Hurtigere adgang end browser!
17 relationer: Actinium, Alkalimetal, Cæsium, Elektronegativitet, Elektronskal, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Henfaldskæde, Hydrid, Kovalent radius, Kviksølv, Periode (periodiske system), Periode 7-grundstof, Periodiske system, Radium, Radon, Syntetisk grundstof.
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Ny!!: Francium og Actinium · Se mere »
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Ny!!: Francium og Alkalimetal · Se mere »
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Ny!!: Francium og Cæsium · Se mere »
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Ny!!: Francium og Elektronegativitet · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Francium og Elektronskal · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Francium og Grundstof · Se mere »
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Ny!!: Francium og Grundstoffer efter atomnummer · Se mere »
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Ny!!: Francium og Henfaldskæde · Se mere »
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Ny!!: Francium og Hydrid · Se mere »
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Ny!!: Francium og Kovalent radius · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Francium og Kviksølv · Se mere »
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Ny!!: Francium og Periode (periodiske system) · Se mere »
Periode 7-grundstof
Et periode 7-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i syvende række (periode) fra oven.
Ny!!: Francium og Periode 7-grundstof · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Francium og Periodiske system · Se mere »
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Ny!!: Francium og Radium · Se mere »
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ny!!: Francium og Radon · Se mere »
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Ny!!: Francium og Syntetisk grundstof · Se mere »
