Indholdsfortegnelse
36 relationer: Analemma, Ananke (måne), Apollonius, Arjuna-asteroide, Baneparameter, Barycentrum, Bunden rotation, Carme-gruppen, Den beboelige zone, Ellipse (geometri), Ellipsoide, Epicykel, Excentricitet, Excentricitet (astronomi), Exoplanet, Gliese 581 c, Gliese 876 d, Halimedes, Høvl, Hyperbel, Johannes Kepler, Jorden, Keglesnit, Keplers love, Månen, Merkur (planet), Neptun (planet), Neptuns måner, Periapsisargument, Plutos måner, Solsystemet, Triton (måne), Uranus' måner, (15760) 1992 QB1, (433) Eros, 1I/ʻOumuamua.
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Se Excentricitet (matematik) og Analemma
Ananke (måne)
Ananke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 28. september 1951 af Seth Barnes Nicholson, som observerede den fra Mount Wilson-observatoriet.
Se Excentricitet (matematik) og Ananke (måne)
Apollonius
Forsiden til Apollonios' værk om keglesnit, udgivet i 1654 på latin. Apollonius af Perga (eller Perge ca. 262 f.Kr. – 190 f.Kr.) var en græsk geometer og astronom, anerkendt for sit arbejde om keglesnit.
Se Excentricitet (matematik) og Apollonius
Arjuna-asteroide
Arjuna-asteroiderne er en gruppe af nærjords-asteroider, hvis baner ligner jordens deri, at de har lav hældning, omløbstider tæt på ét jordår og lav excentricitet.
Se Excentricitet (matematik) og Arjuna-asteroide
Baneparameter
Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.
Se Excentricitet (matematik) og Baneparameter
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Se Excentricitet (matematik) og Barycentrum
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Excentricitet (matematik) og Bunden rotation
Carme-gruppen
Carme-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner: Den er opkaldt efter dens største "medlem"; jupitermånen Carme, og de øvrige 16 medlemmer har omløbsbaner der liger denne månes bane.
Se Excentricitet (matematik) og Carme-gruppen
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Se Excentricitet (matematik) og Den beboelige zone
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Excentricitet (matematik) og Ellipse (geometri)
Ellipsoide
En ellipsoide er en lukket flade i et 3-dimensionalt rum.
Se Excentricitet (matematik) og Ellipsoide
Epicykel
En epicykel er en cirkelbevægelse omkring et punkt som på sin side bevæger sig langs periferien på en anden, sædvanligvis større, cirkel.
Se Excentricitet (matematik) og Epicykel
Excentricitet
Excentricitet er flertydigt og kan være.
Se Excentricitet (matematik) og Excentricitet
Excentricitet (astronomi)
Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.
Se Excentricitet (matematik) og Excentricitet (astronomi)
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Se Excentricitet (matematik) og Exoplanet
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Se Excentricitet (matematik) og Gliese 581 c
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Se Excentricitet (matematik) og Gliese 876 d
Halimedes
Halimedes er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 14. august 2002 af et hold astronomer under ledelse af Matthew J. Holman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2002 N 1.
Se Excentricitet (matematik) og Halimedes
Høvl
Høvl. Dens horn ses til højre. En høvl er et spåntagende håndværktøj til bearbejdning af træ.
Se Excentricitet (matematik) og Høvl
Hyperbel
Hyperbelens to grene er de røde kurveR, F_1 og F_2 er hyperbelens brændpunkter, F_1F_2 er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, S_1 og S_2 er toppunkterne. a er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit.
Se Excentricitet (matematik) og Hyperbel
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Excentricitet (matematik) og Johannes Kepler
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Excentricitet (matematik) og Jorden
Keglesnit
Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit.
Se Excentricitet (matematik) og Keglesnit
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Excentricitet (matematik) og Keplers love
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Excentricitet (matematik) og Månen
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Excentricitet (matematik) og Merkur (planet)
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Excentricitet (matematik) og Neptun (planet)
Neptuns måner
Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.
Se Excentricitet (matematik) og Neptuns måner
Periapsisargument
ellipse-formet omløbsbane omkring et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten ekliptikas plan, eller det større legeme ''B'''s ækvatorplan, og ''D'' er baneplanet for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte knudelinje (vist med en grøn streg på denne illustration).
Se Excentricitet (matematik) og Periapsisargument
Plutos måner
Billede af dværgplanet-systemet. Plutos lysstyrke er på billedet dæmpet i forhold til månerne. Dværgplaneten Pluto har pr.
Se Excentricitet (matematik) og Plutos måner
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Excentricitet (matematik) og Solsystemet
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Excentricitet (matematik) og Triton (måne)
Uranus' måner
Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.
Se Excentricitet (matematik) og Uranus' måner
(15760) 1992 QB1
kredløb om Solen (blåt) og de fire ydre planeters kredsløb (rødt). (15760) 1992 QB1 er en småplanet i vort solsystem.
Se Excentricitet (matematik) og (15760) 1992 QB1
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
Se Excentricitet (matematik) og (433) Eros
1I/ʻOumuamua
ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.
Se Excentricitet (matematik) og 1I/ʻOumuamua