Indholdsfortegnelse
337 relationer: Akklimatisation, Almindelig blærerod, Almindelig høgeurt, Almindelig hjertemusling, Almindelig hyacint, Almindelig månerude, Almindelig mælkebøtte, Almindelig perlehyacint, Almindelig solsikke, Ambystomatidae, Andrologi, Apollo (sommerfugl), Arbejdskraft, Art, Ascaris suum, Atlingand, Audna, Autotomi, Axolotl, Ørn, Ørnebregne, Østlig hvepsevåge, Ænder, Bairdsryle, Balde, Balihaj, Bananflue, Bæver, Børneorm, Benzoxazinoid, Bestøvning, Bier (Apiformes), Bjergirisk, Bjerglærke, Bjergpiber, Bjergvipstjert, Blå kærhøg, Blåhals, Blåmejse, Blåtryk, Bleg neillia, Bogfinke, Bombycilla, Bomlærke, Bryologi, Bynkefugl, Bynkefugle, Canadisk gyldenris, Canadisk kobbersneppe, Carduelis, ... Expand indeks (287 mere) »
Akklimatisation
Kakerlak - en mester i tilpasning. Akklimatisation eller akklimatisering betegner de fysiologiske forandringer, der sker med en organisme, der udsættes for klimaforandring.
Se Formering og Akklimatisation
Almindelig blærerod
Almindelig Blærerod (Utricularia vulgaris) er en kødædende plante i blærerod-familien.
Se Formering og Almindelig blærerod
Almindelig høgeurt
Almindelig høgeurt (Hieracium vulgatum) er en 30-80 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Se Formering og Almindelig høgeurt
Almindelig hjertemusling
Den almindelige hjertemusling (latin: Cerastoderma edule) er en 4-6 centimeter stor, marin musling, der er udbredt langs Europas kyster.
Se Formering og Almindelig hjertemusling
Almindelig hyacint
Almindelig hyacint (Hyacinthus orientalis) eller blot Hyacint er en løgplante med en grundstillet bladroset og en opret stængel.
Se Formering og Almindelig hyacint
Almindelig månerude
Almindelig Månerude (Botrychium lunaria) er en 5-20 cm høj urt, der vokser på overdrev og heder og i klitter.
Se Formering og Almindelig månerude
Almindelig mælkebøtte
Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) – også kaldt løvetand eller Fandens mælkebøtte – er en 15-45 centimeter høj urt med grundstillede blade og flere centimeter brede, enlige, gule blomsterkurve, der sidder på hule stængler uden blade.
Se Formering og Almindelig mælkebøtte
Almindelig perlehyacint
Almindelig perlehyacint (Muscari botryoides, undertiden også kaldet blåmunke) er en flerårig, urteagtig plante, der anvendes i haver for sine smukke blå forårsblomster.
Se Formering og Almindelig perlehyacint
Almindelig solsikke
Almindelig Solsikke (Helianthus annuus) eller blot Solsikke er en plante som kan blive op til tre meter høj.
Se Formering og Almindelig solsikke
Ambystomatidae
Ambystomatidae eller Muldvarpsalamandre er en familie af for det meste store salamandre med 32 arter samlede i én slægt, Ambystoma.
Se Formering og Ambystomatidae
Andrologi
Andrologi er den gren indenfor lægevidenskaben der beskæftiger sig med sygdomme, der specielt relaterer sig til mænds reproducerende organer.
Apollo (sommerfugl)
Apollo (Parnassius apollo) er en sommerfugl i Svalehalefamilien.
Se Formering og Apollo (sommerfugl)
Arbejdskraft
Arbejdskraft er den målrettede og kulturbestemte anvendelse af menneskelig energi i forbindelse med produktion eller reproduktion.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ascaris suum
Ascaris suum (svinets spolorm) er en art i slægten spolorm, der findes i tyndtarmen i svin.
Atlingand
Atlingand (Anas querquedula) er en af de mindste danske ænder.
Audna
Den sydlige del af Audnedalen og floden Audna, som løber ud i Sniksfjorden i syd.Foto: Rolf Steinar Bergli Audna (Audnedalselva) løber gennem Audnedalen i Agder fylke i Norge, gennem de tidligere kommuner Audnedal og Lindesnes kommune.
Autotomi
Autotomi i biologi er den egenskab hos nogle dyr, der gør, at de kan afstøde en legemsdel.
Axolotl
Axolotl (latin Ambystoma mexicanum) er en vandlevende halepadde der lever i Mexico.
Ørn
Kongeørn. En ørn er en generel betegnelse for en stor rovfugl med kraftigt næb, stærke kløer og stort vingefang.
Ørnebregne
Ørnebregne (Pteridium aquilinum) er Danmarks største bregne, op til 2 meter høj.
Østlig hvepsevåge
Østlig hvepsevåge (Pernis ptilorhynchus) er en rovfugl i høgefamilien med et vingefang på 148 - 165 cm.
Se Formering og Østlig hvepsevåge
Ænder
Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden.
Bairdsryle
Bairdsryle (Calidris bairdii) er en vadefugl, der yngler fra Østsibirien til det vestlige Grønland.
Balde
Menneskebalder. Den øverste en kvindes, den nederste en mands. Balder eller bagdel er en del af anatomien for nogle arter af pattedyr, f.eks.
Balihaj
Balihaj også kaldet sølvhaj eller hajbarbe (Balantiocheilos melanopterus) er fra Sydøstasien, hvor den lever i vandløb i Borneo, Sumatra, Thailand og på Malakka-halvøen.
Bananflue
Bananflue (Drosophila melanogaster) er en art i slægten bananfluer (eddikefluer).
Bæver
Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.
Børneorm
Børneorm er en infektion med rundormen Enterobius vermicularis, tidligere Oxyuris v., og er den almindeligste ormeinfektion i Danmark.
Benzoxazinoid
Benzoxazinoider er heterocykiske forbindelser med benzoxazin-ringsystemet.
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Bier (Apiformes)
Bier (Apiformes, også kaldet Anthophila) er en gruppe af årevingede insekter, der lever af blomsterstøv (pollen) og nektar.
Se Formering og Bier (Apiformes)
Bjergirisk
Bjergirisk (Linaria flavirostris) er en lille spurvefugl i familien finker, der yngler i åbne områder med sparsom vegetation i forskellige dele af Nordeuropa, Mellemøsten og Centralasien, hvor den lever af frø fra urter.
Bjerglærke
Bjerglærken (Eremophila alpestris) er en 16 centimeter stor spurvefugl fra lærkefamilien, der er udbredt i Amerika, Nordafrika og Eurasien.
Bjergpiber
Bjergpiber (Anthus spinoletta) er en 17 centimeter stor spurvefugl, der yngler over skovgrænsen i Central- og Sydeuropas bjerge samt i dele af Asien.
Bjergvipstjert
Bjergvipstjert (Motacilla cinerea) er en 18 cm stor spurvefugl med lang hale, der hovedsageligt lever ved vandløb i det meste af Europa og videre gennem Asien til stillehavskysten.
Se Formering og Bjergvipstjert
Blå kærhøg
Den blå kærhøg (Circus cyaneus) er en rovfugl i høgefamilien, der måler ca.
Blåhals
Blåhals (Luscinia svecica) er en mindre spurvefugl, der yngler i store dele af Eurasien samt det nordvestlige Alaska, mens den overvintrer på den Iberiske halvø, i det sydlige Asien, og i den nordlige halvdel af Afrika.
Blåmejse
Paul Bischoff Blåmejsen (Cyanistes caeruleus) er en fugleart i familien mejser (Paridae), der er udbredet i det meste af Europa og meget almindelig i Danmark.
Blåtryk
200px Et blåtryk er en papirbaseret reproduktion af en teknisk tegning, arkitekturtegning eller design.
Bleg neillia
Bleg neillia (Neillia sinensis), også kaldet kinesisk neillia, er en bredt voksende og løvfældende busk med buet overhængende grene.
Bogfinke
Bogfinken (latin: Fringilla coelebs) er en 16 centimeter stor spurvefugl, der yngler i store dele af Europa og mod øst til Centralasien.
Bombycilla
Bombycilla er en lille slægt af spurvefugle med karakteristisk silkebløde fjer og en fjertop på hovedet.
Bomlærke
Bomlærken (Emberiza calandra), også kaldet kornværling, er en stor værling, der yngler i store dele af Europa samt dele af Asien og det nordvestlige Afrika.
Bryologi
Bryologi er den gren af botanikken, der beskæftiger sig med mosser, levermosser og hornblade.
Bynkefugl
Bynkefugl (Saxicola rubetra) er en 12 centimeter stor spurvefugl, der næsten kun yngler i Europa.
Bynkefugle
Bynkefugle (Saxicola) er en slægt af mindre insektædende spurvefugle, der er udbredt med cirka 15 arter i Eurasien, Afrika og Australasien.
Canadisk gyldenris
Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) er en op til 150 centimeter høj urt, der vokser på affaldspladser og jernbaneskråninger.
Se Formering og Canadisk gyldenris
Canadisk kobbersneppe
Canadisk kobbersneppe (Limosa haemastica) er en vadefugl, der yngler over trægrænsen i Alaska og Canada og desuden langs bredderne af Hudsonbugten.
Se Formering og Canadisk kobbersneppe
Carduelis
Carduelis er en slægt af fugle i familien finker, der er udbredt i Europa, Asien og Nordafrika.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Formering og Celle (biologi)
Certhia
Certhia er en slægt af spurvefugle, der er udbredt med 9 arter i Nordamerika, Europa og Asien.
Chlorella
''Chlorella regularis''. Chlorella er en slægt af én-cellede grønne alger tilhørende divisionen Chlorophyta.
Clymenedelfin
Clymenedelfinen (Stenella clymene) er en mindre delfinart, der er udbredt i subtropiske og tropiske dele af Atlanterhavet.
CMR-stoffer
CMR-stoffer (Carcinogenic, Mutagenic og Reprotoxic) er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer og dækker over adskillige stofgrupper der ikke nødvendigvis har andet til fælles, end at de er karakteriseret ved at kunne fremkalde kræft, arvelige skader, forringe forplantningen eller skade fostre.
Cytokin
Cytokin er et signalmolekyle.
Daniel Matthias Heinrich Mohr
Daniel Matthias Heinrich Mohr (8. april 1780 i Quickborn, Holsten – 26. august 1808 i Kiel) var en holstensk botaniker.
Se Formering og Daniel Matthias Heinrich Mohr
Danmarks havebrug
Om Danmarks havebrug i Oldtiden vides næsten intet.
Se Formering og Danmarks havebrug
Darwinisme
Charles Darwin i 1868. Darwinisme, også kaldet Darwinistisk teori, er en videnskabelig teori om biologisk evolution, der blev udviklet af den engelske naturalist Charles Darwin og andre.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Formering og Dækfrøede planter
Den seksuelle frigørelse
Den seksuelle frigørelse, også kaldet den seksuelle revolution, betegner den proces, der i det 20. århundrede gjorde seksualiteten til andet og mere end forplantning der foregik i det skjulte, og som man ikke talte om.
Se Formering og Den seksuelle frigørelse
Det traditionelle samfund
Det traditionelle samfund er et sociologisk begreb og samfund, der er styret af traditioner og normer.
Se Formering og Det traditionelle samfund
Dialose
Dialose er et enzymrigt pulver bestående af aktivt bygmalt, hvedemel, rugmel, vegetabilsk fedtstof og askorbinsyre.
Discusfisk
Discusfisk eller blot Discus er betegnelsen for ferskvandsfisk af slægten Symphysodon.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Dominans (økologi)
I økologisk sammenhæng er der tale om dominans, når en eller nogle få arter sætter vilkårene på en biotop.
Se Formering og Dominans (økologi)
Drossel
En drossel er en fugl indenfor slægten Turdus i ordenen af spurvefugle.
Drosselrørsanger
Drosselrørsanger (Acrocephalus arundinaceus) er en spurvefugl, der har sin hovedudbredelse i det meste af Europa syd for Danmark, i Nordafrika og i store dele af Asien.
Se Formering og Drosselrørsanger
Dværgfalk
Dværgfalken (Falco columbarius) er en lille rovfugl, der har en cirkumpolar udbredelse.
Dværggås
Dværggåsen (Anser erythropus) er en fugl i familien af egentlige andefugle.
Dværgterne
Dværgternen (Sternula albifrons) er verdens mindste terne og findes ynglende i kolonier spredt over Europa, Afrika, Asien og den nordlige del af Australasien.
Dværgværling
Dværgværling (Emberiza pusilla) er en 13 centimeter stor spurvefugl, der yngler i krat langs søbredder og skovmoser fra det nordlige Skandinavien mod øst gennem Rusland til Beringstrædet.
Ebola
Ebolas (Ebola) eller ebolafeber er en sygdom hos mennesker, der skyldes ebolavirus.
Egentlige andefugle
De egentlige andefugle (Anatidae) er den familie af fugle som omfatter ænder, gæs og svaner.
Se Formering og Egentlige andefugle
Egentlige sejlere
De egentlige sejlere (Apodidae) er en familie af fugle, der omfatter omkring 106 arter udbredt i alle verdensdele.
Se Formering og Egentlige sejlere
Engpiber
''Anthus pratensis'' ''Cuculus canorus canorus'' + ''Anthus pratensis'' Engpiber (Anthus pratensis) er en mindre spurvefugl, der er udbredt i Europa og det vestlige Asien.
Ertholmene
''Ærtholmene'' omkring 1900. Ertholmene (ældre stavemåde: Ærtholmene) er en øgruppe cirka 20 km nordøst for Bornholm i Østersøen.
Eusocialitet
Eusocialitet er en levevis hos dyr, hvor individerne lever i et organiseret, hierarkisk samfund.
Falk
Falkene (Falco) er en gruppe af rovfugle med spidse og smalle vinger.
Familie (menneske)
Familiefoto af en amerikansk familie af dansk-tysk oprindelse. En familie er en en gruppe af personer, der fortrinsvis forenes gennem slægtskab både biologisk og i ægteskab.
Se Formering og Familie (menneske)
Far (familie)
Far eller fader er betegnelsen for et hankønsvæsen, der har fået afkom.
Ferskvandsfisk
Skallen er en ferskvandsfisk som kan findes i de fleste danske søer Ferskvandsfisk lever i indre farvande, søer og floder, der er kendetegnet af en saltholdighed på mindre end 0,05%.
Se Formering og Ferskvandsfisk
Ficedula
Ficedula er en slægt af fugle i familien fluesnappere, der omfatter 31 arter, hvoraf de fleste yngler i Europa, Asien og Australasien (dog ikke i selve Australien).
Finker
Finker (Fringillidae) er en fuglefamilie inden for ordenen af spurvefugle.
Fjandø
Fjandø er en 0,4 km² lille ubeboet ø i den sydvestlige del af Nissum Fjord i Vestjylland.
Fjeldvåge
Fjeldvågen (Buteo lagopus) er en rovfugl, der ligner musvågen, men ikke yngler i Danmark, hvor den kun forekommer som træk- og vintergæst fra ynglepladserne i Norge og Sverige. Den er udbredt videre østover gennem det nordlige Rusland og Nordamerika. Fjeldvågen regnes som Norges almindeligste rovfugl.
Fløjlsand
''Melanitta fusca'' Fløjlsand (Melanitta fusca) er en fugleart i familien af egentlige andefugle.
Forbrydelse mod menneskeheden
Forbrydelse mod menneskeheden er i international ret betegnelsen for forfølgelse eller en grusomhed mod en gruppe af mennesker.
Se Formering og Forbrydelse mod menneskeheden
Forelskelse
Forelskelse, kærlighed og begær er tre forskellige følelser eller måske snarere primitive drifter, som kan måles tre forskellige steder i hjernen, fordi hver tilstand udløser forskellige hormoner.
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Frugtbarhed
Frugtbarhed eller fertilitet er graden af et dyrs eller menneskes mulighed for at reproducere, det modsatte af frugtbarhed er gold.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Fuglekoloni
En koloni med ynglende suler En fuglekoloni er en stor samling af en eller flere arter af fugle som laver reder og/eller yngler tæt sammen.
Fuglekonger
Fuglekonger (Regulidae) er en familie af spurvefugle, der kun indeholder slægten Regulus.
Fuglesang
Solsortesang optaget i Lille, Frankrig En syngende stær. Denne art er kendt for at efterligne andre fugle Fuglesang er i daglig tale fuglestemmer.
Fugletræk
To flokke af trækkende traner over Hessen i Tyskland. Eksempler på trækruter for langdistancetrækkere Lille kobbersneppes bestand i Alaska foretager den længste nonstop flyvning blandt fuglene, idet den trækker direkte til vinterkvarteret på New Zealand, 11.000 kilometer væk.
Fugloy
Fugloy på kort over Færøene Fugloy set fra Viðareiði Erik Christensen Fugloy (dansk Fuglø) er Færøernes østligste ø og hører til Norderøernes region.
Fyrremejse
Fyrremejse (Poecile montanus eller Parus montanus) er en 11,5 centimeter stor spurvefugl, der yngler i skove i et bælte gennem Europa og Asien.
Fyrrens sprækkesvamp
Fyrrens sprækkesvamp, Lophodermium seditiosum, er en svampeart som blev beskrevet af Minter, Staley & Millar 1978.
Se Formering og Fyrrens sprækkesvamp
Gåsegrib
''Gyps fulvus'' Gåsegribben (Gyps fulvus) er en meget stor rovfugl med et vingefang på op til 270 centimeter.
Gærdeværling
Gærdeværling (Emberiza cirlus) er en spurvefugl, der yngler i agerland og kratklædte bakker i det sydlige Europa, nordpå til Frankrig og det sydligste England.
Gærfase
Gærfase kaldes den særlige livsform, som visse svampe overgår til, når miljøet er for stresset.
Gæs
Film med gås. Gæs er fugle i familien Egentlige andefugle, der helt overvejende er udbredt i den nordlige halvkugles koldere og koldeste egne.
Gøg
Gøgen (latin: Cuculus canorus) er en fugl, der findes udbredt over næsten hele Europa og store dele af Asien.
Genoverførsel
Genoverførsel kan forekomme på flere måder.
Gråand
Gråanden (latin: Anas platyrhynchos) er en svømmeand, der er en almindelig ynglefugl i Danmark og mange andre steder på den nordlige halvkugle, hvor den lever i vådområder som byernes parker, og ofte optræder i flok.
Gråsisken
Acanthis flammea Gråsisken (Acanthis flammea) er en fugl i finkefamilien, der er udbredt i Nordamerika og Eurasien.
Gråspurv
Gråspurv (latin: Passer domesticus) er en fugl, som er tæt knyttet til mennesket og dets husdyr og udelukkende findes ved beboede steder.
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Græshoppesanger
Græshoppesanger (Locustella naevia) er en mindre spurvefugl, der yngler i det sydlige Skandinavien og videre sydpå indtil det nordlige Middelhavsområde samt mod øst til Mongoliet.
Se Formering og Græshoppesanger
Grøn douglasgran
''Pseudotsuga menziesii'' ''Pseudotsuga menziesii'' Grøn Douglasgran (Pseudotsuga menziesii var. menziesii) er et nåletræ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på grund sit ved, der anvendes som tømmer.
Se Formering og Grøn douglasgran
Grøn frø
Grøn frø (Pelophylax esculentus) er en frø, der når en størrelse på mellem 50 og 110 mm.
Grønsisken
Grønsisken (Carduelis spinus) er en lille spurvefugl i finkefamilien, som er udbredt i store dele af Europa og Asien.
Gul vipstjert
Gul vipstjert (Motacilla flava) er en spurvefugl i familien Pibere og Vipstjerter (Motacillidae).
Gulbrystet værling
Gulbrystet værling (Emberiza aureola) er en 15 centimeter stor spurvefugl, der yngler på fugtige enge med høj vegetation og spredte buske i et område fra Finland, Hviderusland og Ukraine i vest gennem Kasakhstan, Kina og Mongoliet til det østligste Rusland, Korea og nordlige Japan i øst.
Se Formering og Gulbrystet værling
Gulgrå værling
Gulgrå værling (Emberiza cineracea) er en 16,5 centimeter stor spurvefugl, der yngler i tørre og stenede i Mellemøsten, sydøstlige Europa og nordøstlige Afrika.
Se Formering og Gulgrå værling
Gulirisk
Gulirisk (Serinus serinus) er en lille spurvefugl i familien finker.
Halemejse
Halemejsen (Aegithalos caudatus) er en 14 centimeter lang spurvefugl, der er almindelig som standfugl i Danmark, bortset fra i Vest- og Nordjylland.
Hanesporehvidtjørn
Hanespore-Hvidtjørn (Crataegus crus-galli) er et lille, løvfældende træ eller en stor busk.
Se Formering og Hanesporehvidtjørn
Havørn
Havørn fotograferet i Grønland. Havørnen (Haliaeetus albicilla) er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op til 244 centimeter.
Havetulipan
Have-Tulipan (Tulipa gesneriana) er betegnelsen for resultaterne af en lang række af krydsninger og udvælgelsesarbejder inden for slægten Tulipan.
Havlit
Havlittens æg Havlit (Clangula hyemalis) er en andefugl, der yngler i de arktiske egne.
Hættemåge
Hættemågen (latin: Chroicocephalus ridibundus) er Danmarks mest almindelige måge.
Hætteværling
Hætteværling (Emberiza melanocephala) er en stor og kraftig værling på 17 centimeter, der yngler i Mellemøsten og det sydøstlige Europa i åbent land med spredt vegetation som eksempelvis krat eller olivenlunde.
Hønsefugle
Hønsefugle (latin: Galliformes) er en orden inden for fuglene med knap 300 kendte arter, herunder erhvervsmæssigt vigtige arter som de forskellige kalkuner, fasaner og høns.
Hermafrodit
En hermafrodit (fra den græske gud Hermaphroditos) er betegnelsen for et væsen – en plante eller et dyr – der selv har både "han-" og "hunkønsorganer" og således er i stand til at formere sig med begge køn.
Homoseksualitet blandt dyr
hangiraffer i Kenya. Homoseksualitet blandt dyr refererer til den dokumenterede eksistens af homoseksuel adfærd blandt dyr, hvilket omfatter samleje, forelskelse, emotionel tilknytning til hinanden og fælles pasning af unger.
Se Formering og Homoseksualitet blandt dyr
Horisontal genoverførsel
Illustration af horisontal genoverførsel mellem bakterier. Horisontal genoverførsel (HGT) eller lateral genoverførsel (LGT) er overførsel af gener fra en biota (organisme og/eller ikke-cellet liv) til en anden, uden at der er tale om nedarvning til afkom.
Se Formering og Horisontal genoverførsel
Hortulan (fugl)
Hortulanen (Emberiza hortulana) er en fugleart i familien værlinger.
Se Formering og Hortulan (fugl)
Husly
Et husly er et hus eller en naturlig formation (eller en kombination af de to) som yder ly, for den tid man anvender det.
Hvid stork
Hvid stork (latin: Ciconia ciconia) eller almindelig stork er en fugl i familien af storke, der er udbredt i dele af Europa, Afrika og Asien.
Hvid vipstjert
Motacilla alba Hvid vipstjert i ''Nederlandsche Vogelen" (dansk: nederlandske fugle), Vol. 2 (1789).'' ''Cuculus canorus canorus'' + ''Motacilla alba'' Den Hvide Vipstjert (Motacilla alba), af og til blot kaldt vipstjert, måler op til 16,5-19 centimeter og vejer omkring 24 gram.
Se Formering og Hvid vipstjert
Hvidhalset fluesnapper
Hvidhalset fluesnapper (Ficedula albicollis) er en fluesnapper, der har sin hovedudbredelse i det sydøstlige Europa, det vestlige Rusland indtil floden Volga samt dele af Mellemøsten.
Se Formering og Hvidhalset fluesnapper
Hvidkronet stenpikker
Hvidkronet stenpikker (Oenanthe leucopyga) er en lille spurvefugl, der lever i Nordafrika og Mellemøsten.
Se Formering og Hvidkronet stenpikker
Hvidrygget ryle
Hvidrygget ryle (Calidris fuscicollis) er en vadefugl, der yngler i det nordlige Canada og Østsibirien.
Se Formering og Hvidrygget ryle
Hvidsisken
Hvidsisken (Acanthis hornemanni) er en 13 centimeter stor spurvefugl i familien finker.
Hvidvinget terne
Hvidvinget terne (Chlidonias leucopterus) er en fugleart i terneslægten Chlidonias.
Se Formering og Hvidvinget terne
Hvinand
Hvinand (latin: Bucephala clangula) er en andefugl, der fortrinsvis yngler ved søer i skove i den boreale zone af Nordamerika og Eurasien.
Indavl
Indavl er reproduktion med individer eller organismer der er genetisk nært beslægtede.
Isfugl
Isfuglen (latin: Alcedo atthis) er en sjælden dansk ynglefugl der tilhører skrigefuglene.
Japansk spiræa
Japansk spiræa (Spiraea japonica) eller rosenspiræa er en lille, løvfældende busk med en opret, lidt overhængende vækstform.
Se Formering og Japansk spiræa
Kapivar
Kapivar (latin: Hydrochoerus hydrochaeris), også kaldet flodsvin, er verdens største gnaver.
Karmindompap
Karmindompappen (Carpodacus erythrinus) er en fugleart i familien finker.
Kærsanger
Acrocephalus palustris ''Cuculus canorus canorus'' + ''Acrocephalus palustris'' Kærsanger (Acrocephalus palustris) er en 12,5 cm stor spurvefugl, der er udbredt i store dele af Europa samt mod øst til Iran i Asien.
Körös-Maros Nationalpark
Körös-Maros Nationalpark er en af de 10 nationalparker i Ungarn og omfatter et areal på 501,34 km², beliggende i provinsen Békés, i den sydlige store slette.
Se Formering og Körös-Maros Nationalpark
Kønsorgan
''Kvindens kønsorganer:'' 1. Nyre, 2. Nyrebækken, 3. Urinrør, 4. Æggeleder, 5. Æggestok, 6. Livmoder, 7. Urinblære, 8. Livmoderhals, 9. Vagina pung Kønsorganer eller kønsdele (genitalia – fordansket "genitalier") er de organer som benyttes til forplantning blandt mennesker og dyr.
Kernebider
Kernebideren (Coccothraustes coccothraustes) er en fugleart i finkefamilien.
Kladogenese
Kladogenese kommer af græsk klados.
Klippeværling
Klippeværling (Emberiza cia) er en 16 centimeter stor spurvefugl, der yngler i det sydlige Europa, Lilleasien og nordvestligste Afrika.
Klireryle
Klireryle (Calidris himantopus) er en vadefugl, der yngler i Nordamerikas arktiske tundra.
Knortegås
Knortegæs Knortegåsæg Knortegåsen (Branta bernicla) er en gås i familien af egentlige andefugle, der yngler i højarktiske områder.
Kongeedderfugl
Kongeedderfuglens æg Kongeedderfugl (Somateria spectabilis) er en fugleart blandt de egentlige andefugle.
Se Formering og Kongeedderfugl
Kortnæbbet gås
Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus) er en andefugl som tilhører gruppen af grå gæs.
Se Formering og Kortnæbbet gås
Kragefugle
Alpealliken er den fugl, der kan yngle i de højeste højder Kragefugle (Corvidae) er en familie af fugle, der omfatter omkring 130 arter fordelt på 21 slægter.
Kræge
Kræge (Prunus domestica ssp. insititia) eller havre-blomme er en busk eller et lille træ, der er en underart til blomme (Prunus domestica).
Kvækerfinke
En flok kvækerfinker. Kvækerfinken (Fringilla montifringilla) er en finke i ordenen af spurvefugle.
Kvinde
En gruppe kvindelige løbere i 2010 Kvindelige amerikanske krigsveteraner ved en mindeceremoni En kvinde er et hunkønnet menneske; det vil sige af arten Homo sapiens.
Kvindens kønsorganer
''Kvindens kønsorganer:'' 1. Nyre, 2. Nyrebækken, 3. Urinrør, 4. Æggeleder, 5. Æggestok, 6. Livmoder, 7. Urinblære, 8. Livmoderhals, 9. Vagina Kvindens kønsorganer: 1.
Se Formering og Kvindens kønsorganer
Lannerfalk
''Falco biarmicus feldeggii'' Lannerfalken (Falco biarmicus) er en stor falk, der yngler i ørkner, fortrinsvis i Afrika.
Lappedykkere
Lappedykkere (latin: Podicipedidae) er en familie af fugle, der er udbredt med omkring 20 arter over næsten hele verden, især i de tempererede områder.
Lapværling
Lapværlingen (Calcarius lapponicus), tidligere kaldt laplandsværlingen, er en fugl i sporeværlingefamilien.
Lærkefalk
Lærkefalken (Falco subbuteo) er en mellemstor falk.
Lærker
Lærker (Alaudidae) er en familie af spurvefugle, der ofte lever i det åbne land og har en brunlig camouflagefarvet fjerdragt.
Lejodde
Sømærke på Lejodde Græsning på Lejodde Lejodde er en strandeng på ca.
LH
LH er en forkortelse som kan betyde flere ting.
Lille korsnæb
Lille korsnæb (Loxia curvirostra) er en fugl i familien finker, der er udbredt i nåleskovene i Europa, Asien og Nordamerika.
Lille skallesluger
''Mergellus albellus'' Lille skallesluger (Mergellus albellus) er en mindre dykand på cirka 41 centimeter, der yngler ved skovsøer fra det nordlige Skandinavien og østpå i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavet.
Se Formering og Lille skallesluger
Lille skrigeørn
''Clanga pomarina'' Lille skrigeørn (Clanga pomarina) er en ørn, der især yngler i Østeuropa.
Se Formering og Lille skrigeørn
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Livscyklus
Eksempler på diplonte individer som resultater af ''diplontisk livscyklus''. En livscyklus er den periode, der dækker én generation af en organisme indbefattet dens reproduktion, hvad enten det sker ukønnet eller kønnet.
Lommer
Lommer (latin: Gaviidae) er en familie af fugle med fem arter, der er udbredt i de nordligste egne af både den ny og gamle verden.
Loxia
Loxia (korsnæbslægten) er en slægt af spurvefugle, der er udbredt med fem arter i Europa og Asien.
Lunde
Lunden (Fratercula arctica), i folkemunde kaldet søpapegøje, er en alkeart.
Luteiniserende hormon
Sp Luteiniserende hormon (LH) er et hormon, der syntetiseres og udskilles af gonadotroper i hypofysens forlap.
Se Formering og Luteiniserende hormon
Lystfiskeri
''Lisbeth meder'' af Carl Larsson (1898) Lystfiskeri (eller sportsfiskeri) er ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, der har et rekreativt formål og typisk bliver udført med stang, hjul og line.
Majsild
Majsild (Alosa alosa) er en fisk i sildefamilien, der trækker op i ferskvand for at yngle.
Mangrove
Verdens mangroveskov udbredelse. Mangrovebevoksning set både over og under vandet Mangrove (også betegnet mangroveskov el. mangrovebevoksning) er træer og buske fra en lang række plantearter og -familier, som er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder.
Marekatte
Marekatte (Cercopithecus), eller de egentlige marekatte, er en slægt i familien hundeaber med cirka 25 arter.
Maria Sibylla Merian
Maria Sibylla Merian (født 2. april 1647 i Frankfurt am Main, død 13. januar 1717 i Amsterdam) var tysk-hollandsk botaniker, entomolog og billedkunstner med speciale i afbildning af insekter og blomsterkompositioner Hun hører til den yngre frankfurter-linje af Merian-familien fra Basel og voksede op i Frankfurt am Main.
Se Formering og Maria Sibylla Merian
Markpiber
Markpiber (Anthus campestris) er en 17 centimeter stor spurvefugl, der yngler spredt over en stor del af Eurasien.
Måger
Måger (Larinae) er en underfamilie af mågefuglene.
Mejser
Mejser (Paridae) er en familie af små, rastløse fugle med ret stort hoved og et kort, men kraftigt næb.
Menneskets seksualitets historie
Seksuel adfærd og sociale konstruktioner om seksuel adfærd - tabuer, regulering samt social og politisk indflydelse - har haft stor indflydelse på de forskellige kulturer i verden siden forhistorisk tid.
Se Formering og Menneskets seksualitets historie
Menopur
Menopur (HPhMG) er et præparat fremstillet af humant menopausalt gonadotropin.
Miasmateorien
Miasmateorien er en teori der tilhører medicinhistorien.
Middelhavssølvmåge
Middelhavssølvmågen (Larus michahellis) er en fugleart i familien mågefugle.
Se Formering og Middelhavssølvmåge
Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer
Listen over de uønskede stoffer er det, Miljøstyrelsen selv kalder en ”signalliste”, som skal gøre producenter og forhandlere opmærksomme på, at disse stoffer senere vil blive udfaset.
Se Formering og Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer
Mosehøsommerfugl
Mosehøsommerfugl (Colias palaeno) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.
Se Formering og Mosehøsommerfugl
Moskusand
Moskusand (Cairina moschata) er en fugl i andefamilien.
Mudderklire
Actitis hypoleucos '' Actitis hypoleucos'' Mudderklire (Actitis hypoleucos) er en almindelig trækgæst i Danmark fra Fennoskandinavien.
Murløber
Murløber (Tichodroma muraria) er en cirka 16 centimeter stor spurvefugl, der lever i klippeterræn i et stort område fra Sydøsteuropa i vest til Kina i øst.
Muscicapa
Muscicapa er en slægt af fugle i familien fluesnappere, der omfatter 25 arter udbredt i Afrika og Eurasien.
Musvit
Musvit. Musvitten (latin: Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by.
Nathejre
Nathejren (Nycticorax nycticorax) er en lille hejre, der er udbredt over store dele af verden.
Natravn
Natravn (Caprimulgus europaeus) er en fugl i ordenen af natravne, der er udbredt i Europa, Nordafrika og dele af Asien.
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt
Natura 2000-område nr.
Se Formering og Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt
Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov
Natura 2000-område nr.
Se Formering og Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov
Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø
Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø er et Natura 2000-område der består af habitatområde nr. H143 og fuglebeskyttelsesområdeerne nr. F95 og F96. Det har et areal på 185 km² hvoraf landarealet udgør 45 km².
Se Formering og Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø
Næsebjørn
Næsebjørnen (Nasua Nasua) er en halvbjørn ligesom f.eks.
Nils Middelboe
Nils Middelboe (født 5. oktober 1887 på Flundrarp, Brunnby Sverige, død 21. september 1976 på Frederiksberg) var en af dansk fodbolds første store spillere.
Se Formering og Nils Middelboe
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Formering og Nordisk kosmologi
Norm (sociologi)
Norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler og /eller sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet.
Se Formering og Norm (sociologi)
Nubisk stenbuk
Nubisk stenbuk (Capra nubiana) er en art i slægten geder, der forekommer på den arabiske halvø og i det nordøstlige Afrika.
Se Formering og Nubisk stenbuk
Nykøbing Falster
Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med, inkl.
Se Formering og Nykøbing Falster
Oocyt
En oocyt, oöcyt, ovocyt, eller sjældent ocyt, er en kvindelig gametocyt eller kønscelle involveret i reproduktion.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Parring
Stueflue'', Musca domestica'' Parring betegner udveksling af gener mellem individer af samme art.
Påskelilje
''Narcissus pseudonarcissus'' Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) er en staude som overvintrer ved hjælp af løg.
Pelikanfugle
Pelecaniformes er en orden af fugle, der især lever af fisk og andre vanddyr og yngler i kolonier.
Penis
Samling af peniser i det islandske fallologiske museum Penis hos en mand. Penis (flertal penisser, penes) er et eksternt kønsorgan der ses hos visse hvirveldyr og hvirvelløse dyr af biologisk hankøn.
Philadelphus x purpureomaculatus
Philadelphus x purpureo-maculatus er en krydsning af Philadelphus x lemoinei og Philadelphus coulteri og opstod i 1902.
Se Formering og Philadelphus x purpureomaculatus
Phylloscopus
Phylloscopus er en slægt af små insektædende fugle, der især yngler i Eurasien.
Pighaj
Pighaj (latin: Squalus acanthias) er en mindre haj, som lever i store dele af verden – dog ikke omkring polerne og i troperne.
Pileværling
Pileværling (Emberiza rustica) er en 15 centimeter stor spurvefugl, der yngler fra det nordlige Skandinavien og mod øst gennem Sibirien til stillehavskysten.
Pilledrager
Pilledrager (Pilularia globulifera) er en bregne med 5-10 cm lange, oprette trådformede blade.
Pirol
Pirol (Oriolus oriolus) er en 24 centimeter stor spurvefugl, der yngler i store dele af Europa og det vestlige Asien, og overvintrer i Afrika.
Piroler
Piroler (Oriolidae) er en familie af ofte farvestrålende fugle, der for de flestes vedkommende yngler i Asien, Afrika og Australien.
Placentale pattedyr
De placentale pattedyr (Eutheria eller Placentalia) er en undergruppe af klassen pattedyr.
Se Formering og Placentale pattedyr
Plantemorfologi
Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.
Se Formering og Plantemorfologi
Plettet mudderklire
Den plettede mudderklire (Actitis macularia) er en lille sneppefugl.
Se Formering og Plettet mudderklire
Plettet rørvagtel
Plettet rørvagtel (Porzana porzana) er en 23 centimeter lang fugl, der yngler spredt i Europa og dele af Asien.
Se Formering og Plettet rørvagtel
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Poring
Poring. Poring i bagning hentyder til luftlommerne i det færdige bagværk.
Porsemosen og Høholmmosen
Porsemosen og Høholmmosen er to fredede moser ved Vridsløsemagle vest for Vestskoven i Høje-Tåstrup og Egedal Kommuner.
Se Formering og Porsemosen og Høholmmosen
Pubertet
Pubertet henviser til den proces af fysiske forandringer hvorved et barns krop bliver til en voksens krop, som er i stand til at reproducere.
Pungmejse
Pungmejse (Remiz pendulinus) er en lille spurvefugl, der er udbredt i Central- og Østeuropa og videre mod øst til Kina.
Pyrrhula
Pyrrhula (dompapslægten) er en slægt af spurvefugle, der er udbredt med syv arter i Europa og Asien.
Rallus
Rallus (vandrikseslægten) er en slægt af fugle i familien vandhøns, der er udbredt med 11 arter i Europa, Asien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika.
Rasteplads (fugle)
En rasteplads er et sted, hvor trækfugle gør ophold under fugletræk eller hvor fugle opholder sig uden for yngletiden.
Se Formering og Rasteplads (fugle)
Rødhalset gås
Rødhalset gås (Branta ruficollis) er en fugleart blandt de egentlige andefugle.
Rødhalset ryle
Rødhalset ryle (Calidris ruficollis) er en vadefugl, der yngler i det nordvestlige Nordamerika og Østsibirien.
Se Formering og Rødhalset ryle
Rødhovedet and
Rødhovedet and (Netta rufina) er en fugl i familien af egentlige andefugle.
Se Formering og Rødhovedet and
Rødstjerter
Rødstjerter (Phoenicurus) er en slægt af mindre spurvefugle, der næsten udelukkende er udbredt i Eurasien.
Rødtoppet fuglekonge
Den rødtoppede fuglekonge (Regulus ignicapilla) er en fugl, der findes i Europa og det nordligste Afrika.
Se Formering og Rødtoppet fuglekonge
Rørsanger
Rørsanger (Acrocephalus scirpaceus) er en lille spurvefugl, der yngler i rørskove over størstedelen af Europa samt i dele af Centralasien og Nordafrika.
Recurvirostra
Recurvirostra (klyder) er en slægt af vadefugle.
Rederod
Rederod (Neottia nidus-avis) er en 8-40 cm høj orkidé, der er udbredt over næsten hele Europa mod øst til Rusland, Krim og Kaukasus samt dele af Nordafrika.
Resurse
En resurse (staves også ressource) er en kilde eller et aktiv, der kan udnyttes til at fremskaffe en fordel i en given sammenhæng.
Retezat-bjergene
Retezat-bjergene er et af de højeste bjergmassiver i Rumænien, der er en del af de Transsylvanske Alper. Den højeste top er Peleaga (Vârful Peleaga), i en højde af. Andre vigtige tinder er Păpușa (Vârful Păpușa, "Dukketoppen") og Retezat-toppen (Vârful Retezat).
Se Formering og Retezat-bjergene
Ringdrossel
Ringdroslen (Turdus torquatus) er en spurvefugl i drosselfamilien, der er udbredt i dele af Europa og Mellemøsten.
Rodfrugter
Guleroden er en af de allermest populære rodfrugter. Rengøring af rodfrugter nær Winteringham. Rodfrugter er fællesbetegnelse for en række grøntsager, hvor det hovedsageligt er roden, der anvendes, rodknolde eller en fortykkelse på stængelen under jordoverfladen.
Rosenbrystet tornskade
Rosenbrystet tornskade (Lanius minor) er en 20 centimeter stor spurvefugl, der yngler i Europa og Asien.
Se Formering og Rosenbrystet tornskade
Rubinstrube
Rubinstruben (Archilochus colubris) er en kolibri.
Samleje
Anatomisk studie af samleje af Leonardo da Vinci (omkring 1492) skede Mandlige og kvindelige kønsorganer umiddelbart efter intravaginal ejakulation Samleje (lat. coitus) er den menneskelige form for kopulation og en almindelig form for sex.
Sandterne
Sandternen (Gelochelidon nilotica) er en fugleart i terneslægten Gelochelidon, hvor den er eneste art.
Savfisk
Savfisk er en familie af rokker som er karakteriseret af en forlænget snude besat med talrige tænder.
Savisanger
Locustella luscinioides Savisanger (Locustella luscinoides) er en mindre spurvefugl, der yngler i rørskove i det meste af Europa syd for Skandinavien og i store dele af Asien og i Nordafrika.
Sølvhejre
''Ardea alba melanorhynchos'' Sølvhejren (Ardea alba) er en helt hvid hejre, som er lige så stor som fiskehejren.
Seksualitet
nøgent par Seksualitet er en rummelig betegnelse for alt som handler om kønsliv og kønsdrift, uanset om det er i forbindelse med reproduktion, lyststillelse eller fornøjelse.
Serinus
Serinus (guliriskslægten) er en slægt af spurvefugle, der omfatter otte arter, hvoraf de fleste findes i Afrika.
Shigella
Shigella boydii Shigella er en Gram-negativ stavformet bakterie af Enterobactericeae-familien, som kan forårsage infektioner hos mennesker.
Sigmund Freud
Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog.
Sildemåge
Sildemågens æg Sildemågen (Larus fuscus) er en 55 centimeter stor mågeart, der yngler langs kysterne af det nordlige og vestlige Europa og desuden indlands i dele af det centrale Asien.
Silkehejre
Silkehejren (Egretta garzetta) er en lille hvid hejre.
Sjagger
Sjaggeren (Turdus pilaris) er en spurvefugl i familien af drosselfugle.
Skægmejse
Panurus biarmicus Skægmejse (Panurus biarmicus) er en langhalet mejselignende fugl, der yngler med spredte bestande i rørskove i Eurasien.
Skærpiber
Skærpiber (Anthus petrosus) er en 16 centimeter stor spurvefugl, der yngler i det nordvestlige Europa ved stenede eller klippefyldte kyster.
Skestork
Skestorken (latin: Platalea leucorodia) er en fugl, der lever i vådområder og er en smule mindre end fiskehejren.
Skovhøgeurt
Skovhøgeurt (Hieracium murorum), ofte skrevet skov-høgeurt, er en 30-80 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Skovpiber
''Cuculus canorus canorus'' + ''Anthus trivialis'' Skovpiber (Anthus trivialis) er en mindre spurvefugl, der yngler over det meste af Europa og i Asien mod øst til Mongoliet.
Skovsanger
Skovsangeren (Phylloscopus sibilatrix) er en lille spurvefugl, der i Europa yngler fra de Britiske Øer og Frankrig til det vestlige Sibirien.
Slimsvampe
Stilkede kølleformede sporangier hos rødbrun støvkølle (''Stemonitis axifera'') Slimsvampe eller ægte slimsvampe (Myxomycytes eller Myxogastria eller Myxogastrea) er en gruppe indenfor svampedyrene.
Snegås
Snegåsen (Chen caerulescens) er en fugl i familien af egentlige andefugle.
Sneugle
''Bubo scandiacus'' Sneuglen (latin: Bubo Scandiacus) lever i den nordlige halvkugles tundraområder.
Sneum Digesø
Sneum Digesø er en omkring 20 hektar stor kunstig sø, der er dannet da man gravede, klæg (eller ''slik'') til vadehavsdigerne.
Socialisering (sociologi)
Socialiseringen foregår i hjemmet og - som her- i skolen.Satirisk tegning fra ''Punch'', juni 1880 Socialisering er i sociologien betegnelsen for den proces, hvor individer internaliserer omgivelsernes sociale normer og kultur med henblik på at videreføre og styrke gruppens overlevelse og sammenhold.
Se Formering og Socialisering (sociologi)
Solsort
Solsorten (latin: Turdus merula) er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af Europa samt dele af Asien, Australien og New Zealand.
Sort glente
Sort glente (Milvus migrans) er en meget udbredt, mellemstor rovfugl, der ligner den røde glente.
Sort stork
Sort stork (Ciconia nigra) er en fugl i familien af storke.
Sortand
''Melanitta nigra'' Sortand (Melanitta nigra) er en fugleart i familien af egentlige andefugle.
Sortgrå ryle
Sortgrå ryle (Calidris maritima) er en vadefugl, der ses som en fåtallig gæst i Danmark udenfor dens yngletid.
Sorthalset lappedykker
Den sorthalsede lappedykker (Podiceps nigricollis) er en fugleart i familien lappedykkere.
Se Formering og Sorthalset lappedykker
Sortkrage
''Corvus corone corone'' Sortkrage (Corvus corone) er en stor spurvefugl, der dels er udbredt i Vesteuropa og dels i Asien, adskilt af udbredelsesområdet for den nære slægtning gråkragen.
Sortstrubet bynkefugl
''Saxicola rubicola'' Sortstrubet bynkefugl (Saxicola rubicola) er en lille spurvefugl, der er udbredt i store dele af Europa, i det nordvestlige Afrika samt Tyrkiet og Kaukasus.
Se Formering og Sortstrubet bynkefugl
Spætmejse
Spætmejsen (Sitta europaea), 15 cm, er en almindelig ynglefugl i Danmark i ældre løvskove og parker.
Spejlbredpande
Spejlbredpande (Heteropterus morpheus) er en sommerfugl i bredpandefamilien.
Se Formering og Spejlbredpande
Spidshalet ryle
Spidshalet ryle (Calidris acuminata) er en vadefugl, der yngler i det nordøstlige Asien.
Se Formering og Spidshalet ryle
Spinat
Spinat er en etårig grøntsag som dyrkes for dens spiselige grønne blade.
Splitterne
Splitternens stemme En flok splitterner hviler sig ved Världens ände i Ystad 17 maj 2017. Splitternen (Thalasseus sandvicensis) er en fugleart, der yngler visse steder langs kysterne af Europa og det vestlige Asien.
Spore (bakterie)
Spore er inden for biologien en dannelse, der er tilpasset spredning, og som bruges til formering eller som overlevelsesmetode under ugunstige betingelser.
Se Formering og Spore (bakterie)
Springpadder
Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne.
Stavns Fjord
Stavns Fjord set mod syd fra Langør. Stavns Fjord set mod sydvest fra Langør. Hjortholm. Stavns Fjord er en næsten rund fjord på Samsø, der ligger mellem Nord- og Sydsamsø, med tangen, der forbinder dem, som den vestlige afgrænsning.
Stær
Stæren (Sturnus vulgaris) er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af verden.
Stære
Stære (Sturnidae) er en familie af små til mellemstore spurvefugle, der oprindelig kun har været udbredt i den gamle verden.
Stellersand
Stellersand (Polysticta stelleri) er en fugleart blandt de egentlige andefugle.
Stenpikker
Stenpikker (Oenanthe oenanthe, også kaldet digesmutte) er en 15 centimeter stor spurvefugl, der findes udbredt i åbne områder med sten og lav vegetation i store dele af Europa, Asien, Nordafrika, Grønland og det nordligste Nordamerika.
Sterilitet
Sterilitet eller infertilitet er et udtryk som dækker både dyr og mennesker, der ikke er i stand til at formere sig.
Stigmergi
Stigmergi er studiet af (og handler om) at spontan organisering kan/vil skabes "nedefra", uden nødvendighed af ledelse eller "ingeniør".
Stillits
Stillitsen eller stillidsen (Carduelis carduelis) er en fugleart i finkefamilien.
Stok
En spadserestok. Stok er et hjælpemiddel, der består af en lang genstand, for eksempel en pind, til at støtte med.
Stor flagspætte
Den store flagspætte (latin: Dendrocopos major) er en spætteart, der lever i Europa (herunder Danmark), det nordlige Afrika og i store dele af Asien.
Se Formering og Stor flagspætte
Stor korsnæb
Stor korsnæb (Loxia pytyopsittacus) er en 17-18 centimeter stor spurvefugl, der yngler i Nordeuropa.
Stor kranstop
Stor kranstop (Stephanandra tanakae) er en bredt voksende, men opret, løvfældende busk.
Stor skallesluger
Stor skallesluger (Mergus merganser) er en omkring 66 centimeter stor fugl, der tilhører familien af egentlige andefugle.
Se Formering og Stor skallesluger
Stor tornskade
''Cuculus canorus canorus'' + ''Lanius excubitor'' Stor tornskade (Lanius excubitor) er en 26 centimeter stor spurvefugl, der er udbredt i store dele af Nordamerika og Eurasien.
Se Formering og Stor tornskade
Storpiber
Storpiber (Anthus richardi) er en 18 centimeter stor spurvefugl, der yngler på græsstepper og enge i Central- og Østasien, f.eks.
Strandskade
Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en vadefugl med en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og røde ben og næb.
Stribet ryle
Stribet ryle (Calidris melanotos) er en vadefugl, der yngler vest for Ural i det nordlige Sibirien, Alaska og Canada.
Stylteløber
Stylteløber (Himantopus himantopus) er en vadefugl, der ses i Danmark som en sjælden gæst fra det sydlige Europa.
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Sukkerplante
Sukkerplante (Stevia rebaudiana) er en opretvoksende, kompakt staude med modsatte, sødtsmagende og klæbrige blade.
Sumpmejse
Sumpmejsen (Poecile palustris tidligere Parus palustris) er en 11,5 cm lang fugl, der er almindelig som standfugl i fugtige løvskove i de fleste dele af Danmark.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Svømmesnepper
Svømmesnepper er en slægt af vadefugle.
Sydpolarkjove
Sydpolarkjove (Stercorarius maccormicki) er en stor fugl i familien kjover, som overvejende lever på den sydlige halvkugle.
Terner
Terner (Sterninae) er en underfamilie blandt mågefuglene.
Territorium
Territorium kan være et.
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Se Formering og Tetraklorkulstof
Toplærke
Toplærke (Galerida cristata) er en fugl i lærkefamilien, der findes udbredt i store dele af Eurasien, Nordafrika og Sahelregionen.
Topmejse
Topmejsen (Lophophanes cristatus) er en spurvefugl, der er almindelig som ynglefugl i nåleskove i Jylland og på Fyn.
Tornirisk
Tornirisken (Linaria cannabina) er en finke i ordenen spurvefugle.
Tornskader
Tornskader (latin: Laniidae) er en familie af rovfuglelignende spurvefugle.
Trækfugl
Trækkende traner. Trækfugle er i zoologi fugle, der forår og efterår foretager retningsbestemte træk mellem et yngleområde og et vinterkvarter, hvorved centrum for bestandens udbredelse forskydes..
Træløber
Træløberen (Certhia familiaris) er 12,5 cm lang spurvefugl, der er almindelig i skove og parker i Danmark.
Tyknæbbet dværgryle
Tyknæbbet dværgryle (Calidris pusilla) er en vadefugl, der yngler i det nordlige Nordamerika og overvintrer i Syd- og Mellemamerika.
Se Formering og Tyknæbbet dværgryle
Ukønnet formering
Celledeling Ukønnet formering er en form for formering, der ikke indebærer meiose, haploide kønsceller eller befrugtning.
Se Formering og Ukønnet formering
Undulat
Undulaten (Melopsittacus undulatus) er en lille papegøje, der stammer fra Australien.
Vandrefalk
Vandrefalk (Falco peregrinus) er en rovfugl, der er udbredt over alle kontinenter på nær Antarktis.
Vandrikse
Vandriksen (Rallus aquaticus) er en vandhøne, der yngler over store dele af Europa og det centrale Asien.
Vandstær
Vandstær (Cinclus cinclus) er en 18 centimeter stor spurvefugl, der yngler ved stærkt strømmende floder og vandløb i store dele af Europa og Centralasien.
Værlingeslægten
Emberiza er en slægt af mindre spurvefugle, der er udbredt i Europa, Asien og Afrika med 43 arter.
Se Formering og Værlingeslægten
Vedbend-torskemund
Vedbend-Torskemund (Cymbalaria muralis) er en 15-70 cm lang, krybende urt, der vokser på mure og stengærde.
Se Formering og Vedbend-torskemund
Veddum
Veddum er en by i det østlige Himmerland med, beliggende 3 km nordvest for Skelund, 9 km nordøst for Hadsund og 11 km sydøst for Terndrup.
Viðoy
Viðoy Fra Viðoys østkyst med fjeldet Talvborð Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste ø, og er med sine 41 km² den næststørste af de seks øer i regionen Norðoyar.
Viburnum x burkwoodii
Duftsnebolle (Viburnum x burkwoodii) er en vintergrøn busk med en noget uregelmæssig og udspærret, opret vækst.
Se Formering og Viburnum x burkwoodii
Vildkat
Vildkatten (Felis silvestris) er en art i familien kattedyr.
Vindrossel
En vindrossel (Turdus iliacus) er en spurvefugl i drosselfamilien.
Voksen
Servering af alkohol kræver, at tjeneren er voksen, og dermed myndig. Voksen er.
Wapusk National Park
Wapusk National Park er Canada's 37.
Se Formering og Wapusk National Park
Weigela x hybrida
Weigela x hybrida ses oftest i form af krydsninger, som er løvfældende buske med en opret, senere dog noget overhængende vækstform.
Se Formering og Weigela x hybrida
Ynglebestand
Ynglebestand er i zoologien det antal af en art dyr eller fugle, der er kønsmodne og opholder sig på terrænet i yngletiden.
Yngledragt
I yngledragten har stæren en metalglinsende fjerdragt Yngledragt er i yngletiden det særlige, ofte farvestrålende, udseende hos visse fugle, fisk eller krybdyr.
Ynglefugl
Ynglefugle er fugle der yngler i et bestemt område, modsat trækfugle.
Ynglelegeme
Soldug (Drosera roseana) med ynglelegemer. Et ynglelegeme er et slags formeringsorgan, der kan være en enkelt celle, flere celler eller et væv.
Ynglestandfugl
En ynglestandfugl eller ofte blot standfugl er i zoologi en fugl, der ikke blot yngler i et område, men også bliver der hele året.
Se Formering og Ynglestandfugl
Zoologisk have
Maleri som viser Londons zoo omkring 1835 En illustration af kunstnere i en zoologisk have i Frankrig fra 1902 En zoologisk have, zoo eller dyrepark er et sted, hvor både vilde og tamme dyr holdes i indhegninger eller bure, så besøgende kan se dem.
Se Formering og Zoologisk have
Også kendt som Biologisk reproduktion, Forplantning, Gå i stok, Gået i stok, Kønsmoden, Løbe i stok, Løbet i stok, Menneskelig reproduktion, Reproduktion, Stokløbning, Vertikal genoverførsel, Viviparisk formering, Yngle, Yngleområde, Yngleplads, Yngletid.
, Celle (biologi), Certhia, Chlorella, Clymenedelfin, CMR-stoffer, Cytokin, Daniel Matthias Heinrich Mohr, Danmarks havebrug, Darwinisme, Dækfrøede planter, Den seksuelle frigørelse, Det traditionelle samfund, Dialose, Discusfisk, DNA, Dominans (økologi), Drossel, Drosselrørsanger, Dværgfalk, Dværggås, Dværgterne, Dværgværling, Ebola, Egentlige andefugle, Egentlige sejlere, Engpiber, Ertholmene, Eusocialitet, Falk, Familie (menneske), Far (familie), Ferskvandsfisk, Ficedula, Finker, Fjandø, Fjeldvåge, Fløjlsand, Forbrydelse mod menneskeheden, Forelskelse, Fossil, Frugtbarhed, Fugle, Fuglekoloni, Fuglekonger, Fuglesang, Fugletræk, Fugloy, Fyrremejse, Fyrrens sprækkesvamp, Gåsegrib, Gærdeværling, Gærfase, Gæs, Gøg, Genoverførsel, Gråand, Gråsisken, Gråspurv, Græs-familien, Græshoppesanger, Grøn douglasgran, Grøn frø, Grønsisken, Gul vipstjert, Gulbrystet værling, Gulgrå værling, Gulirisk, Halemejse, Hanesporehvidtjørn, Havørn, Havetulipan, Havlit, Hættemåge, Hætteværling, Hønsefugle, Hermafrodit, Homoseksualitet blandt dyr, Horisontal genoverførsel, Hortulan (fugl), Husly, Hvid stork, Hvid vipstjert, Hvidhalset fluesnapper, Hvidkronet stenpikker, Hvidrygget ryle, Hvidsisken, Hvidvinget terne, Hvinand, Indavl, Isfugl, Japansk spiræa, Kapivar, Karmindompap, Kærsanger, Körös-Maros Nationalpark, Kønsorgan, Kernebider, Kladogenese, Klippeværling, Klireryle, Knortegås, Kongeedderfugl, Kortnæbbet gås, Kragefugle, Kræge, Kvækerfinke, Kvinde, Kvindens kønsorganer, Lannerfalk, Lappedykkere, Lapværling, Lærkefalk, Lærker, Lejodde, LH, Lille korsnæb, Lille skallesluger, Lille skrigeørn, Liv, Livscyklus, Lommer, Loxia, Lunde, Luteiniserende hormon, Lystfiskeri, Majsild, Mangrove, Marekatte, Maria Sibylla Merian, Markpiber, Måger, Mejser, Menneskets seksualitets historie, Menopur, Miasmateorien, Middelhavssølvmåge, Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, Mosehøsommerfugl, Moskusand, Mudderklire, Murløber, Muscicapa, Musvit, Nathejre, Natravn, Natur, Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt, Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø, Næsebjørn, Nils Middelboe, Nordisk kosmologi, Norm (sociologi), Nubisk stenbuk, Nykøbing Falster, Oocyt, Organisme, Parring, Påskelilje, Pelikanfugle, Penis, Philadelphus x purpureomaculatus, Phylloscopus, Pighaj, Pileværling, Pilledrager, Pirol, Piroler, Placentale pattedyr, Plantemorfologi, Plettet mudderklire, Plettet rørvagtel, Pollen, Poring, Porsemosen og Høholmmosen, Pubertet, Pungmejse, Pyrrhula, Rallus, Rasteplads (fugle), Rødhalset gås, Rødhalset ryle, Rødhovedet and, Rødstjerter, Rødtoppet fuglekonge, Rørsanger, Recurvirostra, Rederod, Resurse, Retezat-bjergene, Ringdrossel, Rodfrugter, Rosenbrystet tornskade, Rubinstrube, Samleje, Sandterne, Savfisk, Savisanger, Sølvhejre, Seksualitet, Serinus, Shigella, Sigmund Freud, Sildemåge, Silkehejre, Sjagger, Skægmejse, Skærpiber, Skestork, Skovhøgeurt, Skovpiber, Skovsanger, Slimsvampe, Snegås, Sneugle, Sneum Digesø, Socialisering (sociologi), Solsort, Sort glente, Sort stork, Sortand, Sortgrå ryle, Sorthalset lappedykker, Sortkrage, Sortstrubet bynkefugl, Spætmejse, Spejlbredpande, Spidshalet ryle, Spinat, Splitterne, Spore (bakterie), Springpadder, Stavns Fjord, Stær, Stære, Stellersand, Stenpikker, Sterilitet, Stigmergi, Stillits, Stok, Stor flagspætte, Stor korsnæb, Stor kranstop, Stor skallesluger, Stor tornskade, Storpiber, Strandskade, Stribet ryle, Stylteløber, Suðuroy, Sukkerplante, Sumpmejse, Svampe, Svømmesnepper, Sydpolarkjove, Terner, Territorium, Tetraklorkulstof, Toplærke, Topmejse, Tornirisk, Tornskader, Trækfugl, Træløber, Tyknæbbet dværgryle, Ukønnet formering, Undulat, Vandrefalk, Vandrikse, Vandstær, Værlingeslægten, Vedbend-torskemund, Veddum, Viðoy, Viburnum x burkwoodii, Vildkat, Vindrossel, Voksen, Wapusk National Park, Weigela x hybrida, Ynglebestand, Yngledragt, Ynglefugl, Ynglelegeme, Ynglestandfugl, Zoologisk have.