Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Euhemerisme

Indeks Euhemerisme

Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.

Indholdsfortegnelse

  1. 15 relationer: Apoteose, Balder, Brage Boddason, Frej, Krigen mellem aser og vaner, Mytologi, Njord, Nordisk mytologi, Odin, Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion, Thor, Utopi, Vanaheim, Vaner, Yngling (slægt).

Apoteose

En række autoritære regimer opdyrker en personkult omkring deres leder, hvor denne guddommeliggøres. Her den nordkoreanske leder Kim Il-sung Apoteose betyder "ophøjelse til gud" (græsk).

Se Euhemerisme og Apoteose

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Se Euhemerisme og Balder

Brage Boddason

Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.

Se Euhemerisme og Brage Boddason

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Euhemerisme og Frej

Krigen mellem aser og vaner

Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.

Se Euhemerisme og Krigen mellem aser og vaner

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Se Euhemerisme og Mytologi

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Se Euhemerisme og Njord

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Euhemerisme og Nordisk mytologi

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Euhemerisme og Odin

Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion

Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion om guder, myter og andre religiøse forhold relateret til nordisk religion afvises af den etablerede videnskab.

Se Euhemerisme og Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Euhemerisme og Thor

Utopi

New Harmony, et utopieksperiment; afbildet som Robert Owen tænkte sig det. Utopi, et græsk ordspil på ou-topos (.

Se Euhemerisme og Utopi

Vanaheim

Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.

Se Euhemerisme og Vanaheim

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Se Euhemerisme og Vaner

Yngling (slægt)

Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.

Se Euhemerisme og Yngling (slægt)