Hurtigere adgang end browser!
73 relationer: Alfahenfald, Atomkraftværk, Atomnummer, Bil, Brændstof, Brintpille, Christian Gerthsen, Civilization, Edward Teller, Energi, Energitæthed, Ernest Rutherford, Fat Man, Fermium, Fissilt materiale, Fission (flertydig), Fusionsenergi, Fusor, Gadolinium, Gammaglimt, Henfaldskæde, Herbert L. Anderson, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Holmium, Ida Noddack, John Archibald Wheeler, John Cockcroft, Kædereaktion, Kemisk reaktion, Kernefusion, Kernefysik, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekraft, Kernereaktion, Kernereaktor, Kernevåben, Kernevåbenteknologi, Kosmisk strålespallation, Kraftværk, Kritisk masse, Krypton, Lise Meitner, Lithium, Manhattan Project, Masseødelæggelsesvåben, Mile, Neutron, Neutron-moderator, Nuklear kædereaktion, Palladium, ..., Plutonium, Plutonium-239, Promethium, Radioaktivt affald, Radionuklid, RDS-1, Rutherfordium, Seaborg Technologies, Seaborgium, Syntetisk grundstof, Tågekammer, Technetium, Teknologi, Termonukleare våben, Thorium, Trinitytesten, Uran-235, Uran-238, Werner Heisenberg, Xenon, Xenonisotoper, 1942, 1958. Expand indeks (23 mere) »
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Ny!!: Fission og Alfahenfald · Se mere »
Atomkraftværk
Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.
Ny!!: Fission og Atomkraftværk · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Fission og Atomnummer · Se mere »
Bil
En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.
Ny!!: Fission og Bil · Se mere »
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Ny!!: Fission og Brændstof · Se mere »
Brintpille
En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen.
Ny!!: Fission og Brintpille · Se mere »
Christian Gerthsen
Christian Jørgen Gerthsen (21. November 1894 i Hørup – 8. December 1956 i Karlsruhe, Tyskland) var en dansk-tysk fysiker, mest kendt som forfatter af lærebogen Gerthsen Physik.
Ny!!: Fission og Christian Gerthsen · Se mere »
Civilization
De 14 herskere fra venstre og ned: Abraham Lincoln (USA), Montezuma (Azteker), Alexander den Store (Grækenland), "Mahatma" Gandhi (Indien), Hammurabi (Babylon), Mao Tse Tung (Kina), Djengis Khan (Mongoliet), Frederik den Store (Tyskland), Ramses II (Ægypten), Elizabeth I (England), Napoleon Bonaparte (Frankrig), Julius Cæsar (Rom), Joseph Stalin (Rusland), Shaka (Zululand) Civilization er et computerspil lavet af Sid Meier for spilproducenten Microprose i 1991.
Ny!!: Fission og Civilization · Se mere »
Edward Teller
Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.
Ny!!: Fission og Edward Teller · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Fission og Energi · Se mere »
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Ny!!: Fission og Energitæthed · Se mere »
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Ny!!: Fission og Ernest Rutherford · Se mere »
Fat Man
En "Fat Man"-model fra efterkrigstiden. Fat Man var navnet på den atombombe, der blev kastet over Nagasaki, Japan af USA den 9. august 1945.
Ny!!: Fission og Fat Man · Se mere »
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Ny!!: Fission og Fermium · Se mere »
Fissilt materiale
Spaltbart eller fissilt materiale er materiale som har de egenskaber, der kræves for at opretholde en nuklear kædereaktion.
Ny!!: Fission og Fissilt materiale · Se mere »
Fission (flertydig)
Fission bruges om noget, der adskilles.
Ny!!: Fission og Fission (flertydig) · Se mere »
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Ny!!: Fission og Fusionsenergi · Se mere »
Fusor
En hjemmelavet fusor. En fusor er et apparat, som anvender et elektrisk felt til at opvarme ioner til kernefusion betingelser.
Ny!!: Fission og Fusor · Se mere »
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Ny!!: Fission og Gadolinium · Se mere »
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Ny!!: Fission og Gammaglimt · Se mere »
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Ny!!: Fission og Henfaldskæde · Se mere »
Herbert L. Anderson
Herbert Lawrence Anderson (født 24. maj 1914, død 16. juli 1988) var en amerikansk atomfysiker, som bidrog til Manhattan-projektet.
Ny!!: Fission og Herbert L. Anderson · Se mere »
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Ny!!: Fission og Hertzsprung-Russell-diagrammet · Se mere »
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Ny!!: Fission og Holmium · Se mere »
Ida Noddack
Ida Noddack (født Ida Tacke 25. februar 1896, død 24. september 1978) var en tysk kemiker og fysiker, som i 1934 nævnte kernefission som en mulig konsekvens af at beskyde urankerner med neutroner.
Ny!!: Fission og Ida Noddack · Se mere »
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Ny!!: Fission og John Archibald Wheeler · Se mere »
John Cockcroft
Sir John Douglas Cockcroft, OM KCB CBE FRS (født 27. maj 1897, død 18. september 1967) var en britisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1951 sammen med Ernest Walton for at spalte atomkernen.
Ny!!: Fission og John Cockcroft · Se mere »
Kædereaktion
En kædereaktion er en serie hændelser der sker efter hinanden, fordi en hændelse har skabt de direkte betingelser for den næste reaktion.
Ny!!: Fission og Kædereaktion · Se mere »
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Ny!!: Fission og Kemisk reaktion · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Fission og Kernefusion · Se mere »
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Ny!!: Fission og Kernefysik · Se mere »
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Ny!!: Fission og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Fission og Kernekraft · Se mere »
Kernereaktion
En kernereaktion er en process hvor atomkerner støder sammen, hvilket kan omdanne grundstoffer, eller en process hvor en atomkerne henfalder.
Ny!!: Fission og Kernereaktion · Se mere »
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Ny!!: Fission og Kernereaktor · Se mere »
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Ny!!: Fission og Kernevåben · Se mere »
Kernevåbenteknologi
De første kernefysiske våben blev, på trods af at de var store, tunge og ineffektive, den grundlæggende teknologi i alle fremtidige våben. Her er det ''The gadget'' der forberedes til den første prøvesprængning: Trinitytesten. Kernevåbenteknologi er fysiske, kemiske og tekniske ordninger som gør at en fysik-pakke af kernefysiske våben detonerer.
Ny!!: Fission og Kernevåbenteknologi · Se mere »
Kosmisk strålespallation
Kosmisk strålespallation er en form for naturligt forekommende kernefission og nukleosyntese.
Ny!!: Fission og Kosmisk strålespallation · Se mere »
Kraftværk
Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder.
Ny!!: Fission og Kraftværk · Se mere »
Kritisk masse
Den kritiske masse for et fissilt materiale, er den masse af materialet, der er påkrævet for, at en fission kan opretholde sig selv.
Ny!!: Fission og Kritisk masse · Se mere »
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ny!!: Fission og Krypton · Se mere »
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Ny!!: Fission og Lise Meitner · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Fission og Lithium · Se mere »
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Ny!!: Fission og Manhattan Project · Se mere »
Masseødelæggelsesvåben
Radioaktivt, biologisk og kemisk faresymbol Begrebet masseødelæggelsesvåben bruges som en betegnelse for ikke-konventionelle våben, der har evnen til at medføre store, ukontrollerbare tab.
Ny!!: Fission og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »
Mile
Mile kan have flere betydninger.
Ny!!: Fission og Mile · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Fission og Neutron · Se mere »
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Ny!!: Fission og Neutron-moderator · Se mere »
Nuklear kædereaktion
Illustration af en simplificeret uran-235 nuklear kædereaktion. Hvad der ikke vises på illustrationen er at neutronerne skal bremses ned af en neutron-moderator så uran-235 kan indfange dem og fortsætte kædereaktionen. En nuklear kædereaktion er i kernefysik en række kernespaltninger hvor hver spaltning sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller vokser hurtigt.
Ny!!: Fission og Nuklear kædereaktion · Se mere »
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Ny!!: Fission og Palladium · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Fission og Plutonium · Se mere »
Plutonium-239
Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.
Ny!!: Fission og Plutonium-239 · Se mere »
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Ny!!: Fission og Promethium · Se mere »
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Ny!!: Fission og Radioaktivt affald · Se mere »
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Ny!!: Fission og Radionuklid · Se mere »
RDS-1
РДС-1, RDS-1 (amerikansk betegnelse Joe-1) var den første sovjetiske prøvesprængning af et kernevåben.
Ny!!: Fission og RDS-1 · Se mere »
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Ny!!: Fission og Rutherfordium · Se mere »
Seaborg Technologies
Seaborg Technologies er en dansk privat startup, som udvikler mindre saltreaktorer, der baserer sig på smeltet salt.
Ny!!: Fission og Seaborg Technologies · Se mere »
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Ny!!: Fission og Seaborgium · Se mere »
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Ny!!: Fission og Syntetisk grundstof · Se mere »
Tågekammer
Video af et tågekammer i funktion Et tågekammer er et instrument inden for fysikken, der synliggør atomare partiklers bevægelser.
Ny!!: Fission og Tågekammer · Se mere »
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Ny!!: Fission og Technetium · Se mere »
Teknologi
Teknologi er det område, som anvender videnskab til at løse problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje.
Ny!!: Fission og Teknologi · Se mere »
Termonukleare våben
De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion. Et termonukleart våben er et kernevåben, der bruger energien fra en primær kernefissionsreaktion til at komprimere og antænde en sekundær kernefusionsreaktion.
Ny!!: Fission og Termonukleare våben · Se mere »
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Ny!!: Fission og Thorium · Se mere »
Trinitytesten
Trinity 0,025 sekund efter detonationen. Trinitytesten var verdens første test af et kernevåben.
Ny!!: Fission og Trinitytesten · Se mere »
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Ny!!: Fission og Uran-235 · Se mere »
Uran-238
Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.
Ny!!: Fission og Uran-238 · Se mere »
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
Ny!!: Fission og Werner Heisenberg · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Fission og Xenon · Se mere »
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
Ny!!: Fission og Xenonisotoper · Se mere »
1942
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1942 (tal).
Ny!!: Fission og 1942 · Se mere »
1958
Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.
Ny!!: Fission og 1958 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Atomspaltning, Fision, Fission (fysik), Kernefission, Kernefysisk fission, Kernespaltning.
