Indholdsfortegnelse
160 relationer: A priori, Agrippas trilemma, Alfred North Whitehead, Alfred Winroth, Alhazen, Alois Riehl, Analytiske domme, Anskuelse, Apateisme, Arthur Schopenhauer, Astrologi, Ateisme, Augustin, Begreb, Bertrand Russell, Bevidsthedsfilosofi, Bruno Latour, Charles Sanders Peirce, Chrysippos, Claudius Wilkens, David Hume, David Kellogg Lewis, Definition, Den naturlige indstilling, Den transcendentale logik, Den trefoldige syntese, Dialektik, Edmund Husserl, Eidetisk variation, Eksperiment, Eleaterne, Emerging Church, Empirisme, Epikur, Episteme, Erkendelse, Evald Iljenkov, Evidens, F.H. Bradley, Fænomenologi, Feministisk filosofi, Filip 1. af Parma, Filosofi, Filosofiens historie, Formal ontologi (filosofi), Fornuft, Frank Ramsey, Friedrich Eduard Beneke, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, George Berkeley, ... Expand indeks (110 mere) »
A priori
A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”.
Se Erkendelsesteori og A priori
Agrippas trilemma
Agrippas trilemma er et skeptisk argument for, at en påstand ikke kan begrundes logisk.
Se Erkendelsesteori og Agrippas trilemma
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Erkendelsesteori og Alfred North Whitehead
Alfred Winroth
Alfred Ossian Winroth (født 14. marts 1852 i Stockholm, dødt 23. november 1914 sammesteds) var en svensk jurist.
Se Erkendelsesteori og Alfred Winroth
Alhazen
Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.
Se Erkendelsesteori og Alhazen
Alois Riehl
Alois Riehl. Alois Adolf Riehl (født 27. april 1844 i Bozen, død 21. november 1924 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Erkendelsesteori og Alois Riehl
Analytiske domme
Analytiske domme er betegnelser der bruges i den erkendelsesteoretiske filosofi.
Se Erkendelsesteori og Analytiske domme
Anskuelse
Anskuelse er et erkendelsesteoretisk begreb, der i sin nutidige anvendelse for det meste er knyttet til Immanuel Kant.
Se Erkendelsesteori og Anskuelse
Apateisme
Apatisme (et portmanteau af apati og teisme, eller apati eller ateisme) er en apatisk holdning til eksistensen eller ikke-eksistensen af en gud eller guder.
Se Erkendelsesteori og Apateisme
Arthur Schopenhauer
Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.
Se Erkendelsesteori og Arthur Schopenhauer
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Se Erkendelsesteori og Astrologi
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Se Erkendelsesteori og Ateisme
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Erkendelsesteori og Augustin
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Erkendelsesteori og Bertrand Russell
Bevidsthedsfilosofi
A frenologisk kortlægning af hjernen – frenologi var blandt de første forsøg på at korrelere mentale funktioner med specifikke dele af hjernen Bevidsthedsfilosofi er en gren af filosofien, som studerer sindet, mentale begivenheder, funktioner, egenskaber og bevidsthed, samt deres forbindelse til den fysiske krop, særligt hjernen.
Se Erkendelsesteori og Bevidsthedsfilosofi
Bruno Latour
Bruno Latour (født 22. juni 1947 i Beaune, Frankrig, død 8. oktober 2022 i Paris, Frankrig) var en fransk filosof, antropolog og sociolog.
Se Erkendelsesteori og Bruno Latour
Charles Sanders Peirce
Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.
Se Erkendelsesteori og Charles Sanders Peirce
Chrysippos
Chrysippos fra Soli (Græsk: Chrysippos ho Soleus, Χρύσιππος ὁ Σολεύς), ca.
Se Erkendelsesteori og Chrysippos
Claudius Wilkens
Claudius Edward Theodor Wilkens (født 28. januar 1844 i Harte ved Kolding, død 7. maj 1929) var en dansk filosof.
Se Erkendelsesteori og Claudius Wilkens
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Se Erkendelsesteori og David Hume
David Kellogg Lewis
David Kellogg Lewis (født 28. september 1941, død 14. oktober 2001) regnes som en af de førende filosoffer i den sidste halvdel af den 20. århundrede.
Se Erkendelsesteori og David Kellogg Lewis
Definition
En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.
Se Erkendelsesteori og Definition
Den naturlige indstilling
Den naturlige indstilling er en fællesbetegnelse for de metafysiske og erkendelsesteoretiske grundantagelser som vi går rundt med til daglig, men som vi ikke har radikalt begrundet.
Se Erkendelsesteori og Den naturlige indstilling
Den transcendentale logik
Den transcendentale logik er et afsnit fra filosoffen Immanuel Kants erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft, hvor han isolerer forstanden for at undersøge den.
Se Erkendelsesteori og Den transcendentale logik
Den trefoldige syntese
Den trefoldige syntese er et begreb kendt af filosoffen Immanuel Kant fra hans erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft.
Se Erkendelsesteori og Den trefoldige syntese
Dialektik
Dialektik kommer af det græske ord dialegesthai, som betyder "at føre samtale".
Se Erkendelsesteori og Dialektik
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Se Erkendelsesteori og Edmund Husserl
Eidetisk variation
Eidetisk variation, eller eidetisk reduktion, er en begrebsanalyse indenfor filosofien, der benyttes indenfor erkendelsesteoriens område.
Se Erkendelsesteori og Eidetisk variation
Eksperiment
Et eksperiment er en velkontrolleret fremgangsmåde som indgår i den videnskabelige metode, og består af et sæt af handlinger, observationer og fortolkninger, som udføres for at afgøre gyldigheden af en hypotese eller undersøge kausale forhold mellem fænomener.
Se Erkendelsesteori og Eksperiment
Eleaterne
Eleaterne var en skole af førsokratiske filosoffer fra den græske koloni Elea i Italien.
Se Erkendelsesteori og Eleaterne
Emerging Church
Emerging Church eller Emergent Church (emergerende kirke, spirende kirke, kirke på vej) er en betegnelse, der refererer til et miljø eller netværk af kristne, som er optaget af at nytænke kristendommen i lyset af postmodernisme.
Se Erkendelsesteori og Emerging Church
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Se Erkendelsesteori og Empirisme
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Episteme
Episteme (græsk: ἐπιστήμη epistḗmē) betyder i platonisk terminologi viden.
Se Erkendelsesteori og Episteme
Erkendelse
Erkendelse er et abstrakt begreb der finder anvendelse inden for mange videnskabelige discipliner.
Se Erkendelsesteori og Erkendelse
Evald Iljenkov
Evald Vasiljevitj Iljenkov (Э́вальд Васи́льевич Илье́нков,; født 18. februar 1924 i Smolensk, død 21. marts 1979 i Moskva som følge af selvmord) var en sovjetisk filosof, psykolog og pædagog.
Se Erkendelsesteori og Evald Iljenkov
Evidens
Evidens for noget er at det antages at være indtil "vished grænsende sandsynligt", men ikke er et faktum.
Se Erkendelsesteori og Evidens
F.H. Bradley
Francis Herbert Bradley (født 30. januar 1846 i Clapham, død 18. september 1924 i Oxford) var en engelsk filosof.
Se Erkendelsesteori og F.H. Bradley
Fænomenologi
Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv.
Se Erkendelsesteori og Fænomenologi
Feministisk filosofi
Feministisk filosofi er en gren af fagfilosofien, der undersøger spørgsmål om køn, ligestilling, magtforhold og sociale retfærdighed fra et feministisk perspektiv.
Se Erkendelsesteori og Feministisk filosofi
Filip 1. af Parma
Filip 1., hertug af Parma (Felipe de Borbón y Farnesio; Filippo di Borbone) (– 18. juli 1765) var en spansk infant, der var hertug af det italienske hertugdømme Parma og Piacenza fra 1748 til 1765.
Se Erkendelsesteori og Filip 1. af Parma
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Erkendelsesteori og Filosofi
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Erkendelsesteori og Filosofiens historie
Formal ontologi (filosofi)
Formal ontologi er et begreb indenfor filosofien, der oftest bruges indenfor erkendelsesteori.
Se Erkendelsesteori og Formal ontologi (filosofi)
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Se Erkendelsesteori og Fornuft
Frank Ramsey
Frank Plumpton Ramsey (født 22. februar 1903, død 19. januar 1930) var en britisk matematiker, logiker, filosof og økonom.
Se Erkendelsesteori og Frank Ramsey
Friedrich Eduard Beneke
Friedrich Eduard Beneke. Friedrich Eduard Beneke (født 17. februar 1798 i Berlin, død 1. marts 1854 sammesteds) var en tysk filosof.
Se Erkendelsesteori og Friedrich Eduard Beneke
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Erkendelsesteori og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
George Berkeley
George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme.
Se Erkendelsesteori og George Berkeley
Giordano Bruno
Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.
Se Erkendelsesteori og Giordano Bruno
Gorgias
Ruiner af Gorgias' hjemby Leontini. Gorgias (Γοργίας) (ca. 485 f.Kr. – 380 f.Kr.) var en græsk førsokratisk filosof og retoriker fra Leontini på Sicilien, muligvis en elev af Empedokles.
Se Erkendelsesteori og Gorgias
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Se Erkendelsesteori og Græsk litteratur
Gustav von Hugo
Gustav von Hugo (født 23. november 1764 i Lörrach, død 15. september 1844 i Göttingen) var en tysk retslærd.
Se Erkendelsesteori og Gustav von Hugo
Hans Lassen Martensen
Hans Lassen Martensen (født 19. august 1808 i Flensborg, død 3. februar 1884) var biskop over Sjælland fra 1854 til sin død i 1884.
Se Erkendelsesteori og Hans Lassen Martensen
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Erkendelsesteori og Højmiddelalder
Hilary Putnam
Hilary Whitehall Putnam (født 31. juli 1926 i Chicago, Illinois, død 13. marts 2016) var en amerikansk filosof og matematiker med mange indflydelsesrige udgivelser i sprogfilosofi, logik, videnskabsfilosofi, epistemologi og bevidsthedsfilosofi.
Se Erkendelsesteori og Hilary Putnam
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Erkendelsesteori og Historie
Hjerne i et kar-hypotesen
Hjerne i et kar-hypotesen er et filosofisk tankeeksperiment, som giver adgang til en meget diskuteret erkendelsesteoretisk problemstilling.
Se Erkendelsesteori og Hjerne i et kar-hypotesen
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Erkendelsesteori og Immanuel Kant
Indisk filosofi
Den indiske filosof Jiddu Krishnamurti Den indiske filosofi omfatter de filosofiske ideer, der har udviklet sig i IndienRadakrishnan 1927 Indian Philosophy.
Se Erkendelsesteori og Indisk filosofi
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Se Erkendelsesteori og Induktion (metode)
Induktionsproblemet
Induktionsproblemet er det filosofiske spørgsmål om, hvorvidt induktion fører til viden i den klassisk-filosofiske forstand.
Se Erkendelsesteori og Induktionsproblemet
Intelligent design
Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som lignelse for hvorledes, en kompleks struktur forudsætter en intelligent skaber, se Urmageranalogien. Intelligent design, forkortet ID, er en pseudovidenskabelig hypotese om, at visse egenskaber ved universet eller levende væsner bedst forklares som resultatet af en intelligent årsag.
Se Erkendelsesteori og Intelligent design
Islamisk filosofi
Den islamiske filosofi eller arabiske filosofi omfatter den filosofiske tradition, der har udviklet sig i den muslimske verdenHøgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi.
Se Erkendelsesteori og Islamisk filosofi
Italiensk filosofi
Italiensk filosofi er filosofi fra Italien.
Se Erkendelsesteori og Italiensk filosofi
Jaakko Hintikka
Jaakko Hintikka (født 12. januar 1929 i Vanda, død 12. august 2015, Porvoo) var en finsk filosof og logiker.
Se Erkendelsesteori og Jaakko Hintikka
Jan Faye
Jan Faye (født 25. februar 1947) er en dansk filosof, der arbejder med metafysik, erkendelsesteori og videnskabsfilosofi.
Se Erkendelsesteori og Jan Faye
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Se Erkendelsesteori og Jürgen Habermas
Jean-Paul Sartre
Jean-Paul Charles Aymard Sartre (født 21. juni 1905, død 15. april 1980) var en fransk eksistentialist, eksistentiel filosof og forfatter.
Se Erkendelsesteori og Jean-Paul Sartre
Johann Gottfried von Herder
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Se Erkendelsesteori og Johann Gottfried von Herder
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Se Erkendelsesteori og John Locke
Kendsgerning
En fakta-afdeling på et bibliotek. Kendsgerninger eller fakta er forhold, udsagn eller påstande, for hvilke det kan godtages, at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige, underforståede, indiskutable, indlysende, selvfølgelige, hævet over enhver tvivl og debat.
Se Erkendelsesteori og Kendsgerning
Kildekritik (tværfaglig)
Kildekritik er i Skandinavien især kendt som et historisk begreb og en historisk (undervisnings)disciplin (men i USA især knyttet til Bibelstudier, jfr. den engelsksprogede Wikipedia-artikel).
Se Erkendelsesteori og Kildekritik (tværfaglig)
Kommunikationsteori
Kommunikationsteori er som navnet antyder teori om kommunikation, som regel omhandlende hvordan et budskab kommer fra modtager til afsender.
Se Erkendelsesteori og Kommunikationsteori
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Se Erkendelsesteori og Kritik af den rene fornuft
Kritisk rationalisme
Kritisk rationalisme er en erkendelsesteoretisk filosofi og videnskabsteori grundlagt og præget af Karl Popper, som anser videnskabelige udsagn som ikke-verificerbare.
Se Erkendelsesteori og Kritisk rationalisme
Kritisk realisme
Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk position.
Se Erkendelsesteori og Kritisk realisme
Kybernetik
Kybernetik (af engelsk cybernetics, som igen kommer fra græsk Κυβερνήτης (kybernétes).
Se Erkendelsesteori og Kybernetik
Læring
Læring ("det at lære (noget)") er.
Liste over erkendelsesteorier
Dette er en liste over erkendelsesteorier (epistemologier).
Se Erkendelsesteori og Liste over erkendelsesteorier
Livsfilosofi
Wilhelm Dilthey. Der er mindst to anvendte filosofiske opfattelser af termen livsfilosofi: En formel og en uformel opfattelse.
Se Erkendelsesteori og Livsfilosofi
Logiske undersøgelser
Logiske undersøgelser (Logische Untersuchungen) er en filosofisk bog af Edmund Husserl, udgivet i to bind i 1900 og 1901, med en andenudgave i 1913 og 1921.
Se Erkendelsesteori og Logiske undersøgelser
Louis Althusser
Louis Pierre Althusser (født 16. oktober 1918 i Bir Mourad Raïs i Algeriet, død 23. oktober 1990 i Paris) var en marxistisk filosof.
Se Erkendelsesteori og Louis Althusser
Ludwig Wittgenstein
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.
Se Erkendelsesteori og Ludwig Wittgenstein
Maieutik
Maieutik (eller majeutik; af græsk maieutikos 'jordemodergerning') er et begreb eller metode som filosoffen Sokrates anvendte sig af i sin erkendelsesteori.
Se Erkendelsesteori og Maieutik
Maksimalisme
Maksimalisme er et begreb, der anvendes inden for de forskellige kunstarter, herunder litteratur, billedkunst, musik og design.
Se Erkendelsesteori og Maksimalisme
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Se Erkendelsesteori og Martin Heidegger
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Se Erkendelsesteori og Materialisme
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Se Erkendelsesteori og Materialismestriden
Medicinsk filosofi
Medicinsk filosofi er undersøgelsen af filosofiske spørgsmål og problemstillinger, der relaterer sig til medicin og sundhedspleje.
Se Erkendelsesteori og Medicinsk filosofi
Metaetik
Metaetikken er den gren af filosofien der undersøger etikken og moralens væsen.
Se Erkendelsesteori og Metaetik
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Erkendelsesteori og Metafysik
Metafysik (Aristoteles)
''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.
Se Erkendelsesteori og Metafysik (Aristoteles)
Michel Foucault
Michel Foucault (født 15. oktober 1926 i Poitiers, død 25. juni 1984 i Paris) var en fransk filosof og idéhistoriker.
Se Erkendelsesteori og Michel Foucault
Moralsk partikularisme
Moralsk partikularisme er en moralteori, der benægter eksistensen af generelle principper – modsat moralsk generalisme, der hævder eksistensen af generelle principper, der kan virke guidende og resultere i moralsk viden.
Se Erkendelsesteori og Moralsk partikularisme
Moritz Geiger
Moritz Geiger (født 26. juni 1880 i Frankfurt, død 9. september 1937 i Seal Harbor, Maine) var en tysk fænomenologisk filosof.
Se Erkendelsesteori og Moritz Geiger
Nicolai Hartmann
Paul Nicolai Hartmann (født 19 februar 1882 i Riga; død 9. Oktober 1950 in Göttingen) var en tysk filosof.
Se Erkendelsesteori og Nicolai Hartmann
Niklas Luhmann
Niklas Luhmann (født 8. december 1927, død 6. november 1998) var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori.
Se Erkendelsesteori og Niklas Luhmann
Norman Fairclough
Norman Fairclough (1941-) er brite og uddannet inden for lingvistik ved University of London.
Se Erkendelsesteori og Norman Fairclough
Objektivitet
Objektivitet er i filosofi en beskrivelse af et sagsforhold, som er uafhængig af iagttagerens standpunkt.
Se Erkendelsesteori og Objektivitet
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Se Erkendelsesteori og Ockhams ragekniv
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Se Erkendelsesteori og Oldtidens græske filosofi
Omverdensproblemet
Omverdensproblemet er navnet på Peter Zinkernagels disputats og er et filosofisk problem, der handler om, hvordan man kan bevise, at der eksisterer en verden uafhængigt af ens bevidsthed.
Se Erkendelsesteori og Omverdensproblemet
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Erkendelsesteori og Oplysningstiden
Paradigme
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para.
Se Erkendelsesteori og Paradigme
Paradigmeskift
Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller et skift fra et paradigme til et andet.
Se Erkendelsesteori og Paradigmeskift
Pædagogisk filosofi
Pædagogisk filosofi er den del af fagfilosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt.
Se Erkendelsesteori og Pædagogisk filosofi
Peter Bieri
Peter Bieri med pseudonymet Pascal Mercier (født den 23. juni 1944 i Bern, død 27. juni 2023) var en filosof og forfatter fra Schweiz, der modtog flere litterære priser og udmærkelser.
Se Erkendelsesteori og Peter Bieri
Peter Ludlow
Peter Ludlow (født 16. januar 1957) er en amerikansk filosof, der er bedst kendt for sit arbejde inden for sprogfilosofi og juridisk informatik.
Se Erkendelsesteori og Peter Ludlow
Postmoderne litteratur
Kurt Vonnegut bliver sammen med Joseph Heller og Thomas Pynchon ofte anset for at være en af de mest centrale forfattere fra postmodernismens første bølge fra 1960'erne og frem. Postmoderne litteratur er en litterær strømning, der for alvor begyndte at vinde frem i USA i 1960'erne med forfattere som Kurt Vonnegut, Thomas Pynchon og John Barth.
Se Erkendelsesteori og Postmoderne litteratur
Postmodernisme
Postmodernistisk arkitektur ved bygningen og kulturhuset ''Trommen'' i Hørsholm nord for København Postmodernisme er et begreb, der bruges meget forskelligt og derfor ofte opdeles i postmoderne teori, postmoderne kunst (fx postmoderne litteratur) og så en historisk periode, som kaldes postmoderniteten.
Se Erkendelsesteori og Postmodernisme
Poul Bjerre
Poul Bjerre (født 15. juni 1924, død 17. december 1997) var en dansk filosof, forfatter og arkitekt.
Se Erkendelsesteori og Poul Bjerre
Principia Mathematica
Forsiden af den forkortede udgave af ''Principia Mathematica'' Principia Mathematica er en bog om matematisk logik skrevet af Bertrand Russell og Alfred North Whitehead, udgivet i tre bind i henholdsvis 1910, 1912 og 1913.
Se Erkendelsesteori og Principia Mathematica
Procesmetafysik
Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.
Se Erkendelsesteori og Procesmetafysik
Psykologisme
Psykologismen er en erkendelsesteoretisk og relativistisk teori om grundlaget for viden.
Se Erkendelsesteori og Psykologisme
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Erkendelsesteori og Rationalisme
Reduktionisme
Reduktionisme er den samlede betegnelse for et antal forbundne og omdiskuterede teorier, der fastholder, at man altid kan reducere sammensatte entiteter til mere enkle og grundlæggende elementer.
Se Erkendelsesteori og Reduktionisme
Relativisme
Det filosofiske begreb relativisme, bygger på udtrykket "Alt er relativt" og betyder at alt skal sættes i et forhold før det har nogen værdi, sandhed eller betydning etc.
Se Erkendelsesteori og Relativisme
Relevans
Relevans (substantiv, fælleskøn) (en:relevance) er et begreb, der anvendes til at angive om noget er betydningsfuldt eller væsentligt i en given sammenhæng.
Se Erkendelsesteori og Relevans
Religionsfilosofi
Religionsfilosofi betegner filosofiske overvejelser om religion.
Se Erkendelsesteori og Religionsfilosofi
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Erkendelsesteori og René Descartes
Richard Rorty
Richard McKay Rorty (født 4 oktober 1931 i New York City, New York, død 8 juni 2007 i Palo Alto, Californien) var en amerikansk filosof, kendt for sine teorier om postanalytisk filosofi.
Se Erkendelsesteori og Richard Rorty
Robert A. Heinlein
Robert Anson Heinlein (7. juli 1907 i Butler, Missouri – 8. maj 1988 i Carmel, Californien) var en amerikansk science fiction-forfatter.
Se Erkendelsesteori og Robert A. Heinlein
Robert Pirsig
Robert Maynard Pirsig (født 6. september 1928 i Minneapolis, død 24. april 2017) var en amerikansk forfatter.
Se Erkendelsesteori og Robert Pirsig
Roger Bacon
Roger Bacon (1214-1294), også kendt som Doctor Mirabilis, var en engelsk filosof og Franciskanermunk, der betragtes som en af de første fortalere for videnskabelig metode i Europa.
Se Erkendelsesteori og Roger Bacon
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Erkendelsesteori og Romantikken
Rudolf Stammler
Karl Eduard Julius Theodor Rudolf Stammler (født 19. februar 1856 i Alsfeld, død 25. april 1938 i Wernigerode) var en tysk retslærd.
Se Erkendelsesteori og Rudolf Stammler
Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein)
Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner er centrale begreber i de argumenter som sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein fremførte i sin Tractatus Philosphico-Logico.
Se Erkendelsesteori og Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein)
Seymour Papert
Seymour Aubrey Papert (født 29. februar 1928 i Pretoria, død 31. juli 2016 i Blue Hill, Maine) var en sydafrikansk-født amerikansk matematiker, datalog og pædagog.
Se Erkendelsesteori og Seymour Papert
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Se Erkendelsesteori og Skepticisme
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Erkendelsesteori og Skolastik
Socialanalytik
Socialanalytik er et teoretisk perspektiv udviklet af den danske filosof Lars-Henrik Schmidt (f. 1953).
Se Erkendelsesteori og Socialanalytik
Socialkonstruktivisme
Socialkonstruktivisme er en sociologisk retning, der arbejder med, hvordan virkeligheden i større eller mindre grad skal forstås som en social konstruktion og hvordan sproget former menneskets evne til og mulighed for at erkende verden.
Se Erkendelsesteori og Socialkonstruktivisme
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Se Erkendelsesteori og Sokrates
Solipsisme
Solipsisme er den metafysiske hypotese, at ens eget jeg er det eneste eksisterende jeg.
Se Erkendelsesteori og Solipsisme
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Se Erkendelsesteori og Sprogfilosofi
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Se Erkendelsesteori og Staten (Platon)
Synsvinkel
Begrebet synsvinkel stammer egentlig fra perspektivlæren, hvor synsvinklen betegner betragterens punkt i forhold til det, der vises på billedfladen.
Se Erkendelsesteori og Synsvinkel
Syntetisk a priori
Syntetisk a priori er en form for domme om verden, som både indeholder noget der er uafhængigt af erfaringen (a priori) samt noget der er afhængigt (a posteriori).
Se Erkendelsesteori og Syntetisk a priori
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Se Erkendelsesteori og Tabula rasa
Teoretisk filosofi
Teoretisk filosofi består hovedsageligt af disciplinerne.
Se Erkendelsesteori og Teoretisk filosofi
Teori-teorien
Teori-teorien er en psykologisk teori, der hævder, at børn i princippet tænker ligesom forskere.
Se Erkendelsesteori og Teori-teorien
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Se Erkendelsesteori og Thomas Aquinas
Tingen i sig selv
Tingen i sig selv (das Ding an sich) er et begreb, der bruges i den erkendelsesteoretiske filosofi eller i logikken, hvor man debatterer om det eksisterende.
Se Erkendelsesteori og Tingen i sig selv
Transcendentale illusioner
En transcendental illusion optræder, når fornuften tager ugyldige skridt på vejen mod erkendelse, og derved overskrider sin egen evne for erkendelse, men alligevel påstår at have erkendt noget.
Se Erkendelsesteori og Transcendentale illusioner
Transcendentalfilosofi
Transcendentalfilosofi er en form for filosofi der behandler de grundlæggende betingelser for den menneskelige erkendelse.
Se Erkendelsesteori og Transcendentalfilosofi
Udtryk
Et udtryk er noget, som bliver ytret.
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Erkendelsesteori og Universalieproblemet
Værdikamp
Værdikampen er et udtryk, som især benyttes i politologien om de politiske stridsspørgsmål i et postmoderne samfund.
Se Erkendelsesteori og Værdikamp
Verden som vilje og forestilling
100 Verden som vilje og forestilling (originaltitel: Die Welt als Wille und Vorstellung) er filosoffen Arthur Schopenhauers hovedværk og udkom i december 1818.
Se Erkendelsesteori og Verden som vilje og forestilling
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Erkendelsesteori og Videnskab
Videnskabelig realisme
Videnskabelig realisme er en epistemologisk teori der antager at den videnskabelige metode kan give os anvendelig viden om den fysiske verden, selvom det ikke er muligt at opnå positiv, objektiv viden.
Se Erkendelsesteori og Videnskabelig realisme
Videnskabsfilosofi
Videnskabsfilosofi er den del af filosofien, der studerer videnskaben.
Se Erkendelsesteori og Videnskabsfilosofi
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Erkendelsesteori og Videnskabshistorie
Virkelighed
Er virkeligheden kun det, der påvirker os? Virkelighed betyder noget faktisk eksisterende.
Se Erkendelsesteori og Virkelighed
Wilhelm Windelband
Wilhelm Windelband. Wilhelm Windelband (født 11. maj 1848 i Potsdam, død 22. oktober 1915 i Heidelberg) var en tysk filosof.
Se Erkendelsesteori og Wilhelm Windelband
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Se Erkendelsesteori og William af Ockham
Wolfgang Pauli
Wolfgang Ernst Pauli (født 25. april 1900, død 15. december 1958) var en schweizisk/amerikansk teoretisk fysiker født i Østrig og en af pionererne indenfor kvantefysik.
Se Erkendelsesteori og Wolfgang Pauli
Også kendt som Epistemologi, Epistemologiske, Erkendelsesfilosofi.