Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Flydende form

Indeks Flydende form

Flydende form er den 2.

Indholdsfortegnelse

  1. 19 relationer: Atmosfærisk støv, Bølge, Blotter (trækpapir), Fase (stof), Fast form, Flydende krystal, Fordampningsvarme, Gas, Kogepunkt, Kondensering, Kviksølv, Ladet partikel, Oganesson, Parts per million, Plasma, Rayleigh-spredning, Smeltepunkt, Smeltning, Væske.

Atmosfærisk støv

Dette diagram viser størrelsesfordelingen i mikrometer af forskellige typer af atmosfærisk støv. Diagrammet viser også de forskellige ophav og former for atmosfærisk støv. Atmosfærisk støv eller atmosfæriske partikler (engelsk particulate matter og heraf den også på dansk afledte forkortelse PM) er små stykker af faststof eller flydende stof opblandet i jordens atmosfæres luft.

Se Flydende form og Atmosfærisk støv

Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Se Flydende form og Bølge

Blotter (trækpapir)

Størrelsesforhold på '''blotters''' og en almindelig tændstik. De kan forekomme større. Blotter Trækpapir også kaldet blotters eller frimærker, er en højabsorberende type papir eller andet materiale.

Se Flydende form og Blotter (trækpapir)

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Flydende form og Fase (stof)

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Flydende form og Fast form

Flydende krystal

Schlieren tekstur af flydende krystal nematisk fase. Flydende krystaller er et kemisk stof, som udviser en stoffase med egenskaber mellem konventionel flydende form (væske) og fast form (her krystal).

Se Flydende form og Flydende krystal

Fordampningsvarme

Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.

Se Flydende form og Fordampningsvarme

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Flydende form og Gas

Kogepunkt

Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.

Se Flydende form og Kogepunkt

Kondensering

Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.

Se Flydende form og Kondensering

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Se Flydende form og Kviksølv

Ladet partikel

Indenfor fysik er en elektrisk ladet partikel - kort ladet partikel en partikel med en elektrisk ladning.

Se Flydende form og Ladet partikel

Oganesson

Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.

Se Flydende form og Oganesson

Parts per million

Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.

Se Flydende form og Parts per million

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Flydende form og Plasma

Rayleigh-spredning

Rayleigh-spredning giver de karakteristiske farver på himlen ved solopgang og solnedgang Rayleigh-spredning, opkaldt efter Baron Rayleigh, er den form for spredning af lys som skabes af partikler der er mindre end lysets bølgelængde: Sådanne partikler spreder blåt og violet lys mere end rødt og gult, fordi blåt lys har kortere bølgelængde end rødt lys.

Se Flydende form og Rayleigh-spredning

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Se Flydende form og Smeltepunkt

Smeltning

Smeltning af isterninger. Smeltning er den proces, der gør, at et stof i fast form smelter og bliver flydende.

Se Flydende form og Smeltning

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Flydende form og Væske

Også kendt som Flydende stof, Væskeform.