Indholdsfortegnelse
34 relationer: Cauchyfølge, Dag saa lang, Den gyldne spiral, Det gyldne snit, Edouard Lucas, Fibonacci, Gyldent rektangel, Haskell (programmeringssprog), Heltalsfølge, Leonardo da Pisa, Matematikkens historie, Optimering (datalogi), Pascals trekant, Reciprokke Fibonacci-konstant, Rekursion, Scheme, Steinway & Sons, Systemdigtning, Tal, 1 (tal), 1000 (tal), 12 (tal), 13 (tal), 144 (tal), 2 (tal), 21 (tal), 3 (tal), 34 (tal), 35 (tal), 5 (tal), 55 (tal), 8 (tal), 89 (tal), 9 (tal).
Cauchyfølge
En Cauchyfølge af punkter, (''x''''n''), er vist med blåt. Hvis rummet der indeholder følgen er ''fuldstændigt'', vil det indeholde følgens "destination"; med andre ord findes følgens grænseværdi.
Se Fibonacci-tal og Cauchyfølge
Dag saa lang
Dag saa lang (Dag så lang) er en roman ved Albert Dam (1880-1972) udgivet på H. Hagerups Forlag i 1954.
Se Fibonacci-tal og Dag saa lang
Den gyldne spiral
Approksimation og en sand gylden spiral: Den grønne spiral er lavet med kvarte cirkeltangenter som den inderste del af kvadratet, mens den røde spiral er den gyldne spiral, der er en særlig type af logaritmisk spiral. Overlappende steder er indikeret med gul. Forholdet mellem længderne af siden på et stort kvadrat og det næste mindre kvadrat er det gyldne snit.
Se Fibonacci-tal og Den gyldne spiral
Det gyldne snit
Det gyldne snit på et liniestykke Det gyldne snit handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største.
Se Fibonacci-tal og Det gyldne snit
Edouard Lucas
Edouard Lucas (4. april 1842 – 3. oktober 1891) var en fransk matematiker.
Se Fibonacci-tal og Edouard Lucas
Fibonacci
Wikipedia har flere artikler om Fibonacci.
Gyldent rektangel
Et gyldent rektangel sammensat af det blå og det røde. Hvis det blå rektangel fjernes vil det røde være et nyt gyldent rektangel. Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1: φ (dvs., 1: 1,618...). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.
Se Fibonacci-tal og Gyldent rektangel
Haskell (programmeringssprog)
Haskell er navnet på et rent funktionsprogrammeringssprog med en ikke-striks ("doven") semantik og stærke, statiske typer.
Se Fibonacci-tal og Haskell (programmeringssprog)
Heltalsfølge
En heltalsfølge er inden for matematik en talfølge bestående af heltal.
Se Fibonacci-tal og Heltalsfølge
Leonardo da Pisa
Leonardo da Pisa (eller Leonardo Pisano også kendt som Fibonacci, forkortet form af Filius Bonacci, Lat. søn af Bonacci) (ca. 1175 – 1250) var en italiensk matematiker, som især var kendt for som den første at have beskrevet Fibonacci-tallene.
Se Fibonacci-tal og Leonardo da Pisa
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Fibonacci-tal og Matematikkens historie
Optimering (datalogi)
Inden for datalogi er optimering at ændre et stykke software eller en algoritme for at effektivisere visse parametre.
Se Fibonacci-tal og Optimering (datalogi)
Pascals trekant
Hvert nummer i en sekskant er summen af de to sekskanter lige over den. Pascals trekant er et geometrisk arrangement indenfor matematikken.
Se Fibonacci-tal og Pascals trekant
Reciprokke Fibonacci-konstant
Den reciprokke Fibonacci-konstant, eller ψ, er defineret som summen af de reciprokke værdier af Fibonacci-tallene: Da forholdet mellem to på hinanden følgende led, \frac, nærmer sig den reciprokke værdi af det gyldne snit, \frac\varphi.
Se Fibonacci-tal og Reciprokke Fibonacci-konstant
Rekursion
En rekursion betegner noget, der refererer til sig selv.
Scheme
Scheme er et funktionsorienteret programmeringssprog og er en af de to mest populære dialekter af Lisp, hvor Common Lisp er den anden.
Steinway & Sons
Steinway & Sons, også kendt som Steinway, (udtale: ˈstaɪnweɪ) er en amerikansk-tysk flygel- og klavervirksomhed, grundlagt 5. marts 1853 på Manhattan i New York City af tyskeren Heinrich Engelhard Steinweg (senere kendt som Henry E. Steinway).
Se Fibonacci-tal og Steinway & Sons
Systemdigtning
Systemdigtning er et litterært begreb, der betegner en tekst eller et værk, der er styret af et givent formelt system.
Se Fibonacci-tal og Systemdigtning
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
1 (tal)
1 (en eller et) er.
1000 (tal)
1000 (tusind) er.
Se Fibonacci-tal og 1000 (tal)
12 (tal)
12 (tolv) er.
13 (tal)
13 (tretten) er.
144 (tal)
144 (Ethundredeogfireogfyrre) er.
2 (tal)
2 (to) er.
21 (tal)
21 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 20 og efterfølges af 22.
3 (tal)
3 (tre) er.
34 (tal)
34 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 33 og efterfølges af 35.
35 (tal)
35 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 34 og efterfølges af 36.
5 (tal)
5 (Fem) er.
55 (tal)
55 (femoghalvtreds, på checks også femtifem) er det naturlige tal som kommer efter 54 og efterfølges af 56.
8 (tal)
8 (otte) er.
89 (tal)
89 (niogfirs, på checks også ottini) er det naturlige tal som kommer efter 88 og efterfølges af 90.
9 (tal)
9 (ni) er.
Også kendt som Fibonacci tal, Fibonacci-talrækken, Fibonaccis tal, Fibonaccital, Fibonaccitalrækken.