Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fagrskinna

Indeks Fagrskinna

''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.

Indholdsfortegnelse

  1. 23 relationer: Ágrip af Nóregskonungasögum, Bjarmaland, Bue Digre, Den legendariske saga om Olav den Hellige, Eyvind Skaldaspillir, Gunhild Kongemor, Harald Hårfager, Håkon Jarls saga, Heimskringla, Københavns brand 1728, Kongesaga, Magnus Barfod, Olav Kyrre, Olav Tryggvasons saga, Slaget ved Hjörungavágr, Slaget ved Niså, Slaget ved Svold, Tindr Hallkelsson, Torbjørn Hornkløve, Tormod Kark, Valkyrie, Vellekla, Vladimir 1. af Kijev.

Ágrip af Nóregskonungasögum

''Ágrip'' AM 325 II 4to, folio 5v fra Arnamagnæanske Samling. Ágrip af Nóregskonungasögum eller Ágrip er en kongesaga fra Norge.

Se Fagrskinna og Ágrip af Nóregskonungasögum

Bjarmaland

Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.

Se Fagrskinna og Bjarmaland

Bue Digre

Gerhard Munthe. Bue Digre (Norrønt Búi digri) var en legendarisk kriger, og måske også en historisk figur, som deltog på dansk side i slaget ved Hjørungavåg.

Se Fagrskinna og Bue Digre

Den legendariske saga om Olav den Hellige

Gerhard Munthe fra 1899. Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en af kongesagaerne, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den Hellige fra 1000-tallet.

Se Fagrskinna og Den legendariske saga om Olav den Hellige

Eyvind Skaldaspillir

Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).

Se Fagrskinna og Eyvind Skaldaspillir

Gunhild Kongemor

''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.

Se Fagrskinna og Gunhild Kongemor

Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Se Fagrskinna og Harald Hårfager

Håkon Jarls saga

Snorre Sturlason som tegneren Christian Krohg forestillede sig ham. Illustration til Heimskringla, 1899. Håkon jarl, illustration til Heimskringla af Christian Krohg, 1899 Håkon jarls saga er den sjette af kongesagaerne i Snorre Sturlasons Heimskringla, efter Ynglingesagaen, Halvdan Svartes saga, Harald Hårfagres saga, Håkon den godes saga og Eirikssønnenes saga.

Se Fagrskinna og Håkon Jarls saga

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Se Fagrskinna og Heimskringla

Københavns brand 1728

Kort af Joachim Hassing over København 1728 med de brændte bygninger markeret med gult. Nord er nedad til venstre, jf den røde kompasrose. Københavns brand 1728 var den største brand i Københavns historie.

Se Fagrskinna og Københavns brand 1728

Kongesaga

Gerhard Munthe (1914). En kongesaga er en norrøn saga, der tjener som en konges biografi.

Se Fagrskinna og Kongesaga

Magnus Barfod

Magnus Barfod eller Magnus 3.

Se Fagrskinna og Magnus Barfod

Olav Kyrre

Olav Kyrres saga. Olav 3.

Se Fagrskinna og Olav Kyrre

Olav Tryggvasons saga

Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.

Se Fagrskinna og Olav Tryggvasons saga

Slaget ved Hjörungavágr

Slaget ved Hjörungavägr eller Slaget ved Hjørungavåg er et semilegendarisk søslag, der foregik i slutningen af 900-tallet mellem ladejarlerne og en invaderende dansk flåde, der blev ledet af de sagnomspundne jomsvikinger.

Se Fagrskinna og Slaget ved Hjörungavágr

Slaget ved Niså

Slaget ved Niså var et søslag mellem danske styrker under ledelse af Svend Estridsen og en norsk flåde under ledelse af Harald Hårderåde i 1062.

Se Fagrskinna og Slaget ved Niså

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Se Fagrskinna og Slaget ved Svold

Tindr Hallkelsson

Tindr var tilstede ved slaget i Hjørungavåg og digtede om det kort efter. Tindr Hallkelsson (ca. 950 – 1015) var en af Hakon Jarls islandske skjalde.

Se Fagrskinna og Tindr Hallkelsson

Torbjørn Hornkløve

Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.

Se Fagrskinna og Torbjørn Hornkløve

Tormod Kark

Kark dræber Håkon Jarl. Illustration af Christian Krohg til den illustrerede 1899-udgave af ''Heimskringla'', ''Snorres kongesagaer''. Tormod Kark (i Fagrskinna kaldes han Skofte Kark; født ca. 935; død ca. 995. Trondheim.no. Hentet 9/6-2016) var ifølge Snorres saga om Olav Tryggvason en af jarl Håkon Sigurdssons trælle.

Se Fagrskinna og Tormod Kark

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Fagrskinna og Valkyrie

Vellekla

Vellekla (norrønt "mangel på guld""" i Store norske leksikon.) er en delvist bevaret drapa, der blev nedskrevet i slutningen af 900-tallet af den islandske skjald Einarr Helgason.

Se Fagrskinna og Vellekla

Vladimir 1. af Kijev

Vladimir Svjatoslavitj (Володимѣръ Свѧтославичь, Volodiměrъ Svętoslavičь; norrønt Valdamarr gamli; født ca. 958, død 15. juli 1015), også kaldet Vladimir den Hellige var fyrste af Novgorod og storfyrste af Kijev og regent i Kijevriget fra 980 til 1015 som Vladimir 1.

Se Fagrskinna og Vladimir 1. af Kijev