Indholdsfortegnelse
33 relationer: Contio, Cursus honorum, Den romerske erobring af Britannien, Domenico Monegario, Folkeforsamlingen (Rom), Folketribun, Forbundsfællekrigen, Forum Romanum, Gaius Marius, Giovanni 1. Participazio, Graccherne, Gracchernes reformbevægelse, Juba 1., Julian (kejser), Lucius Appulejus Saturninus, Magistrat, Marcus Vipsanius Agrippa, Optimater, Paolo Lucio Anafesto, Plebejer, Plinius den yngre, Popularer, Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio, Publius Licinius Crassus, Quintus Asconius Pedianus, Quintus Caecilius Metellus Numidicus, Romerske republik, Romerske republiks forfatning, Sallust, Santa Maria Maggiore, Veto, 133 f.Kr., 44 f.Kr..
Contio
Contio (latin, opr. "coventio", af "convenire", komme sammen) var en forsamling, især af folket, men også af hæren, sammenkaldt for at påhøre noget.
Cursus honorum
Cursus honorum (lat.) betyder ærefuldt embede.
Se Folketribun og Cursus honorum
Den romerske erobring af Britannien
Den romerske erobring af Storbritannien. Den romerske erobring af Storbritannien var en gradvis proces, der begyndte i år 43 under kejser Claudius, hvis general Aulus Plautius tjente som den første guvernør over Romersk Britannien (Britannia).
Se Folketribun og Den romerske erobring af Britannien
Domenico Monegario
Domenico Monegario var den 6.
Se Folketribun og Domenico Monegario
Folkeforsamlingen (Rom)
Forum Romanum med Palatinerhøjen i baggrunden. I det Nordøstlige hjørne afholdtes Folkeforsamlingerne Folkeforsamlingerne var den lovgivende og juridiske magt i den romerske republik.
Se Folketribun og Folkeforsamlingen (Rom)
Folketribun
Folketribun var et embede i den romerske republik.
Forbundsfællekrigen
Kort over den romerske konføderation i 100 f.v.t. inden udbruddet af Forbundsfællekrigen. De romerske besiddelser er makeret med grønt, de latinske besiddelser med mørkerødt og socii med lyserødt. Forbundsfællekrigen (91 f.Kr. – 88 f.Kr.) var en krig mellem Rom og dens overvejende latinske allierede byer mod et forbund af overvejende italiske byer, der har opsagt deres forbundspagt med Rom og i stedet har dannet en ny stat med navnet Italia (oskisk: Vitellu).
Se Folketribun og Forbundsfællekrigen
Forum Romanum
Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.
Se Folketribun og Forum Romanum
Gaius Marius
Gaius Marius Gaius Marius (157 f.Kr. – 13. januar 86 f.Kr.) var romersk general og konsul.
Se Folketribun og Gaius Marius
Giovanni 1. Participazio
Giovanni 1.
Se Folketribun og Giovanni 1. Participazio
Graccherne
Graccherne (latin: Gracchi) var en af de mest betydningsfulde slægter i den Romerske republik.
Gracchernes reformbevægelse
''Graccherne'', statue af Eugene Guillaume, der viser de to brødre, der gav navn til reformbevægelsen. Gracchernes reformbevægelse, betegner en politisk kamp om de lavere klassers indflydelse og fordelingen af statens jord i Romerriget mellem 133 og 121 f.v.t. Bevægelsen blev ledet af de to brødre Tiberius og Gajus Sempronius Gracchus, der begge benyttede folketribunembedet som platform for deres reformforsøg.
Se Folketribun og Gracchernes reformbevægelse
Juba 1.
Byste af Juba den 1. Juba I (85 f.Kr.-46 f.Kr.) var konge i den romerske lydstat Numidien fra 60 f.Kr. til sin død.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Folketribun og Julian (kejser)
Lucius Appulejus Saturninus
Lucius Appulejus Saturninus (født ca. 138 f.Kr., død 100 f.Kr.) var en romersk folketribun og demagog, der var allieret med Gaius Marius, og som i 100 f.Kr. forsøgte at omstyrte republikken.
Se Folketribun og Lucius Appulejus Saturninus
Magistrat
Magistrat (fra lat. magistratus) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i et magistratsstyre.
Marcus Vipsanius Agrippa
Buste af general Agrippa i Louvre i Paris (her en afstøbning). Marcus Vipsanius Agrippa (født 63 f.Kr., død 12 f.Kr.) var en romersk konsul, statsmand, general og arkitekt.
Se Folketribun og Marcus Vipsanius Agrippa
Optimater
Optimater (af optimas (lat. De bedste mænd)) var en politisk gruppering i den Romerske republik i det 1. århundrede f.Kr., der søgte at opnå deres politisk mål gennem Senatet.
Paolo Lucio Anafesto
Paoluccio eller Paolo Lucio Anafesto (Anafestus Paulucius eller Paulicius) var angiveligt den første doge i Venedig.
Se Folketribun og Paolo Lucio Anafesto
Plebejer
Plebejer (latin: plebejus) var den almindelige borger i Romerriget.
Plinius den yngre
Plinius den yngre (Gaius Plinius Caecilius Secundus, også kaldet Plinius Minor; ca. 62-113 e.Kr.) var en romersk politiker og forfatter.
Se Folketribun og Plinius den yngre
Popularer
Popularer var en politisk gruppering i den Romerske republik i det 1.
Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio
Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio (ca. 183-132 f.Kr.) var en romersk politiker af den indflydelsesrige Scipio-familie.
Se Folketribun og Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio
Publius Licinius Crassus
Publius Licinius Crassus var navnet på flere romere i den Romerske republik, heraf nogle få med cognomen Dives.
Se Folketribun og Publius Licinius Crassus
Quintus Asconius Pedianus
url-status.
Se Folketribun og Quintus Asconius Pedianus
Quintus Caecilius Metellus Numidicus
Quintus Caecilius Metellus, senere med agnomen Numidicus (d. 91 f.Kr.) var en romersk politiker, der var konsul i 109 f.Kr., censor i 102 f.Kr. og som var patron for Gaius Marius.
Se Folketribun og Quintus Caecilius Metellus Numidicus
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Folketribun og Romerske republik
Romerske republiks forfatning
Den romerske republiks forfatning omfattede et sæt af retningslinjer og principper, der primært blev videreført ved hjælp af præcedens.
Se Folketribun og Romerske republiks forfatning
Sallust
Sallust (Gaius Sallustius Crispus) (født 86 f.Kr., død 34 f.Kr.) var en romersk historiker, der er en af hovedkilderne til det 1.
Santa Maria Maggiore
Santa Maria Maggiore i Rom, set forfra Santa Maria Maggiore - bagfacaden. Pontifikalalteret Santa Maria Maggiore ("Den store Mariakirke", også kaldet Basilica Liberiana) er en basilika i Rom.
Se Folketribun og Santa Maria Maggiore
Veto
Veto (latin: "jeg forbyder") er et udtryk for den ret, som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har til at forhindre en given beslutning.
133 f.Kr.
----.
44 f.Kr.
----.
Også kendt som Tribun.