entropi og Termodynamikkens 1. lov

Termodynamikkens 2. lov

Termodynamikkens 2.

Se Entropi og Termodynamikkens 2. lov

Termodynamikkens 3. lov

Termodynamikkens 3.

Se Entropi og Termodynamikkens 3. lov

Termodynamisk kredsproces

En termodynamisk kredsproces er en serie af termodynamiske processer, som sender et termodynamisk system tilbage til dets starttilstand.

Se Entropi og Termodynamisk kredsproces

Termodynamisk proces

En termodynamisk proces kan defineres til at være en termodynamisk systems energimæssige udvikling fra en termodynamisk tilstand til en anden.

Se Entropi og Termodynamisk proces

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Entropi og Tid

Van 't Hoffs ligning

Van 't Hoffs ligning eller Van 't Hoff ligningen i kemisk termodynamik beskriver ændringen i ligevægtskonstanten, Keq, ved en kemisk ligevægt ved ændring i temperatur, T, givet dannelsesenthalpien, ΔHo, for processen.

Se Entropi og Van 't Hoffs ligning

Varmedøden

Varmedøden er en mulig endelig skæbne for universet.

Se Entropi og Varmedøden

Varmluftmotor

Animation af en Beta Stirlingmotor design med ''Rhombic Drive''. Den første anvendelige varmluftmotor blev opfundet eller udviklet i 1816 af Reverend Robert Stirling – og hedder i dag en Stirlingmotor.

Se Entropi og Varmluftmotor

Også kendt som Entropi (fysik).

, Varmluftmotor.