Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fase (stof)

Indeks Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Indholdsfortegnelse

  1. 76 relationer: Aerogel, Aggregattilstand, Areal, Atmosfærisk støv, Bølge, Beholder, Big Bang, Bor (grundstof), Bose–Einstein-kondensat (netværksteori), Cetylalkohol, Curietemperaturen, Deposition, Eddikesyreanhydrid, Elektrisk kontakt, Ethan, Fase, Faseskift, Fast form, Faststoffysik, Fermionisk kondensat, Flydende form, Flydende krystal, Fonon, Form, Gas, Gnist, Grænseflade (stof), Halvlederkomponent, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Heterogen katalyse, Idealgas, Ising-modellen, Katalysator (kemi), Kenneth G. Wilson, Komplekst system, Kondenserede stoffers fysik, Kondensering, Kryosfære, Kvasipartikel, Ladet partikel, Lene Hau, Lys, Lysdiodelampe, Mária Telkes, Metallisk hydrogen, Metanhydrat, Natriumfluorid, Nuvistor, Ole G. Mouritsen, Omskifter, ... Expand indeks (26 mere) »

Aerogel

Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.

Se Fase (stof) og Aerogel

Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Se Fase (stof) og Aggregattilstand

Areal

former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i.

Se Fase (stof) og Areal

Atmosfærisk støv

Dette diagram viser størrelsesfordelingen i mikrometer af forskellige typer af atmosfærisk støv. Diagrammet viser også de forskellige ophav og former for atmosfærisk støv. Atmosfærisk støv eller atmosfæriske partikler (engelsk particulate matter og heraf den også på dansk afledte forkortelse PM) er små stykker af faststof eller flydende stof opblandet i jordens atmosfæres luft.

Se Fase (stof) og Atmosfærisk støv

Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Se Fase (stof) og Bølge

Beholder

En beholder eller tank er en genstand, som bliver anvendt til at opbevare eller transportere forskellige former for stoffer eller genstande i. Ordet tank kommer fra Indien.

Se Fase (stof) og Beholder

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Fase (stof) og Big Bang

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Se Fase (stof) og Bor (grundstof)

Bose–Einstein-kondensat (netværksteori)

Bose–Einstein kondensat i netværk er en faseovergang der observeres i komplekse netværk og kan beskrives af Bianconi–Barabási modellen.

Se Fase (stof) og Bose–Einstein-kondensat (netværksteori)

Cetylalkohol

Cetylalkohol, også kendt som 1-hexadecanol og palmityl alkohol, er en fedtalkohol med den kemiske formel CH3(CH2)15OH.

Se Fase (stof) og Cetylalkohol

Curietemperaturen

Curietemperaturen (også kaldet Curiepunktet, og i fysik ofte betegnet TC) betegner den kritiske temperatur hvor et givet metal mister sit permanente magnetisme, og erstattes af induceret magnetisme.

Se Fase (stof) og Curietemperaturen

Deposition

Resultatet af deposition af vanddamp fra luften på græs; rimfrost. Deposition eller desublimation er en faseovergang direkte fra gas til fast form uden en mellemliggende væskefase.

Se Fase (stof) og Deposition

Eddikesyreanhydrid

--> |- | R-sætninger |,, |- | S-sætninger |,,, |- | Flammepunkt | 54 °C |- | RTECS | AK1925000 |- egenskaber | ''n'', εr, etc.

Se Fase (stof) og Eddikesyreanhydrid

Elektrisk kontakt

Billede elektriske kontakter. Fra venstre: 2 stk DIP-switches (kontakter). Enkeltpolet kontakt. En elektrisk kontakt er et komponent som kan tænde eller slukke en enhed.

Se Fase (stof) og Elektrisk kontakt

Ethan

Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.

Se Fase (stof) og Ethan

Fase

Fase har flere betydninger.

Se Fase (stof) og Fase

Faseskift

Faseskift har flere betydninger.

Se Fase (stof) og Faseskift

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Fase (stof) og Fast form

Faststoffysik

Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.

Se Fase (stof) og Faststoffysik

Fermionisk kondensat

Ferminionisk kondensat er en stoffase, som er opdaget i 2003 af fysikere fra University of Colorado.

Se Fase (stof) og Fermionisk kondensat

Flydende form

Flydende form er den 2.

Se Fase (stof) og Flydende form

Flydende krystal

Schlieren tekstur af flydende krystal nematisk fase. Flydende krystaller er et kemisk stof, som udviser en stoffase med egenskaber mellem konventionel flydende form (væske) og fast form (her krystal).

Se Fase (stof) og Flydende krystal

Fonon

Normal modes af vibrationer som udbreder sig gennem et krystal. Bevægelses amplituden er blevet overdrevet for at lette opfattelsen af den; i et virkeligt krystal er bevægelsen typisk meget mindre end gitterafstanden. Indenfor fysik er en fonon en kollektiv eksitation i en periodisk, elastisk arrangement af atomer eller molekyler i kondenseret stof, såsom faststof og nogle væsker.

Se Fase (stof) og Fonon

Form

Form har flere betydninger.

Se Fase (stof) og Form

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Fase (stof) og Gas

Gnist

Gnister fra et bål. En gnist er et lokaliseret meget varmt område som f.eks.

Se Fase (stof) og Gnist

Grænseflade (stof)

En grænseflade (også overflade) er den grænse, der skabes når to forskellige faser mødes.

Se Fase (stof) og Grænseflade (stof)

Halvlederkomponent

husets hulning. Et integreret kredsløb hvis indpakning er brækket af så man kan se selve halvledermikrochippen på under 1*1 mm med bonding-ledninger nedenfor chippen. Halvlederkomponenter er elektroniske komponenter som benytter elektroniske egenskaber af halvledermaterialer – for det meste silicium.

Se Fase (stof) og Halvlederkomponent

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Fase (stof) og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Heterogen katalyse

Hydrogenering af ethen på en fast overflade. I kemi er heterogen katalyse en form for katalyse, hvor katalysatorens fase er anderledes end for reaktanterne.

Se Fase (stof) og Heterogen katalyse

Idealgas

En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.

Se Fase (stof) og Idealgas

Ising-modellen

domæner, hvor alle spins peger i samme retning. Isingmodellen er en matematisk model, der anvendes i fysik til beskrivelse af ferromagnetisme i statistisk mekanik.

Se Fase (stof) og Ising-modellen

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Fase (stof) og Katalysator (kemi)

Kenneth G. Wilson

Kenneth Geddes "Ken" Wilson (født 8. juni 1936, død 15. juni 2013) var en amerikansk teoretisk fysiker og pioner inden for brug af computere til brug for forskning i partikelfysik.

Se Fase (stof) og Kenneth G. Wilson

Komplekst system

0-14-016734-X Et komplekst system er et system, der består af mange interagerende dele.

Se Fase (stof) og Komplekst system

Kondenserede stoffers fysik

Kondenserede stoffers fysik (også kaldet fysik af kondenserede stoffer eller faststoffysik; engelsk: condensed matter physics) er studiet af fysiske stoffer, hvilket inkluderer alle materialer.

Se Fase (stof) og Kondenserede stoffers fysik

Kondensering

Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.

Se Fase (stof) og Kondensering

Kryosfære

Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.

Se Fase (stof) og Kryosfære

Kvasipartikel

I fysik; kvantemekanik er kvasipartikler og mangepartikelsystem eksitationer (som er tæt relateret) et emergent fænomen som opstår, når et mikroskopisk kompliceret system såsom et faststof opfører sig som om det indeholder forskellige (fiktive) svagt interagerende partikler i det frie rum.

Se Fase (stof) og Kvasipartikel

Ladet partikel

Indenfor fysik er en elektrisk ladet partikel - kort ladet partikel en partikel med en elektrisk ladning.

Se Fase (stof) og Ladet partikel

Lene Hau

Lene Vestergaard Hau (født 13. november 1959) er en dansk forsker, med Ph.d. fra fysikstudiet på Aarhus Universitet.

Se Fase (stof) og Lene Hau

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Fase (stof) og Lys

Lysdiodelampe

Et sortiment af lysdiodepærer som blev gjort kommercielt tilgængelige fra 2010 til erstatning af glødepærer. De viste lamper er blot eksempler – ikke anbefalinger.Julebelysning med lysdioder i Viborg, 2010. En lysdiodelampe, lysdiodepære, LED-lampe, LED-pære, diodepære eller diodelampe er en elektrisk lampe, som anvender en faststof lyskilde af lysdiode-chips.

Se Fase (stof) og Lysdiodelampe

Mária Telkes

Mária Telkes (12. december 1900 – 2. december 1995) var en ungarsk-amerikansk biofysiker og opfinder, der arbejdede med solenergiteknologier.

Se Fase (stof) og Mária Telkes

Metallisk hydrogen

De fire gasplaneter i Solsystemet. Omkring kernen findes der angiveligt metallisk hydrogen. Metallisk hydrogen er en degenereret fase, hvor hydrogen er elektrisk ledende og har andre metalliske egenskaber som høj refleksionsevne.

Se Fase (stof) og Metallisk hydrogen

Metanhydrat

"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey.

Se Fase (stof) og Metanhydrat

Natriumfluorid

Natriumfluorid er en uorganisk kemisk forbindelse mellem natrium og fluor med den kemiske formel NaF. Et farveløst faststof og en kilde til fluorid-ionet i diverse anvendelser.

Se Fase (stof) og Natriumfluorid

Nuvistor

RCA 6DS4 "Nuvistor" triode vakuum elektronrør, ca. 20 mm høj og 11 mm i diameter. Nuvistor med U.S. mønt til sammenligning. tilledninger. Uden yderskal (venstre) og komplet (højre). USSR, 1970'erne. Nuvistorer i sokler i en forforstærker (Ampex Mark 10).

Se Fase (stof) og Nuvistor

Ole G. Mouritsen

Ole G. Mouritsen (født 4. maj 1950) er en dansk professor ved Københavns Universitet og var tidligere professor i fysik ved Syddansk Universitet i Odense.

Se Fase (stof) og Ole G. Mouritsen

Omskifter

Billede af elektriske omskiftere. Fra venstre: Enkeltpolet vippeomskifter. Enpolet mikroswitch. Printmontérbar enkeltpolet omskifter. Enkeltpolet omskifter med mange positioner. 4-polet omskifter. En elektrisk omskifter er en komponent, som kan skifte en elektrisk forbindelse fra én elektrisk pol mellem 2 eller flere mulige elektriske forbindelser.

Se Fase (stof) og Omskifter

Overfladevidenskab

adsorbanter en supramolekylær kæde med egenskaber som en organisk halvleder. Kæderne er adsorberet på grafit. Overfladevidenskab er studiet af fænomener, der finder sted på grænsefladen mellem to faser.

Se Fase (stof) og Overfladevidenskab

Paul Ehrenfest

Paul Ehrenfest (født 18. januar 1880, død 25. september 1933) var en østrigsk fysiker og matematiker, som fik hollandsk statsborgerskab 24. marts 1922.

Se Fase (stof) og Paul Ehrenfest

Per Bak

Per Bak (født 8. december 1948, død 16. oktober 2002) var en dansk teoretisk fysiker, der i 1987 var medforfatter på en videnskabelig artikel, der introducerede begrebet selvorganiseret kritikalitet.

Se Fase (stof) og Per Bak

Peter Madsen (opfinder)

Peter Langkjær Madsen (født 12. januar 1971), også kaldet Raket-Madsen, er en dansk autodidakt forhenværende opfinder, ubåds- og raketbygger.

Se Fase (stof) og Peter Madsen (opfinder)

Propan

Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.

Se Fase (stof) og Propan

Skilletragt

En skilletragt i brug. I dette tilfælde er den øverste væske farvet gul, og man kan således nemt se grænsen mellem de to væsker En skilletragt bruges i kemilaboratorier til at adskille to ublandbare væsker fra hinanden.

Se Fase (stof) og Skilletragt

Smeltevarme

Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.

Se Fase (stof) og Smeltevarme

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Fase (stof) og Solen

Specifik varmeledningsevne

I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.

Se Fase (stof) og Specifik varmeledningsevne

Sublimation (faseovergang)

Simpelt sublimationsapparat. '''1''' Kølevand ind '''2''' Kølevand ud '''3''' Vacuum/gas line '''4''' Sublimationskammer '''5''' Sublimeret stof '''6''' Startmateriale '''7''' Opvarmning Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase.

Se Fase (stof) og Sublimation (faseovergang)

Superkritisk kuldioxid

Superkritisk kuldioxid eller superkritisk CO2 er et flydende stadie af kuldioxid, hvor der er ved eller over sin kritiske temperatur og kritiske tryk.

Se Fase (stof) og Superkritisk kuldioxid

Switch-mode-strømforsyning

Switch-mode-strømforsyning, Switch-mode-spændingsforsyning, switch-mode-forsyning, switching-mode power supply, switched-mode power supply, switched power supply eller kort SMPS er en spændingsforsyning eller strømforsyning – en elektronisk kredsløbstype, som anvendes til at omforme elektrisk energi mellem 2 elektriske kilder/belastninger (begge veje), med en høj virkningsgrad.

Se Fase (stof) og Switch-mode-strømforsyning

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Fase (stof) og Temperatur

Termisk energi

Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.

Se Fase (stof) og Termisk energi

Termodynamisk kredsproces

En termodynamisk kredsproces er en serie af termodynamiske processer, som sender et termodynamisk system tilbage til dets starttilstand.

Se Fase (stof) og Termodynamisk kredsproces

Tokamak

Tokamak’ens magnetfelter og strømme. Der er her vist de toroidale (donut-formede) felter og de spoler (blå), som danner dem. Plasma-strømmen er vist (rød) og det poloidale felt, som inducerer strømmen - og det resulterende snoede felt, når disse lægges sammen.

Se Fase (stof) og Tokamak

Transistor

Nutidige silicium-baserede transistorer i forskellige huse; fra venstre mod højre: TO-92, TO-18, TO-5/TO-39, TO-220 og TO-202. "TO" står for ''transistor outline''. Ældre germanium-baserede punkt-kontakt transistorer mest med typenumre, der starter med OC.

Se Fase (stof) og Transistor

Trefasegrænse

En tredobbelt fasegrænse (TPB) er en geometrisk klasse af fasegrænse og placeringen af kontakt mellem tre forskellige faser.

Se Fase (stof) og Trefasegrænse

Tripelpunkt

Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.

Se Fase (stof) og Tripelpunkt

Vakuum isolerede fordamper

Tegning som viser funktion af VIE system. Foto af a VIE system på Hillerød Hospital En vakuum isoleret fordamper (VIE) er en form for trykbeholder, der tillader oplagring af kryogene væsker inklusiv oxygen, nitrogen og argon i industrielle processer og til medicinske anvendelser.

Se Fase (stof) og Vakuum isolerede fordamper

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Fase (stof) og Vand

Vandkøling

Køletårn og vanddampsudslip fra et kernekraftværk. Vandkøling er en metode til at fjerne varme fra komponenter og industriudstyr.

Se Fase (stof) og Vandkøling

Varmekapacitet

Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.

Se Fase (stof) og Varmekapacitet

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Fase (stof) og Væske

XY-modellen

XY-modellen på et to-dimensionelt gitter. Farveskalaen angiver spinnnenes vinkel. XY-modellen er en relativt simpel model, der kan beskrive magnetisme i et material.

Se Fase (stof) og XY-modellen

Yttriumoxid

Yttriumoxid, også kendt som yttria, er.

Se Fase (stof) og Yttriumoxid

Også kendt som Fasediagram, Faseovergang, Faseændring, Faseændringer, Faststof, Stoffase, Stoffaser.

, Overfladevidenskab, Paul Ehrenfest, Per Bak, Peter Madsen (opfinder), Propan, Skilletragt, Smeltevarme, Solen, Specifik varmeledningsevne, Sublimation (faseovergang), Superkritisk kuldioxid, Switch-mode-strømforsyning, Temperatur, Termisk energi, Termodynamisk kredsproces, Tokamak, Transistor, Trefasegrænse, Tripelpunkt, Vakuum isolerede fordamper, Vand, Vandkøling, Varmekapacitet, Væske, XY-modellen, Yttriumoxid.