Hurtigere adgang end browser!
111 relationer: Alessandro Moreschi, Allehelgensaften, Alrune, Amulet, Asetro, Æver, Åndehus, Bækhesten, Birkebeinerne, Bissekors, Blå Jungfrun Nationalpark, Briller, Chrétien de Troyes, COVID-19, Dørtærskel, Dievturība, Dobbeltgænger, Draugen, Elverfolk, Engel, Enningdalsälven, Fastelavn, Fiktiv person, Forbrand, Forklædning, Forn Siðr, Fosterhinde, Fredag, Frigg, Futanari, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Gillekop, Gloso, Gnom, Goblin, Golem, Gravelsmø, Harlekin, Heks, Heksesabbat, Hel (Lokes datter), Helhest, Helligkilde, Herakles, Hermes, Himmelbrev, Hirohito, Huldre, Hyldemor (skytsånd), ..., Jacta est alea, Jambe, Jætte, Johan Sebastian Welhaven, Jordstråling (pseudovidenskab), Jul, Julebuk, Julemærke (folketro), Kirkeklokke, Kludeeg, Knarkvogn, Konkylie, Kraken, Luciadag, Lyderhorn, Mads Lidegaard, Magi, Mahjong, Midsommer, Nøkken, Nekromantik, Nils Blommér, Nis Puk, Nordisk folklore, Nordisk mytologi, Norrland, Orfeus, Overtro, Peter Stubbe, Petter Dass, Pontius Pilatus, Raklev Sogn, Rokkestenen, Sanktelmsild, Sølv, Søndagsbarn, Søslange, Selvmord, Skåltegn, Skifting, Slattenpatten, Sort magi, Sorte skole, Tordensten, Trold, Trolderi, Trylleformel, Ufo, Ulvetimen, Undine, Valdemar den Unge, Valdemar Sejr, Varulv, Værslev Sogn, Vætte, Vættelys, Vejrvarsel, Vertumnus, Vievand, Vindum Kirke, 5. februar. Expand indeks (61 mere) »
Alessandro Moreschi
Korsangere. Moreschi til venstre. Alessandro Moreschi (11. november 1858 i landsbyen Monte Compatri - 21. april 1922) var en italiensk kastratsanger i bel canto-traditionen.
Ny!!: Folketro og Alessandro Moreschi · Se mere »
Allehelgensaften
Allehelgensaften markeres ofte med levende lys på gravsteder. Foto af allehelgensaften på en kirkegård i Polen. AllehelgensaftenPå dansk.
Ny!!: Folketro og Allehelgensaften · Se mere »
Alrune
Alrune (Mandragora) er en lille planteslægt, som er udbredt i middelhavsområdet.
Ny!!: Folketro og Alrune · Se mere »
Amulet
En gammel egyptisk amulet af dværgguden Bes i den permanente samling i Børnenes Museum i Indianapolis. En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke.
Ny!!: Folketro og Amulet · Se mere »
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Ny!!: Folketro og Asetro · Se mere »
Æver
Æver er betegnelsen for et lille dyr i dansk folketro.
Ny!!: Folketro og Æver · Se mere »
Åndehus
Åndehuse (''phi ban'') i Nordthailand Åndehus (Spirit House, san phra phum, Thai: ศาลพระภูมิ, eller blot phi ban, der betyder "spøgelse(s) hus" på jævn Lao-Isaan-dialekt, som omkring halvdelen af thaierne taler, samme betydning som "ånd(e) hus", Thai: ผีบ้าน; Khmer: rean tevoda, "place for the tevoda-spirit", hus-ånden/ånderne, eller pteah phum, "house for the spirit of the land", land-ånden/ånderne) er en helligdom til et steds beskyttende ånder.
Ny!!: Folketro og Åndehus · Se mere »
Bækhesten
"Gutt på hvit hest" af Theodor Kittelsen Bækhesten eller Bäckahästen (fra svensk: bäckhästen) er et mytologisk dyr i nordisk folklore og skånsk folketro, svarende til nøkken, blot i hesteform.
Ny!!: Folketro og Bækhesten · Se mere »
Birkebeinerne
Birkebeinerne (norrønt: birkibainar), oprindeligt et spottenavn på den oprørsflok i Norge, som i 1174 sluttede sig til Øystein Møyla, og i 1177 led nederlag på slaget på Re (ved Tønsberg), hvor Øystein blev dræbt af en bonde efter slaget.
Ny!!: Folketro og Birkebeinerne · Se mere »
Bissekors
Bissekors er betegnelsen for en bestemt magisk formular, som i dansk folkeoverlevering kan anvendes til at gøre køer rolige, således at de ikke kan bisse.
Ny!!: Folketro og Bissekors · Se mere »
Blå Jungfrun Nationalpark
Blå Jungfrun en nationalpark midt i den nordlige del af Kalmarsund i Oskarshamns kommun, Kalmar län.
Ny!!: Folketro og Blå Jungfrun Nationalpark · Se mere »
Briller
Moderne briller. Moderne briller. Briller er betegnelsen for et synsforbedrende redskab.
Ny!!: Folketro og Briller · Se mere »
Chrétien de Troyes
Chrétien de Troyes (1135?–1185? eller 1160–1191) var forfatter af fem versromaner om kong Arthur og hans riddere.
Ny!!: Folketro og Chrétien de Troyes · Se mere »
COVID-19
COVID-19 (et akronym for coronavirus disease 2019), Citat: "..."We now have a name for the disease and it's Covid-19," WHO chief Tedros Adhanom Ghebreyesus told reporters in Geneva...The virus itself has been designated SARS-CoV-2 by the International Committee on Taxonomy of Viruses..." også kendt som 2019-nCoV acute respiratory disease (2019-nCoV ARD), og novel coronavirus pneumonia (NCP), er en viral luftvejsinfektion forårsaget af SARS-CoV-2.
Ny!!: Folketro og COVID-19 · Se mere »
Dørtærskel
Dør med dørtærskel i Flesbergs kyrka. Dørtærsklen (eller dørtrinnet) er et lavt trin i en døråbning i hele dennes bredde og udgør normalt anslag for underkanten af døren.
Ny!!: Folketro og Dørtærskel · Se mere »
Dievturība
Dievturība (gudsanhænge) er en nyhedensk religiøs bevægelse, som hævder at være den moderne genopstandelse af den oprindelige lettiske folketro, fra før kristianiseringen af de baltiske stammefolk i det 13.
Ny!!: Folketro og Dievturība · Se mere »
Dobbeltgænger
Richard Mansfield i dobbeltrollen som både Dr. Jekyll og Mr. Hyde. En dobbeltgænger er et menneske, som til forveksling ligner en anden.
Ny!!: Folketro og Dobbeltgænger · Se mere »
Draugen
Eventyrtegneren Theodor Kittelsens ''Sjøtrollet'' fra 1887 viser en skabning, der minder om en draug. En draug var i norsk folketro en afdød, der enten boede i gravhøjen (norrønt haugbúi) eller forlod den for at hjemsøge de levende.
Ny!!: Folketro og Draugen · Se mere »
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Ny!!: Folketro og Elverfolk · Se mere »
Engel
Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.
Ny!!: Folketro og Engel · Se mere »
Enningdalsälven
Nasjonalbiblioteket Enningdalsälven er en ca.
Ny!!: Folketro og Enningdalsälven · Se mere »
Fastelavn
Udklædte børn slår katten af tønden, Danmark i 1937. Udklædte børn med raslebøsser. Danmark i 1930'erne. Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005. Karneval de Santa Cruz de Tenerife. Mardi Gras i New Orleans, USA. Karneval i Dunkerque, Frankrig. Karneval i Venedig, Italien. Fastelavn i Wolfach, Tyskland. Elferrat i Fastelavn, Tyskland. Sambaskoler i Rio de Janeiro. Karneval i Maaseik, Belgien. Fastelavn er en fest, der oprindeligt blev afholdt om aftenen inden kirkens faste, der begynder askeonsdag i den syvende uge før påskedag.
Ny!!: Folketro og Fastelavn · Se mere »
Fiktiv person
En fiktiv person eller figur er en person eller skabning, der ikke eksisterer i virkeligheden.
Ny!!: Folketro og Fiktiv person · Se mere »
Forbrand
Forbrand er en særlig form for varsel, der findes i dansk folketro.
Ny!!: Folketro og Forbrand · Se mere »
Forklædning
Den britiske forfatter og efterretningsofficer Paul Dukes i forskellige forklædninger. En forklædning er det at få nogen eller noget til at fremstå som noget andet end det er ved hjælp af udklædning, sminke, ændringer af frisure og andre ændringer af udseendet.
Ny!!: Folketro og Forklædning · Se mere »
Forn Siðr
Trossamfundets logo. Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark (i daglig tale blot Forn Siðr) er et dansk landsdækkende trossamfund for dyrkere af de nordiske guder og kræfter i den nordiske trosforestilling og folketro.
Ny!!: Folketro og Forn Siðr · Se mere »
Fosterhinde
En sejrsskjorte tørret som pergament og forsynet med en lang indskrift på latin og tysk. Forneden står med rød og gylden skrift: "Geschriben und Verferttiget durch mich (skrevet og forfærdiget af mig) Christopfer Direcksen zu Alburg. Denn 24. Augusti Anno Dominny 1576". En fosterhinde er den hinde, der omslutter og beskytter fosteret.
Ny!!: Folketro og Fosterhinde · Se mere »
Fredag
Frigg og Odin, illustration af Lorenz Frølich til ''Grimnismal'', 1895. Oversigt over navnet for "fredag" på europæiske sprog. Fredag er en ugedag og normalt en arbejdsdag.
Ny!!: Folketro og Fredag · Se mere »
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Ny!!: Folketro og Frigg · Se mere »
Futanari
er det japanske ord for hermafrodisme, som også bruges i bredere forstand for androgynitet.
Ny!!: Folketro og Futanari · Se mere »
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Ny!!: Folketro og Germansk religion · Se mere »
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Ny!!: Folketro og Germanske mytologiske væsner · Se mere »
Gillekop
Gillekop er en dansk stumfilm fra 1919, der er instrueret af August Blom efter manuskript af Carl Th. Dreyer.
Ny!!: Folketro og Gillekop · Se mere »
Gloso
Gloso tegnet af Oluf August Hermansen. Fra Ingvor Bondesen: ''Æventyrets Dyreverden'', København 1887 En gloso er et overnaturligt svin, som findes i dansk folketro.
Ny!!: Folketro og Gloso · Se mere »
Gnom
Gnom eller Gnome som regel en form for lille skabning, der findes flere af dem.
Ny!!: Folketro og Gnom · Se mere »
Goblin
Illustration af goblin. Gobliner (ental goblin) er fiktive væsner, der optræder i fantasy-litteratur, og som har oprindelse i europæisk folketro.
Ny!!: Folketro og Goblin · Se mere »
Golem
Vestfacaden af ''Altneu''-synagogen foran Pařížská-gaden, Prag. En illustration af en golem. En golem (af hebraisk gelem ((גלם).
Ny!!: Folketro og Golem · Se mere »
Gravelsmø
En gravelsmø er et kvindeligt væsen i dansk folketro.
Ny!!: Folketro og Gravelsmø · Se mere »
Harlekin
Harlekin i ''commedia dell’arte''. Harlekin og Pierrot. Maleri af Aleksandr Jakovlev (1887–1938). Harlekin (fra italiensk Arlecchino) er en af hovedpersonerne i klassisk commedia dell'arte med rødder i atellansk farce, opkaldt efter Atella ved Napoli og populær i Romerriget fra omkring 200 f.Kr.
Ny!!: Folketro og Harlekin · Se mere »
Heks
Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript ''Le champion des dames'' fra 1451. Heksebål i 1544. Heks (af fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag.
Ny!!: Folketro og Heks · Se mere »
Heksesabbat
Heksesabbat eller -messe tolket af Johann Jakob Wick (1522–1588). På tegningen er Djævelen placeret på en trone i en skov mens kvinder, mænd, dæmoner og smådjævle omgiver ham. Heksesabbat på Brocken, på tysk, dansk og norsk også kaldt Bloksbjerg. Illustration fra 1829 til Goethes drama om Faust. Heksesabbat var, ifølge europæisk folketro og katolsk tradition i middelalderen og senere, en fest eller samling af hekse, det vil sige troldkvinder og -mænd, der mødte Djævelen og hans dæmoner.
Ny!!: Folketro og Heksesabbat · Se mere »
Hel (Lokes datter)
''Hel'' (1889) af Johannes Gehrts, afbildet med sin hund Garm. Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde og datter af Loke og jættekvinden Angerboda.
Ny!!: Folketro og Hel (Lokes datter) · Se mere »
Helhest
Tegning af de tre-benede helhest Helhesten var ifølge folketro en kirkevare og spøgelsesagtig, trebenet hest, der varsler død, sygdom og ulykke.
Ny!!: Folketro og Helhest · Se mere »
Helligkilde
Folkeliv ved Kirsten Piils Kilde i slutningen af 1800-tallet. En helligkilde er en kilde, hvis vand folketroen antog havde helbredende virkning, når man drak det eller badede i det.
Ny!!: Folketro og Helligkilde · Se mere »
Herakles
12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.
Ny!!: Folketro og Herakles · Se mere »
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Ny!!: Folketro og Hermes · Se mere »
Himmelbrev
Himmelbrev i én af de klassiske former, idet det angiver at være overleveret til en mand ved navn Just af "en Guds Engel". Et engelsk himmelbrev fra 1700-tallet. Et himmelbrev er et trykt eller håndskrevet dokument, som i folketroen menes at have magiske kræfter.
Ny!!: Folketro og Himmelbrev · Se mere »
Hirohito
Hirohito (født 29. april 1901, død 7. januar 1989) var den 124.
Ny!!: Folketro og Hirohito · Se mere »
Huldre
''Huldra'', pennetegning af Theodor Kittelsen, 1892. En huldre i samtale med en tømmerhugger. Hun ligner en ung bondepige; men kohalen, der stikker ud under kjolen, afslører hende som huldre. Fra ''Svenska folksägner'', 1882. En huldre er et kønt udseende, overnaturligt kvindeligt væsen (men med hul ryg og kohale) som ejer kvæg, holder til i bjerge og høje, og prøver at lokke unge mænd til sig, især med spil og sang.
Ny!!: Folketro og Huldre · Se mere »
Hyldemor (skytsånd)
Hyldemor er hyldetræets skytsånd, i folketroen et overnaturligt kvindeligt væsen, der bor i eller under et hyldetræ.
Ny!!: Folketro og Hyldemor (skytsånd) · Se mere »
Jacta est alea
Jacta est alea er den danske version af det latinske Alea jacta est, der betyder terningen er kastet.
Ny!!: Folketro og Jacta est alea · Se mere »
Jambe
Arkhilokhos fra Paros, jambernes mester. En jambe (af græsk: ἴαμβος, iambos) er en versefod bestående af en tryklet efterfulgt af en tryktung stavelse, som i ordet "figur".
Ny!!: Folketro og Jambe · Se mere »
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ny!!: Folketro og Jætte · Se mere »
Johan Sebastian Welhaven
Johan Sebastian Welhaven ved Carl Peter Lehmann. Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (22. december 1807 i Bergen—21. oktober 1873 i Christiania) var en norsk digter.
Ny!!: Folketro og Johan Sebastian Welhaven · Se mere »
Jordstråling (pseudovidenskab)
Jordstråling er en term som oftest ikke refererer til en videnskabelig anerkendt fysisk effekt, men derimod et "andet strålingsfelt" som studeres indenfor det sværdefinerbare pseudovidenskab.
Ny!!: Folketro og Jordstråling (pseudovidenskab) · Se mere »
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Ny!!: Folketro og Jul · Se mere »
Julebuk
Julebuk som juletræspynt. Stor julebuk fra Sverige. En julebuk er (nu om dage) en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde bånd.
Ny!!: Folketro og Julebuk · Se mere »
Julemærke (folketro)
Julemærke var tidligere et hjælpemiddel til at forudsige vejret i det kommende år.
Ny!!: Folketro og Julemærke (folketro) · Se mere »
Kirkeklokke
'''Kirkeklokke''' fra Saleby i Västergötland, Sverige, med inskription fra 1228 i runer. En kirkeklokke er en stor klokke, der bruges i religiøs sammenhæng (særligt fra kristne kirker), fx ved gudstjenester, bryllupper, dåbshandlinger, begravelser o.l. eller for at angive et tidspunkt på dagen (solopgang og -nedgang).
Ny!!: Folketro og Kirkeklokke · Se mere »
Kludeeg
En kludeeg er et træ, som i folketroen er helligt og kan helbrede sygdom.
Ny!!: Folketro og Kludeeg · Se mere »
Knarkvogn
Knarkvogn er betegnelsen for et fænomen i dansk folketro.
Ny!!: Folketro og Knarkvogn · Se mere »
Konkylie
Formvariation hos konkylier. Ernst Haeckel, 1904. Skaller fra konkylier i familien Strombidae: til venstre nederst ''Laevistrombus turturella'', i midten øverst ''Lambis lambis'', til højre nederst ''Euprotomus aurisdianae''. Konkylier eller forgællesnegle har traditionelt været defineret som en underklasse af bløddyr, hvis videnskabelige navn var Prosobranchia.
Ny!!: Folketro og Konkylie · Se mere »
Kraken
Kraken. Kraken er et fabeldyr fra nordisk folketro i form af et kolossalt søuhyre eller en kæmpemæssig fisk, som fiskere angiveligt så langs kysterne af Norge, Island og Irland.
Ny!!: Folketro og Kraken · Se mere »
Luciadag
Luciaoptog på en dansk folkeskole. Luciadag på Koberg i Västergötland i 1848, Fritz von Dardel. Luciadag er den 13. december.
Ny!!: Folketro og Luciadag · Se mere »
Lyderhorn
Lyderhorn set fra vest, fra øen Sotra. Lyderhorn (396 moh.) er et af Bergens syv fjelde.
Ny!!: Folketro og Lyderhorn · Se mere »
Mads Lidegaard
Mads Vestergaard Lidegaard (født 17. juni 1925 i Kragelund, død 9. juli 2006) var en dansk teolog, højskolemand og forfatter til en lang række bøger om Grønland, folketro i Danmark samt om Hærvejen i Jylland.
Ny!!: Folketro og Mads Lidegaard · Se mere »
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Ny!!: Folketro og Magi · Se mere »
Mahjong
terninger også jetoner der kan bruges til at holde regnskab med stillingen. Brikkerne: Her kuløren "cirkler" fra 1 til 9. Kuløren "bambus" fra 1 til 9. Bemærk at 1'eren i denne kulør forestiller en fugl. Kuløren "skrifttegn" fra 1 til 9. Tre honnørbrikker kaldet rød, grøn og hvid drage. Honnørbrikker repræsenterende de fire vinde øst, syd, vest og nord. Særlige bonusbrikker (blomster og årstider) der anvendes i visse regelsæt. Før spillet starter, er brikkerne anbragt i en kvadratisk mur (som symboliserer Den Kinesiske Mur). En situation fra et igangværende spil. I den viste regelvariant ligger de afsmidte brikker hulter til bulter i midten. I andre regelsæt lægger hver spiller sine afsmid umiddelbart foran sig selv. Mahjong (eller májiàng (pinyin), flere andre stavemåder er almindelige) er et firpersonersspil af kinesisk oprindelse.
Ny!!: Folketro og Mahjong · Se mere »
Midsommer
Midsommer er en højtid, der fejres nær sommersolhverv, hovedsageligt i Nordeuropa.
Ny!!: Folketro og Midsommer · Se mere »
Nøkken
''Näcken'' af Ernst Josephson fra 1882. Nøkken er ifølge skandinavisk folketro et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil.
Ny!!: Folketro og Nøkken · Se mere »
Nekromantik
Samuels ånd, fremmanet af heksen i En-Dor. Nikolay Ge skildrer kong Saul i møde med heksen i En-Dor og Samuels ånd, 1857. Nekromantik eller nekromanti betyder "spådom fremsagt af døde" (af græsk νεκρός (nekrós), "død", og μαντεία (manteía) "spådom").
Ny!!: Folketro og Nekromantik · Se mere »
Nils Blommér
Nils Blommér, egentlig Nils Johan Olsson (født 12. juni 1816 i Blommeröd, Skåne, død 1. februar 1853 i Rom, Italien) var en svensk maler, bosat i Paris og Rom.
Ny!!: Folketro og Nils Blommér · Se mere »
Nis Puk
Tønning / Nordfrisland Nis Puk-statue i Nykirke Nis Puk (på dansk også Nis Pug og Nis Puge) er en figur i nordisk folketro.
Ny!!: Folketro og Nis Puk · Se mere »
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Ny!!: Folketro og Nordisk folklore · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Folketro og Nordisk mytologi · Se mere »
Norrland
Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.
Ny!!: Folketro og Norrland · Se mere »
Orfeus
Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.
Ny!!: Folketro og Orfeus · Se mere »
Overtro
Hestesko siges at bringe held - der er forskellige ideer om ophængningen. Det er gammel overtro, at et firkløver kan bringe held. Overtro er tro på magter og årsagssammenhænge, der falder udenfor videnskabens love, og mangler en fornuftig, "rationel" begrundelse.
Ny!!: Folketro og Overtro · Se mere »
Peter Stubbe
Peter Stubbes henrettelse. Kobberstik fra 1700-tallet af en angribende varulv. Illustration til teologen Johann Geiler von Kaysersbergshttps://www.encyclopedia.com/religion/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/geiler-von-kaysersberg-johannes Johann Geiler von Kaysersberg ''Die Emeis''. en prædikensamling om blandt andet heksekunster og folketro. Peter Stubbe (også stavet Peter Stumpp, Peter Stube, Pe(e)ter Stubbe, Peter Stübbe eller Peter Stumpf), født 1525, død 31.
Ny!!: Folketro og Peter Stubbe · Se mere »
Petter Dass
Bergen domkirke, hvor Petter Dass måtte møde til morgenandagt som elev ved Bergen katedralskole. Petter (Pettersen) Dass (ca. 1647 på Nord-Herøy, Helgeland - 18. september 1707) var en norsk teolog og digter.
Ny!!: Folketro og Petter Dass · Se mere »
Pontius Pilatus
Pontius Pilatus var romersk præfekt i Judæa og Samaria 26-36 e.Kr.
Ny!!: Folketro og Pontius Pilatus · Se mere »
Raklev Sogn
Raklev Sogn er et sogn i Kalundborg Provsti (Roskilde Stift).
Ny!!: Folketro og Raklev Sogn · Se mere »
Rokkestenen
Rokkestenen i Paradisbakkerne på Bornholm. Rokkestenen er en 35 ton tung vandreblok, der ligger i Paradisbakkerne på Bornholm.
Ny!!: Folketro og Rokkestenen · Se mere »
Sanktelmsild
Sanktelmsild på et skib til søs. Sanktelmsild (også kaldet corpo santo) er en lysende koronaudladning, der kan optræde i tordenvejr omkring høje punkter som fjelde, lynafledere, mastetoppe og antenner.
Ny!!: Folketro og Sanktelmsild · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Folketro og Sølv · Se mere »
Søndagsbarn
Et barn der er født på en søndag omtales ofte som et søndagsbarn.
Ny!!: Folketro og Søndagsbarn · Se mere »
Søslange
Søslange rapporteret af den norske biskop af Grønland, Hans Egede, i 1734. En søslange (lindorm, hesteål eller ålehest) er stort slange- eller dragelignende fabeldyr, der ifølge folketroen lever i en sø eller et hav; især om den meget omtalte Nessie i Loch Ness-søen i Skotland.
Ny!!: Folketro og Søslange · Se mere »
Selvmord
Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv.
Ny!!: Folketro og Selvmord · Se mere »
Skåltegn
Skåltegn fra Madsebakke på Bornholm. Skåltegn på ''Piper's Crag Stone'' i West Yorkshire. Skåltegn er runde fordybninger, 5–10 cm i diameter, hugget ind i sten og klippevægge, som regel i forbindelse med helleristninger.
Ny!!: Folketro og Skåltegn · Se mere »
Skifting
Djævelen bytter et spædbarn ud med en skifting. Udsnit af Martino di Bartolomeos ''Legenden om Sankt Stefan'' fra tidligt i 1400-tallet. En skifting eller bytting var i folketroen et troldebarn, der var ombyttet med et menneskebarn.
Ny!!: Folketro og Skifting · Se mere »
Slattenpatten
Slattenpatten eller Slattenlangpat er et kvindeligt væsen i dansk folketro, især knyttet til Suså.
Ny!!: Folketro og Slattenpatten · Se mere »
Sort magi
John Dee og Edward Kelley bruger et magisk cirkel ritual til at påberåbe sig en ånd på en Kirkegård Sort magi henvister traditionelt til brugen af overnaturlige kræfter eller magi til onde og egoistiske formål.
Ny!!: Folketro og Sort magi · Se mere »
Sorte skole
Skoleklasse i 1700-tallet. Den sorte skole er et populært udtryk for en undervisningsform, der hovedsagelig består af udenadslære, af læreremser indøvet med en streng og autoritær lærer og under brug af ris og ferle.
Ny!!: Folketro og Sorte skole · Se mere »
Tordensten
Tordensten En tordensten (forstenet søpindsvin) er en forstening af et søpindsvin.
Ny!!: Folketro og Tordensten · Se mere »
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Ny!!: Folketro og Trold · Se mere »
Trolderi
Trolderi er en dansk tegnefilmsserie på 26 afsnit, der blev lavet for DR1 i 1999.
Ny!!: Folketro og Trolderi · Se mere »
Trylleformel
Abracadabra eller abrakadabra er en trylleformel fra senantikken som stadig bruges af tryllekunstnere. Skrevet i den aftagende form som vist her, blev udtrykket tidligere benyttet for at feberen skulle forsvinde. Trylleformler og hekseformularer (på norsk og svensk trollformler) er magiske ord ("trylleord"), rituelle anvisninger eller episke beretninger til enten at kaste trolddom på eller værne mod sygdomsdæmoner og onde kræfter.
Ny!!: Folketro og Trylleformel · Se mere »
Ufo
Fotografi af en påstået ufo i New Jersey – billedet er taget den 31. juli 1952. En skulptur af en ufo i Tenjo i Colombia, en placering, der er spekuleret at være hyppigt besøgt af mange ufoer og forårsager mange uforklarlige aktiviteter at forekomme. En ufo (uofficielt også stavet UFO) eller uidentificeret flyvende objekt er en betegnelse for ethvert flyvende objekt, der ikke umiddelbart kan identificeres eller forklares.
Ny!!: Folketro og Ufo · Se mere »
Ulvetimen
Goya: ''Fornuftens søvn fremkalder uhyrer'' (1797-1798) Ulvetimen har to betydninger på dansk: Enten den sidste del af eftermiddagen, hvor forældre har travlt med at hente børn, købe ind, rydde op og lave mad - eller den sidste del af natten inden solopgang.
Ny!!: Folketro og Ulvetimen · Se mere »
Undine
John William Waterhouse, ''Undine'', 1872 En undine er kvindelig elementarånd, der menes at leve i vand; også kaldet nikse eller vandnymfe.
Ny!!: Folketro og Undine · Se mere »
Valdemar den Unge
Valdemar den Unge (1209-1231). Fra Det Kongelige Biblioteks kobberstikssamling. Kobberstik fra 1600-tallet. Valdemar den Unge (ca. 1209 – 28. november 1231) var dansk medkonge 1215-1231.
Ny!!: Folketro og Valdemar den Unge · Se mere »
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Ny!!: Folketro og Valdemar Sejr · Se mere »
Varulv
Træsnit af en angribende varulv. Lucas Cranach den ældre, 1512. Varulv i et tysk træsnit fra 1722. Varulven (af norrønt verr, oldhøjtysk wer.
Ny!!: Folketro og Varulv · Se mere »
Værslev Sogn
Værslev Sogn er et sogn i Kalundborg Provsti (Roskilde Stift).
Ny!!: Folketro og Værslev Sogn · Se mere »
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Ny!!: Folketro og Vætte · Se mere »
Vættelys
Vættelys ''Hibolites hastatus'' Vættelys er en aflang sten, som er den fossile skal fra belemnitter (blæksprutter), der levede i kridttiden.
Ny!!: Folketro og Vættelys · Se mere »
Vejrvarsel
Et vejrvarsel er et forsøg på at forudsige vejret, eller det er et forsøg på at forudsige andre begivenheder ud fra vejret.
Ny!!: Folketro og Vejrvarsel · Se mere »
Vertumnus
Vertumnus''. Vertumnus er en romersk gud for årets gang og tider.
Ny!!: Folketro og Vertumnus · Se mere »
Vievand
Santa Maria degli Angeli i Rom. Vievand er velsignet vand, der benyttes i en række trosretninger.
Ny!!: Folketro og Vievand · Se mere »
Vindum Kirke
Vindum Kirke er en kirke i Vindum Sogn Middelsom Herred, Viborg Amt, nu Viborg Kommune.
Ny!!: Folketro og Vindum Kirke · Se mere »
5. februar
5.
Ny!!: Folketro og 5. februar · Se mere »
