Hurtigere adgang end browser!
55 relationer: Aleksander Wolszczan, Alfa Centauri, Astrobiologi, Barycentrum, Biosignatur, Borgervidenskab, Brahe (exoplanet), Brun dværg, Carbon, CFBDSIR 2149-0403, Den beboelige zone, Didier Queloz, Dværgplanet, European Extremely Large Telescope, Fermis paradoks, Gaskæmpe, GJ 1214 b, Gliese 581, Gliese 581 c, Gliese 581 e, Gliese 581 g, Gliese 876 d, Hav, Hydrosfære, Interstellar rejse, James Peebles, James Webb Space Telescope, Kepler-186f, Kepler-22b, Kepler-452b, Kepler-rumteleskopet, Keplers love, Klippeplanet, Livszone, Michel Mayor, Moldoveanu, OGLE-2005-BLG-390Lb, Perihel og aphel, Planet, Planetsystemer, Proxima Centauri, Proxima Centauri b, PSO J318.5-22, Pulsar, Resonans (fysik), Retrograd, Sid Meier's Alpha Centauri, Stjernenavne, Thüringer Landessternwarte Tautenburg, Transiting Exoplanet Survey Satellite, ..., Udenjordisk liv, Vandverden, WASP-33, Yoko Tsuno, 2005. Expand indeks (5 mere) »
Aleksander Wolszczan
Alexander Wolszczan (født 29. april 1946 i Szczecinek i Polen) er astronom og opdagede i 1990 planeterne, der kredser om pulsaren PSR B1257+12.
Ny!!: Exoplanet og Aleksander Wolszczan · Se mere »
Alfa Centauri
Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.
Ny!!: Exoplanet og Alfa Centauri · Se mere »
Astrobiologi
Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.
Ny!!: Exoplanet og Astrobiologi · Se mere »
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Ny!!: Exoplanet og Barycentrum · Se mere »
Biosignatur
En biosignatur er et stof eller et fænomen, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv.
Ny!!: Exoplanet og Biosignatur · Se mere »
Borgervidenskab
I USA tælles der sommerfugle Borgervidenskab, medborgerforskning eller citizen science er inddragelse af borgere og frivillige i forskning og forvaltning.
Ny!!: Exoplanet og Borgervidenskab · Se mere »
Brahe (exoplanet)
Brahe eller 55 Cancri c (forkortet 55 Cnc-c) er en af fem exoplaneter, der er fundet kredsende om hovedstjernen 55 Cancri A i dobbeltstjernesystemet 55 Cancri, ca.
Ny!!: Exoplanet og Brahe (exoplanet) · Se mere »
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Ny!!: Exoplanet og Brun dværg · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Exoplanet og Carbon · Se mere »
CFBDSIR 2149-0403
CFBDSIR 2149-0403 ses som den lille blege, blå prik i midten af billedet CFBDSIR 2149-0403 (fuld betegnelse: CFBDSIR J214947.2-040308.9) er en fri planet og sandsynligvis (87 % sikkert) del af AB Doradus-gruppen, hvilket er udledt af dens position og egenbevægelse.
Ny!!: Exoplanet og CFBDSIR 2149-0403 · Se mere »
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Ny!!: Exoplanet og Den beboelige zone · Se mere »
Didier Queloz
Didier Patrick Queloz FRS (født 23. februar 1966) er en schweizisk astronom.
Ny!!: Exoplanet og Didier Queloz · Se mere »
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Ny!!: Exoplanet og Dværgplanet · Se mere »
European Extremely Large Telescope
European Extremely Large Telescope (E-ELT) bliver det indtil nu største teleskop på Jorden, og er under opførrelse på bjerget Cerro Armazones i Atacamaørkenen i Chile i en højde på 3.060 moh. Byggeriet påbegyndtes d. 27.
Ny!!: Exoplanet og European Extremely Large Telescope · Se mere »
Fermis paradoks
En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.
Ny!!: Exoplanet og Fermis paradoks · Se mere »
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Ny!!: Exoplanet og Gaskæmpe · Se mere »
GJ 1214 b
En kunstners forestilling af planeten som kredser rundt om GJ1214 GJ 1214b (også kaldet Gliese 1214 b) er en exoplanet, der kredser om stjernen Gliese 1214, der befinder sig 42 lysår fra vort solsystem i stjernebilledet Ophiuchus.
Ny!!: Exoplanet og GJ 1214 b · Se mere »
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Ny!!: Exoplanet og Gliese 581 · Se mere »
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Ny!!: Exoplanet og Gliese 581 c · Se mere »
Gliese 581 e
Gliese 581 e er en exoplanet der kredser om den røde dværgstjerne, Gliese 581, som er ca.
Ny!!: Exoplanet og Gliese 581 e · Se mere »
Gliese 581 g
Sammenligning med Jordens kredsløb i Solsystemet og "Gliese 581 g"s kredsløb om dværgstjernen "Gliese 581" Gliese 581 g var tidligere en formodet planet i kredsløb om stjernen Gliese 581, der befinder sig 20,5 lysår fra Jorden i stjernebilledet Vægten.
Ny!!: Exoplanet og Gliese 581 g · Se mere »
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Ny!!: Exoplanet og Gliese 876 d · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Exoplanet og Hav · Se mere »
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Ny!!: Exoplanet og Hydrosfære · Se mere »
Interstellar rejse
En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.
Ny!!: Exoplanet og Interstellar rejse · Se mere »
James Peebles
Phillip James Edwin Peebles OM FRS (født 25. april 1935) er en canadisk-amerikansk astrofysiker, astronom og teoretisk kosmolog, der er Albert Einstein Professor of Science, Emeritus, på Princeton University.
Ny!!: Exoplanet og James Peebles · Se mere »
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Ny!!: Exoplanet og James Webb Space Telescope · Se mere »
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Ny!!: Exoplanet og Kepler-186f · Se mere »
Kepler-22b
En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.
Ny!!: Exoplanet og Kepler-22b · Se mere »
Kepler-452b
Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.
Ny!!: Exoplanet og Kepler-452b · Se mere »
Kepler-rumteleskopet
Tegning af Keplerteleskopet. Kepler-rumteleskopet er et NASA-rumteleskop og -fotometer, som i perioden 2009-18 bl.a blev anvendt til at lede efter exoplaneter, som ligner vor egen jord, med særlig fokus på dem, som ligger i en livsbetingende afstand fra moderstjernen (beboelig zone).
Ny!!: Exoplanet og Kepler-rumteleskopet · Se mere »
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Ny!!: Exoplanet og Keplers love · Se mere »
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Ny!!: Exoplanet og Klippeplanet · Se mere »
Livszone
Livszone er et udtryk, der mest bruges i geografien sideløbende med klimazone og plantebælte.
Ny!!: Exoplanet og Livszone · Se mere »
Michel Mayor
Michel Gustave Édouard Mayor født 12. januar 1942) er en schweizisk astrofysiker og professor emeritus på Université de Genève afdeling for astronomi. Han gik formelt på pension i 2007, men er fortsat aktiv som forsker på Geneveobservatoriet. Han modtog halvdelen af nobelprisen i fysik i 2019 sammen med Didier Queloz mens Jim Peebles fik den anden halvdel, i 2010 modtog han Victor Ambartsumian International Prize og i 2015 fik han Kyoto Prize. Sammen med Didier Queloz opdagede han i 1995 51 Pegasi b, der var den første exoplanet, der kredser om en sollignende stjerne, 51 Pegasi, hvilket gav dem nobelprisen i fysik i 2019. I forbindelse med opdagelsen udtalte Mayor at mennesket aldrig vil emmigrere til denne type exoplaneter, da de er "alt, alt for langt væk.... hundrede millioner dage med vores nuværende teknologi". Mayor har en kandidatgrad i fysik fra Université de Lausanne (1966) og en ph.d. i astronomi fra Geneveobservatoriet (1971). Han var forsker på Institute of Astronomy på University of Cambridge i 1971. Efterfølgende tilbragte han sabbatsemestre på European Southern Observatory (ESO) i det nordlige Chile og på Institute for Astronomy på University of Hawaii system.
Ny!!: Exoplanet og Michel Mayor · Se mere »
Moldoveanu
Moldoveanu (udtalt), på 2.544 moh., er den højeste bjergtop i Rumænien.
Ny!!: Exoplanet og Moldoveanu · Se mere »
OGLE-2005-BLG-390Lb
OGLE-2005-BLG-390Lb er en extrasolar planet også kaldet en exoplanet, der kredser om stjernen OGLE-2005-BLG-390L i stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle ca.
Ny!!: Exoplanet og OGLE-2005-BLG-390Lb · Se mere »
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede. Perihel og aphel er betegnelser for to særlige positioner i et himmellegemes elliptiske bane omkring Solen.
Ny!!: Exoplanet og Perihel og aphel · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Exoplanet og Planet · Se mere »
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Ny!!: Exoplanet og Planetsystemer · Se mere »
Proxima Centauri
Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.
Ny!!: Exoplanet og Proxima Centauri · Se mere »
Proxima Centauri b
Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.
Ny!!: Exoplanet og Proxima Centauri b · Se mere »
PSO J318.5-22
PSO J318.5-22 er et ekstrasolart objekt og planetkandidat, der ikke ser ud til at være i omløb om en stjerne.
Ny!!: Exoplanet og PSO J318.5-22 · Se mere »
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Exoplanet og Pulsar · Se mere »
Resonans (fysik)
Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).
Ny!!: Exoplanet og Resonans (fysik) · Se mere »
Retrograd
Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.
Ny!!: Exoplanet og Retrograd · Se mere »
Sid Meier's Alpha Centauri
Sid Meier's Alpha Centauri (undertiden forkortet SMAC eller bare Alpha Centauri) er et 4X turbaseret strategispil skabt af Brian Reynolds og Sid Meier på Firaxis Games i 1999.
Ny!!: Exoplanet og Sid Meier's Alpha Centauri · Se mere »
Stjernenavne
Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.
Ny!!: Exoplanet og Stjernenavne · Se mere »
Thüringer Landessternwarte Tautenburg
Karl-Schwarzschild-Observatorium der Thüringer Landessternwarte Thüringer Landessternwarte (TLS) Karl Schwarzschild-Observatorium er et observatorium der har eksisteret siden 1960 som et institut under Deutschen Akademie der Wissenschaften zu Berlin, og ligger i nærheden af den lille by Tautenburg (10 kilometer nordøst for Jena), i Saale-Holzland-Kreis, i den tyske delstat Thüringen.
Ny!!: Exoplanet og Thüringer Landessternwarte Tautenburg · Se mere »
Transiting Exoplanet Survey Satellite
TESS inden opsendelsen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) er et rumobservatorium, der indgår i NASA's Explorers program, der leder efter exoplaneter ved hjælp af transitmetoden i et område, der er 400 gange større end det område, der blev dækket af Kepler-rumteleskopet.
Ny!!: Exoplanet og Transiting Exoplanet Survey Satellite · Se mere »
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Ny!!: Exoplanet og Udenjordisk liv · Se mere »
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Ny!!: Exoplanet og Vandverden · Se mere »
WASP-33
WASP-33 (også kendt som HD 15082) er en stjerne der befinder sig 378 lysår fra Jorden i den samme konstellation som Andromedagalaksen.
Ny!!: Exoplanet og WASP-33 · Se mere »
Yoko Tsuno
Yoko Tsuno er en belgisk tegneserie-heltinde skabt af Roger Leloup.
Ny!!: Exoplanet og Yoko Tsuno · Se mere »
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
Ny!!: Exoplanet og 2005 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Eksoplanet, Ekstrasolar planet, Exo-planet, Extrasolar planet, Fremmed planet, Fremmede planeter.
