Indholdsfortegnelse
199 relationer: Aerologi, Affald, Afotiske zone, Alfalinolensyre, Alger, Anabolisme, Antarktisk krill, Asparges-familien, Astrobiologi, Autotrof, Økologi, Økologisk faktor, Økologisk havedyrkning, Økologiske processer, Ørken, Bakterieklorofyl, Bakterier, Båndet jernformation, Bentazon, Beskæring af planter, Biosfære, Birger Lindberg Møller, Blad, Blad (plantedel), Boblerev, Botanikkens specialer, Bruttoprimærproduktion, Bygplanten, Bytræ, C3-plante, C4-plante, Calvin-cyklus, CAM-plante, Carbon, Celle (biologi), Cellulose, Chlorella, Chloroplast DNA, CO2-neutral energilagring, Cornelis Van Niel, Counter Rotating Ring Receiver Reactor Recuperator, Cyanobakterier, Den lyskrævende fase, Dinoflagellater, Diquat, Ediacara-faunaen, Energi, Energistrøm, Enkimbladede, Euglenophyta, ... Expand indeks (149 mere) »
Aerologi
Aerologi er studiet af Jordens atmosfære.
Affald
Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.
Afotiske zone
Den afotiske zone er de vanddybder (både i ferskvand og havvand), hvor der er for lidt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Se Fotosyntese og Afotiske zone
Alfalinolensyre
| Section8.
Se Fotosyntese og Alfalinolensyre
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Anabolisme
Anabolisme er en stofskifteproces, hvor større molekyler bygges op af mindre.
Antarktisk krill
Den antarktiske krill (Euphausia superba) er en art af krill, også kaldet lyskrebs, der findes i havet omkring Antarktis.
Se Fotosyntese og Antarktisk krill
Asparges-familien
Asparges-familien (Asparagaceae) har to slægter og omkring 370 arter, der er udbredt i Europa, Asien, Afrika, samt i Mexico.
Se Fotosyntese og Asparges-familien
Astrobiologi
Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.
Se Fotosyntese og Astrobiologi
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Økologisk faktor
Økologiske faktorer deles op i henholdsvis abiotiske faktorer og biotiske faktorer.
Se Fotosyntese og Økologisk faktor
Økologisk havedyrkning
Økologisk prydhave i USA. Økologisk havedyrkning er en dyrkningsform, hvor planlægning, anlæggelse og pleje af haven sker ud fra viden om jordbundens, planternes og dyrenes økologi.
Se Fotosyntese og Økologisk havedyrkning
Økologiske processer
Alle levende væsner har behov for at skaffe sig energi og organiske næringsstoffer.
Se Fotosyntese og Økologiske processer
Ørken
Ørken i Marokko Atacamaørkenen i Chile Ørken Sinai I geografi er en ørken en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør.
Bakterieklorofyl
Bakterieklorofyler er fotosyntetiske pigmenter, som findes i diverse fototrofe bakterier.
Se Fotosyntese og Bakterieklorofyl
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Båndet jernformation
Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.
Se Fotosyntese og Båndet jernformation
Bentazon
Den kemiske struktur af Bentazon Bentazon er et udbredt herbicid, ukrudtsmiddel, der hæmmer fotosyntesen hos tokimbladede planter.
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Se Fotosyntese og Beskæring af planter
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Birger Lindberg Møller
Birger Lindberg Møller R.¹ (født 17. november 1946) er en dansk plantebiolog og professor på og centerleder for Center for Syntetisk Biologi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Se Fotosyntese og Birger Lindberg Møller
Blad
Blad kan henvise til flere artikler.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Fotosyntese og Blad (plantedel)
Boblerev
Fra et boblerev i Den Mexicanske Golf. Boblerev er en revtype og naturtype, som bobler af metangas.
Botanikkens specialer
Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.
Se Fotosyntese og Botanikkens specialer
Bruttoprimærproduktion
Bruttoprimærproduktionen er summen af alt det organiske stof, som er dannet ved fotosyntese (og kemosyntese) på et bestemt område i løbet af et år.
Se Fotosyntese og Bruttoprimærproduktion
Bygplanten
Bygplanten er en dansk dokumentarserie om byg i tre afsnit fra 1964-1968 med ukendt instruktør.
Bytræ
Træet spiller en vigtig rolle i byparkerne (her fra ''Luisenpark'' i Mannheim, Tyskland). Central Park, ét af verdens mest besøgte, grønne byområder. Et andet eksempel på en park i bykernen er ''Golden Gate Park'' i San Francisco, der på samme måde er er helt fysisk afskåret fra naturlige skove.
C3-plante
Calvin-cyklus. C3-carbon fiksering er en stofskiftevej for carbon-fiksering i fotosyntese.
C4-plante
Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.
Calvin-cyklus
Calvin-Bensons cyklus. Calvin-cyklussen (af og til også benævnt Calvin-Bensons cyklus eller Calvins cyklus) er en proces bestående af en række kemiske reaktioner, der foregår i grønkornene hos de organismer, som har fotosyntese.
Se Fotosyntese og Calvin-cyklus
CAM-plante
Paradistræ (''Crassula ovata'') er en typisk CAM-plante. CAM er en forkortelse for det engelske Crassulacean Acid Metabolism (.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Fotosyntese og Celle (biologi)
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Chlorella
''Chlorella regularis''. Chlorella er en slægt af én-cellede grønne alger tilhørende divisionen Chlorophyta.
Chloroplast DNA
Interaktivt på den engelske udgave Chloroplaster har deres eget arvemateriale, chloroplast DNA', 'ctDNA eller cpDNA.
Se Fotosyntese og Chloroplast DNA
CO2-neutral energilagring
CO2-neutral energilagring og vedvarende energilagring er lagring af energi i f.eks.
Se Fotosyntese og CO2-neutral energilagring
Cornelis Van Niel
Cornelis Bernardus van Niel (født 4. november 1897 i Haarlem, død 10. marts 1985 i Carmel, Californien) var en nederlandsk mikrobiolog.
Se Fotosyntese og Cornelis Van Niel
Counter Rotating Ring Receiver Reactor Recuperator
Counter Rotating Ring Receiver Reactor Recuperator (CR5) er et stykke udstyr, hvis endoterme termokemiske kredsproces kan spalte carbondioxid til carbonmonoxid og ilt.
Se Fotosyntese og Counter Rotating Ring Receiver Reactor Recuperator
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Se Fotosyntese og Cyanobakterier
Den lyskrævende fase
Den lyskrævende fase er den fase af fotosyntesen, som kræver tilførsel af energi i form af lys (fotoner).
Se Fotosyntese og Den lyskrævende fase
Dinoflagellater
Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.
Se Fotosyntese og Dinoflagellater
Diquat
Strukturformel for Diquat-dibromid. Diquat er ISO-betegnelsen for en ionisk forbindelse, der som et salt er forbundet med andre ioner, så som brom- eller klorion.
Ediacara-faunaen
Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.
Se Fotosyntese og Ediacara-faunaen
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Fotosyntese og Enkimbladede
Euglenophyta
Eugleniderne (Euglenophyta) (eller Euglenoiderne) er en af de bedst kendte grupper af flagellater.
Se Fotosyntese og Euglenophyta
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Fødenet
Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.
Fluefanger
Fluefanger (Dionaea muscipula) eller Venus-Fluefanger er en kødædende plante.
Forsuring
Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.
Fosforylering
A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.
Se Fotosyntese og Fosforylering
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Fotosyntese og Fossilt brændstof og brændsel
Fotiske zone
Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Se Fotosyntese og Fotiske zone
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Se Fotosyntese og Fotoautotrofi
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A).
Se Fotosyntese og Fotoelektrisk effekt
Fykobilin
Fykobiliner (af græsk: φύκος (phykos).
Fykobilisom
Antennestruktur hos fykobilisomer (Model) Fykobilisomer er store proteinkomplekser (med op til 600 polypeptider), som udnyttes af cyanobakterier, rødalger, glaucophyta og grønkorn ved fotosyntesen.
Fyllokinon
Fyllokinon, også Vitamin K1, er en polycyklisk aromatisk keton, baseret på 2-methyl-1,4-naphthoquinone, med en 3-fytyl substituent.
Fyllokladie
Musetorn (''Ruscus aculeatus'')Slørasparges (''Asparagus setaceus'') Et fyllokladie er en omdannelse af en plantes skud, sådan at det træder i bladets sted, hvad angår fotosyntese.
Gedebolle
De 3 vokseformer som algen ''Aegagropila linnaei'' har. En gedebolle (latin Aegagropila linnaei), kaldet algekugle eller moskugle blandt hobbyister, er en algeart, der vokser mange sammen i kugleformede klumper.
Genetisk modificeret organisme
Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks.
Se Fotosyntese og Genetisk modificeret organisme
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glyceraldehyd-3-fosfat
Triosefosfat i rumlig model. Glyceraldehyd-3-fosfat eller triosefosfat (forkortelser for samme stof: G3P; GADP; GAP; PGAL) er en forbindelse, der opstår som et mellemled i adskillige af de centrale stofskifteprocesser hos alle organismer.
Se Fotosyntese og Glyceraldehyd-3-fosfat
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Gulerod
Gulerod er pæleroden af den forædlede plante have-gulerod, som er en meget udbredt afgrøde i store dele af verden.
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Hartmut Michel
Hartmut Michel (født 18 juli 1948) er en tysk biokemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1988 samen med Johann Deisenhofer og Robert Huber for bestemmelsen af den første krystalstruktur i et integralt membranprotein, et membranbundent kompleks af proteiner og cofaktorer der er essentielle i fotosyntese.
Se Fotosyntese og Hartmut Michel
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Horisontal genoverførsel
Illustration af horisontal genoverførsel mellem bakterier. Horisontal genoverførsel (HGT) eller lateral genoverførsel (LGT) er overførsel af gener fra en biota (organisme og/eller ikke-cellet liv) til en anden, uden at der er tale om nedarvning til afkom.
Se Fotosyntese og Horisontal genoverførsel
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.
Se Fotosyntese og Hydrotermisk væld
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Fotosyntese og Iltkatastrofen
Iltsvind
Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.
Ishavet
url-status.
Jasmonat
Jasmonat (JA) og dets derivater er lipidbaserede plantehormoner, der regulerer en lang række processer i planter, lige fra vækst og fotosyntese til reproduktiv udvikling.
Jean-Pierre Sauvage
Krystalstrukturen på catenan der blev beskrevet af Sauvage og hans kolleger i ''Chem. Commun.'', 1985, 244-247. Krystalstruktur på en molekyleknude med to kobber(I)-ioner bunder til, beskrevet af Sauvage og kollegere i ''Recl. Trav. Chim. Pay. B.'', 1993, 427-428.
Se Fotosyntese og Jean-Pierre Sauvage
Johann Deisenhofer
Johann Deisenhofer (født 30. september 1943) er en tysk biokemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1988 sammen med Hartmut Michel og Robert Huber for deres bestemmelse af den første krystalstruktur i et integralt membranprotein, et membranbundent kompleks af proteiner og cofaktorer der er essentielle i fotosyntese.
Se Fotosyntese og Johann Deisenhofer
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Se Fotosyntese og Jordbundsbiologi
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Fotosyntese og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Fotosyntese og Jordens historie
K/Pg-grænse
K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.
Karl Herzfeld
Karl Ferdinand Herzfeld (24. februar 1892 - 3. juni 1978) var en østrigsk-amerikansk fysiker, der især arbejdede med teoretisk fysik.
Se Fotosyntese og Karl Herzfeld
Kærpadderok
Kærpadderok (Equisetum palustre), ofte skrevet kær-padderok, er en 10-50 cm høj sporeplante, der vokser på våde enge og i vandhuller.
Kødædende plante
Rundbladet soldug, fotograferet i Holmegaardsmosen i Næstved. En kødædende plante er en plante som kan få næringsstoffer (herunder kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, specielt insekter.
Se Fotosyntese og Kødædende plante
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Se Fotosyntese og Kemisk energi
Kemosyntese
Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Klorose (plantesygdom)
En helhvid majsplante med klorose ved siden af en normal grønfarvet majsplante. Klorose (latin chlorosis - af græsk chloros, som betyder "bleggrøn") er indenfor botanik et samlingsnavn for forskellige sygdomstilstande hos planter, som kendetegnes ved nedsat eller udebleven evne til at danne klorofyl.
Se Fotosyntese og Klorose (plantesygdom)
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Fotosyntese og Kulstofkredsløb
Kulsyreanhydrase
Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.
Se Fotosyntese og Kulsyreanhydrase
Kunstig fotosyntese
Hvis kunstig fotosyntese har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens energibehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirkelskiver på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive.
Se Fotosyntese og Kunstig fotosyntese
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Fotosyntese og Kvælstofkredsløb
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Se Fotosyntese og Lav (symbiotisk organisme)
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Lene Hau
Lene Vestergaard Hau (født 13. november 1959) er en dansk forsker, med Ph.d. fra fysikstudiet på Aarhus Universitet.
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Loch Ness-uhyret
Søen Loch Ness, hvor Loch Ness-uhyret efter sigende skulle holde til. I forgrunden ses ruinen af Urquhart Castle, hvor mange angiveligt har set uhyret. Loch Ness-uhyret er en kryptid, der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness.
Se Fotosyntese og Loch Ness-uhyret
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Luftrensende jord og planter
Denne liste over luftrensende planter blev lavet af NASA som en del af NASA Clean Air Study, der forskede i forskellige måder at rense rumstationers luft på, men forskningsresultaterne kan også anvendes til topisolerede boliger.
Se Fotosyntese og Luftrensende jord og planter
Mangrove
Verdens mangroveskov udbredelse. Mangrovebevoksning set både over og under vandet Mangrove (også betegnet mangroveskov el. mangrovebevoksning) er træer og buske fra en lang række plantearter og -familier, som er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder.
Mellus
Mellus, også kaldet "Hvide fluer", er et ca 2 mm stort flyvende insekt, der lever på planter.
Melvin Calvin
Melvin Ellis Calvin (født 8. april 1911, død 8. januar 1997) var en amerikansk biokemiker, der er mest berømt for at have opdaget Calvin-cyklussen sammen med Andrew Benson og James Bassham, som han hvilket han modtog nobelprisen i kemi i 1961.
Se Fotosyntese og Melvin Calvin
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Se Fotosyntese og Menneskeskabt drivhuseffekt
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Fotosyntese og Mikroorganisme
Minik Rosing
Minik Thorleif Rosing (født 2. februar 1957 i Nuuk, Grønland), er en verdenskendt grønlandsk geolog, der siden 2000 har været professor i geologi ved Københavns Universitet.
Se Fotosyntese og Minik Rosing
Mistelten (art)
Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.
Se Fotosyntese og Mistelten (art)
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Nål (plantedel)
Grannåle. En nål er et specialiseret blad.
Se Fotosyntese og Nål (plantedel)
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Fotosyntese og Næringsstof (plantenæring)
Nettoprimærproduktion
Inden for økologi er nettoprimærproduktionen summen af alt det organiske stof, som er dannet ved fotosyntese (og kemosyntese) på et bestemt område i løbet af et år fraregnet planternes egne tab til den respiration, der foregår konstant i alle levende celler.
Se Fotosyntese og Nettoprimærproduktion
New Zealand
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.
Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
NADP+ Nikotinamid-adenin-dinukleotid-fosfat (NADP+ eller – i en ældre skrivemåde – trifosopyridin nukleotid (TPN)) bruges i flere stofskifteprocesser, som f.eks.
Se Fotosyntese og Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
Nikotinamidadenindinukleotid
''Nicotinamidadenindinucleotide (NAD+) NAD+ eller Nikotinamidadenindinukleotid er en organisk forbindelse, der fungerer som hjælpermolekyle for enzymer, et såkaldt coenzym.
Se Fotosyntese og Nikotinamidadenindinukleotid
Nors Sø
Nors Sø ligger i Thy nordvest for Thisted tæt ved Nors.
Nostoc
Søblomme (''Nostoc pruniforme''). Nostoc er en slægt af cyanobakterier, der lever i ferskvand.
Okker
Prøver af forskellige okkere. Samling af okkerfarver. Okker (af ὠχρός, ochrós, ”bleggul” eller ”gusten”) er oprindeligt den fælles betegnelse for naturligt forekommende gule, brunlige og røde jordarter, der findes som sedimentære aflejringer.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Padderok
Padderok (Equisetum) er den eneste overlevende slægt blandt Padderokplanterne.
Paletblad
Paletblad. Naturaliseret i Puerto Rico Paletblad (Plectranthus scutellarioides) er en urt i familien Lamiaceae, der er hjemmehørende fra Sydøstasien til Australien.
Pelagiske zone
Opdelingen af den pelagiske zone. Den pelagiske zone består af vandsøjlen i det åbne hav eller oceanerne, og kan yderligere blive inddelt i områder afhængigt af vanddybde.
Se Fotosyntese og Pelagiske zone
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit.
Planteernæring
Tomatblad med symptomer på kaliummangel. Planteernæring eller phytotrophologi (af græsk: phyton.
Se Fotosyntese og Planteernæring
Plantefysiologi
De grønkornholdige celler hos en Stjernemosart (''Mnium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker. Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner.
Se Fotosyntese og Plantefysiologi
Plantemorfologi
Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.
Se Fotosyntese og Plantemorfologi
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Fotosyntese og Planternes evolution
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Polarklima
Polarklima er det klima, der hersker omkring Nordpolen og Sydpolen.
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Prochlorococcus
Prochlorococcus er en slægt af meget små (0,6 µm) marine cyanobakterier med en usædvanlig pigmentering af klorofyl b. Disse bakterier tilhører den fotosyntetiske picoplankton og er sandsynligvis den mest udbredte fotosyntetiske organisme på Jorden.
Se Fotosyntese og Prochlorococcus
Producent (organisme)
I økologiske sammenhænge taler man om producenter, som er de organismer, der frembringer deres egen føde, og som selv kan blive til føde for andre.
Se Fotosyntese og Producent (organisme)
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Quinon
Quinoner danner en stor og vigtig gruppe af organiske forbindelser, der kan opfattes som oxidationsprodukter af aromater, og specielt fenoler.
Rød tørvemos
Rød tørvemos (Sphagnum magellanicum) er et stort og groft tørvemos, der er mere eller mindre rødfarvet.
Se Fotosyntese og Rød tørvemos
Redfieldforholdet
Redfieldforholdet (engelsk:Redfield ratio) beskriver atomforholdet mellem grundstofferne kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) i plankton i havvand.
Se Fotosyntese og Redfieldforholdet
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Fotosyntese og Respiration (biokemi)
Rhizobium
Rødderm ed rhizobium synlige som lyserøde belægninger Rhizobium er en slægt af Gram-negative jordbakterier, som fikserer kvælstof.
Robert Huber
Robert Huber (født 20. februar 1937) er en tysk biokemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1988 samen med Johann Deisenhofer og Robert Huber for bestemmelsen af den første krystalstruktur i et integralt membranprotein, et membranbundent kompleks af proteiner og cofaktorer der er essentielle i fotosyntese og sin efterfølgende anvendelse af krystallografi til at kaste lys over proteinets struktur.
Se Fotosyntese og Robert Huber
Robin Hill (biokemiker)
Robert Hill FRS (født 2. april 1899, død 15. marts 1991), kendt som Robin Hill, var en britisk biokemiker, der demonstrerede 'Hillreaktionen' i fotosyntese i 1939, der bevidste at oxygen bliver udviklet under den lyskrævende fase af fotosyntese.
Se Fotosyntese og Robin Hill (biokemiker)
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Se Fotosyntese og Rosetstillede blade
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Søens onde cirkel
Søens onde cirkel er en ond cirkel, der kan forekomme i søer og vandhuller.
Se Fotosyntese og Søens onde cirkel
Søtræer
Søtræer (latin Gorgonacea) er en orden af fastsiddende kolonier af koraldyr fundet overalt i verdenshavene, specielt i troperne og subtroperne. Søtræer ligner søfjer – en anden blød koral. Individuelle små polypper former kolonier som normalt er oprejste, flade, grenede og minder om en vifte.
Sikar
Sikar er et rørsystem i planter, bestående af celler, der transporterer saftstrømme med bl.a. sukker produceret i fotosyntesen fra plantens blade til rødderne eller andre organer, hvor der er behov for energi og organisk stof.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovhave (landbrug)
Skovhave i Shropshire, Storbritannien. Skovhaver er en bæredygtig, plante-baseret fødeproduktion, som kræver lavt forbrug af energi og baserer sig på skovens økosystem, ved at bestå af frugt- og nøddetræer, buske, urter, slyngplanter og flerårige grøntsager, som har afgrøder der er nyttige for mennesker.
Se Fotosyntese og Skovhave (landbrug)
Skovpadderok
Skovpadderok (Equisetum sylvaticum), ofte skrevet skov-padderok, er en 20-60 cm høj sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove og krat.
Se Fotosyntese og Skovpadderok
Slangetunge-familien
Slangetunge-familien (Ophioglossaceae) er en gruppe af bregner der afviger en del fra de fleste andre bregner.
Se Fotosyntese og Slangetunge-familien
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).
Solindstråling
Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.
Se Fotosyntese og Solindstråling
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Spalteåbning
En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.
Se Fotosyntese og Spalteåbning
Spiselige svampe
Almindelig kantarel (''Cantharellus cibarius'') regnes for en fin spisesvamp kantarel Spiselige svampe er spiselige, kødfulde frugtlegemer af forskellige svampearter.
Se Fotosyntese og Spiselige svampe
Sporofyl
Sporofyller hos Almindelig Strudsvinge En sporofyl er et blad på en karplante der producerer sporer.
Stængelplanter
Stængelplanter (Embryophyta) er de planter vi almindeligvis opfatter som "planter".
Se Fotosyntese og Stængelplanter
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Fotosyntese og Stofkredsløb
Stroma
Stroma har flere betydninger.
Stroma (plastiddel)
Stroma i et grønkorn er nogle tyktflydende væsker, der ligger uden om og ind mellem grana, som er stakkene af tylakoider.
Se Fotosyntese og Stroma (plastiddel)
Stromatolit
Stromatolitter i ''Hamelin Pool Marine Nature Reserve'', ''Shark Bay'', Vestlige Australien. Stromatolitter er de ældste kendte fossiler og kan beskrives som fossilerede mikrobielle måtter.
Sulfatreducerende bakterier
Sulfatreducerende bakterier er en gruppe af bakterier, som reducerer sulfat (bruger denne som elektronacceptor) til elementært svovl eller sulfid.
Se Fotosyntese og Sulfatreducerende bakterier
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Synøkologi
Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.
Thylakoid
Tylakoider (grønne) inden i et grønkorn Tylakoider er membran-afgrænsede afdelinger inden i cyanobakterierne og grønkornene hos de grønne planter.
Tidslinje for livets evolutionshistorie
Visuel præsentation af livets historie på Jorden Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden.
Se Fotosyntese og Tidslinje for livets evolutionshistorie
Tidslinje for solenergi
Kort og godt de vigtigste hændelser i solenergiens historie.
Se Fotosyntese og Tidslinje for solenergi
Transpiration (botanik)
Spalteåbning i et tomatblad. Her vist på et farvelagt billede fra et elektronmikroskop. Transpiration (egentlig trans-spiration af latin: trans.
Se Fotosyntese og Transpiration (botanik)
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Fotosyntese og Træ (organisme)
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Se Fotosyntese og Udenjordisk liv
Ulvefod-familien
Ulvefod-familien (Lycopodiaceae) er jordboende eller epifytiske karplanter med 5 slægter og et stort antal forskellige arter.
Se Fotosyntese og Ulvefod-familien
Urmiasøen
Urmiasøen i juli 2016 med rødt vand og saltudfældning Urmiasøen (Daryāche-ye Elūmiyeh; aserbajdsjansk: اورمیا ﮔﺆﻟﻮ, Urmiya gölü) er en saltsø i det nordvestlige Iran.
Vandet Sø
Vandet Sø ligger i Thy nordvest for Thisted ved Vester Vandet.
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Vådområde
Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.
Vækstperiode
Vækstperioden er den del af året, hvor planterne har tilvækst.
Se Fotosyntese og Vækstperiode
Vedvarende energi
strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling.
Se Fotosyntese og Vedvarende energi
Verdens energiforbrug
url-status.
Se Fotosyntese og Verdens energiforbrug
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Vibefedt (plante)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris), også kaldt Almindelig Vibefedt, er en kødædende plante i blærerod-familien.
Se Fotosyntese og Vibefedt (plante)
Vinbrug i Sydafrika
L'Avenir Wine Estate Single Block Pinotage Sydafrikansk vin har en historie, der går tilbage til 1659, med den første flaske produceret i Cape Town af dens grundlægger Jan van Riebeeck.
Se Fotosyntese og Vinbrug i Sydafrika
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Zonering i søer
Horisontale og vertikale zoner i søer baseret på fysiske og biologiske egenskaber. Zonering i søer er en del af limnologi, læren om søer og vandløb.
Se Fotosyntese og Zonering i søer
Også kendt som Fotosyntesen, Fotosyntetisere, Fotosyntetiserende, Fotosyntetisk effektivitet.