Indholdsfortegnelse
6 relationer: De unerede kirker, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Helligånden, Kristendom, Ortodokse kirke, Pavens primat.
De unerede kirker
De unerede kirker (også kaldet de græsk-katolske kirker eller uniatskirkerne) er en fællesbetegnelse for en række østlige kristne kirker, der har indgået union med den den romersk-katolske kirke.
Se Filioque og De unerede kirker
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Filioque og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Helligånden
Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Se Filioque og Ortodokse kirke
Pavens primat
Pavens primat er et ekklesiologisk doktrin, der inden for den romerskkatolske kirke beskriver den respekt og autoritet, som kræves af biskopperne og deres undergivne.