Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Eyvind Skaldaspillir

Indeks Eyvind Skaldaspillir

Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).

Indholdsfortegnelse

  1. 19 relationer: Alstahaug, Brage, Harald Hårfager, Hákonarmál, Håkon jarl, Hålogaland, Hermod, Ja, vi elsker dette landet, Kenning, Norge, Olav Tryggvason, Rolf Krake, Rugiere, Samer, Skjaldekunst, Tjøtta, Torbjørn Hornkløve, Ulvhild, Valkyrie.

Alstahaug

De syv SøstreAlstahaug er en kommune i Nordland fylke i Norge.

Se Eyvind Skaldaspillir og Alstahaug

Brage

Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.

Se Eyvind Skaldaspillir og Brage

Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Se Eyvind Skaldaspillir og Harald Hårfager

Hákonarmál

Hákonarmál er et skjaldekvad som skjalden Eyvind Skaldaspillir digtede.

Se Eyvind Skaldaspillir og Hákonarmál

Håkon jarl

Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.

Se Eyvind Skaldaspillir og Håkon jarl

Hålogaland

Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.

Se Eyvind Skaldaspillir og Hålogaland

Hermod

Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.

Se Eyvind Skaldaspillir og Hermod

Ja, vi elsker dette landet

Ja, vi elsker dette landet er en norsk patriotisk sang, der blev skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) mellem 1859 og 1866.

Se Eyvind Skaldaspillir og Ja, vi elsker dette landet

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Eyvind Skaldaspillir og Kenning

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Eyvind Skaldaspillir og Norge

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se Eyvind Skaldaspillir og Olav Tryggvason

Rolf Krake

Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.

Se Eyvind Skaldaspillir og Rolf Krake

Rugiere

Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.

Se Eyvind Skaldaspillir og Rugiere

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Se Eyvind Skaldaspillir og Samer

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Se Eyvind Skaldaspillir og Skjaldekunst

Tjøtta

Tjøtta Det gamle handelssted på Tjøtta Tjøtta (af norrønt Þjótta, «den tykkeste del af låret» med henvisning til øyens visuelle form) er en ø i Alstahaug kommune i Nordland fylke i Norge.

Se Eyvind Skaldaspillir og Tjøtta

Torbjørn Hornkløve

Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.

Se Eyvind Skaldaspillir og Torbjørn Hornkløve

Ulvhild

Ulvhild Håkonsdatter (ca. 1095-1148) var dronning af Svitjod (Sverige) i 1100-tallet, som var stærkt involveret i nordisk stormagtspolitik, blandt andet blev det påstået, at hun var giftmorder og en viljestærk intrigemager.

Se Eyvind Skaldaspillir og Ulvhild

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Eyvind Skaldaspillir og Valkyrie

Også kendt som Eyvindr skáldaspillir, Øyvind Skaldespiller.