Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fornuft

Indeks Fornuft

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.

Indholdsfortegnelse

  1. 100 relationer: A priori, A.S. Ørsted, Adam Holm, Alhazen, Anselm af Canterbury, Ateisme, Automatiseret ræsonnement, Ayn Rand, Ånd, Bonaventura, Cesare Beccaria, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Dadaisme, De Ni Sataniske Erklæringer, Dekameron, Den danske guldalder, Den nikomakhæiske etik, Det kategoriske imperativ, Digtet om Gilgamesh, Filon af Aleksandria, Fornuft, Francis William Newman, Fransk litteratur, Frederik Christian Sibbern, Frederik Paludan-Müller, Fri vilje, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Giambattista Vico, Grådighed, Heinrich Steffens, Henri Bergson, Hermann Samuel Reimarus, Heteronomi, Homo antecessor, Idé, Idealisme, Intelligens, Islams historie, Jane Boleyn, Johan Sebastian Welhaven, Johann Gottfried von Herder, Johannes Duns Scotus, Johannes Kepler, Køge Huskors, Konservatisme, Kritisk rationalisme, Kynisme (filosofi), Leopold von Ranke, Linjebilledet, Ludvig Holberg, ... Expand indeks (50 mere) »

A priori

A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”.

Se Fornuft og A priori

A.S. Ørsted

Anders Sandøe Ørsted (født 21. december 1778 i Rudkøbing, død 1. maj 1860 i København) var en dansk retslærd, embedsmand og politiker.

Se Fornuft og A.S. Ørsted

Adam Holm

Adam Holm (født 17. september 1969) er en dansk studievært, historiker og anmelder.

Se Fornuft og Adam Holm

Alhazen

Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.

Se Fornuft og Alhazen

Anselm af Canterbury

Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.

Se Fornuft og Anselm af Canterbury

Ateisme

Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.

Se Fornuft og Ateisme

Automatiseret ræsonnement

Automatiserede ræsonnementer er et område indenfor datalogi og matematisk logik dedikeret til at forstå forskellige aspekter af det at ræsonnere.

Se Fornuft og Automatiseret ræsonnement

Ayn Rand

Ayn Rand (født 2. februar 1905 i Sankt Petersborg, død 6. marts 1982 i New York), født Alisa Sinovjevna Rosenbaum (russisk:Алиса Зиновьевна Розенбаум) var en russisk/amerikansk forfatter og filosof, bedst kendt for sin filosofi "objektivisme" og bøgerne Kun den stærke er fri (engelsk: The Fountainhead) og - og verden skælvede (engelsk: Atlas Shrugged).

Se Fornuft og Ayn Rand

Ånd

Den tyske sociolog Hartmut Rosa betoner åndelighedens betydning for, at det moderne menneske kan få et godt liv Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religionSchanz 2018.

Se Fornuft og Ånd

Bonaventura

Bonaventura (Giovanni Fidanza født Bagnoregio mellem 1217 og 1221 og død i Lyon 1274) var franciskanermunk, teolog/filosof, biskop/kardinal og helgenkåret.

Se Fornuft og Bonaventura

Cesare Beccaria

Cesare, marquis af Beccaria-Bonesana (født 15. marts 1738 i Milano, død 28. november 1794) var en italiensk filosof og politiker, der mest er kendt for sin afhandling Dei delitti e delle pene (Om forbrydelse og straf) (1764), som talte imod brugen af tortur og dødsstraffe, og var et grundlæggende værk indenfor pønologien.

Se Fornuft og Cesare Beccaria

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Se Fornuft og Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Dadaisme

Dada (fra fransk dada, 'gyngehest', 'kæphest'), også kaldet dadaisme, er en strømning inden for billedkunst og litteratur, der startede i Zürich og senere fandt vej til Berlin, Köln, Hannover, Paris og New York.

Se Fornuft og Dadaisme

De Ni Sataniske Erklæringer

De Ni Sataniske Erklæringer danner grundlag for filosofien hos bestemte grene af satanismen, som f.eks.

Se Fornuft og De Ni Sataniske Erklæringer

Dekameron

Dekameron (italiensk titel Il Decameron fra græsk deka (δέκα) ti; hemera (ἡμέρα) dage) er den italienske forfatter Giovanni Boccaccios mest berømte værk.

Se Fornuft og Dekameron

Den danske guldalder

''Balders Død'', malet af C.W. Eckersberg i 1817 Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca.

Se Fornuft og Den danske guldalder

Den nikomakhæiske etik

Første side af udgaven fra 1837 Den nikomakhæiske etik (oldgræsk ἠθικὰ Νικομάχεια, ēthiká Nikomácheia) er det vigtigste af Aristoteles' tre overleverede etiske skrifter.

Se Fornuft og Den nikomakhæiske etik

Det kategoriske imperativ

Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).

Se Fornuft og Det kategoriske imperativ

Digtet om Gilgamesh

Tavle 5 af digtet. Lertavle med syndflodsfortælling på akkadisk. Digtet om Gilgamesh eller Gilgamesh-eposset regnes for at være verdens første litterære storværk.

Se Fornuft og Digtet om Gilgamesh

Filon af Aleksandria

Filon af Aleksandria (Philon af Alexandria, Filo af Alexandria, latiniseret til Philo Alexandrinus, Philo Judaeus), født cirka 10 f.Kr. i Alexandria i Egypten, død cirka 40 e.Kr.) var en græsk-jødisk filosof. Filon søgte at tilvejebringe en syntese af græsk og jødisk filosofi uden at sætte den jødiske arv over styr.

Se Fornuft og Filon af Aleksandria

Fornuft

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.

Se Fornuft og Fornuft

Francis William Newman

Francis William Newmann (27. juni 1805 i London – 4. oktober 1897 i Weston super Mare) var en engelsk historiker og religiøs-filosofisk forfatter, bror til John Henry Newman.

Se Fornuft og Francis William Newman

Fransk litteratur

Fransk litteratur omfatter den samlede mængde litterære værker skrevet både af franskmænd og litteratur skrevet på fransk af udlændinge.

Se Fornuft og Fransk litteratur

Frederik Christian Sibbern

F.C. Sibbern (født 18. juli 1785 på Christianshavn, død 16. december 1872) var en dansk filosof.

Se Fornuft og Frederik Christian Sibbern

Frederik Paludan-Müller

Frederik Paludan-Müller1809–1876 Frederik Paludan-Müller (født 7. februar 1809, død 28. december 1876) var en dansk digter.

Se Fornuft og Frederik Paludan-Müller

Fri vilje

Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.

Se Fornuft og Fri vilje

Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.

Se Fornuft og Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Giambattista Vico

Giovanni Battista („Giambattista“) Vico (født 23. juni 1668 i Napoli, Neapel, død 23. januar 1744 i Napoli) var en italiensk historie- og retsfilosof, kendt for værket fra 1725 Scienza Nuova, "Den nye Videnskab", hvor han fremlægger en historieteori med fokus på historien som menneskeskabt og ikke skæbnebestemt.

Se Fornuft og Giambattista Vico

Grådighed

Grådighed fremstillet på flamsk maleri, 1604. Grådighed eller griskhed (på latin: avaritia) er den last, man lider af, når man er grådig efter noget, det kan være mad, penge eller magt udover det, man faktisk har behov forhttps://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/paa-guddommelig-rejse-til-helvede-og-skaersilden.

Se Fornuft og Grådighed

Heinrich Steffens

Heinrich Steffens (også Henrik Steffens eller Henrich Steffens) (født 2. maj 1773 i Stavanger, død 13. februar 1845 i Berlin) var naturfilosof og kaldes dansk romantiks fødselshjælper.

Se Fornuft og Heinrich Steffens

Henri Bergson

Henri-Louis Bergson (født 18. oktober 1859, død 4. januar 1941) var en fransk filosof og forfatter, som var blandt de mere indflydelsesrige i sine levedage.

Se Fornuft og Henri Bergson

Hermann Samuel Reimarus

Hermann Samuel Reimarus (født 22. december 1694 i Hamborg, død 1. marts 1768 i Hamborg) var en tysk orientalist, filosof og skribent.

Se Fornuft og Hermann Samuel Reimarus

Heteronomi

Ordet heteronomi er græsk, hvor heteros betyder "anden" og nomos(i) betegner det græske ord for "lov".

Se Fornuft og Heteronomi

Homo antecessor

Homo antecessor (Gran Dolina, Atapuerca, Spanien) Homo antecessor er en hominin kendt fra fossiler fundet i Spanien og menes at have levet for 1,2 million til 800.000 år siden.

Se Fornuft og Homo antecessor

Idé

En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.

Se Fornuft og Idé

Idealisme

Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).

Se Fornuft og Idealisme

Intelligens

Ordet intelligens stammer fra den latinske afledning "intelligentia" af det latinske verbum intelligere som betyder "at forstå" og kom ind i det danske sprog via tysk "Intelligenz".

Se Fornuft og Intelligens

Islams historie

Islams historie omhandler den politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og teologiske udvikling i den muslimske verden.

Se Fornuft og Islams historie

Jane Boleyn

Jane Parker Boleyn (født ca. 1505, død 13. februar 1542) var en engelsk adelsdame, der levede i kong Henrik 8. af Englands regeringstid.

Se Fornuft og Jane Boleyn

Johan Sebastian Welhaven

Johan Sebastian Welhaven ved Carl Peter Lehmann. Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (22. december 1807 i Bergen—21. oktober 1873 i Christiania) var en norsk digter.

Se Fornuft og Johan Sebastian Welhaven

Johann Gottfried von Herder

Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.

Se Fornuft og Johann Gottfried von Herder

Johannes Duns Scotus

Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.

Se Fornuft og Johannes Duns Scotus

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Fornuft og Johannes Kepler

Køge Huskors

''De tre hekse'', af Johann Heinrich Füssli. Køge Huskors er betegnelsen for en langvarig hekseproces i Køge i begyndelsen af 1600-tallet.

Se Fornuft og Køge Huskors

Konservatisme

Konservatisme er en social, kulturel og politisk filosofi, der ønsker at bevare tidligere generationers nedarvede værdier og samfundsinstitutioner.

Se Fornuft og Konservatisme

Kritisk rationalisme

Kritisk rationalisme er en erkendelsesteoretisk filosofi og videnskabsteori grundlagt og præget af Karl Popper, som anser videnskabelige udsagn som ikke-verificerbare.

Se Fornuft og Kritisk rationalisme

Kynisme (filosofi)

Statue af en kynisk filosof på Kapitolinmuseet i Rom. Kynisme (græsk: kυνικοί, latin: cynici.

Se Fornuft og Kynisme (filosofi)

Leopold von Ranke

Leopold von Ranke (født 21. december 1795 i Wiehe (Unstrut), Tyskland, død 23. maj 1886 i Berlin) var en af de største tyske historikere fra det 19. århundrede, og anses ofte som grundlæggeren af videnskabelig historieforskning.

Se Fornuft og Leopold von Ranke

Linjebilledet

Linjebilledet eller lignelignelsen er en betegnelse for en af Platons lignelser fra hans værk Staten.

Se Fornuft og Linjebilledet

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter.

Se Fornuft og Ludvig Holberg

Luthersk ortodoksi

Johann Gerhard, 1582-1637Tysk luthersk teologHovedværk: ''Loci theologici'' (1610-1622) Gerhard var en hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi. ''Universæ theologiæ systema'', 1633I Danmark var det Brochmand, der leverede det dogmatiske system.

Se Fornuft og Luthersk ortodoksi

Magi

Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.

Se Fornuft og Magi

Magnús Eiríksson

Magnús Eiríksson (22. juni 1806 - 3. juli 1881) var en islandsk teologisk forfatter, søn af den islandske bonde Eiríkur Grímsson på Skinnalón i Thingø Syssel (Norður-Þingeyjarsýsla), og præstedatteren Thorbjörg Stephánsdatter.

Se Fornuft og Magnús Eiríksson

Marianne

Marianne er et pigenavn, som kommer fra fransk, hvor det er enten den franske udgave af Mariamne, der igen er en variant af Maria/Miriam, eller er en sammensætning af Maria og Anna.

Se Fornuft og Marianne

Martin Heidegger

Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.

Se Fornuft og Martin Heidegger

Martin Luther

Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.

Se Fornuft og Martin Luther

Mary Boleyn

Mary Boleyn (født ca. 1499, død 19. juli 1543) var medlem af den adelige Boleyn-familie, som nåede helt til tops i Tudortidens England.

Se Fornuft og Mary Boleyn

Menneskehjerne

Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.

Se Fornuft og Menneskehjerne

Merry Elisabeth Scheel

Merry Elisabeth Scheel (26. september 1929 i Aarhus – 2. november 2007) var en af Danmarks mest fremtrædende sygeplejeteoretikere.

Se Fornuft og Merry Elisabeth Scheel

Mester Eckehart

Mester Eckhart-porten i kirken i Erfurt. Eckhart von Hochheim (ca. 1260 – ca. 1328) var en tysk kristen mystiker og teolog.

Se Fornuft og Mester Eckehart

Mystery shopper

Mystery shopping (secret shopping, prøvekøb o.l.) er en metode til at evaluere, om tingene fungerer som planlagt i en butik.

Se Fornuft og Mystery shopper

Naturlig teologi

Naturlig religion er det filosofiske modstykke til åbenbaringsreligion og behandler spørgsmålet om, hvad man kan vide om Gud ud fra fornuften.

Se Fornuft og Naturlig teologi

Naturret

Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.

Se Fornuft og Naturret

Nicolai Edinger Balle

Nicolai Edinger Balle (født 12. oktober 1744 blev i Vestenskov ved Nakskov, død 19. oktober 1816 i København) var biskop over Sjælland fra 1783 til 1808.

Se Fornuft og Nicolai Edinger Balle

Nous

Nous (græsk νούς), med dansk betydning fornuft, ånd, er et filosofisk begreb, der blev introduceret af den oldgræske filosof Anaxagoras - et fornuftigt verdensprincip, som ordner elementerne i en harmonisk helhed, et kosmos.

Se Fornuft og Nous

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Fornuft og Oplysningstiden

Origenes

Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.

Se Fornuft og Origenes

Personalisme

Personalisme er en filosofisk retning, som betragter mennesker som relationelle personer, der har brug for et tæt samspil med deres medmennesker for at trives og udvikle deres potentiale.

Se Fornuft og Personalisme

Peter Abélard

Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").

Se Fornuft og Peter Abélard

Plotin

Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.

Se Fornuft og Plotin

Praxeologi

Praxeologi (fra oldgræsk πρᾶξις / praxis, det betyder "handling", og -λογία / -logia, der betyder "studium af") betegner en undersøgelse af menneskelig handlen, baseret på deduktion, altså logisk ræsonneren.

Se Fornuft og Praxeologi

Princip

juridisk princip.Jacoby, Jeff. http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold." ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017. Et princip (flertal: principper; fra latin principium.

Se Fornuft og Princip

Pythagoræer

''Pythagoræere hilser solopgangen'', maleri af Fjodor Bronnikov. Pythagoræerne var et broderskab eller religiøst fællesskab, grundlagt af filosoffen Pythagoras i den græske koloni Kroton i Syditalien.

Se Fornuft og Pythagoræer

Racer fra Forgotten Realms

Forgotten Realms er det officielle spilunivers for rollespillet Dungeons and Dragons og er befolket af et utal af forskellige racer.

Se Fornuft og Racer fra Forgotten Realms

Ratio

Ratio kan henvise til forskellige ting.

Se Fornuft og Ratio

Religionskritik

Religionskritik indbefatter diskussion og kritik af religiøse forestillingers sandhedsværdi, af religion som koncept, udøvelse af religion, religionens konsekvenser for menneskeheden.

Se Fornuft og Religionskritik

Richard Loening

Jakob Bernhard Richard Loening (17. august 1848 i Frankfurt am Main - 18. september 1913) var en tysk jurist, bror til Edgar Loening.

Se Fornuft og Richard Loening

Robert Nozick

Robert Nozick (født 16. november 1938, død 23. januar 2002) var en amerikansk politisk filosof og professor ved Harvard-universitetet.

Se Fornuft og Robert Nozick

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Se Fornuft og Romantikken

Romantikken i den danske litteratur

Romantikken var en europæisk kulturstrømning inden for filosofi, litteratur, billedkunst og musik fra ca.

Se Fornuft og Romantikken i den danske litteratur

Samkhya

Samkhya (Sankhya fra (Sanskrit: सांख्य – optælling) er en skole i indisk filosofi. Den regnes for den ældste af de seks vediske skoler i hinduismen. Skolens grundlæggelse tilskrives vismanden Kapila (ca. 500 f.Kr.). Den ældst bevarede tekst er Ishvarakrishnas Samkhyakarika, forfattet mellem det 3.

Se Fornuft og Samkhya

Selvmord

Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv.

Se Fornuft og Selvmord

Sigmund Freud

Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog.

Se Fornuft og Sigmund Freud

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Se Fornuft og Skolastik

Smeden og Bageren

Th. Kittelsen. Dommeren konsulterer lovsamlingen. Den stakkels bager. Smeden og Bageren er et digt af Johan Herman Wessel.

Se Fornuft og Smeden og Bageren

Sofisme

Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.

Se Fornuft og Sofisme

Spontanitet

Spontanitet er et prædikativ, der kan beskrive en måde at handle på eller sættes som egenskab for en person.

Se Fornuft og Spontanitet

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Fornuft og Stof (fysik)

Stoicisme

Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.

Se Fornuft og Stoicisme

Supranaturalisme

Med supranaturalisme kan man betegne en opfattelse der antager et værensområde eller værensprincip der ikke restløst går op i naturen.

Se Fornuft og Supranaturalisme

Sven Clausen (forfatter og jurist)

Sven Clausen (født Sven Christen Clausen 30. oktober 1893 i Holsted, Ribe Amt, død 19. november 1961 i Charlottenlund) var en dansk forfatter, jurist og sprogrøgter.

Se Fornuft og Sven Clausen (forfatter og jurist)

Terrorregimet

banneret over guillotinen. Maximilien Robespierre, en af Frankrigs ledere under terrorregimet. Terrorregimet eller "rædselsherredømmet" under den franske revolution varede fra september 1793 til juli 1794.

Se Fornuft og Terrorregimet

Tertullian

Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene.

Se Fornuft og Tertullian

Thomas Mann

Thomas Mann (født 6. juni 1875, død 12. august 1955) var en tysk forfatter.

Se Fornuft og Thomas Mann

Transcendentale illusioner

En transcendental illusion optræder, når fornuften tager ugyldige skridt på vejen mod erkendelse, og derved overskrider sin egen evne for erkendelse, men alligevel påstår at have erkendt noget.

Se Fornuft og Transcendentale illusioner

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Se Fornuft og Udsagnsord

Udviklingshæmning

Udviklingshæmning betegner en mangelfuld intellektuel og/eller psykisk udvikling, hvis årsag er medfødt eller optræder i den tidligste barndom.

Se Fornuft og Udviklingshæmning

Videnskabshistorie

Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Se Fornuft og Videnskabshistorie

Visdom

græske guddom Hermathena bestående af Hermes og Athene i én person symboliserede visdom. Visdom er en betegnelse for stor indsigt og forståelse med hensyn til livets centrale forhold.

Se Fornuft og Visdom

Voltaire

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.

Se Fornuft og Voltaire

Også kendt som Fornuften, Praktisk fornuft, Ræsonnere.

, Luthersk ortodoksi, Magi, Magnús Eiríksson, Marianne, Martin Heidegger, Martin Luther, Mary Boleyn, Menneskehjerne, Merry Elisabeth Scheel, Mester Eckehart, Mystery shopper, Naturlig teologi, Naturret, Nicolai Edinger Balle, Nous, Oplysningstiden, Origenes, Personalisme, Peter Abélard, Plotin, Praxeologi, Princip, Pythagoræer, Racer fra Forgotten Realms, Ratio, Religionskritik, Richard Loening, Robert Nozick, Romantikken, Romantikken i den danske litteratur, Samkhya, Selvmord, Sigmund Freud, Skolastik, Smeden og Bageren, Sofisme, Spontanitet, Stof (fysik), Stoicisme, Supranaturalisme, Sven Clausen (forfatter og jurist), Terrorregimet, Tertullian, Thomas Mann, Transcendentale illusioner, Udsagnsord, Udviklingshæmning, Videnskabshistorie, Visdom, Voltaire.