Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Eutrofiering

Indeks Eutrofiering

Eutrofiering i Potomacfloden, der ses ved det grønne vand, der skyldes opblomstring af cyanobacteria. Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu.

Indholdsfortegnelse

  1. 53 relationer: Aarhus Å, Aarhus Bugt, Akvakultur (vandlevende organismer), Azovske Hav, Ülemistesøen, Årslev Engsø, Brabrand Sø, Bundtrawl, Den Finske Bugt, Doiransøen, Egå Engsø, Eutrofieringsindeks, Fosfat, Fosfor, Glinsende vandaks, Hav, Høslæt, Ilt, Iltsvind, Jes Vollertsen, Jordnedbrydning, Kabelbakterie, Karpe, Kvælstofkredsløb, Langbladet vandaks, Langsøen, Lobeliesø, Luft, Natura 2000-område nr. 26, Ålvand Klithede og Førby Sø, Natura 2000-område nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø, Natura 2000-område nr. 86 Vejen Mose, Naturhave, Nålesumpstrå, Niche (økologi), Pamvotida-søen, Razelmsøen, Rødenessjøen, Rensningsanlæg, Søbygård Sø, Seille (Moselle), Skarresø (Jyderup), Skærgårdshavet, Stettiner Haff, Stiig Markager, Strandbo, Svovlbrinte, Tåstrup Sø, Tornløs hornblad, Tvepibet lobelie, Ungurs, ... Expand indeks (3 mere) »

Aarhus Å

Bodil Mølle ved Aarhus Å's øvre løb Aarhus Åeller Århus Åer en å, som udspringer af Stilling-Solbjerg Sø sydsydvest for Aarhus og gennemløber Aarhus Ådal, herunder Årslev Engsø, Brabrandsøen og den indre by i Aarhus, for endelig at løbe ud i Aarhus Havn og Aarhusbugten.

Se Eutrofiering og Aarhus Å

Aarhus Bugt

Aarhus Bugt eller Aarhusbugten er et dansk farvand ud for Aarhus i Østjylland.

Se Eutrofiering og Aarhus Bugt

Akvakultur (vandlevende organismer)

Akvakultur - laksebrug i Norge. Akvakultur er dyrkning eller opdræt af vandlevende organismer såsom fisk, krebsdyr, snegle og vandplanter.

Se Eutrofiering og Akvakultur (vandlevende organismer)

Azovske Hav

Det Azovske Hav.(Foto fra NASAs Terra satellit) Det Azovske Hav (Азо́вское мо́ре,; Азо́вське мо́ре,, Azaq deñizi, også kendt som Azovhavet og Azov-havet) er et indhav adskilt fra Sortehavet af Krimhalvøen.

Se Eutrofiering og Azovske Hav

Ülemistesøen

Ülemistesøen er den største af de søer som omgiver Tallinn, Estlands hovedstad.

Se Eutrofiering og Ülemistesøen

Årslev Engsø

Årslev Engsø er en genetableret sø i Aarhus-området, beliggende ved Brabrand-Årslev i Aarhus Kommune.

Se Eutrofiering og Årslev Engsø

Brabrand Sø

Brabrand Sø ligger i Aarhus Ådal, som er en øst-vestgående tunneldal, dannet under sidste istid.

Se Eutrofiering og Brabrand Sø

Bundtrawl

Fiskeri med bundtrawl Bundtrawl er et trawl, der normalt slæbes ved eller på havbunden af en trawler.

Se Eutrofiering og Bundtrawl

Den Finske Bugt

Kort over Den Finske Bugt Satellitbillede af Den Finske Bugt Den Finske Bugt (fi Suomenlahti, sv Finska viken, et Soome laht, ru Финский залив) er Østersøens østligste bugt beliggende mellem Finland og Estland.

Se Eutrofiering og Den Finske Bugt

Doiransøen

Doiransøen (Dojransko Ezero;, Límni Dhoiráni), også stavet Dojransøen er en sø med et areal på 43,1 km2 delt mellem Nordmakedonien (27,3 km2) og Grækenland (15,8 km2).

Se Eutrofiering og Doiransøen

Egå Engsø

Egå Engsø er et resultat af en politisk beslutning i det daværende Århus Amtsråd.

Se Eutrofiering og Egå Engsø

Eutrofieringsindeks

Der findes flere eutrofieringsindeks af vand i søer, vandløb og havet.

Se Eutrofiering og Eutrofieringsindeks

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Se Eutrofiering og Fosfat

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Eutrofiering og Fosfor

Glinsende vandaks

Glinsende Vandaks (Potamogeton lucens) er en vandplante i vandaks-familien.

Se Eutrofiering og Glinsende vandaks

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Eutrofiering og Hav

Høslæt

Høslæt eller høslet er en gammel driftsform.

Se Eutrofiering og Høslæt

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Eutrofiering og Ilt

Iltsvind

Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.

Se Eutrofiering og Iltsvind

Jes Vollertsen

Jes Vollertsen (født 23. juni 1961) er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet.

Se Eutrofiering og Jes Vollertsen

Jordnedbrydning

Vinderosion på Lanzarote.Vanderosion efter oversvømmelse ved Atrani nær Amalfi, Italien. Jordnedbrydning er forbundet med to udtryk, henholdsvis retrogression og degradation, der er knyttet til tabet af ligevægt i en stabil jordbund.

Se Eutrofiering og Jordnedbrydning

Kabelbakterie

En kabelbakterie er filamentøs bakterie, som leder elektricitet over afstande omkring 1 cm i sediment og ved grundvandsreservoirer.

Se Eutrofiering og Kabelbakterie

Karpe

Karpen (Cyprinus carpio) er en karpefisk i karpefamilien.

Se Eutrofiering og Karpe

Kvælstofkredsløb

Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.

Se Eutrofiering og Kvælstofkredsløb

Langbladet vandaks

Langbladet vandaks (Potamogeton praelongus) er en vandplante med lange bælgformede undervandsblade, deraf navnet "langbladet", som er mørkt grønne, 6-18 cm lange og 2-5 cm brede.

Se Eutrofiering og Langbladet vandaks

Langsøen

Langsøen (tysk Langsee) er en sø i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten, beliggende nord for Slesvig by i Strukstrup Herred i det sydvestlige Angel (Sydslesvig).

Se Eutrofiering og Langsøen

Lobeliesø

Vandet i lobeliesøer er typisk meget klart da algevæksten er meget begrænset, her fra Madum Sø i Rold Skov. Betegnelsen Lobeliesø bruges om meget renvandede søer på jordbund med meget lavt mineralindhold – de kaldes også oligotrofe søer.

Se Eutrofiering og Lobeliesø

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Eutrofiering og Luft

Natura 2000-område nr. 26, Ålvand Klithede og Førby Sø

Natura 2000-område nr.

Se Eutrofiering og Natura 2000-område nr. 26, Ålvand Klithede og Førby Sø

Natura 2000-område nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø

Natura 2000-område nr.

Se Eutrofiering og Natura 2000-område nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø

Natura 2000-område nr. 86 Vejen Mose

Natura 2000-område nr.

Se Eutrofiering og Natura 2000-område nr. 86 Vejen Mose

Naturhave

En naturhave på Île de Fédrun, Bretagne En naturhave (wild garden eller wildlife garden på engelsk, jardin sauvage på fransk, Naturgarten eller naturnaher Garten på tysk, wilde tuin, natuurtuin eller heemtuin på nederlandsk) er en have, hvor naturbevarelsen spiller en væsentlig rolle.

Se Eutrofiering og Naturhave

Nålesumpstrå

Nålesumpstrå (Eleocharis acicularis), også skrevet Nåle-Sumpstrå, er et 2-15 cm højt halvgræs, der danner tætte bestande i oftest rene, næringsfattige søer.

Se Eutrofiering og Nålesumpstrå

Niche (økologi)

lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.

Se Eutrofiering og Niche (økologi)

Pamvotida-søen

Pamvotida-søen eller Pamvotis, almindeligvis også Ioannina-søen (Limni ton Ioanninon) er den største sø i Epirus, beliggende i den centrale del af den regionale enhed Ioanninas i det nordlige Grækenland.

Se Eutrofiering og Pamvotida-søen

Razelmsøen

Razelmsøen eller Lake Razim (Limanul Razelm) er navnet på en stor ferskvandslagune ved kysten af Sortehavet i Rumænien, syd for Donaudeltaet og en del af dets verdensarvssted.

Se Eutrofiering og Razelmsøen

Rødenessjøen

Rødenessjøen er en omkring 18 kilometer lang, knap 16 km² stor sø, der ligger 118 moh. i den centrale del af Haldenvassdraget, i Marker kommune, Viken fylke i Norge.

Se Eutrofiering og Rødenessjøen

Rensningsanlæg

Et af landets nyeste rensningsanlæg Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund, Nordjylland. Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning.

Se Eutrofiering og Rensningsanlæg

Søbygård Sø

Søbygård Sø ligger i Favrskov Kommune på grænsen mellem Hammel, Søby og Sall Sogne.

Se Eutrofiering og Søbygård Sø

Seille (Moselle)

Seille ((udtale: ?)) er en flod i det nordøstlige Frankrig.

Se Eutrofiering og Seille (Moselle)

Skarresø (Jyderup)

Udsigt over Skarresø. Skarresø tidligere Skarrid Sø er en 194 ha (knap 2 km2) stor sø beliggende vest for Jyderup i det nordvestlige Sjælland (tidligere Holbæk Amt, Skippinge Herred).

Se Eutrofiering og Skarresø (Jyderup)

Skærgårdshavet

Skærgårdshavet Skærgårdshavet (svensk Skärgårdshavet, finsk Saaristomeri) er en øgruppe i Østersøen, mellem Bottenhavet og Finskebugten, og mellem Åland og det finske fastland.

Se Eutrofiering og Skærgårdshavet

Stettiner Haff

Stettiner Haff - Landsat satellitbillede Stettiner Haff (Zalew Szczeciński) Kort over området omkring Stettiner Haff Havn i Nowe Warpno Havn i Stepnica (i nærheden) Stettiner Haff eller Oderlagunen (Oderhaff eller Stettiner Haff; Zalew Szczeciński) er en strandsø på grænsen mellem Tyskland og Polen ved den sydvestlige del af Østersøen.

Se Eutrofiering og Stettiner Haff

Stiig Markager

Stiig Markager (født 6. august 1958) er en dansk forsker.

Se Eutrofiering og Stiig Markager

Strandbo

Strandbo (Littorella uniflora) er en 3-6 cm høj vandplante i Vejbred-familien.

Se Eutrofiering og Strandbo

Svovlbrinte

Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.

Se Eutrofiering og Svovlbrinte

Tåstrup Sø

Tåstrup Sø er en sø sydvest for Harlev.

Se Eutrofiering og Tåstrup Sø

Tornløs hornblad

Tornløs hornblad (Ceratophyllum submersum) er en urteagtig vandplante med kransstillede, 2-4 gange gaffeldelte, trådformede blade.

Se Eutrofiering og Tornløs hornblad

Tvepibet lobelie

Tvepibet lobelie (Lobelia dortmanna) er en spinkel, 15-40 cm høj vandplante.

Se Eutrofiering og Tvepibet lobelie

Ungurs

Ungurs eller Rustēgs er en sø i Pārgaujas novads, på grænsen af Raiskuma- og Stalbes pagasts, og er med 3,936 kvadratkilometer den største sø i Gauja Nationalpark i det nordøstlige Letland.

Se Eutrofiering og Ungurs

Vandforurening

Vandforurening fører ofte til fiskedød Vandforurening er så stor en ændring af vandkvaliteten, at vandet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål.

Se Eutrofiering og Vandforurening

Vandplante

Sådan er syn kan de fleste glæde sig over. Her ses Hvid Nøkkerose og Kæmpe-Star. Branddammen i Beder. Vandplanter eller hydrofytter er plantearter, som er tilpasset livet i vand.

Se Eutrofiering og Vandplante

Zierker See

Zierker See ligger i den vestlige udkant af Neustrelitz og syd for Havels udspring.

Se Eutrofiering og Zierker See

Også kendt som Eutrofikation.

, Vandforurening, Vandplante, Zierker See.